Temadag om kontaktpersonens roller og udfordringer inden for det specialiserede voksenområde D. 6. marts 2014 VIA University College Solveig Roepstorff og Lisette Valter
Dagens program Kl. 9.00 Velkommen og præsentation af oplægsholdere og dagen Kl. 9.15 Oplæg: Samarbejdets grundstoffer hvad skal være tilstede nu og fremover? Kl. 10.15 Kaffepause Kl. 10.30 Oplæg og øvelser: Mikrohandlinger
Program fortsat Kl. 12.00 13.00 Frokost Kl. 13.00 Oplæg og diskussion: Samtaler med fokus på det den enkelte kan, vil og gør ideer og veje at gå Kl. 14.00 Kaffepause Kl. 14.15 Fokus på dagens emner og deres anvendelig i hverdagens praksis Kl. 14.45 Afrunding og farvel
Vores håb og ønsker for dagen At I får nye perspektiver og ideer til jeres vigtige arbejde. At dagen bliver konkret og praksisnær. At vi sammen får diskuteret og reflekteret over nogle af kontaktpersonens roller og udfordringer.
Hvordan arbejder vi? Hvad inspirerer os? Inspiration
Samarbejdets grundstoffer Selvom mine erindringer er både tågede og hullede, og præget af rigtig meget psykofarmaka, så er der ting, jeg husker. Ting, der står knivskarpt, nemlig de gode relationer. Dem, der bar mig videre. Dem, der holdt gennem psykoser, vredesudbrud og afmagtsfølelse. Selv om vi kun er rejsende i hinandens liv, så præger vi hinanden til gensidig gavn og glæde. (Tina Neve i Ropstorff og Valter, 2012:17)
Samarbejdets grundstoffer hvorfor? Fordi det gode samarbejde er arbejdets omdrejningspunkt. Fordi vi gerne vil bidrage til at skabe en faglig platform, hvorfra I hver især kan fokusere på, hvad der er vigtigst for jer i samarbejdet. For at give noget af jeres tavse viden stemme.
Den professionelle opgave hvad skal vi i samarbejdet? Vores opgave er af eksistentiel karakter, i og med at vi skal hjælpe mennesker i det projekt, det er, at være menneske. Et menneske der udover alt muligt andet også lever med en lidelse eller et handicap. Menneskelig eksistens kan synes stort og uhåndgribeligt, men det er hele tiden tilstede i hverdagslivet, når mennesker gør, kan og vil noget. I det store og i det små.
Den eksistentielle tænkning kan: bidrage med noget ikke som en metode men som en forholdemåde og en attitude, der kan inspirere til, hvordan man kan være nysgerrig, hjælpsom og ligeværdig i mødet med et andet menneske. Alle eksistentielle tænkere beskæftiger sig med det grundlæggende menneskelige vilkår, vi alle deler, nemlig at vi er kastet ind i verden, at vi er til, uden at der på forhånd er givet en grundlæggende mening med dette. Ordet eksistere har rødder i det latinske ex-istere som betyder at holde ud, at dukke op, at komme til stede (Strøier i Cooper 2011:11)
At være i en professionel relation - både at være der med og for den anden Se Roepstorff og Valter (2012). Kontaktperson at arbejde med og for mennesker med sindslidelser. Hans Reitzels Forlag. S. 39.
