FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig www.skoleforeningen.org FOTO: KLAUS NIEL- Hjælp på vej Redaktionskomite: Per Gildberg, Michael Oetzmann og Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: FLENSBORG. Elever med meget store læse- og stavevanskeligheder kan nu glæde sig over, at der er ekstra hjælp på vej. En hjælp, eleverne får lov til at låne i resten af deres skoletid. For en del af en kontantarv, som Skoleforeningen har modtaget, er der netop blevet indkøbt specielle computere, der kan støtte disse elever. Skolekonsulent Dorthe Schack, som har stået for indkøbet, præsenterede forleden de nye hjælpemidler på Skolepsykologisk Kontor. - Med de nye computere har vi mulighed for at give børnene en helt anden skolegang, siger Dorthe Schack. Mere side 7 Øget indsats for sydslesvigske feriebørn ARKIVFOTO De sydslesvigske børns ferie i Danmark begynder i Padborg, hvorfra rejsen til feriefamilierne foregår med tog. I år kom 538 børn afsted på ferie, hvilket er 56 færre end sidste år......det har fået formanden for landskomiteén for sydslesvigske børns ferierejser til at råbe vagt i gevær. Oprustning. Hvis det skal lykkes at skaffe flere danske feriefamilier til de sydslesvigske børn, der ønsker at komme på ferie i Danmark, kræver det mere hjælp og flere penge. FLENSBORG.»Vores sag, feriebørnene fra Sydslesvig, skal gøres mere kendt generelt uden for sæsonen. Her håber jeg på hjælp fra nye medarbejdere i Grænseforeningen. Det samme gælder en forstærket støtte til komitéerne og PR-arbejdet.«Sådan lød det for nylig, da formanden for landskomitéen for sydslesvigske børns ferierejser, Ruth Jensen, fremlagde sin beretning på landskomitéens årsmøde på Lyksborg Danske Skole. Det er blevet sværere at rekruttere danske feriefamilier. I 2005 kom 594 børn på ferie i Danmark. I 2006 var tallet faldet til 538. Det får nu Ruth Jensen til at råbe vagt i gevær. - Vi skal så nu. Ellers kan vi ikke høste senere, siger hun, og vil nu kontakte Grænseforeningen for at finde ud af, om den er parat til at hjælpe til med at gøre kendskabet til de sydslesvigske feriebørn større. Afhængige af opprioritering - I nogle grænseforeningskredse er der et godt kendskab til arbejdet med feriebørn, men sådan er det ikke alle steder. Derfor er vi afhængige af, at vores arbejde bliver opprioriteret og kendt, siger Ruth Jensen. Landskomitéen for sydslesvigske børns ferierejser modtog sidste år 50.000 kroner fra både Grænseforeningen og Dansk Skoleforening i Sydslesvig. For disse penge fik komitéen trykt en hvervefolder samt omtale i række lokalaviser rundt om i Danmark. Alligevel lykkedes det ikke at hverve feriefamilier nok til alle børn, der ønskede at komme på ferie i Danmark. Mere pr-arbejde Derfor mener Ruth Jensen, at der nu skal tages andre metoder i brug. - Jeg er sikker på, at tv-spots på landsdækkende tv ville kunne hjælpe betydeligt. Problemet er bare, at sådanne spots koster penge, og dem har vi ikke ret mange af, siger Ruth Jensen, som samtidig opfordrer både Skoleforeningen og Grænseforeningen til at gøre mere ud af pr-arbejdet i forbindelse med de sydslesvigske feriebørn. - Et ferieophold i Danmark giver børnene noget, siger hun. I Grænseforeningen er formand Finn Slumstrup er ikke uenig med Ruth Jensen. En ekstra indsats - Der skal gøres en ekstra indsats, så vi kan få øget opmærksomhed på de sydslesvigske børns ferierejser til Danmark. For rejserne er ikke et et uddøende fænomen. I år rejste mere end 500 børn til Danmark. Problemet er, at der samtidig var 100 børn, som ikke kom afsted, siger Finn Slumstrup. Sorte pletter på landkortet Han oplyser, at Grænseforeningen er indstillet på at yde den økonomiske bistand til landskomitéen for sydslsvigske børns ferierejser, der er nødvendig, men han mener ikke, at penge alene kan gøre det. - Det er vigtigt, at Grænseforeningens lokalkomitéer er med til at sikre, at der bliver dannet feriebørnskomitéer alle steder i landet. I øjeblikket er der sorte pletter på landkortet, siger Finn Slumstrup, som vil tage emnet op på det kommende sendemandsmøde i Nyborg sidst i denne måned. En aktiv sidelinje - Landskomitéen for sydslesvigske børns ferierejser er en selvstændig organisation med et tæt samarbejde med Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Derfor sidder vi i Grænseforeningen lidt på sidelinjen. Men det er vigtigt, at det er en aktiv sidelinje, siger Finn Slumstrup.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 2 Sydslesvigske børns ferierejser til Danmark Skoleforeningens formand, Lone Schuldt VI KENDER ALLE til de sydslesvigske feriebørns rejser, der har fundet sted siden 1919. Og ingen kunne vel tænke sig, at denne levende kontakt mellem børn fra Sydslesvig og familier i Danmark lige så stille smuldrede hen til ingenting. Jeg tror, at alle med mig vil sige:»sikke dog en forfærdelig tanke!