ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

Relaterede dokumenter
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema

Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

SkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005

Kompetenceplan for børn og unge

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

Velfærdsministeriet J.nr december 2008

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

ABA foreningens landsmøde,

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Modtagelse af familier i Specialrådgivning

Visitation til Specialcenter

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Botilbud 107 og

Mødet blev holdt torsdag den 07. maj 2009 på Rådhuset i mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00.

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Manual. Henvisning til dagbehandlingstilbud med intern skole. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Målgruppe Sagsforløbet...

Velfærdsministeriet 10. december 2008 J.nr Information om udfordringsretten

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017

SU3_da_ Ansøgning om godkendelse af sociale foranstaltninger. Ja, sagen haster fordi:

I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Lov om social service

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Børnepsykologisk Team

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet

Temamøde i BU 11. februar 2014

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Samlet oversigt over, hvor de politiske udvalg kan afbureaukratisere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager

Kvalitetsstandard 85

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

Transkript:

Velfærdsministeriet 10. december 2008 J.nr. 2008-3296 ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Vigtigt: Læs vejledningen til ansøgningsskemaet inden nedenstående udfyldes. Alle felter skal udfyldes. Offentlig institution/privat leverandør Kerteminde Kommune, Børn- og ungeforvaltningen Adresse Grønvej 11, Postnr. 5500 By Langeskov Tlf. nr. 65151515 direkte: 65151153 E-mail kommune@kerteminde.dk Kontaktperson i den offentlige Christian Ditlev Reventlow, Familiechef institution/private leve- randør Dato for ansøgning 23. marts 2009 Kommune eller region Kerteminde Kommune Kontaktperson i kommunen/regionen Christian Ditlev Reventlow, Familiechef Udfyldes af den offentlige institution/den privat leverandør (evt. med bistand fra kommunen/regionen) 1. Overordnet beskrivelse af forsøget socialfaglige arbejde i udvalgte børne- og familiesager. Desuden øn- Vi ønsker med ansøgningen at regelforenkle og afbureaukratisere det sker vi at skabe bedre sammenhæng mellem reglerne i servicelovens bestemmelser om forebyggende foranstaltninger for børn og unge og reglerne i lov om forældreansvar for så vidt angår ansvarsfordelingen mellem forældre, der har fælles forældremyndighed og som ikke er samboende. Forslaget skal medvirke til at skabe smidigere arbejdsgange for borgeren (primært bopælsforælderen ved fælles forældremyndighed), nedbringe sagsbehandlingstiden samt forenkle de administrative krav, som stilles i serviceloven til sagsbehandleren. Den konkrete problemstilling omhandler sager, hvor der er fælles forældremyndighed, men hvor forældrene lever adskilt evt i nye parforhold. Her opleves i mange situationer, at samværsforælderen evt af mangel på interesse eller evt som følge af chikaneønske er svær at få motiveret til at medvirke til en social forebyggende foranstaltning i forhold til barnet/den unge, hvor problematikken måske primært er begrundet i problemstillinger for barnets/den unge i forhold til bopælsforælderens (evt nye) familierelation. 1

