6 Sejr i ørkenen TIL SABBATTEN 6. FEBRUAR 2016 Ugens vers Introduktion For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10). Da Satan hørte, at der skulle være fjendskab mellem ham og kvinden og mellem hans afkom og hendes afkom, blev han klar over, at hans bestræbelser på at fordærve menneskenaturen ville møde modstand Men da frelsens plan blev mere fuldstændig åbenbaret, glædede Satan og hans engle sig over, at han efter at have fået mennesket til at falde kunne bringe Guds Søn ned fra hans ophøjede stilling. Han erklærede, at hans planer for så vidt var lykkedes på jorden, at Kristus kunne besejres, når han påtog sig menneskenes natur, og at den faldne menneskeheds forløsning derved kunne forhindres. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 33-34). Når vi i denne uge skal studere Jesu fristelser i ørkenen, vil vi lægge mærke til, at den store strid mellem Kristus og Satan er mere tydelig her end måske noget andet sted i Bibelen, idet de åbent kæmper mod hinanden. Satan havde gjort krav på at eje jorden, og Kristus kom for at vinde den tilbage. Frelsesplanen havde en central plads i hans opgave med at vinde den tilbage. Det var ikke lykkedes for Satan at slå Jesus ihjel lige efter fødslen, så nu forsøgte han en anden måde, hvorved han kunne forhindre menneskenes frelse. Dette er, hvad vi ser i fristelserne i ørkenen. Ugens tekster Matt 1,20-23 Joh 9,39 Matt 3,7-12; 4,1-10 5 Mos 34,1-4 Åb 21,10 58
SØNDAG 31. JANUAR 2016 Immanuel kommer til undsætning Matt 1,20-23 Hvor vigtig er betydningen af navnet Immanuel, der blev givet til Jesus? Hvorfor kom Jesus til vor jord for at være sammen med os? For det første kom han for at genoprette det herredømme, som Adam havde mistet (Rom 5,12.15). Vi ser glimt af Jesu majestæt og herredømme, da han inspirerede folkeskaren på de 5.000, der ønskede at gøre ham til konge, og da børnene sang hosianna, en lovprisning, der var rettet imod den, som kunne frelse folket fra deres fjender. Vi ser også hans skabermagt; han var i stand til at genoprette nedbrudte mennesker og gøre dem raske, som den blindfødte mand eller kvinden, der havde lidt af blødninger i 12 år; og han havde magt over naturen, som da han i stormen bad vinden og bølgerne om at lægge sig. For det andet kom han for at dømme og for at tilintetgøre Djævelens gerninger (Joh 9,39; 1 Joh 3,8). Hvor tit har vi ikke spurgt os selv, hvorfor det onde har fremgang. Jesus taler imod uretfærdighed og forsikrer os om, at enden er nær. Dæmonerne var godt klar over, at Jesus havde magt over dem. Ofte afslørede de hans sande identitet, også før Jesus selv var klar til at åbenbare den. Han gav de djævlebesatte fred, og gav dem deres fornuft tilbage, hvor andre ville have flygtet i rædsel. For det tredje kom Jesus til denne verden for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10) og fjerne deres synd (Joh 1,29). Han blev en af os, så han over for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder (Hebr 2,17). Lige fra begyndelsen var det den ene pagts hensigt at tage sig af synd, frelse menneskene fra den, give dem nåde, tilgivelse, retfærdiggørelse, herliggørelse, og alt dette blev opfyldt i Jesus Kristus. (N.T. Wright (2009-09-25), Justification: God s Plan and Paul s Vision (Kindle Locations 1462-1463: InterVarsity Press, Kindle Edition.)) Og sidst kom Jesus for at vise os, hvordan Gud er og åbenbare for os og hele universet, hvordan hans sande karakter er (Joh 14,9). Til at tænke over Hvordan bør hver eneste af disse begrundelser for Jesu komme til jorden være med til at forbedre dit liv og din vandring med Jesus? 59
MANDAG 1. FEBRUAR 2016 Jesu dåb Det må have fyldt hele området med forventning, da Johannes Døber fremstod. Han lignede profeten Elias (Matt 3,4; 2 Kong 1,8). Han var den første profet, folket havde hørt i over 400 år. Gud havde aldrig tidligere været tavs i så lang tid. Og nu talte han igen til folket. Det var tydeligt, at noget vigtigt var ved at ske. Matt 3,7-12 Hvorfor sammenkædede Johannes Døber sin introduktion af Messias med domstemaer den kommende vrede (vers 7), øksen ved træernes rod (vers 10), rydningen af Guds tærskeplads (vers 12), og at avnerne skulle brænde i en ild, der aldrig slukkes (vers 12)? Folket troede, at de levede i de sidste tider. De så Johannes komme