dit hjem dit liv NR 03 OKTOBER 2007 Domea MAGASINET LISE NØRGAARD Mindernes møgkule eller livet? EVENTYR FOR BEGYNDERE INDRETNING MAD OG VIN DomeaMagasinet for alle lejere og deres familier Bolig Indretning Underholdning Mad Tips & Tricks
Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 97 11 88 11
30 INDHOLD KUNSTEN at indrette sig på lidt plads LISE NØRGAARD Skift bolig ud i tide 06 18 om at producere film EN ILDSJÆL om brandsikkerhed Efterår hos Domea I dette nummer af Magasinet er det lykkedes os at få en spændende artikel fra forfatteren Lise Nørgaard om mindernes møgkule eller livet. Hun opfordrer os til at planlægge de forskellige faser af livet, herunder valg af bolig. Sikkerhed for Domeas beboere er fortsat et vigtigt tema, hvorfor vi også denne gang gør opmærksom på, at brande kan undgås, og at vi kan redde liv ved at have en røgalarm i boligen. Vi har tre spændende reportager fra bl.a. Ørnegårdsparken, Østergården i Ishøj og besøg hos en familie, som har indrettet sig spændende i en stor gammel lejlighed. Vi har bedt et par leverandører af køkkener om at give deres bud på fremtidens køkkener og indretning. Siden foråret har vi fået endnu flere gode rabataftaler for Domeas beboere. Vi har denne gang også valgt at fortælle lidt om Domea og det arbejde, vi udfører for de 157 lokale boligselskaber og mere end 600 afdelinger. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at opfordre Domeas lejere til at komme med forslag til emner og artikler, der kunne være aktuelle i vore tre Magasiner i 2008. Med venlig hilsen Jørn Ravn Adm. direktør Kender du ikke Domea? 04-05 Lise Nørgaard 06-11 Børnesjov 12 Brandsikkerhed 14-15 Rabatter hos Domea 16 Hjemme hos en ildsjæl 18-20 Indretning i lejlighed 21-23 Regionerne rundt 24 Trends i køkkenet 26-27 Ørnegårdsparken 30-32 Ungdomsboliger 34-35 Ulykkesforsikring 36 Skimmelsvamp 39-41 Opskrift med fisk 42 Eventyr for begyndere 44-48 Opbevaring af vin 52-53 Ubegrænset bredbånd 54-55 Renovering i Ishøj 56-58 Tips & Tricks 59 Uddannelse 60-61 Skriv dig på venteliste 63 Inspiration til hjemmet 64-65 Domeas adresser 66
DOMEA DOMEA BOLIGADMINISTRATION Kender du ikke? Domea står på huslejeopkrævningen eller på breve fra boligselskabet. Det er nemlig Domea, der administrerer din bolig på vegne af dit lokale boligselskab. I dag administrerer Domea 157 lokale boligselskaber med mere end 600 afdelinger i 76 ud af de 98 nye kommuner i Danmark. Domea omfatter mere end 31.000 boliger fra Skagen i nord til Gedser i syd og råder over mange forskellige typer bolig. Hovedparten er familieboliger, men der er også ungdoms- og ældreboliger, seniorbofællesskaber og plejecentre samt andelsboliger. Ca. 45% af boligerne er etagebyggeri og 55% er parcelhuse og tæt/lav rækkehusbebyggelse. DOMEA FJERNER SPILDET OG EFFEKTIVISERER Som et af de første boligselskaber i Danmark er Domea i fuld gang med at fjerne unødigt spild og maksimere værdien for kunden eller med andre ord i fuld gang med LEAN. Det udspringer fra Toyota i Japan, hvor ledelsesmetoden blev udviklet allerede i midten af 50 erne. Med LEAN styrker virksomheden værdiskabelsen for kunden ved at fjerne spild og unødvendige processer, med fokus på løbende forbedringer og smidige sagsgange på DOMEA TA R HÅND OM Domea varetager alle dele af administrationen af boligerne og boligselskaberne. Det gælder den løbende udlejning, økonomien, rådgivningen, driften og vedligeholdelsen. Derudover tager Domea sig også af funktioner som forvaltningsrevision, boligudvikling, renovering og nybyggeri. Domea arbejder aktivt med beboernes tryghed, bl.a. med særlige initiativer til forebyggelse af brande og ulykker i boligerne. tværs af organisationen frem til kunden. Det er Domeas erfaring, at metoden med fordel kan anvendes til at nedbringe klassiske administrative udfordringer som lange ekspeditionstider, bunkedannelse og spild ved f.eks. at følge op på mangelfulde eller forkerte data. Der er gennemført en række forbedringstiltag i Domea som følge af arbejdet med LEAN. Det gælder bl.a.: KUNDEBETJENING Forbedret telefonbetjening ved at analysere, hvilke spørgsmål kunderne ofte stiller og efterfølgende udarbejde oplysningsvejledninger for at kunne besvare opkal FLEKSIBEL ADMINISTRATION Driften af de enkelte afdelinger sker i tæt samarbejde med de valgte bestyrelser. Domea har mange års erfaring med aktiv beboerindflydelse og samarbejde. Udlejningen af boligerne og den daglige kontakt foregår på lokalog regionskontoret. Her ligger ansvaret for den daglige service og kontakt til bestyrelsesmedlemmer, ejendomsfunktionærer og lokale samarbejdspartnere. HER ER EKSEMPLER PÅ HVILKE BOLIGSELSKABER, ALMENE BOLIGORGANISATIONER, ANDELSBOLIGER OG SELVEJENDE INSTITUTIONER, DOMEA ADMINISTRERER: DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, SOLRØD ÆLDREBOLIGSELSKAB, BALLERUP ÆLDREBOLIGSELSKAB, CHRISTIANSHAVE PLEJECENTER, HOLBÆK BOLIGSELSKAB, HUMLEBÆK BOLIGSELSKABET VENDERSBO, BOLIGSELSKABET TROLLEBO, VESTENBORG KOLLEGIUM, BOLIGSELSKABET BSB SVENDBORG, FÅBORG ÆLDREBOLIGSELSKAB, HADERSLEV BOLIGSEL BOLIGSELSKABET BSB AABYBRO, MORSØ ÆLDREBOLIGSELSKAB, ÅBAKKEN ÆLDREBOLIGER, TØRRING-ULDUM ÆLDREBOLIGSELSKAB, DOMEA EGTVED, VAR DE BSB, SEVEL ALDERDOMS 04