2 Der søges på den baggrund om dispensation fra bestemmelserne i servicelovens 50 stk 1 og servicelovens 52 stk 1 jvf bestemmelsen i pkt. 290 i vejledning nr 99 af 5 dec. 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier, hvoraf det fremgår Er der fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, også selv om forældrene ikke bor sammen Dette skal ses under henvisning til bemærkningerne i Vejledning af 6. september 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl, hvor det i pkt 2.3 om Fælles forældremyndighed fremgår en beskrivelse af bopælsforælderens beslutningsbeføjelser, der ikke umiddelbart stemmer overens med vejledning nr 99 af 5 dec. 2006. Der ønskes således gennemført samme beslutningsbeføjelse for bopælsforælderen i forhold til de sociale myndigheder om forebyggende sociale indsatser som i forhold til PPR om pædagogisk psykologisk rådgivning. 2. Målgruppe for forsøget 2.1. Forsøgets dækningsområdre målrettet og meningsfuldt for den enkelte sagsbehandler og ikke Med udfordringsretten ønsker vi at gøre det socialfaglige arbejde me- mere omfattende end formålet tilsiger. Forsøget skal dække udvalgte foranstaltninger, som ofte er mindre indgribende foranstaltninger og relativt enkle og oplagte ydelser i forhold til barnets og familiens problematikker. Der er for eksempel tale om bevilling af konsulentbistand, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, personlig rådgiver eller fast kontaktperson for barnet/den unge. Målgruppen er børn og unge og deres familier, som på baggrund af en vurdering har behov for forebyggende foranstaltninger efter servicelovens 52 stk 3 nr. 1-3, 52 stk 3 nr. 6-7, 52 stk 3 nr. 9-10 samt 52 stk. 4 og 5 OG hvor der er tale om familieforhold med fælles forældremyndighed. I sager, hvor den forebyggende indsats indebærer stillingtagen til skolevalg, fx henvisning til heldagsskole, bevilling af efterskole mv skal samværsforælderens samtykke foreligge, jvf principperne i vejledning af 6. september 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl, hvor spørgsmål om barnets/den unges skoleplacering skal træffes af forældrene i forening. Tilsvarende vil der i sager om aflastning jvf 52. stk 3 nr 5 også blive søgt samtykke fra samværsforælderen, idet aflastningsophold er eller kan være af så indgribende betydning og påvirkning også i forhold til samværsforælderens rettigheder, at denne bør give samtykke til foranstaltning. 2.2. Forsøgsperiode Perioden 1/08 2009 til 31/7 2011 3. Konkrete mål for forsøget 3.1. Hvilke målbare kriterier opstilles for forsøgets succes? Evaluering 1/9 2011 1. Mere tid til de tunge og mere komplicerede sager 2. Mindre administration og bureaukrati i forhold til forsøgsmålgruppen 3. Kortere sagsbehandlingstid og mere meningsfyldt sagsbehandling

4. Større brugertilfredshed, bl.a. på grund af kortere sagsbehandlingstid 3.2. Forventet resultat, herunder eventuelle økonomiske gevinster Den nødvendige støtte over for denne gruppe børn og unge og deres forældre, med behov for forebyggende foranstaltninger efter 52 stk 3 nr. 1-3, 52 stk 3 nr. 6-7, 52 stk 3 nr. 9-10 samt 52 stk. 4 og 5, kan hurtigere sættes i værk på grund af en forenklet arbejdsgang. Forsøget vil sikre at samværsforælderens synspunkter, ressourcer og behov fortsat inddrages i helhedsvurderingen af barnets/den unges forhold. Der er ikke umiddelbart nogen økonomisk gevinst. Men vil skabe mere tilfredse brugere og frigøre arbejdstid til de mere komplicerede sager. 4. Ansøgning om dispensation fra procesregler 4.1. Hvilke regler søges Der søges dispensation fra bestemmelserne i servicelovens 50 stk dispensation fra? 1 og servicelovens 52 stk 1 jvf bestemmelsen i pkt. 290 i vejledning nr 99 af 5 dec. 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier, hvoraf det fremgår Er der fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, også selv om forældrene ikke bor sammen Ansøgningen om dispensation indebærer således, at samværsforældren ikke er ankeberettiget i situationer, hvor der er tale om etablering af forebyggende sociale foranstaltninger rettet mod barnet/den unge under dettes ophold hos bopælsforælderen. Dette anses at være i overensstemmelse med allerede gennemført lovgivning jvf lov om forældreansvar hvor samværsforælderen fx heller ikke skal give samtykke til henvisning til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). 5. Hvordan nås resultaterne? - dispensation fra procesregler Kommunen vil fortsat i sin undersøgelse af barnets/ den unges forhold tage udgangspunkt i de 6 fokuspunkter og herunder inddrage såvel bopælsforælderens (+ dennes evt nye partner) og samværsforældren (+ denne evt. nye partner) i vurdering af ressourcer og behov i barnets/den unges familie og netværk. Men med den nye arbejdsgang vil der ikke som forudsætning for iværksættelse af en socialfaglig undersøgelse eller evt undersøgelse jvf 11.3 være krav om samtykke fra samværsforælderen og der vil ikke såfremt der er behov for iværksættelse af forebyggende foranstaltning efter 52 stk 3 nr. 1-3, 52 stk 3 nr. 6-7, 52 stk 3 nr. 9-10 samt 52 stk. 4 og 5 være krav om samtykke fra samværsforældren til iværksættelse af foranstaltningen. I sager, hvor den forebyggende indsats indebærer stillingtagen til skolevalg, fx henvisning til heldagsskole, bevilling af efterskole mv skal samværsforælderens samtykke foreligge. Den nye arbejdsgang ændres således til: 1. Samtale med bopælsforælderen og barnet/den unge. 2. Stillingtagen til, hvorvidt der er behov for undersøgelse af barnets/ den unges forhold med henblik på forebyggende foranstaltning. 3. Indhente relevante oplysninger fra samværsforælderen, men denne kan ikke blokere, at der udarbejdes undersøgelse. 4. Indhente relevante oplysninger fra professionelle i det omfang, 3