«men HVIS EN SÅDAN forfærdelig tanke ikke skal gå hen og blive en realitet, så er jeg desværre nødt til at råbe vagt i gevær. Statistikken taler sit nøgterne sprog, idet antallet af feriebørn, der er kommet af sted til Danmark er reduceret fra 594 i 2005 til 538 i 2006. Dvs. en tilbagegang på 56 børn på et år! Dertil kommer, at efterspørgslen på feriepladser i Danmark er meget højere end antallet af værtsfamilier. Ifølge oplysninger fra Feriekontoret kunne vi have sendt mindst 100 flere børn af sted, hvis der havde været de fornødne ferieværter i Danmark. VI VED, at den direkte og levende kontakt mellem børn fra Sydslesvig og familier i Danmark har været stærkt medvirkende til, at der mellem det danske mindretal i Sydslesvig og familier i Danmark er etableret livsvarige venskaber samt knyttet mange tætte og personlige bånd. Vi ved, at disse ferieophold i såvel sprogpædagogisk som kulturformidlende hen-seende er af uvurderlig betydning. Vi ved også, at Skoleforeningen ved disse kontakter realiserer sin målsætning om at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med det danske folk på en meget direkte måde. TÆNK, HVAD DET VILLE have haft af betydning for disse 100 børn, hvis de havde fået kontakt til en familie i Danmark! Tænk, hvad det ville have haft af betydning for de familier i Danmark, hvis de havde fået muligheden for at knytte kontakt med et barn fra det danske mindretal i Sydslesvig! Ja, der er desværre god grund til, at Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, Grænseforeningen og Skoleforeningen hurtigst muligt sætter sig sammen for at udvikle nye strategier, der kan sikre, at flere danske familier tilbyder at åbne deres hjem for et sydslesvigsk feriebarn. I DENNE SAMMENHÆNG giver det ikke mening at gøre feriebørnsarbejdet til et indsatsområde. Det har det været siden 1919. MEN EN ØGET indsats skal der til! LONE SCHULDT Fællesskolestruktur i Flensborg 30-årige Jens Ravnskjær tiltræder som ny skoleinspektør i Bredsted den 1. november. Ny skoleinspektør i Bredsted BREDSTED. Den 1. november får Bredsted Danske Skole ny skoleinspektør. Valget er faldet på den 30-årige Jens Ravnskjær, som, siden han blev færdiguddannet på seminariet i Haderslev, har været ansat på skolen i Bredsted. De to første år boede Jens Ravnskjær i Husum, men valgte for et år siden at flytte til Bredsted. Han efterfølger Karl Ole Steenild, som har valgt at gå på pension. FLENSBORG. De flensborgske skoler udgør sidste etape af en omstrukturering af skolevæsenet, der betyder, at de sydslesvigske elever på 7. til 13. årgang fremover skal undervises i fællesskoler. Skolestrukturforandringen for Flensborg blev besluttet i Skoleforeningens fællesråd i juni 2005 med 60 ja-stemmer og to afholdelser. Forud havde ca. 80 procent af forældrene ved en vejledende afstemning tilkendegivet, at de anbefalede indførelse af en fællesskolestruktur i Flensborg. Med i beslutningsgrundlaget hører, at fem overbygningsskoler i Flensborg reduceres til fire. Styrelsen har på sit seneste møde besluttet at fremlægge et forslag, der peger på følgende fire skoler som kommende fællesskoler: Duborg-Skolen, Gustav Johannsen-Skolen, Cornelius Hansen-Skolen og Jens Jessen-Skolen. Begrundelsen for, at Jørgensby-Skolen ikke er tilgodeset som fællesskole skyldes blandt andet: at skolen - sammenlignet med de andre skoler - ikke råder over en hal. En eventuel placering af en fællesskole ved Jørgensby- Skolen vil derfor betyde en unødig fordyrelse af en kommende fællesskolestruktur i Flensborg at skolen - sammenlignet med Jens Jessen-Skolen - ligger geografisk dårligere placeret i forhold til det østlige opland at skolen - sammenlignet med Cornelius Hansen- Skolen - råder over mindre udenomsplads at til- og frakørselsforholdene er forholdvis trange at elevkørselslogistikken i forbindelse med tilog frakørsel vil medføre længere transporttider, da eleverne skal benytte sig af ZOB og ikke har en direkte busforbindelse til og fra skolen Derfor vil den fællesskolestruktur i Flensborg by, som Styrelsen har foreslået, betyde, at Jørgensby- Skolen, når strukturforandringen er gennemført, vil være grundskole for elever på 1. til 6. klassetrin. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - Så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ. : 21520100 Kontonummer: 113555 Når strukturforandringen er gennemført, vil Jørgensby-Skolen være grundskole for elever på 1. til 6. klassetrin.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 3 Rundvisning. I forbindelse med Seksmandsudvalgets seneste besigtigelsesrejse til Sydslesvig, blev udvalget præsenteret for den grund i Slesvig, der skal huse den kommende fællesskole med gymnasieoverbygning. Besøg på gymnasiegrunden SLESVIG.»Spændende«,»imponerende«og»storslået«. Det var nogle af de superlativer, der blev brugt, da Seksmandsudvalget sammen den generalkonsul Henrik Becker- Christensen, formanden for Grænseforeningen Finn Slumstrup, rektor for det kommende gymnasium Jørgen Kühl samt repræsentanter fra Skoleforeningen forleden var på besøg på det tidligere kaserneområde»auf der Freiheit«. Det er her, den kommende danske fællesskole med gymnasieoverbygning skal ligge. Fem mio. mursten Det tidligere kaserneområde er på 87 hektar. Heraf