1. Referat fra producentmødet, suppleret med Danpo rådgivning 2. Danpo inviterer til en ny ERFA-gruppe 1. Referat fra producentmødet, suppleret med Danpo rådgivning. Danpo fremførte baggrunden for sine holdninger imod den udbredte anvendelse af forebyggende antibiotika og dermed de tiltag, virksomheden har gjort for at stoppe dette, bl.a. via afregningen og afvigelser i KIK (punkt 14.4). Danpo er bekendt med, at slagterikollegerne i Danmark ikke har taget samme konsekvenser. Risikoen ved, at have klare holdninger er, at nogen ikke deler samme holdninger, hvilket selvfølgelig kan have konsekvenser. Danpos holdning er, at fremtidens kyllingeproduktion ikke kan bygges op på basis af brugen af antibiotika, og at der derfor skal gribes om nældens rod for at løse problemet se senere referat fra Magnes indlæg. Billede af Jacob som viser det mediefokus antibiotikaforbruget har og forklarer risikoen for konsekvenserne i form af et nedsat forbrug af kyllingekød hos forbrugeren. Danpo fremhævede den glædelige udvikling på antibiotikaforbruget for Danpos producenter. Grafen viser %-antibiotikabehandlede Danpo-hold månedsvist fordelt på anvendelsen af Linco spektion og øvrige antibiotika. 1
Det er meget glædeligt, at forbruget er normaliseret og vi ser ikke negative produktionsmæssige konsekvenser. I de seneste par måneder har vi derimod set en stor produktionsforbedring hos producenterne. Grafen viser Danpo producenternes udvikling på foderforbrug og vægt begge v. 34 dage. En meget flot udvikling i produktiviteten og den er vel at mærke sket uden at anvende antibiotika. Med den gevinst ser vi desværre også, at strøelsen bliver lidt presset op til slagtning, så derfor skal man være meget foran med en tør strøelse fra dag 1, så pas på her hen over vinteren. Indtjeningen/markedet: De store problemer med de daggamle kyllinger har i 2015 tilsammen kostet Danpo og Danpos producenter et 2-cifret millionbeløb (inklusiv Kulanceudbetalingen fra rugeriet). Vi har derfor ikke kunnet opnå det ønskede indtjeningsniveau i 2015. Danpos holdning er, forsat den klare, at skadevolderen bør betale for skaden. Markedet for kyllingeprodukter er pt. ekstremt presset, både på eksporten og på vores nærmarkeder. Gennem 2015 har Danpo øget tillægget for ikke at anvende antibiotika fra 5 øre/kg til 10 øre/kg godkendt kylling, hvilket har øget udbetalingen til Danpos producenter gennem året, men som beskrevet har dette ikke været tilstrækkeligt til, at sikre en tilfredsstillende indtjening hos producenterne i gennemsnit. Historik på Professor Emeritus Magne Bisgaard og Danpos samarbejde Første februar i år startede problemerne med stigende dødelighed og stigende kassation for alvor. Fire måneder senere havde branchens aktører endnu ikke udredt problemerne. De diagnoser/årsagsforklaringer (f. eks. Enterococcus cecorum teorien og teorien om at Gumborovaccinen skadede kyllingerne) og løsningerne herpå (forebyggende antibiotikabehandling via Linco-Spektin) som fremkom, fandt Danpo ikke fagligt underbygget, og handlingerne i primærproduktionen havde karakter af desperation. 2
