CB Vand & Miljø Gadekæret ved Kærstien september 2012

Transkript

1 CB Vand & Miljø Gadekæret ved Kærstien september 2012 Geografisk placering Den meget grønne sø ligger i midt i et beboelseskvarter i Ishøj, og har stor rekreativ værdi for beboere, ikke mindst småbørnsfamilier og en del ældre. Søen er meget forurenet. Sigtdybden er 4 cm. Dvs. at en hvid tallerken kan ikke ses, hvis den er mere end 4 cm nede. Søens dybde er cm. Deraf er ca cm vand. Der er altså 5 15 cm slam på bunden. Der er ingen vegetation, hverken på bunden eller i overfladen. Omkring søen og parken er tæt beboet, og der er mange veje, stier og p-pladser i området. Vi er blevet orienteret om at der er et tilløb af overskudsvand fra Vejleåen, og ved kraftige regnbyger kommer regnvand fra et overfaldsbygværk i nordenden. Særligt store nedbørsmængder kan få kloaksystemet til at flyde over, så urenset spildevand skylles ud i søen. Der er ikke noget afløb fra søen. Dvs. vandet forsvinder ved fordampning, og en langsom nedsivning ned i jorden og ud i Køge Bugt. Der er et lag af lerjord under søbunden, så vandet bevæger sig mest langs dette lag ned mod Køge Bugt. Fordampningen medfører en stigning i koncentrationen af salt fra vejene, samt af næringsstoffer fra veje, tilløb fra en å og et overfaldsbygværk, samt fra foder, gammelt brød og madrester fra folk der fodrer ænder. Flere ænder og andre fugle lokkes til, og mængden af fuglemøg i vandet stiger. Henvendelse fra ejendomskontoret I har henvendt jer til os på beboernes vegne angående søen. Nogle beboere synes søen er meget grøn og er bekymrede for fiskene og søens generelle sundhedstilstand. Beboerne kan også have andre grunde til at bede om hjælp. Vandet kan være giftigt pga. blågrønalger der danner tætte blå- eller grågrønne lag på vandoverfladen i søer, hvor der er for meget fosfor i vandet og 1

2 søbunden. Sygdomsfremkaldende parasitter og bakterier kan komme fra de mange ænder, madrester, rotter, og fra tilløb, overfladeafstrømning og overløbet. Oplysninger til borgerne Der skal helt klart gøres noget, for at fjerne faren for forgiftninger og mindske generne. Der skal arbejdes på flere fronter, for at få søen renere. Hvis det skal lykkes, må bebeerne bidrage med nogle af løsningerne, Vi vil med denne skrivelse gerne oplyse ejendomskontoret om årsagerne til at søen er blevet som den er. Også om hvad ejendomskontoret og beboerne selv kan bidrage med, eller undlade at gøre. Beboerne skal f.eks. oplyses om, at overdreven fuglefodring tilfører alt for meget kvælstof og fosfor til vandet, og det får de mikroskopiske alger til at formere sig kraftigt, så vandet bliver som grøn maling. Der dør hele tiden alger, fordi der er så mange, at de ikke får lys nok alle sammen. Døde alger bliver til slam, som ligger og rådner på søbunden. Der bliver meget foder tilovers, hvilket kan forårsage en stor bestand af rotter. Vi vil selvfølgelig meget gerne hjælpe beboerne af med problemerne. Men fodring af ænder må begrænses, eller der må kun bruge en bestemt slags foder med lavt indhold af fosfor. Endvidere må der ikke smides hverken foder eller madaffald direkte i søen. Ellers er diverse tiltag fra vores side nytteløse. Endvidere må vi advare beboerne imod, at lade små børn og hunde komme i søen, pga. risiko for giftige alger, og smitterisiko fra rotter og de alt for mange ænder. Brinken rundt om søen, eller rettere sagt, andedammen, afslører en livlig aktivitet af rotter, der har trampet stier lige under brinken. Herfra kan de uset følge med i hvad der foregår, og snuppe en bid, som driver ind mod bredden, uden at nogen lægger mærke til dem. Om rotterne skader miljøet i søen er uvist, men de kan øge risikoen for smittefarer, pga. stort antal, og fordi de bor tæt ved folks boliger. Rotterne er endnu en grund til at fodring skal foregå et stykke inde på græsplænen, så det foder der bliver til overs kan fjernes af de mere sky fugle, eller af mennesker, inden rotterne kommer. Selv om rotter ikke kan udryddes, er der ingen grund til at opformere dem, som det ofte sker i parker i boligområder. 2

