I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en dialog mellem Morsø Kommune og KMD. Resultaterne giver blandt andet et billede af, hvilke befolkningsmæssige forudsætninger der skal ligge til grund for kommunens budget. Prognosen beregnes, hvor mange børn der skal være plads til i kommunens daginstitutioner i fremtiden, hvor mange elever, kommunen kan forvente i skolerne, i hvilke områder der vil ske den største stigning i antallet af ældre borgere, hvor mange skattebetalere den nye kommune kan forvente i fremtiden, hvor mange boliger der forventes opført i prognoseperioden, i hvilke områder byggerierne kommer til at foregå. Notatet præsenterer befolkningsprognosens resultater og beskriver de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Notatet er opdelt i 5 kapitler med følgende indhold: I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. I KAPITEL 2 Afvigelser fra landsprognose fremgår de afvigelser, der er mellem KMD s befolkningsprognose for Morsø Kommune og Danmarks Statistik s landsprognose. I KAPITEL 3 Delområderne beskrives den forventede befolkningsudvikling i de enkelte områder i Morsø Kommune. I KAPITEL 4 Afvigelser i forhold til prognosen fra 2002 beskrives de afvigelser der er i forhold til prognosen udarbejdet i år 2002. I KAPITEL 5 Prognosens forudsætninger redegøres der konkret for de forudsætninger, der indgår i befolkningsprognosens beregninger. I KAPITEL 6 Generelt om KMD s befolkningsprognose gennemgås det teoretiske fundament, der ligger til grund for befolkningsprognosens beregninger. Bagerst i prognosen optræder en række BILAG. Det omfatter prognosens område- og distriktsopdeling, boligprogrammet for Morsø Kommune, en oversigt over det samlede antal til- og fraflytninger og endelig prognosens resultattabeller. Kontaktpersoner for denne befolkningsprognose er Marianne Galsgaard og Tanja Ckristiansen, Morsø Kommune og Flemming Ebbesen KMD. 1

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 2

SAMMENFATNING Sammenfatning Morsø Kommune kan forvente et faldende i befolkningstallet i de kommende år. Ifølge befolkningsprognosen vil befolkningstallet falde fra 22.333 indbyggere pr. 1. januar 2006 til 21.119 indbyggere i år 2020 Udviklingen i antallet af borgere i Morsø Kommune frem mod år 2020, dækker over forskelle i de enkelte aldersklasser. Der bliver færre yngre erhvervsaktive med små børn og skolebørn, dvs. 26-42 årige, 0-6 årige og 7-16 årige. Samtidig bliver der flere ældre i den kommende tid. Med hensyn til personer over 80 år beregnes der i prognoseperioden et næsten konstant antal personer. Fordelt på områder i Morsø Kommune forventes der vækst i Nykøbing Midt. Det skyldes bl.a., at kommunen forventer, at der i dette område bliver bygget nye boliger i prognoseperioden. I de øvrige områder i kommunen vil der komme tilbagegang i befolkningstallet, specielt forventes der tilbagegang på Sydmors. Prognosens beregninger er baseret på en række forudsætninger. Forudsætningerne omfatter for eksempel, hvor mange boliger kommunen opfører, hvor mange børn der bliver født, og hvor mange personer der flytter til og fra kommunen i perioden. Denne prognose er udarbejdet af KMD Konsulentservice i april måned 2006 i samarbejde med Morsø Kommune. 3

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 4

INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE... 7 1.1 SSAMMENSÆTNINGEN I MORSØ KOMMUNE... 9 2 AFVIGELSER FRA LANDSPROGNOSE... 15 3 DELOMRÅDERNE... 19 4 AFVIGELSER I FORHOLD TIL PROGNOSEN FRA 2002... 23 5 PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER... 25 5.1 FORUDSÆTNINGER FOR OVERORDNET PROGNOSE... 25 5.2 HISTORISK BEFOLKNINGSUDVIKLING... 26 5.3 BEFOLKNINGENS NETTOBEVÆGELSE... 26 5.4 AFGRÆNSNING AF ARBEJDSKRAFTOPLAND... 27 5.5 FREMTIDIGT BOLIGBYGGERI... 28 5.6 HUSSTANDSSTØRRELSER... 29 5.7 FLYTTEMØNSTER... 30 5.8 FØDSELSMØNSTRET... 31 6 GENERELT OM KMD S BEFOLKNINGSPROGNOSE... 33 6.1 GENERELLE ANTAGELSER OG OVERORDNET UDGANGSPUNKT... 33 6.2 NEDBRYDNINGSPRINCIPPET... 34 6.3 NETTOSTRØMSPRINCIPPET... 35 6.4 FLYTTEMØNSTER / FORBLIVELSESRATER... 36 6.5 FREMTIDIGT BOLIGBYGGERI... 37 6.6 BOLIGTYPER... 38 6.7 FØDSELSMØNSTRET... 39 6.8 OMRÅDEINDDELING... 39 6.9 BEREGNING I PRAKSIS... 40 6.10 BEREGNINGSSIKKERHED... 40 1 BILAG... 43 1.1 PROGNOSENS OMRÅDE- OG DISTRIKTSINDDELING... 45 1.2 BOLIGPROGRAM... 49 1.3 TIL- OG FRAFLYTNINGER OPDELT PÅ SKLASSER... 51 1.4 TIL- OG FRAFLYTNINGER MELLEM KOMMUNERNE... 55 1.5 RESULTATTABELLER... 57 5

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 6

MORSØ KOMMUNE 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune Fra 1. januar 2006 til 1. januar 2019 kan Morsø Kommune ifølge den udarbejdede prognose forvente, at befolkningstallet falder. I år 2020 forventes 21.118 personer i kommunen mod 22.333 i år 2006 et fald på 1.215 personer eller 5,4%. Den hidtidige og den forventede befolkningsudvikling i Morsø Kommune illustreres i nedenstående figur. Det fremgår af figuren, at der er beregnet et fald i befolkningstallet gennem hele prognoseperioden. Befolkningsudviklingen i kommunen som helhed dækker over forskydninger i alderssammensætningen i Morsø Kommune og mellem de enkelte områder i kommunen. Dette fremgår af afsnittet Alderssammensætningen i Morsø Kommune. 25000 Hidtidigt og forventet befolkningsudvikling 20000 15000 10000 5000 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 1: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Ændring 2006-2020 Relativ Antal personer pr. 1. januar aldersfordeling 2005 2006 2013 2020 Antal % 2005 2020 0 år 209 215 197 197-18 -8,4 1,0 0,9 0-6 år 1.788 1.710 1.531 1.440-270 -15,8 7,7 6,8 7-16 år 3.016 3.019 2.738 2.441-578 -19,1 13,5 11,6 17-25 år 1.956 1.937 2.136 2.093 156 8,1 8,7 9,9 26-42 år 4.527 4.398 3.625 3.244-1.154-26,2 19,7 15,4 43-59 år 5.629 5.624 5.499 5.149-475 -8,4 25,2 24,4 60-64 år 1.369 1.448 1.578 1.550 102 7,0 6,5 7,3 65-79 år 2.997 2.978 3.488 3.939 961 32,3 13,3 18,7 80-99 år 1.197 1.219 1.197 1.262 43 3,5 5,5 6,0 0-99 år 22.479 22.333 21.792 21.118-1.215-5,4 100,0 100,0 Antal boliger 10.146 10.239 10.424 10.537 298 2,9 - - Gns. hus 2,22 2,18 2,09 2,00-0,18-8,1 - - Tabel 1: Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser Tabel 1 viser alderssammensætningen i Morsø Kommune. Tabellen viser antallet af borgere i de enkelte aldersklasser i prognosens udgangsår, midterår og slutår. Derudover viser tabellen den procentvise ændring i befolkningstallet for aldersgrupperne. 7