At være der med den anden: Det tavse og stille nærvær Blot at være sammen Indlevelse Empati at sætte sig i den andens sted Åben og nysgerrig samtalepartner At lytte At sætte parentes om sig selv Ikke at ville noget bestemt med den anden etc. Se Roepstorff og Valter (2012). Kontaktperson at arbejde med og for mennesker med sindslidelser. Hans Reitzels Forlag. S. 38f
At være der med den anden Jeg ville ikke presses frem, før tiden var inde, ville ikke have dem til at trække, puffe eller rive i mig. Jeg ville vokse. Man kan ikke blive, hvis man ikke først får lov til at være. Lige på det tidspunkt havde jeg brug for at være. Jeg var slet ikke lykkelig, men jeg regnede med at blive det, senere. (Lauveng i Roepstorff og Valter 2012: 38)
Et andet eksempel på at være der med Nogle gange var hun der blot sammen med mig [...] Det må have krævet en stor mængde energi, og det vidner om en betydelig accept, at okay, du har det virkelig dårligt, og du er elendigt selskab, men det er ok. Hun forventede ikke noget af mig. Det var ekstremt vigtigt. At have nogen, der accepterer dig, når du har det værst, at du stadig er værd at bruge tid og medfølelse på, og at de stadig mener, at tingene vil blive bedre på trods af alt det. Det er fantastisk. (Menneske med sindslidelse citeret i Sutton 2008: 174 i Roepstorff og Valter, s. 40)
At være der for den anden: Praktisk støtte Omsorgsperson Myndighedsperson Skabe kontakt til netværk, pårørende, lokalmiljø, uddannelse og aktiviteter Igangsætter af påkrævede interventioner i forhold til somatiske, misbrugs-, indlæggelses eller medicineringsanliggende etc. Se Roepstorff og Valter (2012). Kontaktperson at arbejde med og for mennesker med sindslidelser. Hans Reitzels Forlag. S. 39f
At være der for den anden: Jeg er bare glad for at få hjælp til at vaske tøj, gøre rent og få noget mad og den slags. Og at få hjælp til at få renset mine sår, når jeg har dem. Min diabetes er også mere i balance nu, end den nogensinde har været, fordi min kontaktperson hjælper med at holde styr på blodsukker, og hvad jeg må spise. Det giver mig ro til at forholde mig til mine stemmer og alle mine private ting, som fylder meget. Jeg er faktisk begyndt også at snakke lidt med min kontaktperson om mit forhold til min kæreste, for det er meget svært. (Menneske med sindslidelse i Roepstorff og Valter 2012: 41)
Når man vil hjælpe, må man hele tiden være i en dobbeltbevægelse ml.: AT VÆRE DER MED Konkret viden Viden om, hvordan den enkelte lever sit liv. Hvad der er vigtigt for vedkommende? Hvad holder dette menneske tæt ved hjertet? Viden om den enkeltes betydningsfulde relationer (og fraværet af dem). Viden om alle de små og store handlinger og initiativer mennesket tager i hverdagen. AT VÆRE DER FOR Sikker viden Viden om lovgivning, voldsdomme, indlæggelser, rettigheder, kommunale og regionale styringsredskaber og krav etc. Viden om diagnoser, hjerneskader, misbrug, og hvad det betyder for den enkeltes fysik, hukommelse, humør etc. Viden om samfundets tilbud og åbninger for den målgruppe, man samarbejder med.
Samarbejdets grundstoffer Alle har erfaringer med at være en del af en god professionel relation og tusindvis af bøger er skrevet om det For at indkredse grundstofferne nærmere, vil vi inddrage jeres viden om, hvad gode og opbyggelige møder med professionelle består af.
Øvelse: Professionelle relationer - at være i andres hænder for en stund 1. I skal hver især tænke på en lille oplevelse: Én oplevelse med en professionel (en pædagog, en lærer, en læge, en chef etc.), som har været positiv. Dvs. en relation, hvor I følte jer hørt, set, forstået, anerkendt etc.. A. Del jeres oplevelser ca. 5 min. pr. person 1. Brug 10 min. på at finde pointer i forhold til, hvad der karakteriserer de relationer, I har snakket om.
Samarbejdets grundstoffer - Hvad skal vi som professionelle holde fast i: Hvad er de vigtigste grundstoffer i et professionelt samarbejde, der er godt, opbyggeligt - og måske hjælpsomt?
Om den eksistentielle tilgang: At lade sig inspirere af den eksistentielle approach er at slippe behovet for at ville finde en sandhed, men at turde lade sig føre med den Anden ind i den Andens verden uden at have et behov for at ville forstå plottet, skabe sammenhænge, tolke, hvem der er skurke eller helte, eller at ville have den person, man taler med, et bestemt sted hen. At kunne lade sig invitere ind i den Andens verden uden at have et andet formål end at gå på siden af den Anden og lade sig føre igennem den Andens livsverden. Men at turde gøre sig åben for helt, helt grundlæggende at være i konsekvensen af, at den Anden verden er en anden end min verden. (Vibe Strøier (2008): 132).