det. Derved får medarbejderne ro til anden opgavevaretagelse og kunderne et hurtigt og præcist svar første gang! Endvidere er der arbejdet med god kundebetjening i skranken. Der er arbejdet med rollefordeling og information til kunderne for at sikre en god betjening og smidig arbejdsdag. BOLIGADMINISTRATION DOMEAWEB Domea har udviklet et af Danmarks bedste intranet inden for boligadministration. Det hedder DomeaWeb. Både medarbejdere og bestyrelser råder dermed over et uundværligt værktøj i det daglige. For medarbejderne medfører det en let og moderne administration, og for bestyrelserne en døgnet rundt adgang til information om situationen i den enkelte boligafdeling. Herunder kommende aktiviteter og beboerlister, fraflytningsstatistik, økonomiens udvikling, bogholderi m.v. Domea gennemfører løbende kurser for både de administrative medarbejdere, ejendomsfunktionærer og de godt 1600 bestyrelsesmedlemmer. Målet er, at alle skal være opdateret med den seneste viden, således at de så let som muligt kan varetage de daglige opgaver. I Domea har LEAN taget sit udspring hos medarbejderne med fokus på den enkelte regions eller den enkelte afdelings udfordring i dagligdagen. Udgangspunktet har været at tage fat i de straks-tiltag, der kunne gøre hverdagen lidt bedre i morgen, end den var i dag. Resultatet har i første omgang været over 200 gode ideer til forbedringer. FREMTIDSSIKRING AF DOMEAS BOLIGER For at sikre at Domeas boligafdelinger også på længere sigt vil være attraktive, moderne boliger, der opfylder fremtidens krav om bolig og trivsel, er der en igangsættende model, der tilbyder organisationerne en vurdering KUNST I DOMEA Domea har oprettet en fond, som kan yde tilskud til kunst i selskaber, afdelinger og administrationskontorer. Formålet er ud over selve udsmykningen at fremme interessen for kunst og forskønnelse. Ansøgningsskema om tilskudsmuligheder kan fås på regionskontorerne. VIL DU VIDE MERE OM DOMEA Ønsker du flere informationer om Domea, kan du let finde mere på Domeas hjemmeside www.domea.dk. af deres afdelinger. Vurderingen vil afdække behovet for mulige nogle steder nødvendige forbedringer, som vil kunne iværksættes med støtte fra Landsbyggefonden. Fremtidsanalyser er et værktøj, der giver organisationen/ afdelingen mulighed for at prioritere de kommende års indsatsområder i afdelingen. Her kan du også se en kort film om Domea og desuden finde frem til de enkelte boligselskabers egne hjemmesider. Mange af afdelingerne har også egne hjemmesider. Her finder du oplysninger om de enkelte lejemål, huslejen, faciliteterne, beliggenheden og i de fleste tilfælde også billeder af de enkelte bebyggelser. BOLIGSELSKAB, BOLIGSELSKABET FARUMSØDAL, A/B SOLENGEN ANDELSBOLIGER, BOLIGSELSKABET ROSENVÆNGET, JÆGERSPRIS BOLIGSELSKAB, ØLSTED ANDELSBOLIGFORENING, KAB, VOJENS BSB, KOLDING ÆLDREBOLIGSELSKAB, S/I LØGUMKLOSTER, HIRTSHALS BOLIGSELSKAB, BOLIGSELSKABET AF 1964 I HJØRRING, BOLIGSELSKABET NYKØBING MORS, HJEM 05
DOMEA LISE NØRGAARD MINDERNES MØGKULE eller livet Af Lise Nørgaard Når en del mennesker ældes forbløffende hurtigt, efter at de i tilsyneladende fin stil og ungdommelig tilstand har nået pensionsalderen, skyldes det ikke altid de naturskabte gebrækkeligheder, men de selvskabte plager. De har glemt at forudse alderdommen og dens udfordringer, de har forsømt at forberede sig på en ny livsstil. Og det kan blandt andet medføre, at de hænger for længe fast ved en bolig, som måske var udmærket, da den var ramme om et broget familieliv i deres unge eller yngre år, men nu er blevet for stor, for upraktisk og somme tider også forkert beliggende. Paradoksalt ældes disse mennesker ofte, fordi de helst ville forblive unge. De har, mens tid var, fortrængt tanken om, at gamle bliver vi alle, forudsat at vi lever længe nok. For dem har alderdommen i deres aktive år været en pinlig affære, en tilstand, de nødigt tænkte på og derfor heller ikke planlagde. Denne form for fortrængning er særdeles upraktisk, men også forklarlig. De