Rapport fra arbejdsgruppe om FREDNING AF SELVSTÆNDIGE LANDSKABSARKITEKTONISKE VÆRKER

Rapport fra arbejdsgruppe om FREDNING AF SELVSTÆNDIGE LANDSKABSARKITEKTONISKE VÆRKER Rapport fra arbejdsgruppe

R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E O M F R E D N I N G A F S E L V S T Æ N D I G E L A N D S K A B S A R K I T E K T O N I S K E V Æ R K E R Udgivet i 2013 af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Rapporten kan læses og downloades på Kulturstyrelsens hjemmeside www.kulturstyrelsen.dk 2

INDHOLD 1. Indledning 1.1.Lovgivning 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium 1.3. Arbejdsgruppens deltagere m.m. 2. Arbejdsgruppens anbefalinger 2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til lovgivning 2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredning og sikring af fredningsværdier 2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til økonomi 2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredningsemner og prioritering 3. Lovgivning 3.1. Status 3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger 3.3. Anbefalinger om konkrete initiativer 4. Fredning og sikring af fredningsværdier 4.1 Status 4.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger 4.3 Anbefalinger om konkrete initiativer 5. Økonomi 5.1 Status 5.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger 5.3 Anbefalinger om konkrete initiativer 6. Forslag til fredningsemner og prioritering 6.1 Status 6.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger 6.3 Anbefalinger om konkrete initiativer 3

1. INDLEDNING 1.1. Lovgivning Som en opfølgning af rapport om bygningsbevaring fra 2009 gennemførtes i 2010 en række ændringer af bygningsfredningsloven, som gjorde det muligt at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Hidtil havde landskabsarkitektoniske værker kun kunnet fredes efter bygningsfredningsloven, hvis de udgjorde en del af en fredet bygnings omgivelser. 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium Kulturstyrelsen nedsatte i marts 2012 en arbejdsgruppe om udarbejdelse af en strategi for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Det blev fastsat i kommissoriet, at strategien skulle indeholde: Forslag til emner og omfang af fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker samt til en prioritering af disse fredninger. Emnerne skal illustrere nogle principper for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Forslag til en afgrænsning imellem fredninger i henhold til bygningsfredningsloven og henholdsvis naturbeskyttelsesloven og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Forslag til indholdet af et fredningsforslag samt forslag til indhold af og tidspunkt for udarbejdelse af pleje- og udviklingsplaner for værket. Forslag til kriterier for tildeling af henholdsvis tilskud til opretholdelse af de selvstændige landskabsarkitektoniske værker og for tildeling af tilskud til istandsættelse af samme. 4

1.3. Arbejdsgruppens deltagere m.m. Arbejdsgruppen har bestået af: Mogens A. Morgen, arkitekt, kontorchef i Kulturstyrelsen, formand for arbejdsgruppen Christoffer Harlang, arkitekt, professor og formand for Det Særlige Bygningssyn Steen Høyer, landskabsarkitekt, professor og medlem af Det Særlige Bygningssyn Jacob Kamp, landskabsarkitekt og bestyrelsesmedlem i Dansk Landskabsarkitektforening Annemarie Lund, landskabsarkitekt og redaktør af tidsskriftet Landskab Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekt og formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs haveudvalg Niels Mellergaard, landskabsarkitekt og slotshavechef i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Cecilie Spanner Rydeng, juridisk fuldmægtig i Naturstyrelsen. Udtrådte af arbejdsgruppen efter de to første møder - efter afslutning af drøftelse af forholdet til anden lovgivning Svava Riesto, kunsthistoriker og forsker ved Københavns Universitet, Skov & Landskab har deltaget som observatør Lisbeth Brorsen, arkitekt, Birgitte Herfelt, jurist, og Simon Ostenfeld Pedersen, teamleder fra Kulturstyrelsen, har udgjort sekretariatet. Arbejdsgruppen har holdt fire møder i perioden april 2012 til januar 2013. 5

2. ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER 2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til lovgivning: At beslutning om, hvorvidt en fredning skal gennemføres efter naturbeskyttelsesloven eller bygningsfredningsloven, træffes efter en konkret vurdering. 2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredning og sikring af fredningsværdier: At fredningsafgørelser indeholder en beskrivelse af den overordnede målsætning for sikring af værket. At der ved formuleringen af de bærende fredningsværdier tages udgangspunkt i den tænkning, de idéer m.m., der ligger bag etableringen af værket. At en fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk suppleres med en plejeplan, som angiver, hvordan værket skal plejes for at bevare værdierne. At de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte principper for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner danner forbillede for tilsvarende beskrivelser og planer for fredede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, således at fredningsbeskrivelserne i princippet har samme indhold som perspektivplanerne, og at plejeplanerne tager udgangspunkt i indholdet i driftsplanerne. At der ansættes en landskabsarkitekt i Kulturstyrelsen, eller at den faglige kompetence sikres på anden vis. 6