det er nødvendigt for at kunne træffe beslutning om en foranstaltning. 5. Vurdering af barnet/ den unge og familiens behov for støtte 6. Samtale med barnet/den unge om foranstaltning forud for afgørelsen. 7. Samtale med bopælsforælderen med henblik på samtykke til foranstaltningen. Samværsforælderen orienteres med evt kopi af beslutning samt af konkrete beskrivelser vedr. barnets/den unges forhold under hensyntagen til tavshedspligt i forhold til bopælsforældrenes forhold. 8. Træffe afgørelse og udsende afgørelse med klagevejledning. Samværsforælderen orienteres med evt kopi af beslutning samt af konkrete beskrivelser vedr. barnets/den unges forhold under hensyntagen til tavshedspligt i forhold til bopælsforældrenes forhold. Samværsforælderen ikke ankeberettiget. 9. Følge op på indsatsen Kommunen vil fortsat sikre, at beslutninger om foranstaltninger efter 52 stk 3 nr. 1-3, 52 stk 3 nr. 6-7, 52 stk 3 nr. 9-10 samt 52 stk. 4 og 5 sker på et kvalificeret grundlag med inddragelse af såvel bopælsforælderen og samværsforælderen, men så hurtigt og smidigt som muligt og således at nødvendig indsats ikke blokeres af en samværsforælder som følge af manglende interesse eller ønske om chikane. 6. Dokumentation, opfølgning og evaluering 6.1. Tilrettelæggelse af Opfølgning sker med baggrund i kriterierne for forsøgets succes under pkt. 3.1. opfølgning Der planlægges evaluering af brugernes: 1. Tilfredshed med sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstid 2. Oplevelse af inddragelse føler borgeren sig hørt i tilstrækkelig grad Der planlægges evaluering af sagsbehandlernes vurdering af, om der er: 1. Mere tid til tunge og mere komplicerede sager 2. Mindre administration og bureaukrati i forhold til iværksættelse af foranstaltninger efter 52 stk 3 nr. 1-3, 52 stk 3 nr. 6-7, 52 stk 3 nr. 9-10 samt 52 stk. 4 og 5 3. Kortere sagsbehandlingstid og mere meningsfyld sagsbehandling 6.2. Hvordan sikres en fortsat efterlevelse af lovgivningens overordnede formål? 6.3. Hvordan sikres borgernes retssikkerhed fortsat? Kommunen skal forsat leve op til servicelovens overordnede formål med at sikre den nødvendige støtte til børn og unge med særlige behov. Kommunen vil fortsat lave en socialfaglig vurdering at barnet og familiens behov for støtte forud for iværksættelse af foranstaltninger efter 52 stk 3 nr. 1-3, 52 stk 3 nr. 6-7, 52 stk 3 nr. 9-10 samt 52 stk. 4 og 5. Og fortsat følge op på indsatsen. Der vil fortsat være synlighed og kvalitet i sagsbehandlingen, og dialog med familien. Der sker en ændring i samværsforælderens ankeadgang, men dette 4

anses at være i overensstemmelse med allerede gennemført lovgivning jvf lov om forældreansvar hvor samværsforælderen fx heller ikke skal give samtykke til henvisning til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Samværsforælderen er gennem forslaget sikret inddragelse og information. Forsøgsprojektet vil skære overflødig sagsbehandling fra. Udfyldes af kommunen/regionen 7. Hvilke regler og/eller bestemmelser søger den offentlige institution/den private leverandør dispensation fra? 7.1. Hvilke statslige regler? Lov om Social service 50 og 52 stk 3 nr. 1-3, 52 stk 3 nr. 6-7, 52 stk 3 nr. 9-10 samt 52 stk. 4 og 5 Lov om Social service 56 for så vidt angår samværsforælderen. 7.2. Hvilke lokale regler? Lokale administrationsregler, som er udarbejdet i tilknytning til servicelovens 50 og 52. 8. Hvor mange offentlige institutioner/private leverandører foreslås omfattet af tilsvarende dispensation? Kerteminde kommune, Børn- og ungeforvaltningen. 5