3 En renere sø med flere planter og fisk Det kan lade sig gøre at få søen så ren, at der kan gro vandplanter på søbunden, og der kan komme flere fisk. Søen vil aldrig kunne blive så ren, at vandet bliver krystalklart, uden det vil koste en formue. Vi kan dog komme langt hen ad vejen med forholdsvis lave omkostninger, hvorefter naturens selvrensning kan arbejde videre. En realistisk målsætning kan være at mindske koncentrationen af svævealger så meget, at der kan komme lys til bunden på de laveste steder. Ved at tilsætte Lake Relief, kan det nås på kort tid, men der skal meget til, så det kan give nogle omkostninger. Der skal arbejdes mere målrettet for at få en permanent løsning, uden at omkostningerne ryger til himmels. Det er altid vanskeligt at sige, hvor ren vi kan regne med, at søen kan blive inden en bestemt tid. Det er nødvendigt tage yderligere prøver af vand og søbund og foretage kemiske og fysiske målinger, undersøge mulighederne for indgreb, og udvælge nogle tiltag, der med størst sandsynlighed virker i den rigtige retning til lavest mulige omkostninger. Efter en prøveperiode med nogle bestemte tiltag, kan vi lave undersøgelser igen, for at se om det virker. Hvis ikke det virker, kan vi prøve nye tiltag, forbedre de gamle tiltag, ændre målsætning, stille krav til kommunen om f.eks. at stoppe eller mindske tilledninger til søen, og til borgerne om helt at stoppe fodring i en periode, samt undlade at bruge insektgifte, der kan føres med regnvandet og tilløbene. Tiltag - eksempler Fældning og beskæring af nogle af de store træer, så vinden kan sætte mere gang i omrøringen af søvandet og ilttransport ned vandet. Færre blade havner dermed også i vandet. Ved at tynde ud i træbevoksningen og fjerne stammer og grene, fjernes også næringsstof som kvælstof og fosfor. Udtynding og beskæring af trævegetation medfører, at al vegetation i øvrigt langs bredderne kan få mere lys, så den kan gro og optage næringsstof fra søvandet. Nogle af piletræerne kan skæres ned med jævne mellemrum, samtidigt med at man fjerner fosfor og kvælstof ved at fjerne det afskårne. Ved at lade rørskoven (tagrør mv.) brede sig ud i søen, bliver der optaget kvælstof og fosfor i planterne, især rodsystemet, hvor de oplagres. Mange sumpplanter, som f.eks. star, danner tørv bestående af seje plantedele. Rørskoven fjerner også fosfor og kvælstof på andre måder. Tørven kan binde både fosfor og kvælstof. Fosfor bindes hårdere i søbunden, hvor sumpplanternes rødder tilfører ilt i søbunden. Derved kommer det ikke så nemt ud i søvandet og laver ravage. Forskellige typer af bakterier kan fjerne kvælstof fra søen ved at lave det om ti til frit kvælstof. Frit kvælstof er en gasart, der frigives til atmosfæren. Det er ikke en drivhusgas og skader ikke hverken miljøet eller klimaet. 75 % af atmosfæren udgøres af frit kvælstof, så det giver ikke de store ændringer på atmosfæren. Ved at fjerne noget af vegetationen og tørven kan man få mere frit vand, og tilgroningen kan starte forfra, hvorved endnu mere kvælstof og fosfor fjernes. 3