fra ørkenen og opfordre dem til at gå igennem Jordans vand gennem dåben. Dette var på en måde en ny udvandring fra slaveriet, og det var nødvendigt at blive våd (i modsætning til at gå over en indtørret flodbund) for at blive renset og gjort klar til det nye lovede land, hvor Messias selv skulle lede dem fra sejr over romerne til oprettelsen af Guds evige rige, som profeterne havde talt om. Dette er i hvert fald, hvad mange troede. Hverken Johannes eller Jesus stod i spidsen for en politisk bevægelse; det handlede om en frelsesbegivenhed. Lukas forklaring på, hvad Johannes foretog sig, er et citat fra Esajas, der beskriver, hvordan Gud ville bane en vej, så de landflygtige kunne vende hjem til det lovede land (Luk 3,3-6). Jeremias forklarer, at begrundelsen for at lave denne specielle vej var, at samfundets mest udsatte de blinde, de lamme, de gravide, mødre med små børn sammen med alle andre, som ønskede at vende tilbage til det lovede land, kunne gøre det (Jer 21,7-9). Det er ikke så mærkeligt, at folk strømmede til for at høre Johannes; der tændtes et håb i dem om, at de også kunne blive rede for Guds store dag, som snart ville komme. Den kom på en måde, som de fleste af dem ikke havde forventet, ikke fordi de ikke havde fået det at vide, men fordi de ikke forstod, hvad Skriften betød (Luk 24,25-27). Til at tænke over Trofaste mennesker havde dybe misforståelser mht. Herrens første komme. Er det muligt, at trofaste mennesker i de sidste tider også kan have store misforståelser mht. Jesu andet komme? 60
TIRSDAG 2. FEBRUAR 2016 Sten til brød Matt 4,1-3 Hvad sker der og hvorfor? Hvordan ser vi den store strid blive udkæmpet her? Da Jesus blev ført ud i ørkenen for at fristes, blev han ledet af Guds Ånd. Han opsøgte ikke fristelsen. Han drog ud i ørkenen for at være alene, for at overveje sin mission og sit arbejde. Gennem faste og bøn skulle han styrke sig selv til den blodige vej, han skulle vandre. Men Satan vidste, at Frelseren var vandret ud i ørkenen, og han mente, at dette var det rette øjeblik til at opsøge ham. (Ellen White, Jesu liv, s. 71). Matt 4,2 Til at tænke over Vi finder dramatiske paralleller mellem beretningen om Jesu fristelser og Israels erfaring under ørkenvandringen. Efter at være kommet igennem vand, gik Jesus ud i ørkenen, hvor han ikke spiste noget i 40 dage. På samme måde gik israelitterne gennem Det Røde Hav og kom ud i ørkenen, hvor de ikke havde brød i 40 år. Læg mærke til, hvordan det beskrives i 5 Mos 8,2-3: Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. Han ydmygede dig og lod dig sulte. Evangelierne fortæller, at Jesus efter 40 dage var sulten. Så dukker en person op og giver ham gode råd. Det var ikke første gang, Satan gav sig ud for at ville hjælpe nogen i nød. Zakarias Bog kapitel 3 fortæller om ypperstepræsten under genopbygningen af Jerusalem efter fangenskabet i Babylon. Mens han i et syn stod foran Gud, var der en, der viste sig ved hans højre side. En person ved ens højre side var normalt en trofast ven. Men højrehånds-manden i Zak 3 var anklageren selv, som gav sig ud for at være en loyal ven. Det samme skete for Jesus i ørkenen. Han, der kom for at hjælpe, afslørede sig, da han sagde: Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød (Matt 4,3). En engel fra Gud ville ikke have været i tvivl om Jesu guddommelighed. Jesu svar (Matt 4,4) hænger igen sammen med ørkenvandringen. [Gud] gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund (5 Mos 8,3). Det er vigtigt ikke at falde, når vi bliver fristet, men det er endnu vigtigere at sikre os, at vi ikke selv ufrivilligt leder andre i fristelse. 61
ONSDAG 3. FEBRUAR 2016 Endnu en fristelse Den første af Jesu fristelser havde paralleller til ørkenvandringen, men havde sine rødder i syndefaldet. Ved at prioritere trofasthed mod Gud i stedet for at give efter for appetitten, genvandt Jesus den grund, Adam tabte ved kundskabens træ. Men for helt at udjævne den afgrund, menneskeheden var faldet i siden Adams tid, måtte Jesus udsættes for endnu to fristelser. Ifølge Matthæus indbefattede den anden fristelse, at Satan førte Jesus til templets højeste punkt, sandsynligvis det sydøstlige hjørne, hvorfra man så ned i en dyb kløft. Satan fremkom her med den spottende udtalelse: Hvis du er Guds Søn, og viste