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 115,0 Befolkningsudviklingen i forhold til antallet af boliger 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 Befolkningsudvikling Antal boliger 85,0 Gns. hustandsstørrelse 80,0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 År (pr. 1. januar) Figur 2: Befolkningsudvikling i forhold til antallet af boliger ud fra DS-data og BBR-data (indeks år 2006= 100) Husstandsstørrelserne har generelt været faldende gennem en lang årrække. Det skyldes, at boligforbruget pr. indbygger har været stigende. Det historiske antal boliger bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, men prognosens antal boliger bygger på samme tal kombineret med kommunens forventede boligprogram. Den fremtidige befolkningsudvikling er beregnet af KMD s JEPPE-model. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Befolkningsudvikling 23.814 23.694 23.473 23.361 23.219 23.142 23.133 23.028 23.062 23.034 Gennemsnitlig husstandsstørelse 2,374 2,347 2,327 2,305 2,301 2,289 2,282 2,275 2,278 2,273 Antal boliger M orsø Kommune 10.033 10.096 10.088 10.136 10.090 10.109 10.137 10.121 10.126 10.135 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Befolkningsudvikling 22.989 22.806 22.666 22.672 22.636 22.479 22.333 22.249 22.182 22.174 Gennemsnitlig husstandsstørelse 2,275 2,256 2,248 2,255 2,231 2,216 2,181 2,166 2,145 2,142 Antal boliger M orsø Kommune 10.106 10.109 10.084 10.055 10.146 10.146 10.239 10.273 10.341 10.352 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Befolkningsudvikling 22.076 21.988 21.878 21.791 21.685 21.596 21.484 21.403 21.304 21.218 Gennemsnitlig husstandsstørelse 2,128 2,117 2,101 2,090 2,076 2,065 2,051 2,041 2,027 2,017 Antal boliger M orsø Kommune 10.374 10.386 10.411 10.424 10.444 10.457 10.477 10.489 10.510 10.518 Tabel 2: Befolkningsudvikling i forhold til antallet af boliger ud fra DS-data og BBR-data, faktiske tal 8

MORSØ KOMMUNE 1.1 Alderssammensætningen i Morsø Kommune Antal personer 1800 Befolkningssammensætningen 1600 1400 1200 2006 2013 2020 1000 800 600 400 200 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Fem-års aldersklasser Figur 3: Befolkningssammensætning i år 2005, 2013 og 2020 i 5-års aldersklasser (0-4, 5-9, 10-14 etc.) De store fødselsårgange i 1940 erne og 1950 erne betyder, at der fremover kommer stigning i antallet af personer over 60 år. Samtidig medfører det lave fødselsniveau i 1980 erne, at der fremover vil komme tilbagegang i antallet af 25-45 årige. Den pukkel med mange 40-55 årige der er i år 2006, er i år 2013 skubbet fremad, så der i dette årstal er mange 45-60 årige. I år 2020 er der tilsvarende flere 50-70 årige. Figuren viser, at befolkningen som helhed bliver ældre frem mod år 2020. På kort sigt kan Morsø Kommune forvente vækst i antallet af 17-25 årige, men efter år 2014 vil der blive færre 17-25 årige i Morsø Kommune. Med hensyn til 0-6 årige og 7-16 årige forventes der i Morsø Kommune et faldende antal personer i prognoseperioden. I kommunen beregnes en stigning i antallet af personer over 60 år. Dog vil antallet af 80-99 årige ikke stige, men være næsten konstant i hele prognoseperioden, I figurerne på de næste sider er udviklingen i udvalgte aldersgrupper illustreret grafisk. 9

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 350 Hidtidigt og forventet antal 0-årige 300 250 200 150 100 50 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 4: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 0-årige Ovenstående figur viser udviklingen i antallet af 0-årige i Morsø Kommune. Det fremgår, at der i prognoseperioden beregnes et fald frem til år 2015, hvorefter antallet forventes konstant. Udviklingen i antallet af fødsler i prognoseperioden afspejler udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder - således forventes antallet af de kvinder, der føder flest børn kvinder mellem 22 og 36 år - at falde frem til år 2013, hvorefter der forventes en lille stigning i antallet. 2500 Hidtidigt og forventet antal 0-6 årige 2000 1500 1000 500 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 5: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 0-6 årige 10

MORSØ KOMMUNE 4500 4000 3500 3000 2500 Hidtidigt og forventet antal 7-16 årige 2000 1500 1000 500 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 6: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 7-16 årige 3500 Hidtidigt og forventet antal 17-25 årige 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 7: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 17-25 årige 6000 Hidtidigt og forventet antal 26-42 årige 5000 4000 3000 2000 1000 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 8: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 26-42 årige 11

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 6000 Hidtidigt og forventet antal 43-59 årige 5000 4000 3000 2000 1000 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 9: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 43-59 årige 1800 1600 Hidtidigt og forventet antal 60-64 årige 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 10: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 60-64 årige 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Hidtidigt og forventet antal 65-79 årige 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 11: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 65-79 årige 12

MORSØ KOMMUNE 1400 Hidtidigt og forventet antal 80-99 årige 1200 1000 800 600 400 200 0 80 82 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 År (pr. 1. januar) Figur 12: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 80-99 årige 13

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 14

DELOMRÅDERNE 2 Afvigelser fra landsprognose Dette afsnit viser udviklingen for de udvalgte aldersgruppe sammenholdt med landsudviklingen. Prognosen for hele landet er udarbejdet af Danmarks Statistik. Forudsætningerne for landsprognosen er beskrevet i afsnittet Prognosens forudsætninger. Udviklingen i Morsø Kommune afviger markant fra udviklingen på landsplan. På landsplan forventes der en lille stigning i befolkningstallet, mens der i Morsø Kommune forventes et faldende befolkningstal. I alle aldersgrupper afviger udviklingen i Morsø kommune fra udviklingen på landsplan. Morsø Kommune kan forvente et større fald i antallet af børnefamilier og familier med skolebørn, end der forventes på landsplan. Samtidig kan Morsø Kommune forvente en mindre stigning i antallet af personer over 65 år, end der forventes på landsplan. Indeks 104,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 0-99 årige (Indeks 2006=100) 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 13: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 15

