Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet. Det gælder især detailhandlen og de små virksomheder. - Den ekstra likviditet skal primært bruges til at konsolidere driften. - Blot 4 pct. af virksomhederne oplever, at deres adgang til finansiering er forbedret i løbet af det seneste kvartal. - Hver femte virksomhed oplever højere gebyrer på lån, og hver sjette har oplevet en højere rente og et større krav om sikkerhed/kaution. - Knap hver tredje låneansøger har fået afslag på anmodningen. - Fire ud af 10 låneansøgere oplever, at bankfilialen i lånevurderingen fulgte en instruks fra hovedkontoret. Knap hver tredje medlemsvirksomhed har brug for ekstra likviditet 30 pct. af de adspurgte virksomheder melder, at de har behov for ekstra likviditet, jf. Tabel 1. Branchemæssigt er det især detailhandlen, der har brug for likviditet. Tabel 1 Behov for ekstra likviditet, fordelt på branche Total Detail Engros Hotel, restauration mv. Transport Videnservice Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ja 166 30% 41 42% 15 15% 36 34% 37 34% 22 29% Nej 388 68% 55 56% 81 82% 69 65% 64 59% 53 70% Note: Svar i kategorien ved ikke er udeladt af tabellen. Det samme er brancherne manuel service, fremstilling og kategorien øvrige brancher pga. få respondenter. LBU Side 1/6 Dato: 21. april 2010 - Sagsnr.: 653-0006
Derudover er det især de små virksomheder, der er pressede på likviditeten. Som det fremgår af Tabel 2, har hele 37 pct. af virksomheder med op til 10 ansatte behov for ekstra likviditet, mens det blot gælder 18 pct. af de virksomheder, der har mere end 25 ansatte. Tabel 2 Behov for ekstra likviditet, fordelt på størrelse Total 0-10 ansatte 11-25 ansatte Over 25 ansatte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ja 166 30% 108 37% 32 28% 31 18% Nej 388 68% 175 60% 79 69% 134 79% Note: Svar i kategorien ved ikke er udeladt af tabellen. Ekstra likviditet skal primært bruges til drift Virksomhederne skal primært bruge ekstra likviditet til at konsolidere driften, jf. Figur 1. Derudover skal godt hver tredje af de virksomheder, der har behov for ekstra likviditet, bruge den til nye investeringer. Og en tilsvarende andel skal bruge ekstra likviditet til at dække henholdsvis langsommere kundebetalinger og skærpede betalingsfrister fra leverandører. Figur 1 Hvad skal virksomheden primært anvende ekstra likviditet til? Konsolidering af driften 63% Nye investeringer Dækning af langsommere kundebetalinger Dækning af skærpede betalingsfrister fra leverandører 32% 36% 36% Andet 4% Ved ikke 1% Kun besvaret af virksomheder med behov for ekstra likviditet. Det har været muligt at angive flere svar. n= 170 Side 2/6
Blot 4 pct. oplever forbedret adgang til finansiering det seneste kvartal Blot 4 pct. af virksomhederne oplever, at deres adgang til finansiering er blevet bedre, end den var for tre måneder siden, jf. Figur 2. Knap 60 pct. oplever, at den er uændret, mens hele 18 pct. oplever, at adgangen er blevet værre. Der er således netto 14 procentpoint, der opfatter finansieringssituationen som værre. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra januar 2010 er situationen stort set uændret. Figur 2 Oplever du at adgangen til finansiering er bedre eller værre i dag sammenlignet med for 3 måneder siden? Bedre 4% 3% Uændret 58% 65% Værre 18% 19% April 2010 Ved ikke 13% 20% Januar 2010 Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, hhv. april og januar 2010. n= hhv. 570 og 839 Ser man på de forskellige brancher, er det især hoteller, restauranter mv., der oplever, at adgangen til finansiering er blevet dårligere, jf. Tabel 3. Tabel 3 Udvikling i adgang til finansiering, fordelt på branche Total Detail Engros Hotel, restauration mv. Transport Videnservice Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Bedre 24 4% 4 4% 3 3% 3 3% 7 7% 2 3% Uændret 332 58% 61 62% 60 61% 53 50% 60 57% 51 67% Værre 100 18% 14 14% 12 12% 29 27% 21 20% 7 9% Note: Svar i kategorien ved ikke er udeladt af tabellen. Det samme er brancherne manuel service, fremstilling og kategorien øvrige brancher pga. få respondenter. Side 3/6