tydeligt, at han ikke var en af Jesu venner. Matt 4,5-7 Hvad er det egentlig, Satan forsøger i denne fristelse? Ville det have bevist noget som helst, hvis Jesus havde sprunget? Jesus var ikke interesseret i letkøbt drama. Hans tillid til Gud var ægte, ikke noget han påtog sig for at gøre indtryk på andre. Jesu fuldkomne tillid til sin fader viste sig, ved at han forlod himlen og blev et menneske, led den skam, den nedværdigelse, den offentlige ydmygelse og den uretfærdighed, korsets død medførte (se Fil 2,5-8). Dette var hans skæbne, og han var fuldt ud forberedt på den. Hans mission var at genvinde den verden, Adam og hans efterkommere havde tabt. I Jesus skulle alle pagtsløfterne opfyldes, og verden ville få en mulighed for at blive frelst. Igen svarer Jesus med: Der står skrevet, og igen citerer han fra 5. Mosebog og kæder sin erfaring sammen med udvandringen fra Egypten: I må ikke udæske Herren jeres Gud, sådan som I gjorde ved Massa (5 Mos 6,16). Massa var det sted, hvor israelitterne klagede bittert over, at de manglede vand, og Moses slog på klippen for at give dem det. Da Moses vurderede denne hændelse, sagde han, at folket udæskede Herren og sagde: Er Herren hos os eller ej? (2 Mos 17,7). Jesus vidste selvfølgelig bedre og faldt ikke for Satans bedrag, selv om djævelen denne gang kastede sætningen Der står skrevet (Matt 4,4.6) tilbage til Jesus. Til at tænke over Det er ikke altid let at se grænserne mellem tillid til, at Gud vil gribe ind med et mirakel, og formastelse med hensyn til, hvad vi kan forvente fra Guds side, når vi beder. Hvordan har du lært at skelne de to fra hinanden? Del dit svar med klassen på sabbatten. 62
TORSDAG 4. FEBRUAR 2016 Djævletilbedelse I Matthæus gengivelse af fristelserne fokuserede den første på appetitten og den anden på at manipulere Gud. Den tredje derimod var en direkte udfordring til Kristus selv, hans kongeværdighed og hans ultimative opgave på jorden. Matt 4,8-10 5 Mos 34,1-4 Åb 21,20 Til at tænke over Hvad ligger der i udtrykket et meget højt bjerg, som Satan førte Jesus til? Ud fra den måde, Bibelen benytter temaet med at gå op på toppen af et højt bjerg for at se verdens riger, kan vi regne ud, at det ikke var en sightseeingtur, Jesus var ude på. Der er profetiske syner knyttet til denne scene. Fra toppen af et bjerg så Moses det lovede land, og senere så Johannes det nye Jerusalem. På samme måde er det mere end blot riger i den gamle romerske verden, Jesus ser. Læg mærke til, hvordan Satan præsenterer det hele han viser rigdom og herlighed, ikke forbrydelser, lidelser og uretfærdighed. Satan siger til Jesus: Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig (Matt 4,9). På samme måde som Satan narrede Adam og Eva til at ønske at blive som Gud (de var allerede skabt i hans billede), foregav Satan nu, at han var Gud, og at ejendomsretten til denne verdens riger var hans; men han var villig til at give det til Jesus mod en lille smule tilbedelse (se Luk 4,6; sml. Sl 2,7-8). Denne prøve handlede om loyalitet. Hvem skulle den menneskelige race i sidste ende give sin loyalitet? Da Adam og Eva i Edens have gav efter for slangens fristelse, var de i virkeligheden loyale over for Satan, og denne infektion spredte sig hurtigt ned igennem hver eneste efterfølgende generation. Uden direkte guddommelig indgriben ville den store strid være blevet vundet af Satan. Menneskeheden, og måske alt liv på jorden, kunne ikke have fortsat. Så meget stod der på spil. Læg mærke til at Jesus, ligesom Josef med Potifars hustru, ikke tillod det onde at forblive i nærheden. Jesus befalede Satan at forsvinde. Det kunne Josef ikke gøre, så han fjernede i stedet sig selv fra en scene med muligheden for synd (1 Mos 39,11-12). Dette er en meget enkel lærdom for os også. I alle disse tre fristelser brugte Jesus Skriften til at forsvare sig. Hvad betyder det for os rent praktisk? Hvordan kan vi, når vi udsættes for fristelser, bruge Guds ord, så vi kan opnå den samme sejr, når vi fristes? 63
