SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget miljøbelastning? 1. Produktion af havesumpplanter 2. Produktion af fiskeyngel 2 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Ejstrupholm Modeldambrug 3 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nye produktionsbassinner Tidligere produktionsdamme omdannet til plantelaguner der bidrager til reduceret miljøbelastning 4 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Plante laguner 1. Sedimentation (org. stof, P, N) 2. Nedbrydning af organisk stof 3. Denitrifikation 4. Biomasse produktion absorb. of næringsstoffer 5 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Andel af vandrensning produktionsanlægget og i plantelagunerne (%) NH 4+ -N NO 2,3 -N Total N Total P BOD COD Produktions anlæg 90-35 70 60 60 Laguner 10 100 65 30 40 40 *) Gennemsnit af 8 modeldambrug 6 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Plante lagune
Planteproduktion Fiskeyngelproduktion 8 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Dyrkning af sumpplanter Ivar Lund, DTU-Aqua large floating frame at sewage plant (model photo) Preparation of floating frame Polystyrene inlet with special fibre tex cloth The roots take up water and nutrients - cloth keeps soil humid 9 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Valg af plantearter 1. Brudelys 2. Hvid åkande 3. Bukkeblad 4. Iris (4 arter) 5. Brøndkarse 6. Engkabbeleje 10 DTU Aqua, Technical University of Denmark
11 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Resultater - generelt Næringsstoffer: højest i kanalen Iltspænding: lav i lagunen Konkurrence med naturlig vegetation i kanalen Mosegrise Generelt bedste resultater i kanalen 12 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Valg af plantearter 1. Brudelys 2. Hvid åkande Brudelys lav overlevelse i lagunen, formentlig på grund af mosegrise 3. Bukkeblad 4. Iris (4 arter) 5. Brøndkarse 6. Engkabbeleje 13 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Valg af plantearter 1. Brudelys 2. Hvid åkande Hvid åkande kunne ikke overleve formentlig på grund af lysmangel og naturlig vegetation 3. Bukkeblad 4. Iris (4 arter) 5. Brøndkarse 6. Engkabbeleje 14 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Valg af plantearter 1. Brudelys 2. Hvid åkande Bukkeblad kunne ikke overleve formentlig på grund af mosegrise 3. Bukkeblad 4. Iris (4 arter) 5. Brøndkarse 6. Engkabbeleje 15 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Valg af plantearter 1. Brudelys 2. Hvid åkande 3. Bukkeblad Iris god overlevelse og tilvækst særligt i kanalen formentlig udfordringer med lav iltspænding i lagunen 4. Iris (4 arter) 5. Brøndkarse 6. Engkabbeleje 16 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Valg af plantearter 1. Brudelys 2. Hvid åkande Brøndkarse langsom vækst formentlig på grund af iltmangel 3. Bukkeblad 4. Iris (4 arter) 5. Brøndkarse 6. Engkabbeleje 17 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Valg af plantearter 1. Brudelys 2. Hvid åkande Engkabbeleje god vækst og overlevelse. Ikke predation fra mosegrise 3. Bukkeblad 4. Iris (4 arter) 5. Brøndkarse 6. Engkabbeleje 18 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Økonomi Sumpplanter er efterspurgte og kan indbringe en god pris 1 stk. iris kan efter en sæson deles i 4-11 planter hver med en salgspris på 15-20kr. Produktion i plantelaguner for arbejdskrævende Kombineret gartneri og fiskeproduktion kan være en mulighed 19 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Produktion af fiskeyngel Helge Paulsen Udnytte naturlig planktonproduktion i plantelaguner som foder til fiskeyngel Udvikle produktionsmetode til yngelopdræt uden fodring og intensiv pasning der kan anvendes til mange forskellige fiskearter Potentielle aftagere: Små skala opdrættere, put-and-take søer, sø og vandløbsrestaurering m.v. 20 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Forundersøgelse 2007 1. 12 steder udvalgt 2. Vandkvalitet + plankton 21 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Forundersøgelse 2007 - Resultater 1. Lav iltspænding på alle lokaliteter - beluftning 2. Relativt lave zooplanktonforekomster opkoncentrering med lys 3. Nødvendigt med kontrolforsøg i to put-and-take søer Hjuldyr 0.1mm Cyklops 0.2-0.5mm Daphnier 0.6-1.5mm Nauplier 0.1-0.2mm 22 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kugledaphnier 0.3-0.6mm
1. Netbur 1.5x1.5x0.9m 2. Netkasse 0.5mm 3. Opdrift 4. Luftpumpehus 5. Planktonpumpe 6. 23W sparepærer 7. Luftdiffusor 23 DTU Aqua, Technical University of Denmark
24 DTU Aqua, Technical University of Denmark Placering af netbure
Resultater 1. Plantelaguner: Iltspænding kunne ikke holdes trods beluftning alle larver døde 2. Kontrolforsøg: Til dag 42 overlevede 168+444 stk. yngel (længde 2-4cm) i de to put-and-take søer 3. Medvirkende årsag til lav iltspænding var formentlig store forekomster (<2000 individer/liter) af store daphnier der kan tåle dårlige iltforhold 4. Netbur systemet kan køre uden indgriben under forhold som i Putand-take, mens højt næringsindhold i laguner skaber voldsom algevækst KONKLUSION: Netbursystemet fungerer og kan anvendes under normale miljøforhold, men ikke i plantelaguner uden tilførsel af ren ilt og hyppig oprensning Opskalering med landbaserede kar og plankton opkoncentrering med tromlefiltre vil kunne øge produktionskapacitet og sikkerhed væsentligt. 25 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Tak for opmærksomheden! Helge Paulsen og Ivar Lund Sektion for Akvakultur Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua HEP@aqua.dtu.dk 26 DTU Aqua, Technical University of Denmark