har A. P. Møller-fonden købt ti hektar, som i fremtiden skal være hjemsted for den ny skole. Under rundvisningen fik delegationen følgeskab af arktiekt Markus Wiederhold, som er projektleder af opførelsen af skolen. - Til byggeriet skal der bruges ikke færre end fem millioner mursten, hvilket svarer til sten nok til bygningen af cirka 800 parcelhuse, fortalte Markus Wiederhold. Grunden ligger et stenkast fra Slien. Defor er der også taget højde for eventuelle oversvømmelser. En ny bydel - Byggeriet bliver placeret således, at det kommer til at ligge 3,5 meter over daglig vande, så det ikke vil blive berørt, sagde Markus Wiederhold. I øjeblikket er der, ud over den Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup (t.v.), seksmandsudvalgtes formand, Kim Andersen og direktør, Anders Molt Ipsen lyttede, mens artiktekt Markus Wiederhold fortalte om byggeriet. storslåede udsigt over Slien, ikke meget at se på det tidligere kaserneområde ud over, at mange af de tidligere kasernebygninger er ved at blive revet ned. Men planen er, at det tidligere kaserneområde med tiden skal udvikle sig til en hel ny bydel i Slesvig. I de kommende år vil der derfor, ud over det danske skolebyggeri, blive bygget boliger, forretningslokaler og kulturelle institutioner på området. En storslået grund På denne grund mellem de store, gamle træer kommer den ny fællesskole med gymnasieoverbygning til at stå. Skolen kommer til at bestå af ikke færre end fem millioner mursten. Efter rundvisningen var der bred enighed om, at den ny skole kommer til at ligge i perfekte rammer. - Det er en storslået grund, som kommer til at rumme et storslået bygningsværk, sagde formanden for Seksmandsudvalget, Kim Andersen (V). Arbejdet med at bygge den ny danske skole begynder i november i år, og forventes at være færdigt i august 2008. Tosprogethed på programmet FOTO: KLAUS NIEL- Kursus. 56 lærere og pædagoger deltog i uge 39 i kurset»vi er alle sproglærere«på Jaruplund Højskole. JARUPLUND. Siden 2003 har Skoleforeningen givet lærere og pædagoger mulighed for at blive opdateret, når det gælder arbejdet med tosprogede børn i de danske institutioner i Sydslesvig. I uge 39 samledes 56 lærere og pædagoger derfor på Jaruplund Højskole for at deltage i kurset»vi er alle sproglærere«. Kurset løber over fem dage og er opdelt i en teoretisk og en pratisk del. De to første dage består af en introduktion om sprog, begrebsindlæring og tosprogethed. De næste to dage er kursisterne opdelt i hold afhængig af, hvilke klassetrin de underviser på. Kurset rundes af med de indledende øvelser til en selvstændig hjemmeopgave, hvor færdighederne fra kurset skal inddrages. Denne opgave vil senere blive præsenteret for alle kursets deltagere. Meget opdateret Torsdagen var sat af til holdarbejde. For pædagogerne og lærerne i indskolingen betød det blandt andet arbejde med formidling. I højskolens gymnastiksalen styrede underviser Lene Illum fra CVU Sønderjylland slagets gang. En af opgaverne gik ud på at træne afsender- og modtagerforhold. Kursisterne fandt sammen to og to. Herefter skulle den ene, ud fra en tegning med en række figurer, beskrive hvad han eller hun så, hvorefter den anden, ud fra det der blev sagt, havde til opgave at lave en ny tegning. - Jeg håber, I oplevede, at det er rigtig svært det her, lød det fra Lene Illum. Selv om kurset er intensivt med mange oplæg og meget gruppearbejde, var der bred enighed om, at det var en succes. - Det er anstrengende, men utrolig godt, og man bliver fanget af det, sagde Inga Thomsen fra den Store Vi Skole. For lærer på Lyksborg Danske Skole, Klaus Andersen, har kurset affødt nye idéer til undervisningen. - Jeg er blevet meget opdateret og har fået præsenteret mange nye, gode materialer. Derfor har jeg besluttet mig for lave et undervisningsforløb ud fra de input, jeg har fået her, sagde Klaus Andersen. En fælles baggrund Klaus Andersen fra Lyksborg Danske Skole (t.v.) og Heidrun Brix fra Jes Jessen-Skolen i Flensborg træner afsender- og modtagerforhold. Det var fjerde gang, Skoleforeningen afholdt kurset»vi er alle sproglærere«, som har til formål at give lærere og pædagoger en fælles baggrund samt værktøjer, de kan bruge i deres daglige arbejde. Efter det seneste kursus har godt 200 lærere og pædagoger deltaget i kurset på Jaruplund Højskole. - Målsætningen er, at så mange som muligt kommer igennem kursusforløbet, siger kursusleder Lisbet Buhl, som oplyser, at der også næste vil være mulighed for at deltage i kurset. I alt er der ansat godt 700 lærere og pædagoger ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 4 Claudia Andersson (t.v.) vil blandt andet lære dansk for at kunne tale med sine danske svigerforældre. 