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 0 årige (Indeks 2006=100) Indeks 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 14: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 0-6 årige (Indeks 2006=100) Indeks 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 15: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Indeks 105,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 7-16 årige (Indeks 2006=100) 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 16: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 16

DELOMRÅDERNE Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 17-25 årige (Indeks 2006=100) Indeks 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 17: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Indeks 120,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 26-42 årige (Indeks 2006=100) 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 18: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Indeks 105,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 43-59 årige (Indeks 2006=100) 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 19: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 17

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Indeks 130,0 Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 60-64 årige (Indeks 2006=100) 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 20: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 65-79 årige (Indeks 2006=100) Indeks 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 21: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune Afvigelser fra DS-prognose for hele landet 80-99 årige (Indeks 2006=100) Indeks 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20År Befolkningstal - Prognose for Morsø Hele Landet Figur 22: Afvigelser mellem landsudviklingen og prognosen for Morsø Kommune 18

DELOMRÅDERNE 3 Delområderne Dette afsnit viser befolkningsudvikling for delområderne i Morsø Kommune. Områdeinddelingen er vedlagt som bilag, Prognosens område- og distriktsinddeling. I prognosen beregnes det vækst i befolkningstallet i Nykøbing midt, mens der i alle de øvrige områder forventes tilbagegang i befolkningstallet. Antal personer pr. 1. januar Antal Morsø Kommune 2005 2006 2013 2020 personer % 11 Nykøbing Nord 2.694 2.644 2.669 2.563-81 -3,1 12 Nykøbing midt 2.455 2.469 2.846 3.283 814 33,0 13 Nykøbing syd 2.840 2.840 2.764 2.613-227 -8,0 14 Fårup 1.004 935 951 932-3 -0,3 301 Nordmorsskolen 1.919 1.844 1.692 1.559-285 -15,5 303 Øster Jølby skole 3.705 3.658 3.485 3.271-387 -10,6 305 Frøslev skole 1.260 1.241 1.150 1.034-207 -16,7 306 Hvidbjerg skole 1.948 1.951 1.819 1.725-226 -11,6 307 Vejerslev skole 1.244 1.262 1.196 1.118-144 -11,4 308 Sydmorsskolen 1.461 1.458 1.321 1.191-267 -18,3 310 M.C. Holms skole 7.197 7.145 7.481 7.766 621 8,7 311 Dueholm skolen 3.745 3.774 3.648 3.453-321 -8,5 1 HELE KOMMUNEN 22.479 22.333 21.792 21.118-1215 -5,4 Tabel 3: Befolkningsudvikling i skoledistrikterne. Nykøbing Nord kan forvente en lille tilbagegang i befolkningstallet. I området forventes der kun indflyttet i få boliger i løbet af prognoseperioden. Området har i udgangsåret 2006 en relativ stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne 26-42 årige og 0-6 årige, og området vil i prognoseperioden få tilbagegang i disse aldersgrupper. Med hensyn til 7-16 årige og 43-59 årige beregnes i de første år af prognoseperioden et næsten konstant antal personer, men efter år 2011 forventes tilbagegang i antallet af 7-16 årige, mens der beregnes et næsten konstant antal 43-59 årige. I området forudsættes indflyttet i 48 nye ældreboliger i 2006, og området kan forvente stigning i antallet af personer over 65 år. I Nykøbing midt beregnes et stigende befolkningstal. I området forudsættes indflyttet i relativ mange nye etageboliger i prognoseperioden. og i området beregnes vækst i antallet af 60-79 årige. I udgangsåret 2006 er der i området relativ mange personer over 65 år, og i prognoseperioden beregnes fortsat stigning i antallet af 65-79 årige. Årsagen hertil er, at området har tilflytning af 60-79 årige. Området har næsten 12 pct. af befolkningen over 80 år og kan i prognoseperioden forvente et næsten konstant antal personer i denne aldersgruppe. Nykøbing Syd vil få fald i befolkningstallet. Området har en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne 43-59 årige og 7-16 årige, og i området beregnes stigning i antallet af personer over 65 år. I området beregnes et næsten konstant antal 0-6 årige og en lille tilbagegang i antallet af 7-16 årige. Fårup har i udgangsåret en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne 43-59 årige og 7-16 årige, og derfor beregnes tilbagegang i disse aldersgrupper, mens 19

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE der beregnes en markant stigning i antallet af personer over 60 år. På trods af at der beregnes et faldende antal 26-42 årige forventes et næsten konstant antal 0-6 årige. I Nordmorsskolens distrikt kan der forventes tilbagegang i befolkningstallet. I distriktet beregnes et faldende antal familier med børn dvs. 26-42 årige og 0-6 årige. I de første år af prognoseperioden forventes et næsten konstant antal 7-16 årige og 43-59 årige, men efter år 2011 beregnes tilbagegang i antallet af personer i de 2 aldersgrupper. I udgangsåret 2006 har distriktet en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne over 60 år, og i prognosen beregnes et næsten konstant antal over 60 år i distriktet. Øster Jølby skoledistrikt vil få tilbagegang i befolkningstallet i de kommende år, specielt beregnes tilbagegang i antallet af familier med små børn dvs. 26-42 årige og 0-6 årige. I udgangsåret har området en stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne 43-59 årige og 7-16 årige, og i perioden forventes tilbagegang i antallet af personer i de aldersgrupper. På grund af de relativt mange 43-59 årige vil distriktet få vækst i antallet af personer over 60 år. Frøslev skoledistrikt vil ligeledes få tilbagegang i befolkningstallet. I distriktet beregnes en markant tilbagegang i antallet 26-42 årige og 0-6 årige. I de første 4 år af prognoseperioden forventes et næsten konstant antal 43-59 årige og 7-16 årige, hvorefter der beregnes tilbagegang i antallet af personer i de 2 aldersgrupper. Distriktet kan forvente vækst i antallet af personer over 60 år. I Hvidbjerg Skoledistrikt beregnes kun en beskeden tilbagegang i antallet af 26-42 årige, mens der forventes en lille vækst i antallet 0-6 årige. I udgangsåret 2006 har distriktet relativ få 0-6 årige. I udgangsåret har distriktet en relativ stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne 43-59 årige og 7-16 årige, og derfor vil distriktet få tilbagegang i disse aldersgrupper. Ligeledes har distriktet i udgangsåret relativ mange personer over 65 år, og derfor vil der kunne forventes tilbagegang i antallet af personer over 65 år. Vejerslev skoledistrikt vil få en lille tilbagegang i befolkningstallet i prognoseperioden. Primært vil distriktet få tilbagegang i antallet 26-42 årige og 0-6 årige, på grund af at distriktet i udgangsåret har en relativ stor andel af sin befolkning i aldersgrupperne 26-42 årige og 0-6 årige. Ligeledes beregnes der tilbagegang i antallet 7-16 årige i distriktet. Distriktet kan forvente et næsten konstant antal personer over 65 år i de kommende år. I Sydmorsskolens distrikt forventes et næsten konstant antal 60-64 årige og 65-79 årige, mens der kan forventes færre personer over 80 i distriktet.. Årsagen til denne udvikling er at distriktet i udgangsåret har en relativ stor andel af sin befolkning i disse aldersgrupper. I distriktet beregnes en markant tilbagegang i antallet af 26-42 årige og 0-6 årige. Frem til år 2013 forventes et næsten konstant antal 43-59 årige og 7-16 årige, hvorefter der beregnes et faldende antal personer i de 2 aldersgrupper. M.C. Holms skoledistrikt vil få et stigende befolkningstal i de kommende år, bl.a. på grund af at der forudsættes indflyttet i relativ mange nye boliger i prognoseperioden. I distriktet forventes tilbagegang i antallet af 26-42 årige og 0-6 årlige. Med hensyn til 7-16 årige beregnes et næsten konstant antal personer 20