generationer, der i dag nærmer sig deres otium eller allerede er inde i et sådant, er ofrene for en af den nyere tids store, sociale revolutioner. Da de var unge, blev de gamle betragtet som personer med en særlig værdighed og værdi, hvad enten de besad en sådan eller ej. De unge snothvalpe på tyve eller tredive eller sågar fyrre år skulle vente med at komme for godt i gang, til de havde det ældre menneskes sum af visdom og erfaringer. Selv husker jeg udmærket, at det værste, vi kunne gøre, var at sige slægtens ældste imod, uanset hvad de sagde af skidt. Skal ægget lære hønen at gå? Mens vi, der er født i det første af dette århundredes årtier, gik og ventede adskillige år på at komme til orde, blive taget alvorligt, blive forfremmet til gode stillinger og opnå den samlede families og arbejdsmarkedets ubetingede agtelse og tillid, skete der desværre noget, der vendte billedet, så det blev yt at være gammel og in at være ung. Teenager-kulturen fra USA skyllede efter anden verdenskrig også op på vore kyster. Alt drejede sig om den opvoksende slægt, der tegnede sig for et stigende forbrug og dermed blev tidens hellige ko, mode- og reklameverdenens guldgrube, forbrugersamfundets kæledægge. 06
aktive, har fantasien og omstillingsevnen i behold og også det økonomiske råderum, som bliver mindre efter pensionsalderen. Det drejer sig om at planlægge en fase af livet, det kan være ti, tyve, måske tredive år. Jo længere, jo bedre. For selvom vi i vores kultur frygter alderdommen som fanden selv og betragter den som en fornærmelse fra naturens hånd, så vil vi pudsigt nok heller ikke dø. Der stilles stigende krav til lægevidenskaben om at holde døden ud i stiv arm efter alle tænkelige metoder, med medicin, foryngelses-behandlinger og indoperation af svigtende reservedele i det menneskelige legeme. Sådan at dette kan holdes i live længst muligt, helst evigt. Og gerne, så vi forbliver som dengang, vi endnu hørte til de attraktive unge. Vi har en tilbøjelighed til at overlade alle anstrengelser til lægevidenskaben og glemme, at vi selv kan gøre en nok så stor indsats for at forskønne så mange som muligt af den tredje alders år. Først og fremmest ved at overvinde os selv til at acceptere alderdommen, før den melder sig og blandt andet tage vores boligforhold op til nøje overvejelse. Spørge sig selv, om den eller de rammer, vi nu lever i, også vil være ideelle med henblik på et godt otium. Er svaret nej, er det klogt at flytte, før pensionsalderen melder sig, mens en forandring endnu er en udfordring frem for en uoverkommelig anstrengelse. Hvis de lidt ældre, for ikke at sige de meget ældre, ville hænge på, var det bare om at camouflere årenes spor og lege ung med de unge. Som Mefisto lovede Faust den evige ungdom på visse betingelser, sådan bejler en vidt forgrenet industri og medieverden til alle, der vil forblive unge og fastholde en ungdommelig livsstil, selvom de for længst har nået den modne eller overmodne alder. Camouflerende beklædning, skønhedssystemer til rynkers fjernelse, motionssystemer og slankekure er tidens varme tilbud. På det sidste også operationer, der kan hale bedstemødres synkende ynder et par tommer i vejret. Ligesom i Faust-legenden har dette sin pris. Det er også med henblik på alderdommen fint nok at holde sig i form på naturlig vis. Det er heller ingen skade til at have ungdommelige interesser, forudsat at de kan bringes med ind i et otium. Problemet melder sig derimod, hvis mennesker vedbliver at leve i ungdomsræset nu og ganske fortrænger, at den tredje alder venter forude med udfordringer, det er klogt at tage op, mens vi endnu er Bliver vi for gamle, kan boligfælden klappe på grund af de lange vaners magt og også på grund af al den jordegods, velfærdsmennesket har stuvet op omkring sig. Tingene, der er indkøbt i årenes løb, har det med at antage en voksende betydning. Der går ikke bare møl, men også minder i dem, og så risikerer vi at ende som skarnbassen i Karel Capeks Insektliv, den, der med stadig mødigere lemmer skubber sin møgkugle af opsamlet skidt og ragelse foran sig. En hel del ældre er uforvarende endt i samme situation. De vakler af sted med mindernes møgkugle af opsamlet jordisk godt, såvel det mur- og nagelfaste som det løse, lige til gravens rand eller plejehjemmets port. Der er ikke tvivl om, at disse endestationer for manges vedkommende kunne udskydes for plejehjemmets vedkommende endda undgås, hvis folk i tide, før de blev slaver af deres bolig og de deri beroende mindebefængte ting, brugte evnen til at tænke konstruktivt, kaste et kritisk blik på møgkuglen og sige farvel til alle dens overflødige bestanddele. Så var grunden lagt for det bedst mulige otium. Jeg har gennem livet mødt sørgeligt mange middelaldrende og ældre mennesker, der alt for længe lod, som om livet bare kunne gå videre som før til den bitre ende. De er forblevet i uegnede, ofte for store boliger som slaver af mange trapper i etageejendomme eller i parcelhuse med 07
