En aften i Hollywood

En aften i Hollywood

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Med musikken ind i filmens verden Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Sammen med orkestret skal vi på en tur ind i filmens verden. For alle musikstykkerne, som orkestret spiller denne dag, kommer fra filmens verden. Det er altså film-musik, vi skal lytte til. Vi skal både lytte til heltemusik, til blodige mord og til besøg af fremmede rummænd. Når vi ser film, lytter vi oftest også til musik. For musik er faktisk en meget vigtig del af filmen. Musikken er med til at skabe stemninger i filmen, fortælle om handlingen, og nogle gange sørger den for, at vi bliver ekstra forskrækkede. For musik er rigtig god til at skabe følelser og stemninger i os. Og den kan skabe fortællinger inde i hovedet på os. Når vi sidder i biografmørket, er film-musikken med til at skabe den oplevelse, vi har. Musikken kan gøre en sjov film endnu sjovere. Hvis det er en trist film, kan musikken være med til at skabe denne stemning og gøre den endnu stærkere. Musikken påvirker også tit direkte vores krop. Nogle gange bruger komponisten nogle toner, som slet ikke er rare at lytte til som måske er skingre og ubehagelige og som får håret til at rejse sig i nakken på os. Eller måske giver musikken lige pludselig et ordentligt brag, så vi bliver forskrækkede. Sådan er det tit i gyserfilm. Når vi spiller computerspil, er musikken faktisk også tit en vigtig del af historien og med til at skabe oplevelsen.

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 3 Lidt om at skabe film-musik Mange af de komponister, som skriver film-musik, skriver også tit alt muligt andet musik. Men alligevel er det noget helt særligt at skrive film-musik. For når man skriver film-musik, bestemmer man ikke frit, hvordan musikken skal lyde. Musikken skal passe sammen med filmen og med den historie, som filmen skal fortælle. Noget af den musik, som vi oplever i film, er skrevet af en komponist direkte til filmen. Andre gange har filmens instruktør måske hørt noget musik, som han gerne vil have med i sin film. Når man skriver eller udvælger musik til en film, er det vigtigt, at musikken er med til at fortælle den samme historie, som resten af filmens elementer gør. Nogle gange kan det være en god idé netop at bruge musik, som publikum allerede kender. For måske forbinder vi allerede denne musik med noget helt bestemt. Hvis man spillede den danske nationalsang i en film, ville det straks betyde noget særligt. Nogle gange forbinder vi også bestemte instrumenter med bestemte ting. For eksempel bliver symfoniorkestrets horn tit forbundet med jagt og ridning. At fortælle en historie gennem musik er også anderledes end at fortælle historien gennem de replikker, som skuespillerne i filmen siger. For musik kan noget andet end ord. Toner kan fortælle om følelser, drømme, kærlighed og had på en helt anden måde, end ordene kan. Man kan sige, at film-musikken skal fortælle det, som skuespillerne i filmen ikke kan fortælle med ord.

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 4 Tit bliver bestemte melodier i en films musik også forbundet med bestemte personer i filmen. Hovedpersonen kan f.eks. have sin egen melodi, som man altid hører, når hun kommer ind i billedet. Måske bliver denne melodi også spillet, når andre i filmen taler om hende. Dette kaldes for ledemotiver. Nogle gange afslører ledemotiverne også, hvad der vil ske lige om lidt i filmen. Andre gange bygger musikken en helt særlig spænding op. Melodien kan skabe en forventning i os om, at der snart sker noget meget uhyggeligt, spændende eller voldsomt. Kender du nogle film, som gør dette? Hvis du gør, har du så prøvet at se denne film uden lyd? Tit er filmen slet ikke lige så spændende uden musikken. Nogle gange er den musik, vi hører, når vi ser film, indspillet af et symfoniorkester som DR SymfoniOrkestret. Orkestret sidder i et lydstudie, hvor musikken bliver optaget. Nogle gange bliver filmen også vist for orkestret, samtidig med at de spiller. På den måde kommer musikken til at passe helt præcist til filmens billeder og handling. Og musikerne kan komme ind i den stemning, som filmen skal have. Bagefter bliver musikken sat sammen med filmens billeder og anden lyd til en færdig film. Øvelse Prøv at tænke på en af dine yndlingsfilm. Måske kan I se klip fra den i klassen sammen? Hvilken form for musik er der i denne film? Hvilken genre er musikken? Hvilken rolle spiller musikken i filmen? Skaber musikken en særlig stemning i filmen? Prøv at se klip fra filmen uden lyd hvordan påvirker dette jeres oplevelse af filmen? Har du nogensinde prøvet at lytte til film-musik uden at se billederne til? Hvad sker der med musikken, når den står alene?