Pause
Mikrohandlinger
At komme sig Recovery består af de samme utallige små handlinger i livet, som vi alle foretager os, så som at gå en tur med en hund, at lege med et barn, at dele et måltid mad med en ven, at lytte til musik eller at vaske op (Davidson 2010 i Roepstorff og Valter)
Vi bliver på mange måder, hvad vi gør Handlinger, gøren og engagement i livet er centrale, fordi vi på mange måder bliver, hvad vi gør. Både neurologisk, affektivt, fysisk, socialt og spirituelt (Sutton 2008 i Roepstorff & Valter 2012:45)
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Det er at være aktiv, og jeg bliver stolt, og jeg er selvstændig til en vis grad Ligesom med min jazzmusik, når jeg tænder min jazzradio (...) Jeg tænder den, jeg er ansvarlig, jeg nyder musikken, jeg laver noter og tegner, mens jeg hører det... Så slukker jeg, så har jeg bevis, jeg har gjort noget, jeg har været produktiv, jeg har tegninger at kigge på Det var for mig og af mig. Min egen opdagelse. Så jeg er stolt af denne indsats. (Bruger citeret af Larry Davidson, 2010, vores oversættelse)
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Suppelavning På et bosted i socialpsykiatrien var der en kvinde, der elskede at lave suppe. Køkkenet, hvor hun boede var meget småt, så der gik noget tid, inden hun fik lov til at lave suppe der. Da hun fik lov, lavede hun suppe til alle dem, der ville spise det. Nogen gange stod hun op om morgenen for at lave det. Det gav hende noget at se frem til, noget konkret og noget, som gav mening. Der var særligt én af de andre kvinder på bostedet, som elskede hendes suppe. Denne kvindes søn kom også tit på besøg og fik nogle gange suppe med hjem til sin kone og børn. Han var så glad for dette, at han gav kvinden et kort til mors dag, hvor han takkede hende. At modtage dette kort gav kvinden denne oplevelse: Jeg følte, at jeg rent faktisk gjorde noget. Det gav mig et formål og fik mig til at føle mig rigtig godt tilpas, der var brug for mig og jeg var ikke uduelig (Sutton 2008).
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Jeg hjælper til med at dække bord på værestedet Jeg laver mig en kop kaffe og drikke den, når jeg har lyst Jeg lytter til mit yndlingsprogram i radioen Jeg ser nyheder Jeg finder her dag rent tøj frem og interesserer mig for, hvordan jeg ser ud Jeg er begyndt at klæde mig varmt på, når jeg går på gaden Jeg bliver klippet, når jeg trænger til det Jeg kan ringe til mine forældre, når jeg har lyst til at tale med dem Etc.
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Når vi som professionelle vier opmærksomhed og tilskriver betydning til alle de små bitte handlinger, der hver dag er en del af et menneskeliv, bidrager vi til at styrke og opbygge identitet og selvværd hos de mennesker, vi samarbejder med Det heliotropiske princip og rollen som den professionelle der arbejder på at nære og gøde andre menneskers liv
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Vi har alle brug for bekræftelse for at være trygge og tilpasse som mennesker. Vi skabes i relationer: Afgørende, at vi bliver set, og at nogen har blik for, hvem vi er og det, vi gør. Mange socialt udsatte mennesker, har været hægtet så meget af verden og sig selv, at de har brug for hjælp til at genforbinde sig med både omgivelserne og sig selv. Ved at interessere sig for hverdagens mikrohandlinger nærer man nogle af de ting, der er vitale for at komme sig. Bl.a. at genvinde håb og en fornemmelse af at blive accepteret og værdsat som menneske.
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Det er ikke sikkert, at det enkelte menneske kommer sig ved at have meget fokus på sine mikrohandlinger. Det er dog sikkert, at hvis man kommer sig, er det præcis i og med de mikrohandlinger, man foretager i hverdagen. Hverdagens handlinger skal være forbundet med en oplevelse af at have indflydelse, kontrol og magt over større eller mindre dele af eget liv. Netop oplevelsen af ikke at have indflydelse, kontrol og magt over eget liv fører til det, Seligman (Abramson, Seligman & Teasdale 1978) kaldte tillært hjælpeløshed.