12 forældre har tilmeldt sig kurset på Læk Danske Skole, som fortsætter frem til marts næste år. Dansk for begyndere Fra tavlen styrer Willi Petersen slagets gang. Her er han i færd med at vise kursisterne, hvordan man bøjer udsagnsord. Sprogundervisning. En gang om ugen mødes forældre til børn i den danske børnehave og skole i Læk for at lære dansk. LÆK. At dansk kan være et ualmindeligt svært sprog at tilegne sig, er de fleste vist enige om. Alligevel har 12 tysktalende forældre til børn i den danske skole og børnehave i Læk valgt at gøre forsøget. De mødes derfor hver torsdag formiddag på Læk Danske Skole for at tage livtag med de til tider næsten umulige, uregelmæssige udsagnsord og den besynderlige udtale. - På tysk udtales»a«kun på én måde, men sådan er det desværre ikke på dansk. Det er med til at gøre det svært. Samtidig gør de bløde d er det ikke lettere, siger Claudia Andersson, som har en dansk kæreste og en datter i den danske børnehave i Læk. Kræver overvindelse Danskkurset startede for en måned siden. På nuværende tidspunkt har kursisterne stiftet bekendtskab med både skriftlig og mundtlig dansk. For Sandra Petersen har den skriftlige del ikke være så svært. Det er den mundtlige del, der volder problemer. - Det kræver overvindelse at tale dansk, siger Sandra Petersen, som også har en datter i den danske børnehave. - Derfor vil jeg gerne lære dansk. Samtidig tror jeg også, at det rent jobmæssigt er en god idé at kunne dansk. Endelig er der mange danskere her i Læk, som taler tysk, når vi er sammen. Men jeg taler kun tysk, og det synes jeg er lidt pinligt, siger hun. Det er tidligere lærer på Læk Danske Skole, Willi Petersen, der underviser begynderholdet. I knap 40 år har han undervist ved Voksenundervisningen i Sydslesvig, og kender dermed de vanskeligheder, eleverne ofte kommer ud for. Det talte sprog - Det oftest udtalen, der volder kvaler. De fleste har svært ved at skelne mellem det danske og det tyske»v«, de bløde danske d er og hvor trykkes skal ligge, siger Willi Petersen, som derfor gør meget ud af udtalen. - Jeg prøver at lære dem det talte sprog. For eksempel ville man i Danmark aldrig sige»jeg giver ham en krone«, men derimod»jeg gi r ham krone«. Ved at øve disse ting, bliver sproget mere flydende, siger Willi Petersen. Mange af kursisterne har på nuværende tidspunkt svært ved at forestille sig, at de en dag vil være i stand til at føre en samtale på dansk. Men Willi Petersens erfaring siger ham, at det nok skal komme. Dansk med svigerforældrene - Det første det gælder for kursisterne, er at de lærer hinanden at kende. Når de først kender hinanden, er det ikke længere pinligt at sige noget forkert. Når vi når til jul, begynder det at hjælpe på det. Og efter jul har vi stadig ti lektioner tilbage, så det skal nok komme, siger Willi Petersen. For Claudia Andersson er målet ikke at kunne tale flydende dansk, når kurset er slut. - Mine svigerforældre er danske. Så for mig er det en succes, hvis de bare kan forstå, hvad jeg jeg prøver at sige på dansk, siger hun med et smil. Dirk Clausen kommer fra en stilling som civilingeniør i Nordfrislands Amt. Ny medarbejder i Teknisk Afdeling FLENSBORG. Pr. 1. oktober er Dirk Clausen blevet ansat i Skoleforeningens tekniske afdeling som teknisk leder. Dirk Clausen er 40 år og bor i Sølversted ved Treja. Han er uddannet civilingeniør, og har, inden han blev ansat hos Skoleforeningen, arbejdet i amtsforvaltningen i Nordfrislands Amt i syv år.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 5 I SFOen på Jernved Danske Skole har børnene blandt andet mulighed for at klare lektierne, inden de tager hjem. Pasningsordning. Antallet af børn i de sydslesvigske skolefritidsordninger er steget markant siden starten i 2002. DÄNISCHENHAGEN. Klokken er 14, og selv om undervisningen er slut for i dag, er der stadig mange børn på Jernved Danske Skole. Børnene benytter sig af muligheden for at blive på skolen efter skoletid og deltage i aktiviteterne i SFOen (skolefritidsordningen). Før sommerferien var 23 skoleelever tilmeldt SFOen i Dänischenhagen. Efter sommerferien var det tal steget til 43, og det er forholdsvis mange. Skolen i Jernved har i øjeblikket 57 elever. - SFOen er utrolig populær. Faktisk er hele den ny 1. klasse på nær en enkelt elev blevet tilmeldt skolefritidsordningen, siger pædagog Maja Wassenberg. Dermed er antallet af elever i skolefritidsordningen i Jernved steget med næsten 100 procent. Den samme fremgang ses i resten af Sydslesvig. Siden 2002 er antallet af elever i de sydslesvigske SFOer steget fra 167 til 408 i dag. En fremgang på godt SFOerne er et hit 140 procent. I Dänischenhagen, som ligger 15 kilometer fra Kiel, begrunder Maja Wessenberg netop placeringen forholdsvis tæt på en storby som den væsentligste grund til, at så mange børn benytter SFOen. - Mange forældre her i området arbejder i Kiel og er derfor ikke hjemme, når børnene får fri fra skole, siger Maja Wessenberg. SFOen i Jernved har dagligt åbent fra kl. 11.40-16.40. Pædagog Maja Wessenberg (t.h.) på legepladsen med to af pigerne fra 3. klasse. Varmt med hver dag Kl. 11.40 kommer de første børn - typisk eleverne i 1. klasse. Når de ældre elever har fået fri fra skole, samles børnene i skolens aula for at spise. SFOen i Dänischenhagen har indgået en aftale med et lokalt catering-firma. Det betyder, at eleverne - mod at betale to euro pr. dag - har