4 Ved at fælde den opløste fosfat eller få algerne til at klumpe sig sammen og synke til bunds, så søvandet bliver mere klart, kan vi gøre det nemmere for vandplanter at gro på bunden. Vi kan også vende balancen mellem svævealger og bundplanter ved f.eks. at plante åkander, nøkkeroser og krebseklo. Hvis søen gror til med trådalger, tusindblad og vandaks, er det ikke nogen ulykke, men snarere tegn på, at søen er ved at blive renere, da de større planter udkonkurrerer svævealger ved at optage fosfor og kvælstof. De større planter er langt nemmere at få fat i, end svævealger. Jo større vandplanter, der gror i søen, jo nemmere kan vi rense søen for kvælstof og fosfor, ved gradvis udtynding af vandplanter. Her er det om at finde balancen, hvor der både fjernes mest muligt fosfor og kvælstof ved fjernelse af vandplanter, og hvor der sker størst mulig tilgroning med vandplanter, som således optager mest muligt fosfor og kvælstof fra vandet og svævealgerne. Hvis der er mange af de helt små fisk, der æder smådyr, kan man fjerne fosfor og kvælstof ved jævnligt at fiske nogle af småfiskene op. Her gælder det ligeledes om at finde balancen, hvor der fjernes mest muligt med mest mulig tilvækst. Ved at få bestanden af småfisk ned, kan man øge bestanden af smådyr, som æder svævealger, hvorved vandet bliver mere klart. Dammuslinger kan rense store mængder vand for svævealger. Men de kræver ilt, så vi kan ikke bare sætte dem ud på bunden og regne med at de fungerer. Måske kan de anbringes i eller på nogle trådgitre ved vandoverfladen. Bunden kan graves dybere, ved at noget af slammet bliver fjernet. Det vil helt sikkert fjerne både kvælstof og fosfor. Det vil også øge fiskebestanden, især af de fisk, der kræver koldere og dermed dybere vand. Men der er også mere hård søbund med ler og sten. Hvis det ligger som et vandstandsende lag, der virker som en bundprop, kan det både fjerne søen og forurene grundvandet. Geologiske og fysiske forhold En fjernelse af sedimenter til en bestemt dybde i hele søen giver en kummeformet profil. Hvis søen nogensinde bliver så ren, at der kommer til at vokse bundplanter, bliver det en meget ensartet vegetation af vandpest, fordi svanerne har ædt al anden vegetation på bunden. Brinkerne vil blive slidt ned og ende som nyt slam. Bundprofilen kan ændres fra flad kummeformet til flad kegleformet, så der bliver dybere på midten, og lavere ved bredderne. Det dybe vand kan gøre det muligt for flere og mer forskelligartede fisk og vandplanter i søen. Det lave vand ved bredderne svækker bølgerne, så kysterosionen mindskes. I det meget lave vand kan vand- og bredvegetation nemmere få lys og gro, hvilket vil kunne stoppe kysterosionen. Den mindre stejle profil ved bredderne modvirker således at brinkerne skrider. Den mindre stejle bred giver plads til flere planter på bredden og på bunden et længeres stykke ud i søen. Områderne, hvor de forskellige plantearter kan gro, bliver bredere og dækker et større areal. De store 4

