1
Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2
Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5 (e-bogs-udgave) Forlaget BB-KULTUR www.bb-kultur.com Kopiering og anden gengivelse af dette værk eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Al anden udnyttelse forudsætter en skriftlig aftale med forlaget. 3
Forord: Hermed præsenterer forlaget en samlet e-bogsudgave og CD-rom af Franzen-Trilogien, der blev udgivet som trykt bog i 2010. Historierne om Franzen-familien, der starter i 1720, er baseret på dagbøger og andre skrifter af forfatterens tipoldefar, Anders Jensen Franzen (1800-1880), der var skoleleder i landsbyen Gerå i Dronninglund sogn i Vendsyssel. Forlaget blev i 2010 kontaktet af amerikanske efterkommere af Anders Jensen Franzen, der havde søgt navnet på internettet. Han havde 7 børnebørn, der emigrerede til USA og stiftede familie der. For at give disse efterkommere lejlighed til at lære deres forfædre at kende, har forfatteren nu omskrevet alle historierne til engelsk og udgivet dem som E-bøger enkeltvis og samlet. Desuden er der fremkommet breve fra de første emigranter skrevet til familien hjemme i Danmark. Disse breve er samlet og udgivet både på dansk og engelsk og kan ligeledes downloades via forlagets hjemmesider. Holte, juni 2013 Bodil Rønholt Brændstrup 4
Frederik En sand historie om en ung drengs skæbne i midten af 1800-tallet 5
Indhold Lærer Franzen i Gjeraa Frederik kommer på banen Tunge dage i Gjeraa skole Hemmeligheden En faderskabssag Frederik skriver også dagbog August 1858 Hvorfor døde Frederik? 6
"Lærer Franzen i Geraa var min tipoldefar" For et par år siden fik jeg en helt uventet og fantastisk oplevelse, efter at en bekendt i Nordjylland, der havde hjulpet mig med at efterforske min tipoldefar, sendte mig et udklip fra en lokal avis. Overskriften var: "Lærer Frandsen i Geraa var min tipoldefar". Det viste sig, at denne fjerne "fætter" boede i samme kommune som jeg, så jeg ringede til ham og sagde: "Lærer Frandsen i Geraa var også min tipoldefar". Det kom der naturligvis en lang snak ud af, og vi mødtes og delte oplysninger, så hinandens fotografier, sammenlignede karaktertræk, som kunne tilskrives de fælles gener og meget mere. Det helt magiske for mig var dog, at min fætter medbragte to tykke, smukt indbundne bøger i folio-format. Det var vores tipoldefars dagbog samt astronomiske optegnelser. Dog var den håndskrevet i gotisk skrift, så ingen af os kunne tyde ret meget. Jeg fik lov til at låne bøgerne, som på forunderlig vis var blevet bevaret i min fætters familie. Det blev et godt motiv til at sætte mig ind i den gotiske skrift og dernæst at tyde tipoldefars 7
håndskrift. Der gik timer med lup under den gode lampe trukket godt ned over spisebordet. Og jeg begyndte at skrive det meste af. En fotokopiering ville have beskadiget de gamle bøger, så alt måtte foregå i hånden. Men læsningen var så fascinerende og dramatisk, at dage og aftener fløj af sted. Familie og venner konstaterede, at jeg var stærkt angrebet af dagbogs-kuller. Det begyndte i Børglum Lærer Frandsen hed egentlig Anders Jensen Franzen og stammede fra Børglum, hvor hans morfar, der også hed Anders Franzen, havde arvet en fæstegård under Børglum Kloster efter sin mor Karen Mikkelsdatter i december 1750. Fæstebrevet er underskrevet af Lauritz de Thurah, der på det tidspunkt ejede Børglum Kloster. 8
Frederik kommer på banen Første gang, jeg opdager navnet Frederik i tipoldefars dagbog, er året 1855, hvor der står: 1855: Den 1. december var jeg i Hals med Frederik for at få medicin hos præsten for hans hovedsår. Næste gang er i 1856: Juli: Den 10. om aftenen rejste jeg til Ulsted. Den 11. igennem Aalborg til Freilev. Den 12. tilbage til Ulsted og Den 13. til Dronninglund kirke. NB: Jeg var nemlig i Freilev for at søge råd for en kur for Frederiks sår i hovedet, og i den anledning var jeg med ham i Aalborg den 18., da kuren blev begyndt, og det samme den 26. samt den 16. august og 27. september. Ligeledes var jeg i Aalborg den 17. oktober. Hvem er denne Frederik, der så ofte omtales i dagbogen? Jeg er ikke før stødt på navnet, og han står ikke som de andre børn omhyggeligt indskrevet i dagbogen med navn, fødselsdato m.v. Der står: Mine børn: Kirsten Marie, Jensine kaldet Sine, Johanne Methea kaldet Hanne, Hans Peter og 9