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Tillært hjælpeløshed: En tilstand karakteriseret ved afmagt, opgivenhed og ligegyldighed. Denne tilstand kan relativt nemt tillæres i institutionaliserede kontekster, hvor der sker en professionalisering af hverdagslivet, og hvor en hjælpsom personalegruppe, er parate til at gribe ind, tage over, hjælpe, give omsorg og støtte
At have øje for hverdagslivets handlinger: Mikrohandlinger Vi skal blive gode til at spotte, hvad vi har at byde på. Udvide vores forståelse af, hvem og hvad der er nyttigt og brugbart. Der er masser af huller i tilværelsen og samfundet. Der er meget, som venter på at blive opdaget og set. (Olufsen, Lone (2011): LAP, nr. 2)
Øvelse: Blik for mikrohandlinger Inden interviewet: Tænk på en borger, du samarbejder med og skriv mindst 10 mikrohandlinger, du har blik for, at dette mennesker foretager sig Derefter: Interview hinanden parvis: Hvornår har du i samarbejdet med brugerne særligt fokus på mikrohandlinger? (vær konkret) Hvad stiller du op med den viden dette fokus giver dig? Tænker du det? Siger du det? Hvis ja - hvem siger du det til? Hvilke erfaringer har du med at gøre opmærksom på det, du har øje for? Hvordan kan du få endnu mere blik for andre mikrohandlinger? Og hvad i dette indspark om mikrohandlinger har vakt resonans hos dig?
Frokost
Samtaler med fokus på det den enkelte kan, vil og gør Vi sætter nu fokus på samtaler hverdagens samtaler som hele tiden foregår ml. to mennesker. Fx når der ventes på bussen; i venteværelset; over maden; når der måles blodtryk; når man køber ind sammen. Som vi har kigget på, så er der hele tiden mikrohandlinger noget som den enkelte gør og kan. Det kan bl.a. gribes med opmærksomheden og sproget.
Snakkene, sproget og ordene Vi kan altid øve os på at bruge sproget mere nænsomt, kreativt, åbnende, forskelligt Sproget kan kærtegne, ae og slå En af vores fornemste opgaver er at gøre, hvad vi kan for at bruge sproget og ordene respektfuldt så begge parter i relationen oplever det respektfuldt. Spørgsmål som dørhåndtag Dem kigger vi lidt nærmere på ift. at give de mennesker, vi arbejder med, følgeskab ikke for at være tro mod én bestemt metode.
At give følgeskab Vi giver følgeskab både når der ønskes noget andet end det, vi allerede gør; mere af det vi gør, eller når vi skal blande os uden om Det gøres på mange forskellige måder og her skal vi kigge på, hvad man konkret kan have øje for, hvis snakkene skal koble sig på det, den anden kan, vil og gør. Og det enkelte menneske kan, vil og gør altid noget i verden uanset hvad livet har budt den enkelte.
1. Skridt på vejen til gode samtaler: Lytning At lytte eller at gribe med ørerne. Vi gør det hele tiden, men vi kan indstille på ørene for at skabe meningsfulde øjeblikke og meningsfulde snakke med borgerne... Selv om vi tror, at vi har hørt alt, der er sagt, er der i vores lytning foregået en nuanceret sortering vores ører har grebet noget, men ladet andet passere. (Narrativ samtale med voksne s. 26). At være opmærksom på vores lyttemæssige autopilot Lytning = en faglig kompetence. Lytning er en af vores fornemmeste kompetencer, fordi vi aldrig kan vide, hvad det andet menneske præcist ønsker, mener, oplever, vil etc.
Vi kobler os på: Responser på livets store og små opgaver og udfordringer Det har været 10 års helvede, men jeg har virkelig prøvet -Respons: Jeg har virkelig prøvet. -Hvad har du prøvet? -Hvordan har du prøvet? -Hvad og hvem har inspireret dig til at gøre lige præcis det? -Hvorfor kastede du ikke bare håndklædet i ringen? -Hvad er din prøven et vidnesbyrd om?