5 vandplanter får nemmere ved at udkonkurrere svævealgerne inde ved bredderne, fordi der kommer mere lys til bunden her. Mere bred- og bundvegetation medfører mere optagelse af kvælstof og fosfor og dermed mindre udvaskning af kvælstof og fosfor til søvandet. Balancen kan rykkes mod færre svævealger og flere vandplanter. Konklusionen er altså: Den lavt V-formede profil af søbunden, frem for den lav U-formede, betyder flere vandplanter og færre svævealger. Udgravning af søbund i søens midte kan sænke temperaturen i søvandet. Hvis søen graves dybere, tager det længere tid, før solen varmer søbunden op til et kritisk niveau. Dels er der længere til bunden, så lyset bliver svækket kraftigt inden det når bunden. Dels kan det betyde, at søen rummer mere vand fordi den er dybere. Der er herved en større vandmasse til at varme op med den samme mængde sollys, så det tager længere tid at varme søen op. Jo koldere vand er, jo mere ilt kan det optage fra luften. forrådnelsen sker langsommere, hvis vandet er koldere. Så ilten bliver ikke brugt lige så hurtigt op i koldt vand som i varmt. Selv om der er længere til bunden, kan nedkøling altså medvirke til højere iltkoncentration. Algerne gror også langsommere, hvis der er koldt, så vandplanter på bunden bliver ikke så hurtigt skygget ud. Meget af ilten kommer fra atmosfæren, og om vinteren kommer der mere vand til bunden pga. vind og søgang. Men inden vi vælger at grave søen dybere, vil vi undersøge, om lerlaget brydes ved gravearbejdet, så det urene søvand synker ned i grundvandet. Dvs. vi tager prøver af søbunden forskellige steder i søen. Vandtransport Endelig kan man påvirke vandtransporten ved f.eks. at lede mere regnvand direkte til søen fra hustagene, så der ikke kommer en masse kvælstof og fosfor med ved at vandet løber af lamge omveje og skyller en masse skidt og møg med ned i søen. Vi kan f.eks. bygge underjordiske biofiltre, dvs. sianlæg med bakterier. Biofiltret kan bygges af mange forskellige ting, herunder naturens materialer. Vand, der løber gennem filtrene kan blive renset ved at bakterier i sianlægget optager kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer, så disse ikke havner i søen. Der kan tilføres urent vand til biofiltrene fra søen og/eller tilløb til søen via en vandpumpe. Det rene vand kan sive videre gennem jorden eller via nye tilløb til søen. I tilfælde af at der tilføres ekstremt meget regnvand til søen, kan bundvandet ledes ud gennem et andet biofilter, og videre gennem afløb til Køge Bugt. Biofiltrene kan være af en type med mange enheder, der kan skiftes ud efterhånden som de stopper til. De underjordiske biofiltre kan indebære, at noget af terrænet gøres højere, da det hele er meget lavt (2 3 m over havniveau). Vandoverfladen er 2 m over havniveau og tæt på kysten. Der er formentlig ingen fare for at forurene grundvand af betydning for vandindvinding, hvis eventuellle vandstandsende lag bliver brudt, idet vandet bare siver ud i Køge Bugt. Vegetation i oplandet Der kommer meget næringsstof fra veje. Så veje kan helt klart være medvirkende til at søerne 5