DELOMRÅDERNE frem til år 2014, mens der i de sidste år af prognoseperioden beregnes et faldende antal. I hele perioden forventes et næsten konstant 43-59 årlige i distriktet. Distriktet kan forvente en markant stigning i antallet af personer over 60 år. I Dueholm skoledistrikt beregnes et faldende befolkningstal. I de første 5 år af prognoseperioden beregnes et næsten konstant antal 26-42 årige, hvorefter der forventes et faldende antal personer i denne aldersgruppe. I hele perioden forventes et næsten konstant antal 0-6 årige, ligesom der forventes et næsten konstant antal 7-16 årige. I distriktet beregnes vækst i antallet af personer over 65 år. 21

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 22

AFVIGELSEN I PROGNOSEN 4 Afvigelser i forhold til prognosen fra 2002 Pr. 1. januar 2006 havde Morsø Kommune en mindre befolkning end beregnet i år 2002. Der er færre 26-42 årige og personer over 65 år end beregnet. Prog. 02 Status Afvigelse Prog. 02 Prog. 06 Afvigelse 2006 2006 Abs. % 2016 2016 Abs. % 0 årige 213 215 2 0,9 198 193-5 -2,5 0-6 årige 1.695 1.710 15 0,9 1.451 1.462 11 0,8 7-16 årige 2.997 3.019 22 0,7 2.507 2.582 75 3,0 17-25 årige 1.950 1.937-13 -0,7 2.251 2.176-75 -3,3 26-42 årige 4.451 4.398-53 -1,2 3.548 3.375-173 -4,9 43-59 årige 5.643 5.624-19 -0,3 5.544 5.404-140 -2,5 60-64 årige 1.451 1.448-3 -0,2 1.579 1.562-17 -1,1 65-79 årige 3.027 2.978-49 -1,6 3.852 3.716-136 -3,5 80-99 årige 1.278 1.219-59 -4,6 1.257 1.207-50 -4,0 0-99 årige 22.492 22.333-159 -0,7 21.989 21.484-505 -2,3 Tabel 4: Afvigelser mellem 2002-prognosen og 2006-prognosen på aldersgrupper I år 2002 blev der beregnet en mindre udtynding for såvel de 65-79 årige og 80-99 årige, end der faktisk har været i årene 2002-05. For de 65-79 blev der beregnet en nettoudtynding på gennemsnitlig 83 personer i de 4 år, mens dens faktiske nettoudtynding var på gennemsnitlig ca. 94 personer pr. år. Den samme udvikling gælder for 80-99 årige. Her blev der beregnet en gennemsnitlig udtynding på 160 personer, mens den faktiske udtynding i de 4 år blev på gennemsnitlig ca. 170 personer i de 4 år. Personer over 85 år er beregnet med de amtskommunale overlevelsestavler fra Danmarks Statistik. I årene 2002-05 er der født 47 flere end beregnet i år 2002, specielt i år 2003 blev der født forholdsvis mange i Morsø Kommune. For de 26-42 årige blev der i år 2002 beregnet en nettotilflytning på gennemsnitlig 46 personer pr. år. Den gennemsnitlige tilflytning i de 4 år blev på 28 personer pr. år. Prog. 02 Status Afvigelse Prog. 02 2006 Afvigelse Område 2006 2.006 Abs. % 2016 2016 Abs. % 11 Nykøbing Nord 2.785 2.644-141 -5,1 2.999 2.564-435 -14,5 12 Nykøbing midt 2.335 2.469 134 5,7 2.472 3.105 633 25,6 13 Nykøbing syd 2.684 2.840 156 5,8 2.498 2.706 208 8,3 14 Fårup 1.033 995-38 -3,7 1.012 935-77 -7,6 301 Nordmorsskolen 1.948 1.844-104 -5,3 1.845 1.634-211 -11,4 303 Øster Jølby skole 3.668 3.658-10 -0,3 3.445 3.386-59 -1,7 305 Frøslev skole 1.308 1.241-67 -5,1 1.270 1.097-173 -13,6 306 Hvidbjerg skole 1.953 1.951-2 -0,1 1.888 1.768-120 -6,4 307 Vejerslev skole 1.204 1.262 58 4,8 1.208 1.159-49 -4,1 308 Sydmorsskolen 1.518 1.458-60 -4,0 1.398 1.260-138 -9,9 310 M.C. Holms skole 7.312 7.145-167 -2,3 7.606 7.613 7 0,1 311 Dueholm skolen 3.579 3.774 195 5,4 3.329 3.566 237 7,1 1 HELE KOMMUNEN 22.490 22.333-157 -0,7 21.989 21.483-506 -2,3 Tabel 5: Afvigelser mellem 2002-prognosen og 2006-prognosen på områder Af ovenstående tabel fremgår det i hvilke områder der er afvigelser i forhold til prognosen fra 2002. 23