2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til økonomi: At der ydes støtte til udarbejdelse af en plejeplan i forbindelse med fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. At der ydes støtte til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende materialer eller metoder som følge af fredningen. At de selvstændige landskabsarkitektoniske værker nævnes i bygningsfredningslovens 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i loven bestemmes om bygninger, også gælder selvstændige landskabsarkitektoniske værker, herunder lovens bestemmelser om støtte. 2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredningsemner og begrundelser: At strategien for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker er, at hvert enkelt værk vurderes på baggrund af dets landskabsarkitektoniske kvalitet, og at der ikke fredes værker, der alene er repræsentative. At der blandt de fredede bygningers omgivelser findes væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes som omgivelsesfredninger, og at der også ved ikke fredede bygning findes væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes - enten sammen med bygningerne eller alene. At der i prioriteringen tages hensyn til værkernes sårbarhed, eller om de er truet. Da der blandt kirkegårdene findes meget væsentlige landskabsarkitektoniske værker, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen, at der arbejdes på muligheder for sikring af disse kirkegårde. 7

3. LOVGIVNING 3.1. Status 3.1.1. Ændringen af bygningsfredningsloven i 2010 (lov nr. 474 af 7. maj 2010) Muligheden for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker blev gennemført ved en ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (bygningsfredningsloven), som trådte i kraft den 1. juni 2010. Omgivelsesfredninger (1979-loven) Indtil lovændringen i 2010 gav bygningsfredningsloven kun mulighed for at frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. En bygningsfredning kan efter loven omfatte en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende, i det omfang sådanne omgivelser er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed ( 3, stk. 2). Med formuleringen en bygnings umiddelbare omgivelser var sigtet ved lovens vedtagelse i 1979, at bestemmelsen kun kunne anvendes på begrænsede arealer og for at sikre en kulturhistorisk eller arkitektonisk helhed af hensyn til den fredede bygning, eller i tilfælde hvor omgivelserne udviste de samme behov for restaureringsteknisk bistand og støtte som den fredede bygning, som f.eks. monumenter i en have eller skulpturer. Der var således indtil lovændringen i 2010 ikke mulighed for at frede omgivelser eller anden arkitektur end bygninger, som f.eks. landskabsarkitektoniske værker, medmindre de knyttede sig direkte til en fredet bygning. Der er i dag ca. 50 fredninger efter bygningsfredningsloven af haver, ca. 190 fredninger af gårdspladser, gårdsrum eller belægninger, ca. 20 fredninger af parker, offentlige anlæg mv. og ca. 15 fredninger af træer/hække, som ligger i tilknytning til en fredet bygning. 8

Lovforslaget om mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker Lovændringen i 2010 var en opfølgning på arbejdet i Udvalget om Bygningsbevaring. I lovbemærkningerne citeres bl.a. udvalgets synspunkt om, at selvom selvstændige arkitektoniske værker i landskabet har fællestræk og oprindelse med f.eks. havekunst, adskiller disse sig også betydeligt i deres form, udformning og funktion. De selvstændige landskabsarkitektoniske værker danner sammen med bygninger og bygningsdele en samlet helhed såvel æstetisk som funktionelt, og at et flertal af udvalget derfor fandt, at selvstændige arkitektoniske værker i landskabet samt selvstændige landskabsarkitektoniske værker burde omfattes af bygningsfredningsloven. Lovændringen pr. 1. juni 2010 I overensstemmelse hermed betyder lovændringen, at selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes efter bygningsfredningsloven, hvis værkerne er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og er over 50 år gamle, eller hvis de er yngre end 50 år - at fredning er begrundet i værkernes fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker sker efter samme procedure som den, der anvendes ved fredning af bygninger, herunder forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn, offentlig bekendtgørelse m.v. Fredningens omfang definition af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk I lovbemærkningerne beskrives et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk som et menneskeskabt arkitektonisk værk i landskabet. En bevidst formet og planlagt konstruktion eller installation, bestående enten af artsbestemt, specifik vegetation og naturmaterialer alene, eller af forarbejdede, bestandige materialer, som er formet eller installeret i et landskab eller byskab. Der kan være tale om en enkeltstående skulpturel genstand eller andre kunstneriske installationer, som er projekteret og udført som et selvstændigt virkemiddel eller med henblik på at give landskabet eller byskabet et kunstnerisk udtryk. Der kan også være tale om et anlæg med bygninger, hvor bygningerne er underordnede det landskabsarkitektoniske udtryk, men hvor helheden mellem bygninger og det landskabsarkitektoniske greb fremstår som en helhed eller et samlet værk. 9

