Hvem er Hovedet i havet

Relaterede dokumenter
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Fællesfaglige fokusområder

Arbejdet med fællesfaglige kompetencer og fokusområder i naturfagene klasse

Få styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER

Få styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER

Krible Krable flere små forskere i naturen

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Årsplan i biologi klasse

MADSPILD OG EMBALLAGE

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Årsplan, biologi

Få styr på bæredygtig energiforsyning

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Årsplan 8. klasse biologi

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Geografia rsplan for 7. kl

Læseplan for faget biologi

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Fra saltvand til ferskvand

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Kompetencemål for Fysik/kemi

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Fysik/kemi Fælles Mål

Åben skole tilbud om Bæredygtigt design og miljøansvarligt tøjforbrug

Kompetencemål for Geografi

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Transkript:

Hvem er Hovedet i havet Peter Bondo Christensen, Projektleder, Biolog og Journalist Torben Vang, Skipper Aurora og Geolog Signe Brokjær Nielsen, Projektkoordinator, Molekylærbiolog Mads Bendixen, Projektmedarbejder, Biolog Og alle vores super gode formidlere, webudviklere mm.

Hvem er vi her i dag Mads: Mikrobiolog og projektmedarbejder Signe: Molekylær mikrobiolog og projektkoordinator Civilingeniør i Bioteknologi

De næste 1,5 time Kort præsentation af Hovedet i Havet Hvem er vi Hvad gør vi Nutid og fremtid Fagligt oplæg Solskin, sø-salat og splattede dyr hovedet i havets økosystem Fingrene i havet Tak for i dag Stil meget gerne spørgsmål undervejs!

Hvad er Hovedet i Havet Projekt 'Hovedet i Havet' er et hav-formidlingsprojekt støttet af Nordea-fonden Startede i maj 2017 og er blevet rigtig godt modtaget Retter sig mod skoleelever på 6. - 10. klassetrin, men også et element af borgeroplysning og gymnasieundervisning Forskningsskibet Aurora spiller en central rolle Tværfaglige undervisningsforløb udarbejdet efter de fællesfaglige fokusområder fra undervisningsministeriet Der er mange måder at få Hovedet i havet på

Skoleelever skal opleve havets natur på en unik, inspirerende og aktiv måde

Hvordan får man Hovedet i havet

Hvordan får man Hovedet i havet Undervisningsforløb skolerne selv kan bruge. 6 færdige forløb

Hvordan får man Hovedet i havet Forløb på skolen Der er lærervejledninger til hvert forløb Plastik på tværs (Bæredygtige energiforsyning på lokalt og globalt plan)

Hvordan får man Hovedet i havet

Hvordan får man Hovedet i havet Plastik på tværs (Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer) Masse Eksperimentet 2019 mød os på værkstedet i dag kl 14-16 og i morgen kl 10-12

Hvordan får man Hovedet i havet De dyrebare dråber (Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer)

Hvordan får man Hovedet i havet Fra bund til mund (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Hvordan får man Hovedet i havet Den sidste fisk (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Hvordan får man Hovedet i havet Det oplyste hav (Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår)

Hvordan får man Hovedet i havet Forløb på skolen Det virtuelle skib

Hvordan får man Hovedet i havet Ekstra (spændende) materiale

Besøg på skolerne Vi kommer på besøg på skoler i hele landet

Skolerne ud til kysterne

Akvarierne Samarbejde med landets akvarier under togt, Naturvidenskabsfestival mm.

Aurora i havn Ombord på Aurora, når forskningsskibet er i havn

Togt med Hovedet i Havet Togtet

Hvordan for man Hovedet i havet Events: Big Bang, Det Blå Klasselokale, Naturmødet mfl. Hold dig orienteret på vores Facebook side @hovedetihavet

2 år med Hovedet i Havet Direkte kontakt med 31.000 personer heraf ca. 21.000 elever og lærere 147 forskellige skoler i hele landet har fået besøg 80.000 unikke besøgende på havet.au.dk og mere end 200.000 sidevisninger Mere end 100 medieindslag 1400 sild og makrel er blevet dissekeret

Fremtiden med Hovedet i havet Løber pt til den 30/4 2019 Hjemmeside, forløb, materialer osv. eksistere stadig derefter Nye forhandling med Nordea-fonden Marin fælles digital platform

Fælles marin platform? Skoletjensten.dk Hovedet i Havet Samlet platform MARINT undervisningsmateriale Astra.dk Skoven i skolen VirtuelGalathea3 EMU Akvarierne

Fremtiden med Hovedet i havet Løber pt til den 30/4 2019 Hjemmeside, forløb, materialer osv. eksistere stadig derefter Nye forhandling med Nordea-fonden Marin fælles digital platform Forankring af projektet nationalt Kommuner Skoler Naturvejledere, naturfagskoordinatorer mfl. Læreruddannelser Organisationer Andre? Vi har brug fra tilbagemeldinger fra brugere, samarbejdspartnere mfl. Er der brug for sådan noget som dette?