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Nordmorsskolen have pr. 1. januar en mindre befolkning end beregnet i år 2002. Specielt have skoledistriktet færre familier med børn og skolebørn end beregnet i år 2002. Ligeledes var der færre 80-99 årige end beregnet i år 2002. Pr. 1. januar 2006 var der næsten det antal personer i Øster Jølby skoledistrikt som blev beregnet i år 2002. I år 2002 blev der planlagt indflyttet i ca. 22 ny parcelhuse i årene 2002-05 samt i 52 ny plejeboliger. Tilsyneladende blev plejeboligerne ikke indflyttet i de 4 år, og pr. 1. januar 2006 var der færre 80-99 årige end beregnet i år 2002. I årene 2002-05 blev der indflyttet i 36 nye boliger i distriktet. I Frøslev skoledistrikt var der pr. 1. januar 2006 færre 65-79 årige og 80-99 årige end beregnet i år 2002, og pr. 1. januar 2006 var der færre personer i dette skoledistrikt end beregnet i 2002. Hvidbjerg skoledistrikt havde pr. 1. januar 2006 næsten det befolkningstal som blev beregnet i år 2002. I distriktet er der i årene 2002-05 født ca. 9 færre børn end beregnet i år 2002. I distriktet er der indflyttet 15 flere nye parcelhuse forudsat i år 2002. I Vejerslev skoledistrikt var der flere personer pr. 1. januar 2006 end beregnet i år 2002. I området er der flere familier med små børn end beregnet i år 2002. Sydmorsskolen have pr. 1. januar en mindre befolkning end beregnet i år 2002. Specielt have skoledistriktet færre familier med børn og skolebørn end beregnet i år 2002. Ligeledes var der færre 80-99 årige end beregnet i år 2002, ligesom der var færre 17-25 årige. M.C. Holms skoledistrikt havde pr. 1. januar 2006 en mindre befolkning end beregnet i år 2002. Specielt var der færre 17-25 årige i distriktet end beregnet i år 2002. I år 2002 blev der i distrikter planlagt indflyttet i 2 nye plejecentre i år 2003 og 2005. Tilsyneladende var alle de planlagte nye boliger i de 2 plejecentre ikke indflyttet pr. 1. januar 2006, da der pr. 1. januar 2006 er markant færre personer over 65 år end beregnet i 2002. Dueholm Skoledistrikt havde pr. 1. januar 2006 en større befolkning end beregnet i 2002. I distriktet er der i årene 2002-05 indflyttet i 60 nye boliger heraf er de 24 nye tæt-lav boliger. Der blev i 2002 planlagt indflyttet i 25 nye parcelhuse i årene 2002-05. I distriktet er der i årene 2002-05 født ca. 28 flere end beregnet i år 2002. Ligeledes er der flere 17-25 årige end beregnet i år 2002. I området er der flere personer over 60 år pr. 1. januar 2006 formentlig på grund af at de nye tæt-lav boliger er blev indflyttet af personer i disse aldersgrupper. 24

PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 5 Prognosens forudsætninger Prognoseberegningerne baseres på en række forudsætninger vedrørende: Arbejdskraftopland Fremtidige flyttemønstre på kommune- og delområdeniveau (baseret på den historiske befolkningsudvikling i 3-5 år) Fremtidigt boligbyggeri Husstandsstørrelser i nye boliger opdelt på kommune og boligtyper. Aldersfordelte fødselsmønster / fremtidig fødselshyppighed Amtsopdelte dødelighedstavler. Kommunens områdeopdeling Afsnittet Generelt om KMD s befolkningsprognose indeholder en mere detaljeret gennemgang af beregningsprincipperne i prognosen og prognosemodellens teoretiske grundlag. Dette afsnit beskriver de konkrete forudsætninger, der ligger til grund for udarbejdelsen af befolkningsprognosen for Morsø Kommune. Sammenhængen mellem denne prognoses områdetyper er beskrevet i afsnittet Prognosens område- og distriktsopdeling. KMD s befolkningsprognose tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose for hele landet. 5.1 Forudsætninger for overordnet prognose Den overordnede prognose er udarbejdet af Danmarks Statistik (DS) og løber frem til år 2050. Den overordnede prognose er grundlaget for arbejdskraftsoplandet som helhed. Dødeligheden forudsættes at være faldende for både mænd og kvinder gennem hele prognoseperioden, mens der forventes en mindre stigning i antallet af fødsler fra 1,77 fødsler pr. kvinde i år 2005 til 1,82 i år 2049. Den overordnede prognose forudsætter en stigning i indvandringen frem mod år 2030, hvorefter udviklingen falder ud. Udvandringen fra Danmark forventes i samme periode at stige moderat. 25

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 5.2 Historisk befolkningsudvikling Af figur 45 fremgår det, at Morsø Kommune siden 1982 har haft befolkningstilbagegang. Skive Kommune har oplevet fremgang i antallet af borgere, mens der er blevet markant færre borgere i Sydthy Kommune. 105,0 Befolkningsudviklingen 1982-2005 103,0 101,0 99,0 97,0 95,0 93,0 91,0 Morsø Thisted Sydthy Skive Spøtt rup Sallingsund 89,0 87,0 85,0 82 84 86 88 1990 92 94 96 98 2000 02 04 År (pr. 1. januar) Figur 23: Befolkningsudvikling i Kommune,i arbejdskraftoplandet, i indekstal 5.3 Befolkningens nettobevægelse Når man beregner den samlede nettobevægelse i Morsø Kommune, er der flere faktorer der spiller ind. En faktor er det antal personer, der flytter til og fra kommunen og mellem reformkommunerne. De væsentligste årsager til at borgerne flytter er; jobskifte, ægteskab, uddannelse og familieforøgelse. En anden faktor er det antal personer, der udvandrer fra kommunen og bosætter sig i et andet land. Der er også personer, der bevæger sig den anden vej. Endelig tages der i prognosen højde for antal fødte og døde i Morsø Kommune. Den samlede nettobevægelse i befolkningen i Morsø Kommune er vist i nedenstående tabel for årene 1991-2005. 26

PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 0-99 år 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Befolkning 23694 23473 23361 23219 23142 23133 23028 23062 23034 22989 22806 22666 22672 22636 22479 Tilflyttere kommunen 703 674 685 722 803 713 825 846 827 740 779 784 747 781 792 Fraflyttere kommunen 879 828 800 786 804 857 789 896 841 858 883 764 774 877 891 Interne flytninger 2408 2674 2558 2843 2836 2763 2656 2563 2562 2532 2539 2458 2581 2522 2465 Indvandring 76 175 100 78 116 166 124 138 99 111 155 167 117 95 87 Udvandring 74 77 72 55 69 63 64 95 70 74 116 88 71 73 63 Total antal flytninger 4140 4428 4215 4484 4628 4562 4458 4538 4399 4315 4472 4261 4290 4348 4298 Til- og fraflyttere i pct. af samlet antal flytninger 38,21 33,92 35,23 33,63 34,72 34,41 36,20 38,39 37,92 37,03 37,16 36,33 35,45 38,13 39,16 Ind- og udvandere i pct. af samlet antal flytninger 3,62 5,69 4,08 2,97 4,00 5,02 4,22 5,13 3,84 4,29 6,06 5,98 4,38 3,86 3,49 Flytninger i pct. af befolkningen 17,5 18,9 18,0 19,3 20,0 19,7 19,4 19,7 19,1 18,8 19,6 18,8 18,9 19,2 19,1 Nettotilflytning I alt -174-56 -87-41 46-41 96-7 15-81 -65 99 19-74 -75 Fødte 290 268 273 299 271 276 268 263 264 223 249 240 272 213 213 Døde 339 334 336 331 327 339 332 281 333 329 314 340 316 304 292 Nettobevægelse i alt -223-122 -150-73 -10-104 32-25 -54-187 -130-1 -25-165 -154 Tabel 4: Befolkningens nettobevægelse for Morsø Kommune. Tabellen viser, at der næsten hvert år siden 1991 har været nettofraflytning fra Morsø Kommune. Ligeledes viser tabellen, at der bliver født færre børn, end der går borgere bort. Tabellen viser, at der er større indvandring til Morsø Kommune end der er udvandring. 5.4 Afgrænsning af arbejdskraftopland Arbejdskraftoplandet for Morsø Kommune består, udover kommunen selv, af kommunerne: Sallingsund, Hanstholm, Skive, Spøttrup, Sundsøre, Sydthy og Thisted. Afgrænsningen af arbejdskraftoplandet er blandt andet foretaget på baggrund af pendlingsoplysninger fra Danmarks Statistik (2004) jf. tabel 5. Sammenholder man de to tabeller, fremgår det, at regionen omfatter størstedelen af indpendlerne til Morsø Kommune. Indpendler til Morsø Udpendler fra Morsø fra: til: Thisted 467 Thisted 773 Sallingsund 354 Sallingsund 489 Skive 206 Skive 264 Sydthy 132 Sydthy 76 Sundsøre 104 Sundsøre 48 Spøttrup 86 Spøttrup 35 I alt arbejdskraftopland 1349 I alt arbejdskraftopland 1685 Fra øvrige kommuner 459 Fra øvrige kommuner 544 Tabel 5: Ind- og udpendling til/fra Morsø Kommune fra arbejdskraftopland. 27