3.1.2. Forholdet til anden lovgivning Det var ikke hensigten med lovændringen at ændre på afgrænsningen mellem bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven, museumsloven eller lovgivningen om folkekirkens bygninger og kirkegårde. Afgrænsning mellem bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven og museumsloven Forskelle og ligheder mellem de tre lovområder kan bl.a. anskues ud fra et spørgsmål om - lovenes formål - bevaring henholdsvis ændring - offentlighedens adgang - erstatning ved fredning - ansvar for pleje Grænsefladen mellem fredninger efter bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven og museumsloven er flydende, og det har i årenes løb vist sig, at man f.eks. kan frede alleer, haver, parker, voldgrave og ødekirkegårde efter flere af disse love. Lovenes formål Bygningsfredningsloven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Som led heri kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi fredes. Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter særligt 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og 3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Til varetagelse af lovens formål kan der gennemføres fredning af landarealer og ferske vande. 10

Museumslovens formål er bl.a. at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. Loven har endvidere til formål at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten- og jorddiger og fortidsminder. Bevaring henholdsvis ændring En fredning efter bygningsfredningsloven indebærer først og fremmest en beskyttelse af det, der er, medens en fredning efter naturbeskyttelsesloven både kan være en beskyttelse af det, der er, og tilvejebringelse af en bestemt tilstand, som så skal bevares. Efter bygningsfredningsloven kan der ske ændringer af fredede bygninger efter tilladelse fra fredningsmyndighederne, i det omfang det er foreneligt med de bærende fredningsværdier. Efter museumsloven kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne om, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Naturbeskyttelsesloven åbner mulighed for genopretning, regulering og indgreb. Offentlighedens adgang I såvel naturbeskyttelseslovens som museumslovens formål indgår hensynet til befolkningens adgang til naturen henholdsvis kultur- og naturarven. Befolkningens adgang er derimod ikke en del af bygningsfredningslovens formål. Erstatning ved fredning En fredning efter bygningsfredningsloven er erstatningsfri for staten, men en ejer af en fredet bygning kan søge støtte til udgifter til bygningsarbejder, ligesom ejeren har mulighed for at opnå fritagelse for betaling af grundskyld og kan trække udgifter til vedligehold og istandsættelse fra i skat. En fredning efter naturbeskyttelsesloven udløser erstatning for det tab, den påfører ejer, bruger eller anden rettighedshaver, således at ejer f.eks. kan opnå erstatning, hvis han på grund af fredningen ikke kan udnytte sin jord på den måde, han havde forventet. Ansvar for pleje Efter bygningsfredningsloven er ansvaret for pleje og vedligeholdelse ejers. Efter naturbeskyttelsesloven kan kommunerne gennemføre plejeforanstaltninger på fredede, ikke statsejede arealer, når det tjener til opnåelse af formålet med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Plejen skal udføres, så det ikke medfører udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. 11

For de arealer, der ønskes plejet, skal kommunerne udarbejde en plejeplan for hele eller dele af det fredede areal. Bestemmelserne om pleje i museumsloven svarer meget til naturbeskyttelsesloven: Kommunerne kan pleje kan pleje privatejede fortidsminder. Sker det, skal det være uden udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. Staten plejer statsejede fortidsminder. Forskelle og ligheder mellem de 3 love kan anskueliggøres således: Bevaring/ændring Offentlighedens adgang Erstatning ved fredning Ansvar for pleje Bevaring, ændring efter tilladelse Uden betydning Nej Ejer Bygningsfredningsloven Naturbeskyttelsesloven Bevaring og ændring Del af formålet Ja Kommune Museumsloven Bevaring, mulighed for dispensation Del af formålet Nej Kommune og stat Afgrænsning til den kirkelige lovgivning Bygningsfredningsloven gælder ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet af lovgivningen om folkekirkens bygninger og kirkegårde. Undtagelsen af kirkebygninger fra bygningsfredningsloven gælder "kun i det omfang de bruges til gudstjenester.... andre bygninger tilknyttet folkekirken, f.eks. kapeller, præstegårde og kirkelader" er omfattet af bygningsfredningsloven (bemærkninger til bygningsfredningsloven 1979). Ved lovændringen i 2010, hvormed det blev muligt at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, blev det præciseret i lovbemærkningerne, at der ikke blev ændret på "afgrænsningen mellem bygningsfredningsloven og den tilgrænsende lovgivning i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde eller i naturfredningsloven", således at "den foreslåede bestemmelse om fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker ikke kan finde anvendelse på kirkegårde, der er i brug og henhørende under den kirkelige lovgivning." De såkaldte provst Exner fredninger fra ca. 1950, som indeholder områdefredninger for ca. 2.300 udvalgte kirker, der sikrer deres fremtidige visuelle placering i landskabet, er gennemført i henhold til naturbeskyttelsesloven. Fredningerne havde karakter af status quo fredninger og tog bl.a. sigte på at 12