Hver 5. oplever højere gebyrer på lån Ud af samtlige adspurgte virksomheder har 20 pct. inden for de seneste tre måneder oplevet en stigning i gebyret på deres nye eller eksisterende lån, jf. Figur 3. Godt hver sjette har oplevet henholdsvis højere rente og krav om større sikkerhed/kaution. Figur 3 Har virksomheden inden for de seneste 3 måneder oplevet følgende ændringer i betingelserne for nye eller eksisterende lån? Højere gebyrer 20% Højere rente 17% Krav om større sikkerhed/kaution 16% Lavere loft over kassekredit mv. 9% Kortere frister 8% Figuren viser den andel, der for hvert punkt har svaret ja. n= ml. 542 og 557 for hvert punkt. Knap hver tredje låneansøger har fået afslag 22 pct. af de adspurgte virksomheder har inden for de seneste tre måneder ansøgt om nyt lån eller forlængelse af eksisterende kredit (ej vist i figur). Som det fremgår af Figur 4, er der blandt disse 29 pct., der har fået afslag. Figur 4 Har virksomheden inden for de seneste tre måneder fået afslag på låneanmodning eller forlængelse af eksisterende kredit? Ja 29% Nej 70% Ved ikke 1% Kun besvaret af virksomheder, der inden for de seneste tre måneder har ansøgt om lån eller forlængelse af eksisterende kredit. n= 125 Side 4/6
Fire ud af 10 låneansøgere oplever at filialen følger instruks fra hovedkontor En overvejende del af virksomhederne vurderer, at bankfilialerne fulgte en politik fra hovedkontoret, da de så på låneansøgningen. Den opfattelse har godt 40 pct. af de virksomheder, der har ansøgt om lån eller forlængelse af eksisterende kredit inden for de seneste tre måneder, jf. Figur 5. Ifølge knap 30 pct. vurderede bankfilialen låneansøgningen alene. En tilsvarende andel af virksomhederne har ikke kendskab til, hvorvidt bankfilialen fulgte en politik eller selv foretog vurderingen. Figur 5 Ved du, om din bankfilial vurderede låneansøgningen alene, eller om filialen fulgte en politik fra hovedkontoret? Min bankfilial vurderede låneansøgningen alene 28% Bankfilialen fulgte politik fra hovedkontoret 43% Nej, det ved jeg ikke 29% Kun besvaret af de virksomheder, der inden for de seneste tre måneder har ansøgt om lån eller forlængelse af eksisterende kredit n= 125 Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført via internettet i perioden 6. 20. april 2010. Spørgeskemaet er udsendt til et tilfældigt udsnit af de medlemsvirksomheder, der er registreret en mailadresse på, i alt 5.565 virksomheder. 575 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 10. Data er i de tilfælde, hvor det skønnes relevant og der er et tilstrækkeligt respondentgrundlag, analyseret for sammenhænge med branche og størrelse, målt på antal ansatte. Sammenlignet med Dansk Erhvervs samlede medlemsskare (totalpopulationen) er undersøgelsen branchemæssigt repræsentativ for hotel & restaurationsbranchen. Omvendt er handels- og transportvirksomhederne underrepræsenterede, mens rådgivningsvirksomhederne er overrepræsenterede. Dette skyldes blandt andet, at der er forskel på, hvor skrivebords-/computerbaseret en arbejdsdag er i de forskellige brancher, og hvor oplagt det derfor er at medvirke i en spørgeskemaundersøgelse. Geografisk er undersøgelsen repræsentativ for alle fem regioner. Grundet mangelfulde oplysninger om antal ansatte i totalpopulationen er det pt. ikke muligt at vurdere den størrelsesmæssige repræsentativitet. Det bemærkes, at de nævnte skævheder i et vist omfang skyldes, at de virksomheder Dansk Erhverv har registreret en mailadresse på, fordeler sig skævt i forhold til totalpopulationen. Side 5/6
Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os, og vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, af fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem. Yderligere oplysninger Om emnet: Cheføkonom Jens Brendstrup, 3374 6500, jpb@danskerhverv.dk Om selve undersøgelsen: Chefkonsulent Louise Bülow, 3374 6510, lbu@danskerhverv.dk Side 6/6