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 5.5 Fremtidigt boligbyggeri Morsø Kommune forventer, at der i prognoseperioden bliver opført i alt 412 nye boliger. Disse boliger fordeler sig på 5 boligtyper, hvilket fremgår af næste afsnit. Opsplitningen på boligtyper påvirker nye boligers husstandsstørrelse og indflytternes aldersfordeling. I befolkningsprognosen for Morsø Kommune indgår boligbyggeriet i arbejdskraftoplandet som en væsentlig forudsætning. Fastlæggelsen af boligprogrammet for dette område er sket på grundlag af det faktiske boligbyggeri, kommunerne har haft i perioden 2001-2005 (Se tabel 7). Gennemsnit Alle Sidste Sidste 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 15 år 5 år 3 år Morsø 102 44 32 51 55 63 70 71 63 47 18 33 140 39 49 58 56 76 Øvrig region 266 250 208 91 160 142 274 351 381 251 244 260 365 311 286 256 293 321 Hele regionen 368 294 240 142 215 205 344 422 444 298 262 293 505 350 335 314 349 397 Byggeriet i Morsø i % i forhold til hele regionens byggeri: 27,7% 15,0% 13,3% 35,9% 25,6% 30,7% 20,3% 16,8% 14,2% 15,8% 6,9% 11,3% 27,7% 11,1% 14,6% 18,6% 16,0% 19,2% Tabel 6: Hidtidigt boligbyggeri i Morsø Kommune og det øvrige arbejdskraftopland. For kommunerne i arbejdskraftoplandet forudsætter beregningsmodellen, at der i gennemsnit bliver bygget 173 boliger pr. år i prognoseperioden. Disse forudsættes fordelt på 38% parcelhuse, 21% tæt/lav boliger og 40% etageboliger. I Morsø Kommune forventes der gennemsnitligt frem til år 2019 indflyttet i 28 nye boliger om året. Fordelingen på boligtyper i Morsø Kommune er 32% parcelhuse, 7% tæt/lav boliger, 28% etageboliger, 11% andelsboliger og 10% ældreboliger. Boligprogrammet for Morsø Kommune er vedlagt denne befolkningsprognose som bilag. 28

PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 5.6 Husstandsstørrelser Boligprogrammet for Morsø Kommune og den øvrige region er som nævnt i sidste afsnit opdelt på boligtyper. For at beregne antallet af indflyttere i de nye boliger og indflytternes fordeling på køn og alder, er det nødvendigt at opstille nogle forudsætninger om de kommende indflyttere. Til det formål har KMD dannet i alt 50 forskellige standardparametre fordelt på en række bolig- og kommunetyper ud fra et stort statistisk grundlag fra perioden 1997-99 (se figur 15). Antal personer pr. bolig Husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger 0,12 0,1 0,08 Parcel Tæt/lav Etage Ældreboliger 0,06 0,04 0,02 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Alder Figur 24: Eksempler på aldersfordelte husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger Ovenstående figur illustrerer, hvor mange personer i en aldersgruppe opførelsen af 1 ny bolig giver anledning til. Summerer man antallet af personer pr. bolig for alle aldersgrupper for alle boligtyperne, giver det kommunens gennemsnitlige husstandsstørrelse. I denne prognose for Morsø Kommune er der anvendt standardboligtyper for parcelhuse, tæt/lav boliger, etageboliger, andelsboliger og plejeboliger. Ved beregningerne anvendes dermed følgende husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger: Parcelhuse 2,942 Tæt/lav boliger 1,681 Etageboliger 2,000 Andelsboliger 1,711 Plejeboliger 1,000 29

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 5.7 Flyttemønster Det fremtidige flyttemønster bestemmes i prognosemodellen på baggrund af den historiske udvikling - for denne prognose perioden 2001-2005. For at få et tilstrækkeligt statistisk grundlag for beregningerne af flyttemønstret i Morsø Kommune, er der dannet 7 flytteparameterområder. Flytteparameterom-råderne er dannet på grundlag af vurderinger af de enkelte områders alders- og boligsammensætning. Nedenfor angives de gennemsnitlige forblivelsesrater, der er anvendt i kommunetotal- og delområdeprognosen. Parameterområde Forblivelsesrate Morsø Kommune 98,52 Den øvrige region 98,27 Nykøbing by nord 97,96 Nykøbing by midt 102,16 Nykøbing syd og Fårup 98,26 Lokalbyer ved A26 99,84 Øvrige lokalbyer 100,82 Landområder nord 96,78 Landområder syd 97,03 Tabel 7: Forblivelsesrater og fødselsniveau for parameterområder Forblivelsesraten for Morsø Kommune er 98,52. Det betyder, at der generelt for kommunen sker en udtynding af befolkningen. Der er forskel på kommunens 7 parameterområder. 30