mulighed for at få varm mad i SFOen. - Ud over at de på den måde kan få noget at spise efter skoletid, er det en måde at opbygge et forhold til børnene på. Og så er det jo hyggeligt at sidde og snakke om, hvad der er sket i løbet af dagen, siger Maja Wessenberg. I fritidsordningen har børnene mulighed for selv at sætte dagsordenen for, hvad de vil beskæftige sig med. Og hvis nogle børn vælger at skrue ned for aktivitetsniveauet efter skoletid, er det helt i orden. Intet pres - Vi lægger vægt på, at det er et fritidstilbud. Det er vigtigt, at børnene har en fornemmelse af, at de har fri. Og da børn ofte skal så meget hver dag, vil vi ikke presse dem til noget, siger Maja Wassenberg. Egentlig er der kun afsat et lokale til SFOen på Jernved Danske Skole. Alligevel er der ikke pladsproblemer i Dänischenhagen. - Når skoledagen er slut, har vi mulighed for at benytte klasselokalerne og har dermed mere plads at boltre os på. Samtidig er et af klasselokalerne afsat til de elever, som har lyst til at klare lektierne, inden de tager hjem, siger Maja Wessenberg. Ud over lokalerne på skolen har børnene også mulighed for at benytte den nærliggende sportshal og skolens legeplads og boldbane. Skolefritidsordningen på Jernved Danske Skole har åbent 25 timer om ugen. Et antal timer, som forældrene har indflydelse på. - Når forældrene tilmelder deres barn, oplyser de - i en såkaldt»bedarfsanmeldung«- hvor stort pasningsbehovet er. På den måde ved vi, hvilke behov de enkelte forældre har og prøver at tilpasse os disse behov, siger Maja Wessenberg. Et realistisk antal I dag har 20 af de 47 danske skoler i Sydslesvig en skolefritidsordning. På Skoleforeningens børne- og skolefritidskontor mener chef Birgit Messerschmidt, at det nuværende antal af SFOer meget godt dækker behovet. - Kigger vi på erfaringer og ønsker, mener jeg, at 20 SFOer er et realistisk antal. I fremtiden vil der måske komme én eller to SFOer mere. Vi er dækket godt ind, men derfor kan det godt variere en lille smule, siger Birgit Messerschmidt.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 6 På Treneskolen i Tarp underviser Ole Vrang Larsen (t.v.) 14 personer i dansk for begyndere. Signe Andersen noterer, at alt er, som det skal være, inden hun fortsætter sin tur. På uanmeldt besøg Kontrol. Hver sæson tager sekretær for Voksenundervisningen i Sydslesvig, Signe Andersen, rundt i landsdelen for at sikre sig, at alt er, som det skal være. JARUPLUND. Klokken er 19. Det er en tirsdag aften sidst i september. Uden for Jaruplund Danske Skole holder en rød bil. I bilen sidder Signe Andersen i færd med at kigge nogle papirer igennem. Signe Andersen er sekretær for Voksenundervisningen i Sydslesvig. Dermed er det hende, der tager sig af det administrative arbejde. Denne aften er hun ude på en af de mere specielle opgaver, der hører med til jobbet som sekretær. Flere gange i løbet af en sæson tager hun rundt i Sydslesvig for at kontrollere, at de kurser, der bliver tilbudt i voksenundervisningens regi, også rent faktisk finder sted. På den danske skole i Sørup underviser Karen Kratochvil i dansk for fortsættere. - Jeg har endnu aldrig oplevet problemer i Sydslesvig. Men i Danmark er det sket, at kurser, der skulle foregå, ikke gjorde det, og at underviseren i stedet havde puttet sin løn i lommen uden at undervise, siger Signe Andersen, som understreger, at kontrollen ikke er til for at mistænkeliggøre underviserne. - Men reglerne siger nu engang, at der skal foretages stikkontrol, og så gør jeg det, siger hun. * * * Klokken lidt over syv begynder de første kursister at dukke op ved skolen. Lidt senere ankommer idrætslærer Monica Eichhorn og låser op, så kursisterne kan komme indenfor. Signe Andersen stiger ud af bilen og følger med ind. Hun hilser på kursisterne, spørger hvor mange der er på gymnastikholdet. - Vi er 13, siger Monica Eichhorn. - Er der nogle spørgsmål i forbindelse med kurset, spørger Signe Andersen, mens hun noterer antallet af kursister ned på et stykke papir. - Nej, det fungerer vældig godt, lyder det fra kursisterne. - Så vil jeg ikke forstyrre mere, siger Signe Andersen, som derefter går ud til sin bil for at fortsætte aftenens stikprøvekontroller. * * * Næste stop er Treneskolen i Tarp. Her er 14 personer samlet til danskkursus for begyndere. Med andre ord: Kurset afholdes som planlagt. Signe Andersen hilser på eleverne, hvoraf størstedelen er forældre til børn i den danske skole eller børnehave i byen. Ingen af dem har spørgsmål i forbindelse med kurset, så efter en kort snak med underviser Ole Vrang Lassen siger hun farvel og begiver sig tilbage til bilen. Signe Andersen vender bilen i skolegården, og få minutter senere er hun tilbage på hovedvejen. Næste stop på turen er den danske skole i Sørup. Ud over at kontrollere at kurserne bliver afholdt som planlagt, er turene rundt i Sydslesvig også en god mulighed for at hilse på Voksenundervisningens undervisere. - Når en ny sæson begynder, er Fortsætterholdet i Sørup er i gang med at terpeudsagnsord, da Signe Andersen uanmeldt