FREDAG 5. FEBRUAR 2016 Til videres studium Selv om vi ned igennem tiden finder forfattere, der har berørt temaet om den store strid, og selv om nogle evangeliske kristne i dag er begyndt at studere emnet nærmere, har ingen et så grundigt udviklet verdenssyn, baseret på den store strid, som Syvende Dags Adventistkirken. En bogstavelig, fysisk, moralsk og åndelig konflikt mellem Kristus og Satan er i sandhed et kendetegn på adventistisk tankegang. Og det er ikke så mærkeligt. I hele Bibelen finder vi det, som en evangelisk forfatter har omtalt som det kosmiske krigstema, og af og til optræder dette tema meget skarpt og tydeligt. Vi kan også møde tanken om en strid mellem godt og ondt uden for en decideret religiøs sammenhæng. Digteren T.S. Eliot skrev: Jorden drejer og jorden ændres; men en ting ændres ikke: den evige kamp mellem godt og ondt. (The Complete Poems and Plays, 1909-1950 (New York: Harcourt Brace & Company, 1952), s. 98). Den tyske ateist Friedrich Nietzsche skrev: Lad os konkludere. De to modsatte værdier godt og dårligt, godt og ondt har udkæmpet en frygtelig kamp på jorden i tusindvis af år. (On the Genealogy of Morals and Ecce Homo (Vantage Books Edition: Random House, Inc., 1967), s. 52). Bibelen og Profetiens Ånd viser tydeligere end alt andet denne strids sande natur, og de evige problemer, kampen drejer sig om. Spørgsmål til drøftelse 1. Tal sammen i klassen om jeres svar på spørgsmålet i onsdagsafsnittet om grænsen mellem at stole på Guds løfter om mirakler og at være formastelig. Hvordan kan vi kende forskellen? 2. Vi møder fristelser i mange forskellige former, udgaver, størrelser, farver og måder. De er alle nøje udarbejdet for at nå hver eneste af os der, hvor vi hver især er. Og hvad der frister en person, er måske ingen fristelse for en anden. Hvordan bliver vi, udover de indlysende synder, fristet på mere udspekulerede måder? 64 3. Læs fortællingen om Jesu fristelser i ørkenen og den ydmygelse, han blev udsat for. Tænk samtidigt over, at den samme Jesus faktisk var Gud med os. Han var den, ved hvem alt blev til (Joh 1,3). Hvordan kan vi forstå denne ufattelige tanke, at Gud Gud! blev udsat for denne frygtelige kamp på vores vegne? Når vi tænker over denne kendsgerning, er der virkelig ikke noget andet, der har betydning.
DIALOG TIL SABBATTEN 6. FEBRUAR 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Tænk over striden, som den beskrives i Åb 12. Hvem er de stridende parter i denne tekst, og hvad kæmper de om? - Hvad er din rolle i denne strid? Prøv at sammenligne de to gengivelser, Det Nye Testamente giver os af fristelserne i ørkenen, i Matt 4,1-11 og Luk 4,1-3. Hvad er forskellene? Hvorfor tror du, at evangelisterne fortæller historien forskelligt? Hvad lægger de hver især eftertryk på? - Inviter evt. en bibelkyndig til at forberede et svar på det sidste spørgsmål Uddybende spørgsmål Jesu fristelser i ørkenen er en ofte anvendt og kommenteret begivenhed i kristen litteratur. Få evt. nogle personer fra klassen til at forberede en opsummering af den anvendelse eller gengivelse, som man kan finde hos Ellen White i Jesu liv og hos den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij i Brødrene Karamasov, i den historie, som ofte kaldes Legenden om Storinkvisitoren. Havde Jesus frihed til at sige ja eller nej til Satans fristelser? Ville du og jeg kunne have givet efter for disse fristelser? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Jesu situation og vores? Hvis I skulle udpege de største fristelser, vi møder i vores dagligdag, hvori består de så? Drøft jeres svar indbyrdes. Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Lav en liste over eksempler i moderne film eller litteratur, hvor der foregår en universel kamp mellem godt og ondt, hvad enten den er sekulær eller religiøs. Eksempler kunne være Ringenes Herre eller Star Wars. Føj selv flere til! Tænk over, hvordan du møder fristelser i dit liv? Kredser du om dem, mens du søger at undgå at falde i? Eller forsøger du at undgå at møde dem? Bruger du mest tid på at sige nej, eller finder du alternative, gode aktiviteter, hvor du kan gøre noget godt i stedet for blot at undgå noget dårligt? 65
DIALOG TIL SABBATTEN 6. FEBRUAR 2016 Baggrund Selv om Adventistkirken i sin teologi lægger en enestående vægt på den store strid, er temaet langt fra ukendt blandt teologer i kirkens historie. Det var fremtrædende hos de fleste kirkefædre i de første fire århundreder, og den store reformator Martin Luther havde også dette tema som baggrund for sin tankegang og teologi. NOTER 66
NOTER TIL SABBATTEN 6. FEBRUAR 2016 67