hindre skæmmende foranstaltninger på privatejet jord ved kirkerne. Ændring heraf kræver fredningsnævnets godkendelse. 3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger 3.2.1. Afgrænsning til naturbeskyttelsesloven Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der tidligere er sket fredninger efter naturbeskyttelsesloven, fordi der ikke har eksisteret andre muligheder for en sikring af det konkrete anlæg, bl.a. fordi fredning efter bygningsfredningsloven indtil 2010 kun kunne anvendes til sikring af fredede bygningers umiddelbare omgivelser. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det fremover vil være op til en konkret vurdering, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at frede et anlæg efter naturbeskyttelsesloven eller efter bygningsfredningsloven. Der vil bl.a. være naturformål, som ikke vil kunne varetages efter bygningsfredningsloven, medens en sikring af de rumlige og arkitektoniske aspekter formentlig bedst sker efter bygningsfredningsloven. Arbejdsgruppen finder, at der har været og fortsat vil være arealer, som vil være fredet både efter naturbeskyttelsesloven og efter anden lovgivning (bygningsfredningsloven og museumsloven), og at det formentlig vil være svært at lave nogle helt klare grænser mellem fredninger efter de tre love. Arbejdsgruppen mener, at det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde retningslinjer for, hvornår fredning skal ske efter naturbeskyttelsesloven henholdsvis bygningsfredningsloven. Arbejdsgruppen finder, at der i stedet skal satses på en dialog styrelserne imellem om, hvorvidt en fredning mest hensigtsmæssigt gennemføres efter naturbeskyttelsesloven eller bygningsfredningsloven. Arbejdsgruppen har drøftet betydningen af en fredning af et anlæg efter bygningsfredningsloven henholdsvis naturbeskyttelsesloven, illustreret af de kongelige haver, hvoraf de fleste er naturfredede. Det forhold, at haverne er naturfredede, indebærer bl.a., at der ved istandsættelse af haverne først og fremmest lægges vægt på tilvejebringelse af den historiske idé, mens anvendelse af oprindelige materialer vægtes mindre. Dette stiller derfor efter arbejdsgruppens vurdering Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som vedligeholder haverne, friere, end det ville være tilfældet, hvis haver og parker var bygningsfredet. Flere af de gældende natur- 13

fredninger for de kongelige haver er meget rummelige. Således fremgår det af fredningen af Frederiksberg Have og Søndermarkens arealer, at hensigten er at bevare arealerne som rekreativt grønt område, tilgængeligt for offentligheden som nu, idet der ved deres parkmæssige, forstmæssige og botaniske røgt og udvikling stedse vil være at tage hensyn til deres historiske traditioner. Dette giver Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme stor handlefrihed til ændringer. 3.2.2. Afgrænsning til den kirkelige lovgivning Arbejdsgruppen har drøftet konsekvensen af, at det ikke er muligt at frede kirkegårde, der er i brug og henhører under den kirkelige lovgivning. Der henvises herom til arbejdsgruppens bemærkninger og anbefalinger under punkt 6. Forslag til fredningsemner og begrundelser. 3.2.3. Afgrænsning mellem omgivelsesfredning og fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk Arbejdsgruppen har drøftet afgrænsningen mellem omgivelsesfredninger og fredninger af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Arbejdsgruppens anbefalinger omfatter kun selvstændige landskabsarkitektoniske værker og ikke fredede bygningers omgivelser. F.eks. betragtes en gårdhave til et i forvejen fredet forhus som en omgivelse til forhuset og ikke som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Samtidig finder arbejdsgruppen, at de givne anbefalinger om selvstændige landskabsarkitektoniske værker ofte vil kunne anvendes i forhold til fredede bygningers omgivelser, såfremt disse rummer landskabsarkitektoniske elementer. Det gælder f.eks. indholdet af en fredningsbeskrivelse og behovet for udarbejdelse af en plejeplan. 3.3. Anbefalinger om konkrete initiativer Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation til lovgivning: At beslutning om, hvorvidt en fredning skal gennemføres efter naturbeskyttelsesloven eller bygningsfredningsloven, træffes efter en konkret vurdering. 14

4. FREDNING OG SIKRING AF FREDNINGSVÆRDIER 4.1. Status Ved fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker beskriver Kulturstyrelsen værket og dets fredningsværdier i forbindelse med forelæggelsen for Det Særlige Bygningssyn. Ved beskrivelsen af et landskabsarkitektonisk værks bærende fredningsværdier er praksis, at der primært lægges vægt på opretholdelsen af de overordnede strukturer i form af terræn, beplantning, belægning, vand og inventar, og at det anbefales, at der udarbejdes en plejeplan for anlægget. 4.1.1. Eksempler på fredninger af omgivelser og selvstændige landskabsarkitektoniske værker Arkitekt Knud Holschers villa med tilhørende have blev fredet i 2012 15