DOMEA LISE NØRGAARD førstesale og kældre og lofter. Her bliver de ved med at residere, ofte mellem uflyttelige møbler, gebrækkelige badeværelser og upraktiske køkkener fra en tid, da det var syndigt at komme nemt om ved husarbejdet. Sådanne boliger, der før var ramme om større familier med liv og lys og varme i alle værelser, kommer i stigende omfang til at ligne et mindernes fængsel, en klemme på de fanger, der ikke brød ud i tide. Handlingslammede af boligen og tingenes slid på deres helbred og økonomi hengiver de sig parvis eller endnu værre i enke- eller enkemandsstand, til et ufestligt og mere og mere meningsløst liv, der tærer unødigt på deres helbred, både fysisk og psykisk. Problemet er selvforstærkende, for jo længere de lever under disse forhold, desto færre kræfter og mindre fantasi har de til at gøre en forandring. utallige ægte tæpper, de havde taget med sig fra den tiværelses villa som et minde om den store tid. Erindringen om flere forløb af denne art og de hundreder af jammerklager i min brevkasse tilsagde mig, at jeg i hvert fald skulle gardere mig i tide. Men måske var jeg alligevel blevet hængende noget længere i min hidtidige boligform, hvis ikke en landkommune havde givet mig og min mand et puf i den rigtige retning det år, vi begge flydte tres. Indtil da havde vi i mere end tyve år haft en stor lejlighed på anden sal på Frederiksberg og et toetagers fritidshus ved en sjællandsk strand. Det var et elsket hus, fyldt med en hel masse farlige minder om gode somre og højtider med familien. Så vi ha- I de tyve år, jeg redigerede en brevkasse, først i Ugebladet Hjemmet, senere i Berlingske Søndag, handlede en væsentlig del af brevene om sådanne forhold. Når de ældre skrev til mig, var det, fordi de var groet uhjælpelig fast til møgkuglen og nu skreg på omgivelsernes som regel samfundets assistance til at klare rodebutikken inden døre og den tilgroede have udenfor. Men endnu flere breve kom fra pårørende, der ikke kunne få det gamle par eller den efterladte ægtefælle til at rokke sig fra mindernes mausoleum og søge en mere egnet bolig. Tvinger forholdene endelig sådanne fanger til at befri sig fra det uhandelige fængsel og flytte til noget mindre og mere praktisk, sætter andre problemer ind. De har ikke længere hjerte til at afstå væsentlige dele af det opsamlede bohave. De vil have det hele med, så de har den bedste mulighed for at falde og brække arme og ben i alt for sammenstuvede stuer. Samtidig har de nået det stadium af selvopgivelse, at de ikke vil ofre en krone på at forbedre den nye bolig, så for eksempel badeværelse og køkken gøres ældrevenligt. I min egen kreds var der et velhavende ægtepar, der for ca. tyve år siden, da de begge var 76, omsider rømmede en ti-værelses villa for at flytte til en moderne ejerlejlighed. Den var dog ikke mere tidssvarende, end at køkkenet var både tidsrøvende og livsfarligt. Halvdelen af skabene og hylderne kunne kun nås, hvis beboerne besteg en stol eller stige. I årene, der fulgte, jamrede fruen uafladeligt over det skrækkelige køkken og lejlighedens dårlige vaske- og opvaskeforhold. Men ethvert forslag om, at de lod køkkenet bombe og eventuelt med en indretningsarkitekts hjælp fik tilgængelige og praktiske skabe og skuffer og vaske- og opvaskemaskine blev afvist. Ægteparret fremførte, at de ikke havde så lang tid tilbage, at det kunne betale sig at ofre de penge. Han levede endnu tolv år i lejligheden, før han døde, hun levede der i fjorten år, før hun måtte i beskyttet bolig i tilknytning til et plejehjem, fordi hun hele tiden brækkede sine knogler i køkkenet eller ved at falde i nogle af de 08