6 bliver eutrofieret. Ved at plante flere træer og buske mellem vejene og søerne kan meget af både vand og næringsstof opfanges inden det når søbredderne. Manglende vegetation kan medvirke til uklart vand. Hvor vandplanterne står, er vandet ofte mere klart. En af måderne, man kan få søer renere på, er, at gøre vandvejen længere via snoninger, store sten, grus og vegetation. Men det kniber med pladsen ved denne sø. Det ville betyde store indgreb i området og kræve, at beboerne og kommunen er indstillet på disse indgreb, og er villige til at betale. Kvælstof kvælstof kommer fra både foder, madvarer, kunstgødning, urin, afføring og forbrænding. Nedbrydning af dødt, organisk stof går hurtigst, hvis forholdet mellem indholdet af kulstof og indholdet af kvælstof er lavt < 20/1. I barkflis, høvlspåner og savsmuld er C/N forholdet højt 100/1 500/1. Nedbrydning af disse materialer sker derfor meget langsomt. Med tiden falder C/N forholdet, hvis der ikke tilføres nyt materiale, fordi alle organismer i nedbryderkæden udskiller kuldioxid og metan så kulstof fjernes fra jord til atmosfære. Højere C/N forhold i søen eller i oplandet kan betyde at forureningen falder. Ved det meget begrænsede areal, der er til rådighed i den grønne sø i Ishøj, kan det måske bedre betale sig, at grave et dybt bassin, som søvandet kan sive ind i, fylde det med træmateriale som barkflis, høvlspåner og savsmuld, med højt C/N forhold, og dække det over med jord, grønt græs og piletræer. Her er det overkommeligt, da søen ikke er ret dyb, så det er ikke de helt store vandmængder vi har at gøre med i øjeblikket. Der skal muligvis installeres en pumpe til at transportere vand fra søen op i bassinet. Når søvandet trænger ind i træmaterialet stiger C/N og C/P forholdet i søvandet gradvist fodi bakterierne optager kvælstof og fosfor. Men i træmaterialet falder C/N og C/P forholdet, og nedbrydningen sker hurtigere, hvorved der frigives kvælstof og fosfor. Men piletræerne gror tilsvarende, og optager kvælstof og fosfor lige så hurtigt, som det frigives, så vandet har lav koncentration af kvælstof og fosfor, inden det når tilbage til søen. C/N forholdet kan altså øges ved tilsætning af plantemateriale med meget høj koncentration af kulstof. Under tilgroning kan C/N forholdet også øges, fordi planterne optager kulstof fra luften via fotosyntese, og bruger det til at opbygge ved, bark, stængler, og siden svært nedbrydeligt tørv. Det vil imidlertid medfører, at søen gror til og bliver til en mose. C/N forholdet kan også øges ved at man høster tidligt i vækstsæsonen, da C/N forholdet er lavt i det nye plantemateriale. De nye skud har høj koncentration af kvælstof og fosfor. Men når planter gror videre i højden om sommeren, stiger koncentrationen af kulstof i planterne. Når planter klippes sætter de nye skud med høj koncentration af kvælstof og fosfor. Ved gentagen høst i løbet af vækstsæsonen kan fjernes mere kvælstof og fosfor. F.eks. ved at klippe græs og beskære grene, fjerne det fra området. Nogle planter som tagrør, er det bedst at undgå at høste i vækstsæsonen, da de ikke tåler høst mens de er grønne. Tagrørenes rodsystem når dybt ned i jorden og medvirker til at fosfor bindes og kvælstof omdannes til frit kvælstof. De skaber et netværk af iltrige og iltfattige zoner, hvor de bakterier, der fjerner kvælstof, kan indgå i tæt samarbejde, selv om nogle af dem kræver iltrig jord og andre kræver iltfattig jord. 6

7 Fosfor I naturen er fosfor og kvælstof normalt en mangelvare. Derfor bruger landmænd N og P til gødning på markerne. Fosfor indgår også i vores mad, foder, urin, afføring og rengøringsmidler. Meget af det udledes i vandmiljøet og medfører algetilvækst og dannelse af slam. I forurenede søer med særligt meget fosfor ophobet i slammet, kan kvælstof blive begrænsende faktor fordi det fjernes af de kvælstofomsættende bakterier. Blågrønalger og elletræer kan optage kvælstof fra luften, og vinder derfor konkurrencen med de øvrige planter. Blågrønalger og elletræer bliver ikke begrænset af kvælstof, fordi det meste af atmosfæren består af frit kvælstof. Den bedste måde at undgå for mange svævealger på, er ved at undgå tilførelse af for meget fosfat. Tagrør og andre sumpplanter kan tilføre ilt til søbunden og dermed fiksere fosfat i sværtopløselige kemiske forbindelser. Da gadekæret i Ishøj er domineret af grønalger og ikke blågrønalger, ser der ikke ud til at være tale om kvælstofbegrænsning. Koncentrationen af svævalger tyder på at kun lyset er begrænsende faktor. Men det er muligt, at der kan sættes ind mod fosfor, ved at vi planter nogle små tagrørsbede. Men det skal helst ikke ske på bekostning af den meget smukke vegetation, der ellers er. Observationer af gadekæret i september svaner 2 grønbenet rørhøns 5 blishøns 1 fiskehejre ca. 50 gråænder CB Vand & Miljø har i forbindelse med undersøgelsen, i et testnet, fanget 30 karusser og sølvkarusser på 5 timer. De lever formentlig af det brød, der bliver kastet ud af beboerne, samt plantedele. Karussen er nok den Danske fisk som kan overleve ved lavest iltindhold, men med gadekærets nuværende status er det nok et spørgsmål om tid før de forsvinder. Landevejs-Poppel Hængepil Bånd-Pil Bredbladet Dunhammer Smalbladet Dunhammer Sø-Kogleaks Strand-Kogleaks Fladstrået Siv? Alm. Pastinak Lodden Dueurt Gul Iris Tagrør? Måske en mindre bevoksning i østsiden af søen. Vand grøn som maling, var meget længe om at løbe ud gennem μm planktonnet. Brinkerne skrider mange steder, hvor der ikke er bredvegetation. 7