Knud Holschers villa og have i Rudersdal Kommune blev fredet i juni 2012. Fredningen er et eksempel på en fredning af en bygning med omgivelser, her en have udformet af landskabsarkitekt Svend Kierkegaard. Haven er etableret i 1972 samtidig med opførelsen af villaen. Ved fredningen er der lagt vægt på, at villa og have udgør en samlet arkitektonisk helhed. Dele af haven indgår som en væsentlig del af beskrivelsen af villaens rumlighed. Endvidere er havens selvstændige værdier beskrevet således: Udearealerne fremtræder som afgrænsede rum med hver sit arkitektoniske udtryk, hvor vandhaven mod øst fremstår som det mest iøjefaldende med en stærk iscenesættelse af det skulpturelle træ og de store sten i forhold til de skarpt afskårne vandbassiner og stramt afgrænsende hække. Hertil kommer den enkle gårdhave med et enkelt træ og en rolig bund af store betonfliser opdelt af enkelte rækker af brosten. Helt anderledes er den sydvendte del af haven med enkle græsflader og afgrænset af en vedbendhæk over et trådhegn og det nordvendte indgangspartis grønne slugt. I beskrivelsen af de bærende fredningsværdier indgår opretholdelsen af de forskellige haverum med den østvendte have som det væsentligste. Endelig anbefales det, at retningslinjerne for bl.a. havens vedligeholdelse nedskrives i en plejeplan. Fredningen af Visborggård blev i 2001 udvidet til også at omfatte haven Visborggårds have i Mariagerfjord Kommune blev fredet i 2001. Anlægget er et eksempel på en udvidelse af en eksisterende bygningsfredning til også at omfatte omgivelserne, som her rummer strukturerne fra en renæssancehave. Fredningen omfatter haven (formentlig 1500-tallet), den stensatte bro (ca. 1915) og lysthuset (begyndelsen af 1800-tallet). Der er i beskrivelsen lagt vægt på opretholdelse af havens renæssancetræk, især de fire sydligste felter med lindebosquetter og buskbomkransede rosenbede. Samtidig er der lagt vægt på, 16

at også den fra barokken tilføjede hovedakse fra broen over voldgraven op til det stråtækte lysthus opretholdes, og endelig anbefales det, at lindealléen øst for renæssancehave og karpedam opretholdes. Pladsen øst for Vor Frue Kirke, Kalundborg (C. Th. Sørensen, 1953) blev fredet i 2011 Pladsen øst for Vor Frue Kirke i Kalundborg er det første og hidtil eneste eksempel på fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Fredningen er gennemført i juni 2011. Ved fredningen af pladsen, som er fra 1953 og udformet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, peges der på, at anlægget med sit stilfærdigt gentagne mønster giver en på en gang rolig, men også nuanceret flade for oplevelsen af Vor Frue Kirke med de fem kantede tårne. Videre fremgår det af fredningen, at formålet er at sikre, at pladsen opretholdes med den struktur, de planter og detaljer, som den er anlagt med og dermed medvirke til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som anlægget bærer præg af. Videre indgår det i fredningen, at pladsen i dansk havekunst fremstår som både en nyskabelse og en udvidelse af en tradition. Pladsen viser, hvordan den historiske parterrehave fik fornyet aktualitet efter Anden Verdenskrig og blev en parallel til senmodernismens arkitektur og kunst. Gennem sit skarpe formsprog og beherskelse af stor og lille skala, står haven som et referenceværk i efterkrigstidens havekunst og er et af de stærkeste eksempler på geometriske haveanlæg i Danmark. 17

Anlæggets bærende fredningsværdi, knytter sig i særdeleshed til dets omfang, den geometriske opbygning og volumener, understøttet af hækkenes stedsegrønne bladværk, det lyse grus mellem parterrerne og brostensbelægningen mod den omkringliggende husrække. Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) anbefalede i forbindelsen med gennemførelsen af fredningen, at anlægget istandsættes i overensstemmelse med dets oprindelige arkitektoniske idé, og at der udarbejdes en plejeplan for området. Styrelsen har efterfølgende støttet udarbejdelse af en sådan plejeplan. 4.1.2. Fredningsbeskrivelser og udarbejdelse af plejeplaner af selvstændige landskabsarkitektoniske værker i andre lande Andre lande i Europa har mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Lovgivning og praksis er forskellig landene imellem, ligesom de redskaber og plejeplaner, der følger en fredning, har forskelligt mål og sigte. Arbejdsgruppen har i den forbindelse noteret sig følgende: I Tyskland er plejeplanernes beskrivelse af sæsonbestemte pleje- og vedligeholdelsesopgaver opdelt i tiltag på kort, mellemlangt og langt sigt. I England lægges der større vægt på sikringen af det landskabsarkitektoniske aspekt end på naturaspektet ved fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. I England findes en tentativliste for forventede kommende fredninger. I Holland udarbejder fredningsmyndigheden ikke selv pleje- og udviklingsplaner for fredede haver, men får planerne udarbejdet af eksterne konsulenter. Planerne drøftes så efterfølgende med eksperter og ejere med henblik på rådgivning om de fredningsmæssige værdier. I Norge indgår i fredningsbeskrivelsen, at der skal udarbejdes en forvaltningsplan. I Norge er der i fredningsbeskrivelsen fra 2009 af Byparken i Mosjøen foretaget en opdeling af beskrivelsen og kravene til planter i henholdsvis strukturerende beplantning (træer og buske) og bedplanter. Ved nødvendig udskiftning af den strukturerende beplantning skal der så vidt muligt anvendes tilsvarende arter/sorter m.v., mens kravene til bedplanterne er, at de skal være tidstypiske. 18