dede landkommunen, da den tvang os til at afhænde det. Det skete ikke ved et dekret, men på en langt mere raffineret måde. Stramme servitutter havde hidtil stillet krav om æstetisk bebyggelse og bevarelse af hedearealerne med lyng og småtræer, idylliske stier til stranden og slyngede markveje mellem husene. Men midt i tresserne greb griskheden kommunalbestyrelsen, der blæste på alle tinglyste vedtægter for at forvandle området til helårsbeboelse. Lyngen og hedetræerne blev fræset op, stier og markveje rettet ud til brede asfalterede kørebaner, et racer-paradis for knallertbisser og bilbøller. Pludselig lå vores tidligere sommeridyl ikke længere i et naturskønt og fredeligt område, men i noget, der lignede en gudsforladt forstad. Med skærende gadebelysning og i hæsligt design, med larm og rabalder til langt ud på natten og popmusik for fulde gardiner ud af vinduerne hos en ny beboertype. I takt med denne udvikling svinede afløb og anden forurening fra adskillige kommuner badevandet og sandstranden til. Vi besluttede at sælge huset, før vi blev vanvittige, og samtidig sige den store lejlighed op. Hvorefter vi med henblik på det otium, der ville melde sig i løbet af otte-ti år, begyndte at lede efter et helårshus. Vore jævnaldrende undrede sig, netop fordi vi stadig var raske og omkringfarende. De gav indirekte udtryk for, at det var pinligt, at vi ved vor adfærd antydede over for hele kredsen, at vi alle inden for et overskueligt åremål 09
DOMEA LISE NØRGAARD ville gå hen og blive gamle. Og hvad ville vi stille op med vores jordegods fra to boliger på tilsammen 420 kvadratmeter i et enkelt hus. Min mand mente da også, at det nye helårshus skulle være stort. Gerne i flere etager. Når vi stadig kunne klare 15 kilometer til fods og 35 kilometer på ski på en enkelt dag, var der jo ingen grund til at være bange for meget plads og mange trapper. Som bilist mente han for resten også, at det kunne være ligegyldigt, hvor det nye hus befandt sig, bare det lå smukt og i relativ nærhed af København. Så han styrede flere weekender sin bil mod averterede ønskehuse i to etager med kældre og lofter, fjernt fra alfavej. Det, der senere overbeviste ham om, at jeg måske havde ret, når jeg ville have et mindre etplanshus uden dikkedarer og nær en S-togstation, var, at flere af de i annoncen omtalte drømmehuse mere lignede mareridt. Netop fordi de alt for længe havde været rammen om to mennesker, der havde opgivet ævred over for husets og havens krav om vedligeholdelse. Nu lignede de gigantiske og slet vedligeholdte rodebutikker, omgivet af jungle. De er sikkert senere blevet udmærkede hjem for unge børnefamilier med gode armkræfter, stærke ben og talent for at rydde bulen og gøre det hele selv. Men vi endte i et etplanshus på 157 kvadratmeter og med en lille nem have, nær eng, skove og søer i en velordnet kommune. vægge i hele huset, lette, ens gardiner over det hele, klinker i køkkenregionen og asketræspaket i alle andre værelser. Det ensartede gulvmateriale fra rum til rum gav huset en åbenhed, som kompenserede især husherren fra tabet af de store boligvidder. Hele aktionen omkring flytningen virkede ikke som en påmindelse om alderdommen, vi følte os snarere foryngede, fordi alt i det nye hus var lyst, bekvemt og moderne. Da vi Og der var kun 5 minutter til S-togstationen. Det er en smertelig tanke for den endnu motoriserede, at den dag kan komme, da førerbeviset ikke bliver fornyet, eller at han af anden grund må opgive bilen. Min mand fandt det taktløst, at jeg antydede disse fremtidsudsigter. Men de hører i høj grad hjemme ved planlægningen af den forhåbentlig sidste bolig. Nu 30 år efter, mindes jer, hvordan vi forbløffende let fik skilt os af med alle møgkuglens ikke brugbare dele for senere at opdage, at minder godt kan udskilles fra ting og stadig bevares i sindet. Vi sagde farvel til de tungere møbler og andet gedigent godt, der mest hørte hjemme i en gammeldags bylejlighed og ikke i et moderne hus. Fritidshusets lette bohave og de moderne lamper overlevede derimod sorteringen. Det var ikke svært at få overskudslageret afsat til egne børn, nevøer og niecer og venners børn, der endnu var i etableringsfasen. Størst var arbejdet med at skære en beholdning af 7.000 bøger fra de to boligers faste reoler ned til de 4.000, vi ville få plads til i det nye hus. Men det gik efter princippet: Vil du læse den bog igen eller ej? Var svaret ja, kom den med, var det nej, var det ud. Det beløb, vi fik til rådighed ved at sælge fritidshuset og skippe bylejligheden, blev øremærket til gennemgribende forbedringer af det nye etplanshus. Køkken og bryggers og senere badeværelset blev gennemmoderniseret. Skuffer, hylder og garderobeskabe blev indrettet efter vore behov, vi fik ensartede og afvaskelige hvide tog huset i brug, opdagede vi, at vi faktisk i god tid havde lavet os en beskyttet bolig. Ved skæbnens ironi var det min mand der ellers havde været den betænkelige der først fik glæde af, at huset virkede sådan. To år efter indflytningen takkede vi i vores stille sind landkommunen, der gav os puffet til at ændre boligform. For da blev min mand ramt af en sygdom, der mere og mere kostede ham førligheden. Når han alligevel kunne leve et normalt liv og længe passe sit arbejde, var det husets skyld. Det var også den nye boligs skyld, at han kunne blive i sit hus og sin have lige til sin død syv år efter indflytningen. Havde han været afhængig af trapper og mere upraktiske lokaler, havde han måttet tilbringe en stor del af sine sidste år på hospitaler. 10