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 5 Slip fantasien løs Når I kommer på besøg hos DR SymfoniOrkestret, spiller orkestret forskellige musikstykker fra filmens verden. Der er bl.a. musikstykker fra gyserfilmen Psycho, heltemusik fra filmen Robin Hood og musik fra UFO-filmen Nærkontakt af 3. grad. Denne dag skal vi altså lytte til musikken uden at se billederne fra filmen. I klassen kan I prøve at finde lyd- og/eller filmklip fra de film, som du finder i programmet ved siden af. Mange af disse kan findes på nettet, bl.a. på YouTube. Lyt til musikken, og snak sammen i klassen om, hvilke stemninger musikken skaber i jer. Lyt f.eks. til Hermanns musik fra Psycho. Hvad skaber den specielle stemning i musikken? Hvilke instrumenter lægger I mest mærke til? Hvorfor? Program for En aften i Hollywood Schönberg: Kammersymfoni nr. 2- fanfare for a Bowl Concert Korngold: Fanfare from Kings Row Herrmann: Psycho: A Narrative for Orchestra Strauss: Moonlight from Capriccio Korngold: The Adventures of Robin Hood Williams: Close Encounters of the Third Kind, suite I kan også prøve at lytte til Korngolds musik fra Robin Hood eller fra Williams musik fra Nærkontakt af 3. grad. Hvilke stemninger skaber denne musik? I kan også vælge at tegne en scene fra filmen, som I forestiller jer den. Film-musik er tit rigtig godt at slippe fantasien løs til. For musikken skaber en masse billeder og følelser i os. Tit er vi flere, der lytter til det samme stykke musik. Alligevel er det ikke altid det samme billede, vi forestiller os. Hvorfor tror du, at man forestiller sig forskellige ting? Der er ikke nogen billeder, der er mere rigtige end andre. Det er din egen fantasi, der bestemmer, hvordan dit billede ser ud.

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 6 DR Koncerthuset DR SymfoniOrkestret har fået et helt nyt koncerthus. Koncerthuset, som orkestret spiller i, er et af de fineste og bedste koncerthuse i hele verden. Alt i Koncerthuset er indrettet, så musikken kan lyde så godt som overhovedet muligt. Det nye koncerthus er tegnet af en verdensberømt arkitekt, der hedder Jean Nouvel. Nouvel har arbejdet sammen med en mand, der hedder Yasuhisa Toyota, for at sørge for, at lyden blev så god som overhovedet muligt. Toyota er akustiker. En akustiker ved en masse om, hvad man skal gøre, for at lyden (akustikken) i et rum eller en koncertsal bliver så god som muligt. Hvilke materialer skal man bruge? Hvilken form skal rummet have? Og meget, meget mere. Koncerthuset indeholder i alt fire nye koncertsale, som alle er meget forskellige. DR SymfoniOrkestret spiller i den største af koncertsalene. Når du skal ind og opleve symfoniorkestret, bliver det i denne nye, store koncertsal. 2010 Skoletjenesten Forsidefoto: Jacob Boserup Tekst og redaktion: Ulla Hahn Ranmar/Skoletjenesten