8 Plankton med mange blågrønalger og grønalger og meget få dyr, mest hjuldyr. Følgende fotos er fra en planktonprøve fra søen, taget med et 4 μm planktonnet. Årsagen til at vandet var meget længe om at passere nettet, kan ses i det første foto af kolonier af blågrønalger. Encellede alger af forskellige slags bliver ved med at dele sig i 2, men nogle arter hænger sammen i større og større klumper. Blågrønalger af typen småcellede netringekolonier, Microcystis aeruginosa, som ofte danner vandblomst i søer og damme, og blå hulkugle, Coelosphaerium kuetzingianum, som er almindelig i forurenede søer og damme

9 Grønalgen Tornet bælte-grønalge, Scenedesmus quadricauda, er meget almindelig i let forurenede vande, hvor de er talrige. Grønalgen Tornet bælte-grønalge, Scenedesmus quadricauda, og kiselalgen svævestjerne, Asterionella formosa, der ofte danner kolonier af 8 celler i varmt vand og 4 celler i koldt. 9

10 Almindelig tandhjulsalge Pediastrum boryanum er meget udbredt i lettere forurenede vande, mellem bevoksninger ved dam- og søbredder samt i vandløb, hvor arten er meget karakteristisk for fremskredet selvrensning. Soldyrlignende grønalge Golenkina radiata, udbredt i stillestående vandes plankton. 10

11 Formen og farven, eller mangel på samme, tyder på, at denne alge er en bleg kiselalge, Nitzschia palea, masseudvikles i stærkt forurenet vand, i vandløb især neden for udløb fra slagterier, bryggerier mm, ernærer sig da af organisk stof, og kun rester af klorofyllegener ses i cellerne. Kilde offline: Abrahamsen, Svend E., 1977, Vort miljø, bind 2. Tidsplan for aktuelle tiltag Umiddelbart ser det ud som om, der skal relativt få indgreb til at forbedre vandmiljøet i søen. Tidsplanen kan f.eks. være følgende: Efterår Nogle af træerne kan fældes og beskæres. Men hvis de står tæt på brinken, kan man risikere at brinken eroderes meget hurtigere, fordi rødderne, der tilsyneladende holder fast i de øverste cm jord, rådner. De afskårne grene og pilevidjer kan bruges til at sikre brinkerne. Træer, som pil og poppel, kan beskæres i højden, uden at det går ud over rodsystemet. Træerne sætter en masse nye, kraftige skud i løbet af sommeren, hvilket kræver at rødderne optager en masse kvælstof og fosfor. Som det ses på fotoet, når trærødderne helt ud i søvandet og kan optage kvælstof og fosfor direkte herfra. Jo flere træer, der beskæres, stynes eller stævnes, jo mere kvælstof og fosfor kan vi fjerne ad den vej. Brinkerne kan sikres med sten eller bolværk, og klipning af græs ophøre langs kanten, så vegetationen bliver højere og rodnettet bliver kraftigere og forhindrer kraftig overfladeafstrømning, erosion og udvaskning. Bredvegetationen kan gøres bredere på langs og på tværs af kysten/bredden. Det vil i øvrigt mindske risikoen for, at små børn falder i vandet og får det i munden, og at hunde drikker af søen. Man kan også nemmere spille bold på græsset, uden at bolden havner i søen. Det vil være en hjælp, hvis der ikke klippes græs helt ud til brinken, men at der tillades høj vegetation over brinken. Andre steder kan graves lavninger, hvori der anbringes barkflis og lignende til optagelse af kvælstof og fosfor. Ovenpå kan nu eller til foråret plantes flere forskellige arter af pil, el, birk og andre træer, der kan tåle vandmættet jord. Disse lavninger kan fungere som biofiltre, ved at søvand langsomt siver ind, eller bliver overført via et pumpesystem. De kan også fungere ved at forurenet vand fra tilløb ledes igennem lavningerne før det løber videre til søen. CB Vand & Miljø kan grave søbunden dybere ude på midten. Mudderet skal bortskaffet, men de sten og det grus, der bliver til overs fra søbunden, kan placeres langs brinkerne, og gøre vandstanden lavere her. 11