Når jeg fortæller om denne boligændring i tide, er det, fordi der i disse år tales og skrives så meget om, at ældre mennesker skal forblive i deres hjem så længe som muligt. Denne diskussion bliver aldrig realistisk, medmindre de, der endnu ikke er ældre, indstiller sig på at skifte de boliger, der kan blive en belastning ud, mens de endnu har kræfter dertil. Dermed vil mange af de krav, de ellers senere vil stille til det offentlige om at blive helt eller delvis plejet, passet eller assisteret på anden måde, svinde. Uden mand i huset indrettede jeg mig i stedet med en service-person til poolen og en altmuligmand, der tog sig af grunden, tagets og tagrendernes vedligeholdelse. Han var i modsætning til mig motoriseret og kørte affald til containerpladsen og med mig til planteskolen for at købe nye vækster. Han skovlede sne om vinteren og var i det helt taget uundværlig. Hvilket skulle vise sig, da han blev syg og nu bare sammen med mig kunne være tilskuer til havens forfald. Den såkaldte hjemmeservice tog over, og aldrig før har jeg mødt en tilsvarende skare af håbløse individer. Sære ukrudtsarter skød op mellem fliserne, og haven begyndte i betænkelig grad at ligne de jungler, min mand og jeg beså, da vi i sin tid ledte efter hus. Jeg betalte det hvide ud af øjnene for at få bortkørt aviser, flasker og andre ophobninger, og jeg følte mig selv som hin Sisyfos, hvis jeg selv forsøgte at få styr på min hidtidige stolthed, haven. Så en nat, efter at jeg havde boet i mit før så egnede hus i 22 år, vågnede jeg i en hedebølge midt i et mareridt og satte mig ret op og ned i sengen og spurgte: Hvem skal skovle sne til vinter? Hvem skal ordne tagrender til efteråret? Tre dage efter havde jeg sat huset til salg og købt en moderne lejlighed ved Strandvejen, hvor jeg nu har hele Øresund som swimmingpool. Lejligheden var tredive kvadratmeter mindre end mit hus, men det var faktisk kun de to gæsteværelser, der måtte ofres. En rigtig egoistbolig. Mine børn og vennerne troede, jeg var blevet vanvittig, fordi min nye lejlighed var i to etager med femten trappetrin mellem stuen og førstesalen. Men det viste sig, at netop trapperne også de 56 trappetrin ned til badestranden holdt mig løbende og springende, kombineret med lange ture med hunden i skoven på den anden side af den beboelsesejendom, der nu indeholder mit hjem. Mine havefærdigheder udfolder jeg i kasserne på den altan, der vender ud mod Øresund. I hvert fald fra de bedre stillede, sådan at samfundet kan koncentrere sig om at hjælpe dem, der virkelig har et behov og ikke bare er ofre for selvskabte plager. Der propaganderes så stærkt for, at vi skal sikre os økonomisk i vores alderdom, men der fortælles alt for lidt om, hvordan vi, med de midler vi har, kan skabe os de rammer, der sikrer os en række gode år i vores eget hjem. Huset var smukt og nemt, og haven var vidunderlig med terrasser og nedfældede blomsterbede og en swimmingpool som erstatning for fritidshusets stand. Jeg regnede i min enkestand med, at jeg ville forblive på dette sted, til jeg blev båret ud med fødderne forrest, helst så sent som muligt. Da min bogsamling nu var vokset til 6.000 eksemplarer, måtte jeg igen skære et par tusind fra, men mine børn, niecer, nevøer og andre yngre venner hjalp med glæde til at skrælle den nye møgkugle, også for overflødigt bohave, som der i øvrigt ikke var meget af. Det eneste, som jeg sagde farvel til med sorg i sind, var mit fine taffelformede klaver. Det er endt hos et oldebarn, som forhåbentlig lærer at spille bedre på det end jeg. Jo ældre, vi bliver, desto tiere følger vi gamle venner til graven. I kirken har jeg kunnet sidde og fundere over, om de ikke havde været iblandt os endnu eller i hvert fald havde haft nogle lykkeligere sidste år, hvis de var flyttet i tide. Andre jævnaldrende eller yngre samtidige stiler direkte fra de store uoverkommelige boliger, der har påført dem gebrækkeligheder og forvirring, mod plejehjemmet. Helt anderledes ville det formentlig være gået dem, hvis de havde forladt deres mausoleer i tide. 11
DOMEA BØRNE SJOV Hjælp prinsessen sikkert frem til slottet & VIND 12 Indsend løsningen til DOMEA, Borgergade 6, Postboks 2138, 1015 København K. Mærk kuverten Domea magasinet og deltag i konkurrencen om et gavekort, værdi 300, kr.