4.1.3. Pleje af de kongelige haver Forsidefoto fra Perspektivplan for Fredensborg Slotshave, haven, skulpturerne og bygningsværkerne Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i Fredensborg Slotshave fået gennemgået principperne for de foreliggende perspektivplaner for de kongelige haver: Det er hensigten, at de kongelige haver tilsammen skal illustrere tidstypiske haver fra i alt 400 års havekultur. Denne strategi er retningsgivende for udvælgelse og beskyttelse af de enkelte havers kerneværdier. For hver have udarbejdes en perspektivplan, som indeholder målene for den løbende drift af haverne. Planen er opdelt i følgende afsnit: 1. Baggrund og formål. Mission og visioner. Perspektivplanens formål. 2. Sammenfatning. Perspektivplanens hovedgreb. 3. Målsætninger. Overordnede restaureringsholdninger. Bevaringsværdier. 4. Den aktuelle haves historie. 5. Haveanlæggets hovedkomponenter, strukturer og funktioner. 6. Beskrivelse af havens delområder. På den baggrund udarbejdes en intern handlingsplan med oplysning om de initiativer, der følger af perspektivplanen, samt oplysning om de økonomiske rammer, der aktuelt er afsat til gennemførelse af initiativer. Endvidere udarbejdes egentlige driftsplaner med anvisninger på, hvilke arbejder der skal udføres hvornår. Alle arbejderne er omhyggeligt beskrevet, bl.a. 19

fordi opgaverne ofte bliver udliciteret til eksterne gartnerfirmaer. Det er de enkelte slotsgartnere, der er driftsansvarlige for de enkelte haver. Sammenfattende kan det anføres, at perspektivplanerne definerer værdierne, og driftsplanerne angiver, hvordan der skal plejes for at bevare værdierne. 4.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger Selvstændige landskabsarkitektoniske værker ændrer sig over tid, da værket er organisk og levende. Dette stiller krav til præcisering af formålet med fredningen. Arbejdsgruppen finder, at beskrivelsen af fredningsværdierne er helt central. Beskrivelsen udgør grundlaget for vurderingen af, om værket kan fredes, og skal samtidig sikre, at ejer og myndighed har et fælles grundlag for den fremtidige bevaring og udvikling af værket. Beskrivelsen af fredningsværdier danner endvidere grundlaget for udarbejdelse af plejeplaner. Plejeplanerne bør indeholde en sæsonbestemt beskrivelse af pleje- og vedligeholdelsesopgaver opdelt i tiltag på kort, mellemlangt og langt sigt. Det lange sigt bør have en horisont på i hvert fald 30 år. Men planerne bør ikke være mere bindende, end at de kan justeres efter behov, hvis f.eks. elmesyge eller andre påtrængende forhold gør det rimeligt. Arbejdsgruppen finder, at de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte principper for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner bør danne forbillede for de beskrivelser, der bør foreligge for et fredet selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Den beskrivelse af værket, som gennemføres i forbindelse med fredningen, bør være det sted, hvor værkets værdier defineres, og bør have en kvalitet, som svarer til perspektivplanerne for de kongelige haver. Ligeledes bør plejeplanerne tage udgangspunkt i indholdet af driftsplanerne for de kongelige haver. 4.3. Anbefalinger om konkrete initiativer Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation til fredning og sikring af fredningsværdier: At fredningsafgørelser indeholder en beskrivelse af den overordnede målsætning for sikring af værket. At der ved formuleringen af de bærende fredningsværdier tages udgangspunkt i den tænkning, de idéer m.m., der ligger bag etableringen af værket. At en fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk suppleres med en plejeplan, som angiver, hvordan værket skal plejes for at bevare værdierne. 20

At de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte principper for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner danner forbillede for tilsvarende beskrivelser og planer for fredede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, således at fredningsbeskrivelserne i princippet har samme indhold som perspektivplanerne, og at plejeplanerne tager udgangspunkt i indholdet i driftsplanerne. At der ansættes en landskabsarkitekt i Kulturstyrelsen, eller at den faglige kompetence sikres på anden vis. 21