12 Vinter Antallet af svømmefugle kan være et stort problem. Tallet 50 gråænder er lavt sat. Ofte er der det afhænger formentlig af hvor mange der fodrer dem. Når vejret er mindre godt, får ænderne mindre foder og flyver andre steder hen, da der ikke er en vegetation der byder på naturlig føde til ænderne. Om vinteren, hvor der mangler føde, samles de i meget store antal hvor der fodres. Det kan blive nødvendigt at reducere et vist antal om året, udenfor yngletiden. Forår Forår og sommer er der ofte mange småkrebs, altså dafnier og vandlopper, i de fleste søer i Danmark. De kan nemt hentes forskellige steder fra, f.eks. velfungerende søer, hvor der kan være tætte sværme af dem ved bådebroerne. Da der tilsyneladende ingen småkrebs er i gadekæret, kan det tyde på at der er tilført insektgifte et eller andet sted fra, eller at iltkoncentrationen til tider har været så lav, at det har slået hele bestanden af småkrebs ihjel. Beboere, ejendomskontoret, Ishøj Kommune, vej- og parkvæsen i nærmiljø og opland, må informeres om sammenhænge mellem sprøjtning med insekticider, og at søen ligner grøn maling. 12

13 Det må være svært for fiskehejren at se fiskene. I baggrunden ses en kraftig erosion af brinken. Erosionen kan måske undgås, hvis græsset ikke bliver slået helt til kanten. Træernes rødder ser ud til at holde fast i de øverste cm jordlag, så træer, der står tæt på bredden skal ikke fældes. Udplantning af åkander, nøkkeroser og krebseklo kan ske til allerede i efteråret. Krebseklo kan med stor sandsynlighed trives i søen, da den øvrige vegetation såsom bredbladet dunhammer og gul iris passer til den vegetation, der ofte ses ved søer med krebseklo. Hvis fugle og fisk æder for meget af krebsekloen, kan den startes op i trådnet/gitter, og hvis krebsekloen tager overhånd og breder sig i hele søen, kan noget af den tages op. Strandkogleaks tyder på at der er salt i søvandet. Det salt, der er i søen, kommer fra vejene, da søen ligger på en lermembran, der forhindrer at brakvand siver op i søen, selv om den ligger lavt. Den tornede bæltealge er meget almindelig i let forurenet vand. Det samme gælder almindelig tandhjulsalge, men mange unge eksemplarer, som ses på fotoet, kan tyde på at søvandet er i gang med selvrensning, selv om algekoncentrationen er ekstrem høj. Beluftning kan få iltkoncentrationen til at stige så bundplanter, småkrebs, muslinger og fisk kan overleve. 13

14 De fleste bakterier kan tåle de iltfrie forhold og kan udkonkurrere algerne, hvis de er mange nok, fordi de er meget mindre. Overfladearealet er relativt større på mindre kugleformede organismer, end de større, så bakterierne optager mere næringsstof pr. areal pr. tid. De kan derfor også bruges i biomanipulation. De bruges f.eks. til at bekæmpe trådalger, og kan formentlig også bruges til at bekæmpe svævealger. De bakterier, der er i Lake Relief, er uskadelige for mennesker, fugle og fisk. Med venlig hilsen CB vand & miljø Observationer og rapport er udført af Marianne Munck og Dan Nürnberg 14