Designer Hanne Sørup fra JKE Design A/S giver sit bud på trends i køkkenet og badeværelset. TDC Kabel TV skifter navn til YouSee DESIGN OG UDSTYR: Med udgangspunkt i nutidens trends vil de næste par år blive en videreudvikling af de enkle/rette linier med integrerede greb. Elementer i køkken og bad vil fortsat være med brede skuffeudtræk i underskabe, med masser Hvis af lækkert udstyr til opbevaring. din Vi vil se en konstant skærm videreudvikling af smarte detaljer til køkkenet, eksempelvis som vi ser det sidste nye Easy-Touch system, hvilket vil er sige et let tryk lidt på skuffen, som let uskarp. åbner, uden brug af greb eller gribeliste og igen lukke med et let tryk. Der vil dukke detaljer op med runde organiske former på f.eks. afslutninger af bordplader og spisepladser. Selv skabene vil blive med runde låger. Så mangler du en skarp Generelt bliver der færre overskabe i vores køkkener eller alternativt opsat lave skabe i gennemgående linier. Overskabe i klynger med to rækker monteret over hinanden vil pris også være et godt udtryk på i inventaret. Digitalt kabel-tv. Der vil være indretninger med skabe i flere højder, både i lave podieskabe (møbelagtigt) og svævende øer, bygget op under bordplade og afsluttet med bordplade bro. Højskabe med kompakte hvidevarer og plads til opbeva- Selv ring det i kombination dyreste tv med leverer arbejdsø. ikke en optimal billedkvalitet, før det får signalet serveret gennem en Lige nu sparer du 1.000 kr., hvis du køber en Nyt navn til os. Kontante fordele til dig. digitalmodtager MATERIALER OG fra YouSee. FARVER: digitalmodtager og samtidig opretter et abonne- Eg i både lys og natur, mørk Wengé, valnød og lys ask. ment på en digital tv-pakke. Vi vil se grå toner i hele skalaen med hvid og sort som Så nemt er det udgangspunkt og lyse sarte grå, til tonede brune, røde, Har du allerede Kabel-tv fra YouSee (tidligere blå og grønne som indslag i indretninger sammen med TDC Kabel TV), kan du også få Digitalt kabeltv. Du placerer blot en digitalmodtager mellem Digitalmodtager 295 kr. Bordplader vil fortsat være i mange materialer: sten, træ, dit kabel-tv-stik og dit tv. Et par tryk på fjern- (normalpris 1.295 kr.) glas, stål, laminat og corian. Alle materialer og tykkelser betjeningen kan kombineres Mindstepris i 6 mdr. tapeter og fliser i alternative størrelser og kombinationer. og efter du får personlige alle dine ønsker eksisterende og behov. Årligt kortgebyr 199 kr. tv-kanaler Vaske i skarpe i knivskarp kantede kvalitet. rummelige Samtidig udførelser. får du også Digital tv-pakke i 6 mdr. fra 234 kr. adgang til en masse nye digitale tv-kanaler og Mindstepris i alt i 6 mdr. 728 kr. mulighed BAD: for at leje film hjemme fra sofaen. - ved betaling via PBS. Badeværelset udtrykker vores livsstil, og her vil vi se mere til ønsker fra både hende og ham. Det vil være mere ma- Der skulint er og hul samtidig igennem feminint på præg yousee.dk, med de organiske 80 80 40 for- 80, Få Digitalt kabel-tv for mer i indretningen f.eks. i afrundede badekar ar og vaske. 295,- TDC Butik, expert, 2tal og Elgiganten. * Inventaret er store skuffer og udtræk og med rigelig plads til opbevaring - både i podier og i høje elementer. enter. Wellness er nøgleordet, et der skal være plads til at pleje sig selv. SPAR 1.000,- Materialer aler vil ofte matche inventar i køkken. kk Ved køb af Digital tv-pakke Det er luftige rum i moderne hjem med personlighed. ed *Tilbuddet gælder til 31. december 2007, så længe lager haves, og forudsætter, at du har Kabel-tv fra YouSee (tidl. TDC Kabel TV). Fuldt udbytte kræver, at du har enten Mellem- eller Fuldpakken. Der er begrænset digitalt udbud i Grundpakken. Digitalmodtager uden køb af digital tv-pakke koster 895 kr. (normalpris 1.595 kr.).
DOMEA BRANDSIKKERHED HOS DOMEA BRANDSIKKERHED hos Domea REKORD STORT ANTAL UDRYKNINGER Redningsberedskabets samlede antal udrykninger til brande var sidste år på 16.965, hvilket er en stigning på 2,5% i forhold til 2005. I 2006 omkom 71 personer, det er heldigvis 16 personer færre end året før og det laveste antal branddøde i 8 år. Rygning er endnu engang den største enkeltårsag til dødsbrande. Beredskabsstyrelsen oplyser, at ældre over 67 år er stærkt overrepræsenteret i statistikken med over 40% af det samlede antal døde i brande. Det er især enlige ældre, der er i farezonen. Blandt kvinder over 80 år er brandårsagen i 20% af brandene med dødelig udgang angivet som stearinlys. 