PROGNOSENS FORUDSÆTNINGER 5.8 Fødselsmønstret Figur 18 viser udviklingen i den samlede fertilitet for hele landet, Viborg Amt og Morsø Kommune. For Morsø Kommune lå den samlede fertilitet i år 2005 på 2,061. Det vil sige, at 1.000 kvinder ville føde 2.061 børn i løbet af den fødedygtige alder fra det 15. til det 49. leveår. Nedenstående figur viser også, at antallet af fødsler i Morsø Kommune varierer meget fra år til år. Morsø Kommunes samlede fødselshyppighed var 2.150, hvorimod kvotienten for det øvrige arbejdskraftopland var 2,137. Antal børn pr. 1000 kvinder 2600,00 2400,00 2200,00 Fødselshyppighed for årene 1982-2004 Morsø kommune Viborg Amt Hele landet 2000,00 1800,00 1600,00 1400,00 1200,00 År Figur 25: Fødselshyppighed 1982-2004 I forhold til de nævnte fødselshyppigheder foretages der endvidere en automatisk regulering på grundlag af det historiske antal fødsler i henholdsvis kommunen og den øvrige region. Denne reguleringsfaktor kaldes fødselsniveauet. Fødselsniveauet er 1,004 for Morsø Kommune og 0,982 for det øvrige arbejdskraftopland. Fødselsniveauet for reformkommunen og arbejdskraftoplandet er vist i nedenstående tabel. 31

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE Parameterområde Fødselsniveau Morsø Kommune 1,004 Den øvrige region 0,982 Nykøbing by nord 0,860 Nykøbing by midt 0,658. Nykøbing syd og Fårup 1,030 Lokalbyer ved A26 1,247 Øvrige lokalbyer 0,856 Landområder nord 1,211 Landområder syd 1,142 Tabel 8: Fødselsniveau for befolkningsprognosens Herved bliver den samlede korrigerede fødselshyppighed for Morsø Kommune 2,158 og 2,098 for det øvrige arbejdskraftopland. For hvert parameterområder er fødselshyppigheden derefter reguleret med fødselsniveauet i de enkelte parameterområder. Fødselsniveauet er beregnet på grundlag af det historiske antal fødsler 2001-2005. Det aldersfordelte fødselsmønster er beregnet som et gennemsnit for perioden 2001-2004. 200 Aldersfordelt fødselsmønster 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 Alder Figur 26: Aldersfordelt fødselsmønster, Morsø Kommune (fødsler pr. 1.000 kvinder) I delområdeprognosen anvendes som udgangspunkt den aldersfordelte fødselsmønster (figur 29) for Morsø Kommune som helhed. 32

TEORETISK GRUNDLAG 6 Generelt om KMD s befolkningsprognose KMD s befolkningsprognoser tager udgangspunkt i prognosemodellen JEPPE. Der er tale om en teoretisk velfunderet og sammenhængende model, der bygger på modeller udarbejdet af professor Jens Jeppesen, Statistisk Institut ved Århus Universitet. Dette afsnit indeholder en mere generel beskrivelse af beregningsprincipperne og de forskellige begreber i KMD s befolkningsprognose. Befolkningsprognosen beregner den fremtidige befolkningsudvikling opdelt på 1 års aldersklasser. Beregningerne foregår for mænd og kvinder opdelt efter den områdeopdeling kommunen vælger (ud fra mulighederne i kommunens CPRvejregister). 6.1 Generelle antagelser og overordnet udgangspunkt Det er en grundlæggende antagelse for KMD s prognosemodel, at befolkningsudviklingen i kommunerne og kommunens delområder i høj grad er afhængig af den generelle udvikling i et større område. Det er således antagelsen, at flytninger til og fra et større område (arbejdskraftopland) først og fremmest hænger sammen med erhvervsudviklingen og jobmulighederne i området. I et arbejdskraftopland vil opførelsen af nye boliger i høj grad være en konsekvens af en efterspørgsel forårsaget af erhvervsudviklingen. Prognosekommunens arbejdskraftopland indgår som forudsætning i en væsentlig forudsætning i KMD s befolkningsprognose. En konsekvens af ovenstående antagelse er, at befolkningsudviklingen i arbejdskraftoplande kan beregnes med rimelig sikkerhed vha. prognosemodeller som Danmarks Statistiks, hvor boligbyggeriet ikke indgår som en forudsætning. Danmarks Statistiks prognose er en befolkningsfremskrivning baseret på de seneste års demografiske udviklingstendenser med hensyn til fødselshyppighed, dødelighed og flytninger og indgår som den overordnede prognose for arbejdskraftoplandet i KMD s befolkningsprognose. Ser man derimod på enkeltkommunerne og delområderne i arbejdskraftoplandet har opførelsen af nye boliger betydning for hvor tilflyttere bosætter sig. Opførelsen af nye boliger har ligeledes betydning for flytninger mellem kommuner og delområder for de familier, der ønsker at forbedre deres boligsituation. KMD s befolkningsprognose håndterer således 2 forskellige bevægelsestyper: Befolkningsbevægelser til og fra et arbejdskraftopland, som er forårsaget af overordnede samfundsmæssige udviklinger, hvor boligbyggeriets størrelse er en konsekvens af disse overordnede udviklinger og ikke en årsag til tilflytning til arbejdskraftoplandet. Befolkningsbevægelser internt i et arbejdskraftopland (mellem kommune og delområder), hvor boligbyggeriet har stor betydning for hvor bl.a. tilflyttere bosætter sig. Et større boligbyggeri kan således betyde en større tilflytning til et område internt i et arbejdskraftopland. 33

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE KMD s befolkningsprognosemodel regner videre på befolkningsprognosen for arbejdskraftoplandet ud fra 2 hovedprincipper: nedbrydningsprincippet og nettostrømsprincippet. 6.2 Nedbrydningsprincippet KMD s befolkningsprognosemodel er baseret på nedbrydningsprincippet. Beregningsgangen består generelt i, at en (overliggende) prognose for et arbejdskraftopland nedbrydes til en prognose for delområderne i kommunen. Denne nedbrydning foregår i to beregningstrin. Først beregner modellen en kommunetotalprognose, hvor prognosen for arbejdskraftoplandet nedbrydes til en prognose for kommunen og en prognose for den øvrige region. Det andet beregningstrin er befolkningsprognosens delområdeprognose. Her bliver kommunetotalprognosens resultat for kommunen anvendt som den overliggende prognose. JEPPE nedbryder denne beregning til prognoser for kommunens delområder. Nedbrydningsprincippet sikrer fuld sammenhæng mellem beregningen af delområderne og den beregnede befolkningsudvikling for kommunen og arbejdskraftoplandet som helhed. Herved fjernes risikoen for løbske beregninger. Konsistensjustering Beregningerne i både kommunetotal- og delområdeprognosen foregår i praksis i 2 beregningstrin. Først beregnes befolknings-udviklingen ud fra de forudsætninger, der indgår i modellen (se efterfølgende afsnit). Dernæst sammenholdes disse beregninger med den overliggende prognose og den første beregning korrigeres for at sikre overensstemmelsen med den overliggende prognose. Denne korrektion kaldes konsistensjustering og er relativt kompleks. Ved konsistensjusteringen sikres dels sammenhængen til den overliggende prognose og dels, at der ved denne korrektion ikke sker skævvridninger i de beregnede køns- og aldersfordelinger mellem områderne. Aggregeringsprincippet Modsætningen til nedbrydningsprincippet er aggregeringsprincippet, der i princippet beregner prognoser for hvert enkelt delområde, som herefter summeres til en kommunetotal. De prognosemodeller, der anvender dette beregningsprincip har ikke en "overordnet styring" af resultatet for kommunen som helhed. Hvis der er delområder med løbske beregninger vil dette give en urealistisk 34