Jens Christian. Men Frederik? Hvem er han? Efter mine første forsøg på at tyde dagbogens håndskrift, spørger jeg min fjerne fætter, om han ved, hvem Frederik er. Det er en søn af vores tipoldefar, for han er nævnt i den skifteretsudskrift, der er udarbejdet efter vor tipoldemors død i 1845, hvor Frederik ganske rigtigt er nævnt som yngste arving. Men hvorfor er han så ikke tilføjet tipoldefars omhyggelige optegnelse over sine børn? I folketællingen for Gjeraa skole i 1845 står Frederik nævnt efter rækken af børn, men kun nævnt med navnet Frederik Christian Pedersen 3 år. Folketællingen fra 1850 gentager det samme nu 8 år. Nå, det kan jo være, der dukker noget op, der forklarer sammenhængen. Noget, jeg ikke før har lagt mærke til. Men dagbogen fortsætter med at fortælle om Frederik: 1857: Januar: Da vi atter opdagede sår i Frederiks hoved, var Hans Peter den 14. med ham hos konen i Freilev, og hun bestemte, at kuren atter måtte begynde og fortsættes, måske i flere måneder, og drengen derfor møde hver anden uge. April: Den 29. blev Frederik atter bortfæstet til 10
at tjene hos Niels Nielsen her i byen til sommer for løn: 7 Rdl. 3 Sk., uld og lærred til en skjorte. November: Den 1. kom Frederik hjem af sin tjeneste og begav sig derefter på rejsen til doktorkonen i Aalborg, som nu var flyttet til Freilev. Han skulle nu stadig forblive hos hende i nogen tid for, om kuren dermed endelig kunne blive fuldført. Dette blev da kurens 4. periode. Den 12. rejste jeg til Ulsted, den 13. gennem Aalborg til Freilev. Den 14. kom jeg tilbage til Ulsted, og den 15. rejste jeg hjem. 11
Tunge dage i Gjeraa skole Selvom året 1858 på mange måder bliver et skæbneår på skolen i Gjeraa, går det daglige liv sin gang med notater i dagbogen som følgende: Januar: Den 15. fulgte jeg vor gamle ko nr. 8 til min svigersøn i Ulstedlund på den betingelse, at jeg skulle have 12 Rdl. for den. Den 19. indtraf det ulykkestilfælde, at 3 mænd, nemlig Niels Christian Larsen fra Gjeraae, Andreas Christian Jensen og dennes fader, Jens Sørensen af Øster Melholt, var ude på havet for at indtage deres garn, og af stormen blev ført ud på havet og antagelig omkom i bølgerne. April: Den 14. omtrent kl. 3 eftermiddag nedkom Kirsten Marie i barselsseng med en søn, som i hjemmedåben den 21. blev kaldt Anders Pedersen. Han døde den 22. kl. 4 ¼ om morgenen, og samme dag ½ time efter, døde hans moder. Den 28. blev de begravet og den 29. blev barnet Rasmus flyttet til sin bedstemoder Bodil Marie i Sønderkjærs hus. Kirsten havde også datteren Helene kaldet Line, der blev i skolen hos sin morfar. 12
I de samme dage kom Hanne hjem af sin tjeneste. Den 26. kom her en stork, men den forbliver her ikke. Det har været nogle tunge dage for Anders Franzen. At se sin datter på 28 år dø sammen med sit nyfødte barn. Barnets far, Peder Rasmussen, omtales ikke i denne forbindelse. Men han boede på skolen med kone og 2 børn. Det var ret almindeligt, at døtrene boede hos forældrene med mand og små børn, indtil faderen havde mulighed for at købe sig et sted at bo. Men det kunne dog også tænkes, at Kirsten Marie boede på skolen for at tage sig af sin far, der ikke havde giftet sig igen efter moderens død i 1845. Og nu ventede endnu en tung tur for at besøge Frederik, der stadig var i kur i Freilev. Han har tydeligt nok følt trang til at finde en form for trøst eller mening ved at søge til Budolfi kirke i Aalborg og Dronninglund kirke, der var familiens sognekirke. Den 29. rejste jeg til Ulsted og den 30. til Aalborg, hvor jeg bivånede gudstjenesten til altergang i Budolphi kirke, og derpå rejste jeg til Freilev. Den 1. maj rejste jeg tilbage til Ulsted, og den 2. rejste jeg hjem. Juni: Den 4. rejste jeg atter til Freilev. 13