96-ÅRIG REDDET AF RØGALARM Omstændighederne omkring branden på Christianshavn viser, at det vil være muligt at undgå den slags brande med forholdsvis enkle midler. At det virkelig nytter at sikre sig mod brand er her et friskt eksempel på: For nylig opstod der brand om natten i en elmåler i en lejlighed. Heldigvis var der installeret røgalarm i lejligheden, hvor der boede en 96-årig kvinde. Da hun blev vækket af røgalarmen ringede hun straks til sin søn, der sørgede for at alarmere brandvæsnet. Det betød først og fremmest, at den 96-årig reddede livet, men den hurtige alarmering betød også, at branden blev slukket, inden den bredte sig for alvor. Det er vigtigt, at der skabes større brandsikkerhed og sikkerhed i ejendommenes fællesområder. Domea har sammen med DBI fået udarbejdet en brandmanual for samtlige ejendomme, og derudover har ejendomsfunktionærerne over hele landet været på kursus i brandforebyggelse og introduktion til førstehjælp. Det er vigtigt, at ejendomsfunktionærerne kan være med til at hjælpe beboerne med gode råd om, hvordan de kan opnå større tryghed inden for deres egne fire vægge. BRANDE KAN UNDGÅS Hver time døgnet rundt opstår der to til tre større eller mindre brande i danske boliger. De fleste brande kan undgås, hvis man udviser almindelig omtanke. Det drejer sig om tobaksrygning, brug af levende lys, el-installationer, slukning af tv-apparater ved stikkontakten, når de ikke er i brug, elektriske lamper, især halogenlamper samt hårde hvidevarer. Mange frygter påsatte brande, og her kan man selv bidrage til at forebygge ved at placere affaldscontainere væk fra ejendommen, friholde trapper og flugtveje for affald og brændbart materiale samt aflåsning af loft og kælderrum. RØGALARMER KAN REDDE LIV Den enkelte beboer kan bidrage aktivt ved at opsætte røgalarmer i boligen. De bidrager til, at man opdager en brand i tide, så man kan nå at bringe sig i sikkerhed, hvis det skulle gå galt. Gennem de seneste år har Domea formidlet salg af mere end 10.000 røgalarmer til de lokale boligselskaber, som i mange tilfælde har valgt at gå ind 14
og hjælpe ved at tilbyde beboerne en røgalarm. Det er dog meget vigtigt, at man jævnligt afprøver sin røgalarm og sørger for at udskifte et opbrugt batteri i tide. Mange dødsbrande opstår om natten. De fleste er af den overbevisning, at de vil vågne ved lyden af varme og ild, men det er ikke ilden, der dræber. De fleste ofre bliver kvalt i røg eller forgiftet af kulilte, der er farveløs, lugtfri og en meget farlig luftart, som udvikles ved ildebrande. Det er umuligt at se noget på grund af den sorte røg, og det gør det vanskeligt at orientere sig i sin egen bolig. Den livsfarlige røg fylder boligen på få minutter. En røgalarm kan vække alle og give tid til, at man kan nå at komme ud af boligen, inden det går galt. I et hus med flere etager bør der være en røgalarm på hver etage. Alarmen skal placeres højt, fordi røgen stiger hurtigt opad og placeres tæt ved soveværelset. I nye boliger har der siden 1. december 2004 været lovkrav om, at alle skal være forsynet med en røgalarm, som er tilsluttet boligens strømforsyning og monteret af en autoriseret installatør. DVD FILM FRA TRYGFONDEN På initiativ af Domea har TrygFonden sidste år finansieret og produceret en film sammen med Malling film om brande i boliger. Domea har været med i hele projektet og stillet sin viden og ekspertbistand til rådighed sammen med bl.a. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Filmen - Det Brænder - varer 19 minutter. Den er oversat til både engelsk, arabisk, tyrkisk og urdu og viser, hvordan man undgår brand i sin bolig, og hvordan man forbereder sig på en eventuel brand. Filmen fokuserer på de alvorlige brandsituationer, der kan opstå i hjemmet, hvis man ikke overholder nogle simple spilleregler. Hvordan sikrer man sig mod brand? Hvordan opstår en brand, og hvordan udvikler den sig? Dette er en vigtig viden at have for at undgå alt fra små brandskader til nedbrændte huse og dødsbrande. Filmen er en blanding af fiktion og virkelighed, baseret på virkelige brandepisoder. Den informerer om de vigtigste brandårsager, og om hvad man kan gøre for at sikre sig mod brand. BRANDFOREBYGGELSE KAN BETALE SIG Fri adgang til køkkentrappen, noget henkastet pap og avispapir og en tændstik. Så lidt skal der til at starte en storbrand, som ud over de menneskelige omkostninger medfører ødelæggelser i millionklassen. Det måtte beboere, ejendomsselskab og forsikringsselskab sande i forbindelse med en påsat brand på Christianshavn i København tidligere på året. Det skønnes, at udgifterne løber op i ca. 70 mio. kr. i forbindelse med branden, som raserede mindst 10 lejligheder, mens 60 lejligheder blev ødelagt af slukningsvand, og 70 familier måtte genhuses. På grund af held og brandvæsenets indsats kom ingen alvorligt til skade ved branden, der opstod midt om natten. BRAND KUNNE VÆRE UNDGÅET Ifølge informationschef Ole B. Kristensen fra DBI viser denne brand endnu en gang, hvor vigtigt det er, at man forebygger, at brande opstår og kan udvikle sig. Branden på Christianshavn kunne være undgået ved hjælp af ganske få forholdsregler. Fx bedre adgangssikring og fjernelse af aviser og brandbart affald. Dansk Brand- op sikringsteknisk Institut (DBI) er for øjeblikket i gang med et brand- og sikringsprojekt, der i første række omfatter et forsknings- og analysearbejde, som skal afdække, hvorfor de alvorlige brande opstår. Mange boligselskaber har rekvireret fi lmen til deres beboere og flere har afholdt aftenmøder med det lokale beredskabscenter/brandvæsen. Filmen og en A plakat kan også rekvireres gratis hos Domea ved at sende en mail til Lone Borggaard på lob@domea.dk 15