dukker op. mange af underviserne bare et navn på et stykke papir. Derfor er det rart at få sat ansigter på navnene. Samtidig er det spændende at se, hvem det er, der har meldt sig på kurserne, siger Signe Andersen. * * * Efter en køretur på et kvarters tid er hun nået til Sørup Danske Skole. Også her forløber alt efter planen. Underviser Karen Kratochvil er i færd med at terpe udsagnsord med sit fortsætterhold. Så efter at have hilst på holdet er Signe Andersen klar til at køre videre til aftenens sidste besøg. På Husby Danske Skole skulle underviser Maike Schütz, ifølge Signe Andersens papirer, være i fuld gang med at undervise i dansk for begyndere. På trods af at der er tale om kontrolbesøg i undervisningstiden, har Signe Andersen aldrig oplevet sure miner, når er dukket op på skolerne. - Jeg er altid blevet godt modtaget, siger hun, da hjulene igen snurrer. * * * Klokken 20.35 parkerer hun bilen ved Husby Danske Skole. Der strømmer lys ud fra nogle af skolens vinduer, så meget tyder på, at kurset her også er i fuld gang. I et af klasseværelserne sidder 16 Husby-borgere med bøgerne fremme, mens Maike Schütz styrer slagets gang fra katederet ved tavlen. Signe Andersen hilser på forsamlingen og noterer sig, at alt er, som det skal være. Aftenens sidste besøg er klaret, og Signe Andersen kan nu vende blikket hjemad. Denne aftens kontrol bestod af fire besøg. - Alle kurser ligger på næsten samme tidspunkt. Derfor kan jeg ikke nå så mange på én aften, siger Signe Andersen, som i løbet af en sæson som regel besøger 40-45 kurser. Derfor er denne aften bare den første i rækken af sekretærens ture. Og selv om det kan virke som et utaknemmeligt job at skulle kontrollere andre, er Signe Andersen godt tilfreds med opgaven. - Jeg synes, det er sjovt. Du møder en masse mennesker og ser hvad der foregår på de enkelte kurser, siger hun. Efter at have besøgt fire kurser og tilbagelagt 143 kilometer kan en tilfreds Signe Andersen parkere bilen ved hjemmet i Hatsted klokken kvart i ti. Aftenen har ikke budt på uregelmæssigheder af nogen art. Den 2. november sætter hun sig igen bag rattet for at fortsætte rækken af uanmeldte undervisningsbesøg.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 7 Rygsække hjælper elever med indlæringsproblemer Hjælp. En kontantarv til Skoleforeningen betyder nu, at elever med meget store læse- og stavevanskeligheder kan se frem til at få lettere ved at lære. FLENSBORG. Da Bendt Kristian Larsen fra Melby på Nordfyn døde i 2004, testamenterede han 215.565,38 kroner (knap 29.000 euro) til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Et stort beløb, som han mente kunne gøre gavn for børn og unge i Sydslesvig. Bendt Kristian Larsen overlod det til Skoleforeningen at beslutte, hvor pengene ville gøre mest gavn. I den forbindelse pegede Skolepsykologisk Kontor på, at en elevgruppe med store læse- og stavevanskeligheder, ville kunne få en bedre skolegang, hvis man havde mulighed for inddrage moderne hjælpemidler. Efterfølgende gik en stor del af pengene til at realisere dette projekt. Forleden kunne skolekonsulent Dorthe Schack så præsentere projektet ved en sammenkomst på Skolepsykologisk Kontor i Flensborg. Det drejer om såkaldte En bærbær computer, en scanner og specielle computerprogrammer skal gøre det lettere for eleverne at tilegne sig viden. IT-rygsække. - De giver mulighed for at give børnene en helt anden skolegang, sagde Dorthe Schack, som er konsulent for specialundervisning. Læser teksten op I IT-rygsækkene gemmer der sig en bærbar computer, en scanner, en scannerpen, en betydnings- og retskrivningsordbog samt en række programmer til computeren. Ved hjælp af scanneren og scannerpennen kan eleven scanne tekster ind på computeren. Herefter kan computeren, ved hjælp af et særligt tekstprogram, læse teksten op. Tekstprogrammet kan kan genkende både dansk, tysk og engelsk, hvilket betyder, at det kan bruges i alle fag. Ud over tekstprogrammet indeholder IT-rygsækken også programmet»ordret«, som er udviklet Videncentret for Ordblindhed i Danmark. Programmet fungerer som er en normal stavekontrol, men kan derudover finde og registrere elevens stavefejl og give løsninger på fejlene og er dermed med til at gøre eleven mere selvhjulpen. Programmet kan desuden arbejde sammen med det særlige tekstprogram, så eleven kan få læst løsningerne på fejlene op. Kræver kontrakt De i alt seks IT-rygsække vil i den kommende tid blive uddelt til udvalgte elever, som kan beholde dem resten af deres skoletid. Det eneste der kræves er, at de underskriver en kontrakt. - Eleverne skal skrive under på, at computeren kun vil blive brugt til undervisning. Dermed er det ikke tilladt at installere andre programmer - som for eksempel spil - på computeren, siger Dorthe Schack, som glæder til at aflevere de nye computere. Til stede ved præsentationen var også Bendt Kristian Larsens bror 81-årige Niels-Kristian Larsen fra Tinglev og dennes datter Inge Lindahl-Koitzsch fra Skovby ved Slesvig, som begge var imponeret over det, de så. - Jeg håber, børnene