TEORETISK GRUNDLAG kommunetotal. Det samme vil ske, hvis mange delområder beregnes en smule for optimistisk eller pessimistisk. I princippet mangler aggregeringsprincippet dels den overliggende ramme for befolkningsudviklingen og dels konsistensjusteringen, der sikrer fuld sammenhæng i forhold til den overliggende prognose. 6.3 Nettostrømsprincippet I KMD s prognosemodel adskilles tilflytningen til nye boliger og bevægelserne i de eksisterende boliger. Året efter en ny bolig er taget i anvendelse indgår den som en eksisterende bolig. Bevægelserne i den eksisterende boligmasse består af: fraflytning tilflytning dødsfald fødsler Flytninger i eksisterende boliger (til- & fraflytning samt dødsfald) Udgangsbefolkning i et givet år + Indflytning i nye boliger Fødsler = Slutbefolkning i et givet år Fødsler beregnes for sig selv, mens de 3 øvrige bevægelser slås sammen til en nettobevægelse, der således dækker befolkningens samlede bevægelse i den eksisterende boligmasse - nettostrømsprincippet. Der er flere begrundelser for at anvende nettostrømme. For det første må det antages, at bruttostrømme i mange tilfælde er snævert forbundet med hinanden. Et eksempel er dødsfald, som udløser en tilflytning til eksisterende boliger. For det andet er der risiko for systematiske fejl større hvis bruttostrømmene fremskrives uafhængigt af hinanden. Anvendelse af nettostrømme giver en mindre statistisk usikkerhed end den samlede usikkerhed på anvendelse af bruttostrømme. For det tredie betyder anvendelsen af nettostrømme, at prognosemodellen bliver mindre og mere overskuelig, når der kun er én parameter at holde styr på. Nettostrømmene udtrykkes i Jeppe s hovedbegreb køns- og aldersfordelte forblivelsesrater, som beskrives nærmere i det efterfølgende underafsnit. 35

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR MORSØ KOMMUNE 6.4 Flyttemønster / forblivelsesrater Bevægelserne i den eksisterende boligmasse samles i de køns- og aldersopdelte forblivelsesrater og beregnes ud fra de faktiske befolknings bevægelser i den eksisterende boligmasse i op til 3-5 historiske år. Der er ikke andre prognosemodellen end JEPPE, hvor der ved beregningen af flyttemønstre skelnes mellem bevægelserne i den eksisterende boligmasse og tilflytningen til nye boliger. Hvis der ikke foretages denne skelnen, vil tilflytningen til et større antal nye boliger i et område påvirke beregningen af flyttemønstrene. Ved de efterfølgende prognoseberegninger har tilflytningen til de nye boliger påvirket flyttemønstret, men indflytningen i nye boliger indgår samtidig som selvstændig parameter i beregningerne nye boliger kommer i en vis forstand til at tælle med for kraftigt. 115 110 105 100 Forblivelsesrate 95 90 85 80 Mænd Kvinder 75 70 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 96 Alder Figur 27: Eksempel på den aldersfordelte forblivelsesrate Forblivelsesraterne beregnes dels for kommunen som helhed og den øvrige del af arbejdskraftoplandet til brug under beregningen af kommunetotalprognosen og dels for grupper af kommunes delområder til brug under beregningerne i delområdeprognosen. De køns- og aldersopdelte forblivelsesrater udtrykker, hvor stor en andel af en given befolkning, der i løbet af et år forbliver boende i den eksisterende boligmasse. En forblivelsesrate der er over 100 betyder, at der sker en ophobning af personer i de eksisterende boliger. En forblivelsesrate der er mindre end 100 betyder, at befolkningen i de eksisterende boliger udtyndes. Dog skal det bemærkes, at selv om forblivelsesraten er under 100, kan der godt forekomme befolkningstilvækst i et område. Dette sker, hvis antallet af fødsler og indflyttere i nye boliger overstiger det antal personer, der "udtyndes" i de eksisterende boliger. 36

TEORETISK GRUNDLAG Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger f.eks.: ønsket om et stigende boligforbrug pr. indbygger virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af gamle, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter på plejehjem saneringsprogrammer der evt. medfører sammenlægning af mindre lejligheder flere skilsmisser tendens til senere etablering i parforhold Flere af disse årsager har en tæt forbindelse til ændringer i boligmassens størrelse d.v.s. nybyggeri og nedrivning af boliger. Den generelle tendens er, at der i de fleste områder sker en udtynding dette ses bl.a. ved, at husstandsstørrelsen gennem de seneste mange år har været faldende. I fremskrivningsområder med stigende befolkningstal kan man dog komme ud for, at der er sket en "opfyldning" af den eksisterende boligmasse (forblivelsesraten er over 100). Årsagerne til "opfyldning" kan være flere f.eks. virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området: sølvbryllupskvarterer "overtages" af unge familier med børn. I den forbindelse skal det bemærkes, at i prognoseberegningerne er forblivelsesraterne køns- og aldersopdelte. Effekten af forblivelsesraterne afhænger således af, hvor mange personer, der er i de forskellige aldersgrupper. Effekten kan derfor variere en del fra område til område, selv om der ikke umiddelbart er stor forskel på forblivelsesraternes værdier. For de ældre aldersklasser er datamaterialet i både kommunetotal- og delområdeprognosen oftest for spinkelt til at danne realistiske forblivelsesrater. Forblivelsesraterne for borgere over 80 eller 85 år er derfor kun beregnet ud fra den alders- og kønsbetingede dødshyppighed. 6.5 Fremtidigt boligbyggeri I prognoseberegningerne skelnes der som nævnt mellem bevægelserne i den eksisterende boligmasse og indflytningen i nye boliger. Året efter at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Forventningen til det fremtidige boligbyggeri - boligprogrammet - i såvel arbejdskraftoplandet som kommunens delområder (og dermed også for kommunen som helhed) er væsentlige forudsætninger i prognoseberegningerne. Boligprogrammerne opdeles på år og boligtyper. Kommunen fastlægger selv boligprogrammet for delområderne ud fra kendskabet til egne planer mv. Boligprogrammet for arbejdskraftoplandet fastlægges oftest efter en vurdering af det historiske boligbyggeri sammenholdt med kendskabet til udviklingstendenserne i kommunen og arbejdskraftoplandet. Det antal boliger der bliver opført og nedrevet i kommunen og det øvrige arbejdskraftopland er forudsætninger, der påvirker prognosens resultat. Afviger 37