Færdigheder - noget af alt det den enkelte altid kan og gør Selv om mit liv har været sådan, så holder jeg mig ajour med, hvad der sker i samfundet - Færdighed: holde mig ajour med, hvad der sker i samfundet. - Hvordan holder du dig ajour? Hvad virker særligt godt? - Hvordan kan du holde fast i det, når dit liv har været sådan? - Hvad er det du kan, når du holder dig ajour? - Hvad har betydning for at det lykkes? -.
Intentioner noget af alt det, den enkelte gerne vil Jeg vil virkelig gerne være en del af den arbejdsplads, men jeg kan ikke. - Intention: jeg vil virkelig gerne være en del af den arbejdsplads. - Sig lidt mere om, hvorfor det er vigtigt at være en del af lige netop denne arbejdsplads. - Har du prøvet at blive den del af arbejdspladsen? Hvis ja hvordan? Hvis nej, hvad holder dig tilbage? - Hvad håber du på? - Kan jeg eller andre hjælpe dig? Og i så fald hvordan?
Værdier det er er vigtigt Det er vigtigt for mig at gøre noget. Jeg kan ikke spilde mere liv. - Værdi: at gøre noget og ikke spilde mere liv. - Hvad er det vigtigt for dig at gøre? Fordi hvad? - Hvad i dit liv skal ikke spildes? - Hvad er det, der skal være mere plads til? -
Spørgsmål til refleksion og diskussion Hvornår har jeg særligt fokus på, hvad den enkelte, jeg samarbejder med, kan, vil og gør? Hvordan kan jeg i endnu højere grad se og gribe responser, færdigheder, intentioner og værdier hos dem, jeg samarbejder med? Hvad er mine erfaringer med at gøre noget nyt i hverdagens samtaler med borgerne? Hvordan kan jeg have nogle af de ovennævnte spørgsmål og opmærksomheder med mig i mit arbejde?
Socialarbejderens redskaber: Vores øjne! Hvad lægger vi mærke til? Hvad overser vi? Hvad fanger øjet og observationerne? Hvordan kan vores opmærksomhed fange de små initiativer og handlinger? Vores ører! Hvad hører vi? Hvad overhører vi? Hvordan fanger vi de små ja er? Hvilke ord bruger den enkelte faktisk? Vores sprog og vores spørgsmål! Sproget skaber, så hvordan kan vi rydde op i det, og tage afsked med det fastlåsende sprog? Spørgsmål er et de vigtigste redskaber som procesteknologer. Sprog kan åbne, lukke, ae og slå
Pause
Fokus på dagens dagens emner og deres anvendelighed i hverdagens praksis
Vend følgende spørgsmål med din sidemand/kvinde Hvilke refleksioner, ideer eller pointer tager du med dig fra i dag? Hvad er du blevet inspireret til at gøre/gøre mere af? Hvordan vil de borgere, du samarbejder med, bemærke dette?
Litteratur Abrahamsen, Seligman, M.E.P & Teasdale: Learned Helplessness in Humans: Critique and Refornulation. Journal of Abnormal Psychology; 87 (1): 49-74. Cooper, Mick (2011). Eksistentielle terapier. Dansk Psykologisk Forlag. Lauveng, Arnhild (2008). I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag. Lauveng, Arnhild (2009). Unyttig som en rose. Akademisk Forlag Roepstorff og Valter (2012). Kontaktperson. At arbejde med og for mennesker med sindslidelser. Hans Reitzels Forlag. Sutton, D. (2008). Recovery as the Re-fabrication of Everyday Life: Exploring the Meaning of Doing for People Recovering from Mental Illness. (Upubliceret doktorafhandling) Westmark, Thilde et al. (2009). Narrative samtaler med voksne.kunsten at få øre på spirende fortællinger. I:Sparre, A. Syv fortællinger om narrativ praksis. Dansk Psykologisk Forlag.
Mailadresser Lisette Valter: valterlisette@yahoo.dk Solveig Roepstorff: soleroep@hotmail.com