5. ØKONOMI 5.1. Status Bygningsfredningslovens kapitel 4 omhandler støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger. Det må lægges til grund, at bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på støtte til selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Lovens 16 opregner en række støttemuligheder, bl.a. fremgår, at kulturministeren kan yde støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger. Støtten kan ydes i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer. Muligheden for at yde støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger har bl.a. til formål at kompensere ejeren af en fredet bygning for udgifter, der udspringer af, at der som følge af fredningen stilles krav om anvendelse af dyrere metoder eller materialer, end der ellers ville have været anvendt. Bygningsfredningslovens bestemmelser om støtte til fredede bygninger og dermed til fredede selvstændige landskabsarkitektoniske værker indebærer, at der kan ydes støtte til arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse på selvstændige landskabsarkitektoniske værker, der er fredede, samt til sagkyndig bistand og projektudarbejdelse. Der er tillige mulighed for, allerede på det tidspunkt hvor et værk er indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn, at yde støtte til udarbejdelse af planer for istandsættelse og fremtidig brug. Det er Kulturstyrelsens vurdering, at der ikke med hjemmel i bygningsfredningsloven kan gives støtte til drift og vedligeholdelse af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. 22

5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger Arbejdsgruppen har under pkt. 4.3. anbefalet, at en fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk almindeligvis suppleres med en plejeplan, som angiver, hvordan værket skal plejes for at bevare værdierne. Arbejdsgruppen finder det naturligt, at der ydes støtte til udarbejdelse af en sådan plejeplan i forbindelse med fredningen. Arbejdsgruppen finder, at såvel fredningsbeskrivelsen som en plejeplan vil være en god formidling af et værks fredningsværdier til brug for såvel ejer og brugere som for Kulturstyrelsens løbende administration af fredningen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved bevilling af støtte i øvrigt til selvstændige landskabsarkitektoniske værker tages udgangspunkt i, at støtten som udgangspunkt ydes til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende materialer eller metoder som følge af fredningen. Arbejdsgruppen har i øvrigt noteret sig, at en overvejende del af de selvstændige landskabsarkitektoniske værker, som arbejdsgruppen foreslår fredet, er offentligt ejede, og at støttebehovet derfor vil være begrænset. Arbejdsgruppen har drøftet det forhold, at det ikke specifikt fremgår af bygningsfredningsloven, at der kan ydes støtte til selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Omvendt fremgår det ingen steder, at der skal gælde særlige vilkår for selvstændige landskabsarkitektoniske værker i forhold til vilkårene for fredede bygningers omgivelser. Arbejdsgruppen finder, at det vil gøre loven mere entydig, såfremt de selvstændige landskabsarkitektoniske værker nævnes i lovens 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i loven bestemmes om bygninger, også gælder for selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Herefter vil det i forhold til f.eks. støttemuligheder efter bygningsfredningslovens kapitel 4 men også i relation til andre forhold, der er reguleret i loven, f.eks. at bygningsarbejder kræver tilladelse - ikke være nødvendigt at foretage den tolkning, at det lægges til grund, at bestemmelserne finder anvendelse på selvstændige landskabsarkitektoniske værker. 23

5.3. Anbefalinger om konkrete initiativer Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation til økonomi: At der ydes støtte til udarbejdelse af en plejeplan i forbindelse med fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. At der ydes støtte til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende materialer eller metoder som følge af fredningen. At de selvstændige landskabsarkitektoniske værker nævnes i bygningsfredningslovens 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i loven bestemmes om bygninger, også gælder selvstændige landskabsarkitektoniske værker, herunder lovens bestemmelser om støtte. 24

6. FORSLAG TIL FREDNINGSEMNER OG PRIORITERING 6.1. Status Kulturstyrelsen har, som nævnt i afsnit 4.1.1. fredet ét selvstændigt landskabsarkitektonisk værk, efter at lovændringen i 2010 gjorde dette muligt. Det drejer sig om pladsen øst for Vor Frue Kirke i Kalundborg, tegnet 1952-53 af C.Th. Sørensen og dennes medarbejder Ole Nørgård. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur foreslog værket til fredning i 2008, men Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) afviste dengang forslaget, da der ikke var lovgrundlag herfor. Efter lovændringen blev fredningsforslaget forelagt for Det Særlige Bygningssyn i november 2010, og fredningen blev gennemført i juni 2011. Pladsen øst for Vor Frue Kirke, Kalundborg Kulturstyrelsen har herefter ønsket at få udarbejdet en strategi for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker, inden der blev taget initiativ til fredning af flere selvstændige landskabsarkitektoniske værker. 25