Hvis du vil vide mere Alle forløb, oplysninger, kontakt info mm findes på vores hjemmeside http://projekter.au.dk/havet/ Alle arrangementer, begivenheder vi deltager i updates om projektstatus mm. kommer på vores facebook https://www.facebook.com/hovedetihavet/ I er meget velkomne til at kontakte mig, for at høre nærmere signe.brokjaer@bios.au.dk

Solskin, søsalat og splattede dyr Hovedt i Havets økosystem

Opbygning Gennemgang af begreber Introduktion til viden Skolebesøg! Problemstilling Metode Menneskeskabte og naturlige problematikker Relevans Impact på naturen Impact på mennesker Løsning Både egne og allerede eksisterende løsninger

Hvordan gør vi? Ung til ung formidling Øjenhøjde Rollemodeller Entusiasme! Forskning Relevans Problemstillinger Spændende eksperimenter og oplevelser!

Hvordan gør vi? Ung til ung formidling Øjenhøjde Rollemodeller Entusiasme! Forskning Relevans Problemstillinger Spændende eksperimenter og oplevelser!

Teori: Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Farver/Fotosyntese Elektromagnetiske spektrum Næringsstoffer Hvordan gør vi? Problemstilling: Iltsvind Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans: Havbundsdød Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Løsning??? Muslinger Energi Resourcer

Eksperiment Teori: Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Farver/Fotosyntese Elektromagnetiske spektrum Næringsstoffer Hvordan gør vi? Eksperiment Problemstilling: Iltsvind Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans: Havbundsdød Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Eksperiment Løsning??? Muslinger Energi Resourcer

Hvordan gør vi? Teori: Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Elektromagnetiske spektrum Tang og vækst Problemstilling Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Løsning Muslinger Energi Resourcer

Solskin, søsalat og splattede dyr!

Hvordan gror tang (og planter)?

Lysets spektrum

Hvad sker der med lyset i havet? Hvad er refleksion? Hvad er absorption?

Β-caroten

Hvilke næringsstoffer påvirker livet i havet? Hvordan?

Næringskredsløb

Søsalat

Søsalat

Lys

Lys

Dyrk din egen søsalat A) Find søsalat Gå evt. ind på www.vildmad.dk og søg på søsalat under råvarer for at finde informationer om forekomster og kendetegn. (?) Hvordan kendetegnes søsalat? Det ligner lidt salatblade Det er grønt og gror i søer C) Vask og forbered søsalat Skyl søsalaten under hanen til du har et rent salatblad. Klip små stykker (0.5*0.5cm) af siderne af og brug dem i D. Klip i siden (?) Hvorfor skylle søsalaten? Så det kun er søsalat, der gror For at fjerne alt saltet E) Skift kunstigt havvand ca. hver 2. uge Første gang vandet skiftes kan søsalaten fra D smides ud. Fra nu af vil søsalaten gro op fra snoren og siderne på glasset. Hint: Ryst glasset blidt en gang om dagen. B) Fremstil kunstigt havvand 20 g. HAVsalt blandes om i 1 L vand og blandes grundigt. Gødning tilføjes saltvandet ud fra instrukserne på pakken. Opbevar på køl. Hint: Giv vandet dobbelt så meget gødning som anvist. (?) Hvorfor bruge kunstigt havvand? Fordi det vokser bedst i søvand Fordi det er renere end rigtig havvand D) Start dyrkning Inden fjerde skift skulle du kunne se babysøsalat begynde at gro Kom 30 cm snor ned i et syltetøjsglas. Fyld glasset med kunstigt havvand fra B og smid de vaskede stykker søsalat ned i glasset. Henstil i et vindue overtrukket med film. Hint: Er der ikke nok lys i dit vindue? Stil en lampe over den og hav den tændt, når du er hjemme. (?) Hvor gror søsalat bedst? Hvor der er meget lys og høj næring Hvor der er middel lys og lidt næring Det vides endnu ikke helt! Dyrk søsalat og vær med i forskningen! (?) Hvorfor skal det kunstige havvand skiftes jævnligt? For at sørge for, at der hele tiden er nok salt og næring For at forhindre små fisk i at spise de nye spire af søsalat Intet grønt ved 4. skift? Dette kan være årsagen: For lidt/meget lys Ikke anvendt havsalt Succesraten er størst i foråret. Er det lykkedes? Send mig et billede! Esben Rimi Christiansen, s123138@student.dtu.dk

Problemstillingen!

Iltsvind: Sol Alger Sol og varme øger algeproduktionen. Når algerne dør bliver de til dødt organisk materiale (DOM). Når DOM falder til bunden bliver det spist af bakterier. Bakterier bruger ilt når de omsætter det døde organiske materiale. Bakterier DOM Respiration Minus Ilt

Løsningen!

Muslinger er filtratorer Sol De filtrerer vandet for alger og mindsker et led i kæden Alger DOM Bakterier Respiration Minus Ilt

Normalt anlæg: 8000-10.000 TON! På et år 750x250 m 90 km reb Kan bruges til mad Kan bruges til energi

En lille regneopgave! Rensningsforsøg Filtratorpotentiale Opgaveløsning Ps. Vi står med mikroplast forsøg ved MX-standen

Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Farver Det elektromagnetiske spektrum Hvordan gør vi? Problemstilling Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Løsning Muslinger Energi Resourcer

Vi vil meget gerne snakke med jer! Marin fælles digital platform? Forankring? Er der brug for marine formidlingsprojekter? Idéer, spørgsmål, tanker og kommentarer? Kom og tal med os på masseeksperimentets stand! I dag kl. 14-16 og i morgen kl. 10-12

Tusind tak for i dag