får gavn af rygsækkene, sagde Niels-Kristian Larsen. Niels-Kristian Larsen og datteren Inge Lindahl-Koitzsch ved præsentationen af IT-rygsækkene på Skolepsykologisk Kontor i Flensborg. Lærere i en ny tid Samarbejde og problemløsning var på dagsordenen, da uddannelsesforsker Ole Harrit i sensommeren var på besøg på fem skoler i Sydslesvig. FLENSBORG. - Den nuværende samfundssituation er kendetegnet ved stor forandringshastighed, uforudsigelighed, usikkerhed og gradvis opløsning af fælles værdier og normer. Alting kan være og gøres anderledes. Det, der sker i tiden, giver behov for samarbejde. Derfor er det vigtigt at have et godt forum. Ordene kommer fra uddannelsesforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet, Ole Harrit, som i august og september besøgte fem skoler i Sydslesvig. Baggrunden for besøgene var, at Skoleforeningen havde inviteret til regionale møder for alle lærere på de sydslesvigske skoler. Samfundet er i konstant udvikling. Det mærker man ikke mindst i de danske folkeskoler. I følge en rapport fra Arbejdstilsynet i Danmark er manglende samarbejde og social støtte, elever med svære problemer, arbejdsmængde og tidspres samt modstridende krav og forventninger de største arbejdsmæssige belastninger for en folkeskolelærer. Derfor var Ole Harrit blevet inviteret til Sydslesvig for at fortælle om måder til at styrke det kollegiale samarbejde blandt lærere. Den 7. september var turen kommet til Gustav Johannsen- Skolen, hvor lærere fra hele Flensborg var mødt op for at høre om teamwork. En klar hensigt - Teamwork er det, vi, de eller jeg gør det til. Derfor ligger udfordringen i at finde ud af, hvad der kan gøres på den enkelte skole for at finde meningen med et samarbejde, sagde Ole Harrit, som herefter opstillede tre succeskriterier for et godt samarbejde: At gruppen har fokus på en kontinuerlig udvikling af eleverne og det kollegiale samarbejde, at den enkelte lærer udvikler sig selv ved at have fokus på egen læring og kompetenceudvikling, og at gruppen giver mulighed for aflastning af kollegaer. Ole Harrit understregede, at at teamwork ikke fungerer, hvis ikke alle deltagere er mentalt indstillet på det. Samtidig er det vigtigt, at der er en klar hensigt med, at man mødes. - For mange lærere i Danmark glemmer at stille skarpt på, hvad de mødes for. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt, når man går til møde, sagde Ole Harrit, og gav tilhørerne nogle gode råd med på vejen: - Ofte holdes der for mange møder med for lidt indhold. Derfor: Hav en klar hensigt med mødet, fokusér på, at det er det her, vi snakker om, invitér til feedback og sig hvad du mener. 120 lærere fra Flensborg var mødt op for at høre Ole Harrit tale om blandt andet samarbejde. Aktiv deltagelse Ifølge Ole Harrit er meningen med samarbejde, at det skal være med til at klare det, der er vanskeligt. Derfor er det vigtigt at deltage aktivt i løsningen af problemer. - Hvis en kollega kommer og siger»jeg har problemer med 7. klasse«, hjælper det ikke at svare»ja, det kender jeg godt«. For med et sådan svar siger man egentlig»det kan jeg ikke tage mig af«. Vær med til at klæde hinanden på, så det bliver til din, dine kollegaer og elevernes fordel. I sit oplæg kom Ole Harrit også ind på forholdet mellem lærere og forældre. - I dag er forældrene i langt højere grad børnenes advokater, og i medierne beskrives folkeskolen ofte som en hybrid mellem et fallitbo og et dødsbo. Derfor handler det om at reducere usikkerheden over for forældrene og finde ud af, hvem vi vælger at være og hvad vi vælger at gøre, sagde Ole Harrit, som ikke memer, at man som lærer skal forhandle med kritiske forældre. - Som lærer er det vigtigt, at stå ved det, man synes er værdifuldt. Sæt ord på, hvem du er, og hvorfor du er det, sagde Ole Harrit. Som afslutning på oplægget på Gustav Johannsen-Skolen kom Ole Harrit ind på ledelse og samarbejde. - Skolen har brug for ledere og medarbejdere, som har til opgave at udvikle både skolen og eleverne. Gør jer selv til medledere. Overvej hvordan man laver»skole i tiden«. Held og lykke med det arbejde, sagde Ole Harrit.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. oktober 2006 8 60 år og i stadig udvikling Skoleportræt. har været på besøg på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad og fået en snak med skoleleder Bjarne Wullf om blandt andet musik, individuelle handlingsplaner og fremtiden. FREDERIKSSTAD. I musiklokalet på Hans Helgesen-Skolen er elever og lærere samlet til den ugentlige morgensang. Det er den første rigtige skoledag siden skolens 60 års jubilæum. Dagen før var hele skolen i forlystelsesparken Tolk-Schau, men i dag er der igen normal undervisning på skemaet. Morgensamlingen sluttes af med sangen»i østen stiger solen op«. En sang, som det har vist sig, har været været flittigt sunget på skolen igennem alle år. - Da vi forberedte festlighederne i forbindelse med jubilæet, læste vi mange af skolens gamle dagbøger. Og her blev sangen nævnt mange gange, siger Bjarne Wullf, som i de seneste fire