Den 5. tilbage til Ulsted og den 6. derfra til Dronninglund kirke og siden hjem. Juli: Den 31. rejste jeg til Aalborg og derfra til Freilev, og den 1. august rejste jeg tilbage og hjem. Jeg fik da Frederik med hjem, og da han var meget svagelig, hyrede jeg en vogn fra Freilev til Aalborg for 1 Rdl. Fra Aalborg kørte vi også hjem med en vogn. For hans ophold i Freilev i 39 uger betalte jeg 40 Rdl. 14
Hemmeligheden Gennem min granskning af dagbogen, faldt først navnene i øjnene, fordi de altid var så tydeligt printet. Jeg bemærkede naturligvis navnet Frederik de mange gange, som jeg nu har samlet her. Men hvad var hemmeligheden med Frederik? Hvorfor gør min tipoldefar så meget for Frederik? Mit første gæt var, at det kunne være datteren Kirsten Maries barn. Hun ville ganske vist kun have været 13 år, da han blev født. Men man ved jo aldrig. Og Kirsten Maries senere børn hed faktisk Pedersen ligesom Frederik. Men jeg var ikke stødt på begivenheden eller navnet før, og den gode lærer Franzen skrev ellers meget udførligt om sine børnebørns fødsler. August 1858: Den 30. kl. 10 om formiddagen dør Frederik Christian Pedersen, 15 ¾ år eller 5767 dage gammel. Den 5. september blev han begravet. Dermed endte den lange for Frederik besværlige og for mig bekostelige kur, som havde varet siden den 18/7 1856. Jeg havde da i denne anledning med Frederik gjort 1 rejse til Bradsted, 6 til Freilev og omkring 7 til Aalborg, ligesom Frederik 15
for sig selv var i kur 2. og 3. periode om vinteren 1857 og gjorde omtrent 7 rejser til Freilev, og om sommeren 1857 var han for sig selv hos doktoren i Freilev. Først med dette notat om Frederiks død ved jeg nøjagtigt, hvor gammel han var, så jeg måtte tælle baglæns og se, om der var noget om hans fødsel. Jeg pløjede - med luppen - tilbage til november 1842 og gennemgik hver linie. Ledte efter navnet Kirsten Marie eller et andet navn. Endelig finder jeg sætningen klemt inde mellem andre almindelige begivenheder: Den 15. november kl. 3 à 4 eftermiddag nedkom min kone med en uægte søn. Sætningen står i sin korthed. Ingen kommentarer. Intet i det følgende om navn eller barnedåb. Jeg er noget rystet. Tænk at skulle skrive den sætning. Og at gøre det. At stå ved den grumme sandhed. Langt senere fandt jeg i kirkebogen for Dronninglund kirke: 16
1842 november: Frederik Christian Pedersen, født 15. november, hjemmedøbt 26. november, fremstillet i Dronninglund kirke den 29. november. Forældre: Gift kone Helene Christensen i Gjeraa skole. Til barnefader udlagdes gift gårdmand Peder Nielsen i Gjeraa. Anders Franzen ville altså ikke anerkende Frederik som sin søn, selvom han er født inden for ægteskabet, som det ellers er kutyme. Der er nogle ganske få notater om barnet i dagbogen: Den 24. april begyndte vor dreng Frederik at gå (18 mdr.) Den 20. august blev vor dreng vænnet fra brystet. Han skriver dog vor dreng. Men såvidt jeg har kunnet tyde, er der altså gået 18 måneder, før drengen bliver omtalt. 17
En faderskabssag Nu var min opmærksomhed skærpet, så de følgende måneders optegnelser blev nøje gennemgået. Jeg fandt følgende: 1843: Den 29. marts var min kone i Sæby i anledning af hendes nedkomst den 15/11-42. Den 15. april var jeg i Sæby i samme anledning som min kone den 29/3. Den 1. maj var jeg i Sæby til forlig med Peder Nielsen betræffende barnefødselen den 15/11-42. Takket være de nøjagtige datoer var det muligt at finde dokumenterne vedrørende paternitetssagen ved retten i Sæby. Anders Franzen skriver den 10. marts 1844 til amtmanden i Hjørring: 18