6.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger Arbejdsgruppen finder, at selvstændige landskabsarkitektoniske værker bør fredes på grund af deres kvaliteter, og at værker, som alene er repræsentative og uden stor kvalitet, ikke bør fredes. Arbejdsgruppen anbefaler derfor ikke fredning af værker, der alene er repræsentative, hvad enten de er repræsentanter for en stil, en periode, en anvendelse eller en landskabsarkitekt. Dermed har arbejdsgruppen også fundet det vanskeligt at opstille strategier for fredninger og har i stedet i vidt omfang drøftet forskellige konkrete forslag til fredninger, motiverne til fredningerne samt afgrænsningerne af, hvad der forstås ved et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Arbejdsgruppen finder, at kirkegårde udgør en meget væsentlig del af de danske landskabsarkitektoniske værker, og et flertal i arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de burde kunne fredes som selvstændige landskabsarkitektoniske værker, også selvom den tilknyttede kirke ikke kan fredes, fordi den er omfattet af den folkekirkelige lovgivning. Men da det ikke er muligt at frede kirkegårde, jf. bemærkningerne til bygningsfredningsloven 2010 (se punkt 3.1.2.), skal et flertal i arbejdsgruppen i stedet anbefale, at der på anden måde etableres mulighed for at sikre kirkegårde af væsentlig landskabsarkitektonisk betydning. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i tilknytning til de fredede bygningers umiddelbare omgivelser findes mange væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som ikke er medtaget i fredningen. Arbejdsgruppen finder, at det f.eks. bør undersøges, om der blandt de kongelige haver og haverne omkring herregårdene er væsentlige landskabsarkitektoniske værker, der bør fredes som omgivelsesfredninger. Videre finder arbejdsgruppen, at der også ved ikke fredede bygninger findes væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes enten sammen med bygningerne eller alene. Arbejdsgruppen finder, at de retningslinjer som UNESCO anvender ved vurderingen af verdensarvsmonumenters betydning (signifikans), kan benyttes til inspiration ved vurdering og udvælgelse af selvstændige landskabsarkitektoniske værker og ved formulering af indstillinger til fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det drejer sig bl.a. om begreberne autenticitet og integritet. Autenticitet er et udtryk for, at de autentiske kvaliteter er bevaret eller kan genskabes, så anlægget (helt eller delvist) fremstår i overensstemmelse med den oprindelige idé og udformning. Endvidere, at idé og formgivning af det op- 26

rindelige anlæg var nyskabende og unikt, eller at det repræsenterer et fuldgyldigt eksempel på en tidstypisk stil eller veletableret tradition. Integritet er et udtryk for, at værket er et intakt og troværdigt vidnesbyrd, og at dets fysiske dele, helheder og sammenhænge er så velbevarede, at det besidder (alle, eller en væsentlig del af) de elementer, der tilsammen udgør stedets karakter. Arbejdsgruppen finder det endvidere vigtigt, at værkernes sårbarhed indgår i vurderingen og prioriteringen af fredningsemner. Arbejdsgruppen har, med henblik på at belyse strategien, udarbejdet en prioriteret liste over fredningsemner blandt selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Listen viser bl.a. det store spænd i skala og art af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. 6.2.1. Forslag til fredningsemner Arbejdsgruppens forslag til fredningsemner blandt selvstændige landskabsarkitektoniske værker: 1. prioritet - kronologisk H.C. Ørstedsparken (1876-1879), Københavns Kommune Hellerup Strandpark (1912-1918), Gentofte Kommune Enghaveparken (1929 og senere), Københavns Kommune Kongenshus Mindepark (1945-1953), Viborg Kommune Vitus Berings Park (1954-1956), Horsens Kommune Under 50 år: Den Musikalske Have/De Geometriske Haver (1984), Herning Kommune 2. prioritet kronologisk Frederiksberg Allé (1700-1704), Frederiksberg Kommune G.N. Brandts have, Ørnekulsvej 3 (1914), Gentofte Kommune Historisk-Botanisk Have (1921 og senere), Vordingborg Kommune Borgbjerg Mindeplads (1938-1939), Boeslunde, Skælskør Kommune Vibedehus, Vesterskovvej 5, (1933-1950 erne) Faxe Kommune Tivolis blomsterhave (1940 ene), Københavns Kommune Mindelunden for omkomne fiskere (1949), Esbjerg Kommune Holbergkvarterets Grønning (1962), Hasseris, Aalborg Kommune 27

Under 50 år: Haven Kastanjevej 16 (Sonja Polls have, 1969-1979), Rudersdal Kommune Havneparken på Islands Brygge (1983-1984 og senere), Københavns Kommune Skt. Hans Torv (1992), Københavns Kommune Vestled, Hvide Sande (2004-2006), Ringkøbing-Skjern Kommune Listen omfatter de værker, som arbejdsgruppen opfatter som de mest oplagte fredningsemner. Listen skal derfor ikke opfattes som udtømmende for hvilke selvstændige landskabsarkitektoniske værker, der kan fredes, men alene som en oversigt, der belyser nærværende strategi for fredning af landskabsarkitektoniske værker. 6.3. Anbefalinger om konkrete initiativer Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation til fredningsemner og prioritering: At strategien for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker er, at hvert enkelt værk vurderes på baggrund af dets landskabsarkitektoniske kvalitet, og at der ikke fredes værker, der alene er repræsentative At der blandt de fredede bygningers omgivelser findes væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes som omgivelsesfredninger, og at der også ved ikke fredede bygning findes væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes - enten sammen med bygningerne eller alene. At der i prioriteringen tages hensyn til værkernes sårbarhed, eller om de er truet Da der blandt kirkegårdene findes meget væsentlige landskabsarkitektoniske værker, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen, at der arbejdes på muligheder for sikring af disse kirkegårde. 28