år har været leder på den danske skole i Frederiksstad. Skolen åbnede i 1946 i den østlige del af byen og havde dengang til huse i nogle barakker. Seks år senere blev den nuværende skolebygning indviet. I dag er der 74 elever og otte lærere på Hans Helgesen-Skolen. Derudover har skolen en skolefritidsordning, som i øjeblikket har 21 børn tilmeldt. Musikken spiller en stor rolle Et af kendetegnene for skolen i Nordfrisland er interessen for musik. Det ses i skolens musiklokale, som blandt andet er udstyret med keyboard, trommesæt og klaver. Desuden tilbyder skolen blokfløjteundervisning fra 2. klasse. Et tilbud, som knap halvdelen af eleverne benytter sig af. For et år siden blev et elev- og forældreorkester grundlagt. Orkestret har i løbet af det første år tredoblet antallet af medlemmer. Endelig afholder skolen hvert år en forårskoncert med halvanden times selvproduceret musik. - Musikken spiller en stor rolle her på skolen. Af skolens otte lærere er tre musiklærere, og mange elever spiller også selv et instrument. Faktisk har det vist Skoleinspektør Bjarne Wullf foran den danske skole i Frederiksstad, der netop har fejret 60 års jubilæum. sig, at mange af skolens tidligere elever er fortsat med musikken, siger Bjarne Wullf. For godt tre et halvt år siden indførte Hans Helgesen-Skolen individuelle handlingsplaner. Det betyder, at alle hovedsfagslærere i en klasse mødes to gange i løbet af et skoleår for at evaluere hver enkelt elevs situation. På mødet drøftes den enkelte elevs sociale og faglige situation og trivsel. Efterfølgende inviteres hver enkelt forælder eller forældrepar til en samtale med lærerne. På den måde kan lærerne - sammen med forældrene - træffe aftale om, hvilke konsekvenser eller initiativer der skal til, hvis barnet har brug for hjælp. Det kan for eksempel være faglig hjælp, øget personlig opmærksomhed eller formidling af hjælp i forbindelse med opdragelse. - Det kan også være, at vi bare bekræfter hinanden i, at det kører rigtig godt for barnet, siger Bjarne Wullf. Ud over at møderne er med til at sikre, at forældre og lærere arbejder i samme retning, har de også et andet vigtigt formål. - Møderne skal i lige så høj grad være med til at skabe en øget kontakt med hjemmet, så hjem og skole er ligeværdige parter, siger skolelederen, som har fået positive tilbagemeldinger fra forældrene. - I de tilbagemeldinger vi har fået, giver forældrene udtryk for, at de er glade for de individuelle handlingsplaner. De ved, hvor deres børn står fagligt og socialt, og samtidig føler de, at de bliver taget alvorligt, siger skolelederen. Stærke danske rødder På trods af placeringen forholdsvis langt fra Flensborg og den danske grænse, oplever Bjarne Wullf ikke problemer med at bevare danskheden i Frederiksstad. - Vi har stærke danske rødder her. Mange gamle elever bor her stadig, og mange af byens yngre indbyggere bakker op om skolen. Samtidig er skolens forældre gode til ikke kun at bakke om deres egne børn, men hele skolen, siger Bjarne Wullf. Han mærker også forældrenes opbakning ud over dagligdagen. Når skolen har brug for lidt ekstra hjælp, står mange forældre klar til at give en hånd med. - Når vi afholder aktivitetsdage, og lærere og forældre sammen går til hånde på skolen, er vi nogle gange op til 100 personer, siger Bjarne Wullf. I det hele taget gør skolen meget ud af at involvere elevernes familie, når der sker noget på skolen - for eksempel til den årlige indskolingsfest. Her er både forældre og bedsteforældre inviteret med. - Vi gør meget ud af, at bedsteforældrene er med. Og det er vigtigt. For det er en måde at give dem indblik i danskheden på. Samtidig er det med til at forebygge eventuelle fordomme, siger Bjarne Wullf. Et spørgsmål om penge Den nuværende skolebygning i Frederiksstad blev taget i brug i 1953 og er dermed 53 år gammel. Det betyder, at den på visse områder ikke længere er helt tidssvarende. Derfor er man gået i gang med at renovere skolen. Indtil videre er nogle af klasseværelserne blevet malet og har fået nyt inventar. Men der er stadig mange ting, der skal gøres. Blandt andet trænger vinduerne på første sal til at blive skiftet ud. Bjarne Wullf har allerede en tegning klar, som viser, hvordan skolen gerne skulle se ud i fremtiden. Blandt andet ønsker skolen at flytte lærerværelset, som i dag er placeret midt i skolebygningen. - Planen er at etablere et 160 kvadratmeter stort læringscenter i det nuværende lærerværelse og de tilstødende lokaler. Et sted, der for eksempel kan bruges, når eleverne laver gruppearbejde. I dag benytter vi ofte biblioteket i forbindelse med gruppearbejde. Men da lærerværelset har en perfekt placering i forhold til klasseværelserne, kan vi lige så godt bruge rummet til noget mere fornuftigt, siger Bjarne Wullf. Hvornår de planlagte forbedringer kan blive en realitet, tør han dog ikke spå om. - Det er et spørgmål om penge, siger skolelederen i Frederiksstad. En gang om ugen samles elever og lærere til morgensang i musiklokalet. Skiltet med Hans Helgesen-Skolens ny logo byder velkommen.