Derfor kontaktede Danpo 5. juni Professor Emeritus Magne Bisgaard for at indhente en uvildig veterinærfaglig synsvinkel baseret på Magnes 40 års erfaringen med diagnostik, behandling og forebyggelse af fjerkræsygdomme. Det kom der et samarbejde ud af. I de forløbne 6 måneder har Tommy og Magne været i en del sygdomsramte besætninger og foretaget grundige obduktioner. Derudover har Tommy indsamlet kyllinger/blodprøver mv. fra en række besætninger som Magne har obduceret og undersøgt i samarbejde med Københavns Universitet. Vi har også sendt materialer til udenlandske laboratorier for primært virus undersøgelser. KIK-databasen har bidraget med statistisk materiale. Her kommer et referat af Magnes foredrag på producentmøderne med løsningsforslag baseret på faktuelle data og praktiske input fra Tommy. Det gengives i forenklet form for at lette forståelsen af et ganske kompliceret stof. For detaljer henviser vi til Bisgaards artikler som tidligere er fremsendt og trykt i Det Gule Blad. Grundlæggende kan problemerne kategoriseres i nedenstående punkter i kursiv og med rødt gives en kort simpel forklaring af Magnes indlæg. 1. E. coli problemer 1. uges dødelighed/uens flokke Hudbetændelse Ledbetændelse Årsag: Sygdomsfremkaldende colibakterier (F.eks. ST 117 og 95) overføres fra rugeriet til kyllingehusene via de daggamle kyllinger. Dette kan føre til generel sygdom hos kyllingerne (ikke bare i første leveuge), og øger risikoen for både hud- og ledbetændelser. Selv små rifter, som inficeres med disse rugeri-overførte colibakterier kan give alvorlige betændelser og dermed kassation/dødelig mv. 2. Pulmonary hypertension Syndrome (PHS)/Ascites/Bugvattersot (Bevægelsesproblemer; Locomotion syndrome; E. cecorum) Årsag: En kombination af flere årsager (avlsprogram, rugeteknik, management med videre) kan føre til udvikling af denne sygdom. Særligt haner har potentiale for hurtig vækst, der øger risikoen for hjerte-kar sygdomme hos kyllingerne. Dette fører til væskeophobninger forskellige steder i kyllingen, bl.a. hjertesækken, bughulen, led mv. og kyllingerne svækkes herved. Svækkelsen medfører, at (potentielt patogene) miljøbakterier nemmere slår an i kyllingen Dette forhold er fejlagtigt benævnt Locomotion Syndrome fordi kyllingerne kun nødigt/ikke vil bevæge sig. Sygdommen har dog intet med hverken bevægeapparatet eller Enterococcus cecorum at gøre. Dette er en fejl-diagnose fra dyrlægerne og dermed ligeså den forebyggende antibiotikabehandling med Linco-Spektin. 3. Femoral head syndrome/tibeal dyschondrotrofi Årsag: Dette er også komplekse sygdomme, hvis udvikling ikke kendes i detaljer. Sygdommene findes dog i alle flokke over 3 uger gamle. Hvis man undlader at undersøge et tilstrækkeligt antal tilfældigt udvalgte dyr, risikerer man at fokusere på disse lidelser som årsag til problemerne. I intet tilfælde har vi dog kunne pege på disse sygdomme som hovedproblemet. 4. Immunosuppression (svækkelse af immumforsvaret) Årsag: Rugeriet vaccinerer ikke imod Blåvinge-syge efter vaccineproducentens anvisninger. Der spares på vaccinen og kun få forældredyr vaccineres. Rugeriet skaber herved en rullende infektion hos forældredyrene, som ikke giver den fornødne sikkerhed for immunisering af de daggamle kyllinger. Herved bliver kyllingerne mere modtagelige for sygdom, f.eks. coli-infektioner. En kombinationen af, at rugeriet vaccinerer på denne måde, 3
og samtidig leverer potentielt sygdomsfremkaldende (patogene) miljø/coli-bakterier er sandsynligvis en dårlig cocktail. 5. Manglende/forkert diagnostik og deraf følgende konsekvenser Årsag: Det er nu påvist, at de potentielt sygdomsfremkaldende coli-bakterier er blevet resistente mod flere typer antibiotika. Dette er formentlig sket som følge af den udbredte forebyggende brug af antibiotika. Det er samtidig vist, at disse resistente coli-bakterier kan udgøre en risiko for folkesundheden. Dette kan desværre sandsynligvis være kulminationen på ovenstående punkter: overførsel af alvorlige coli-bakterier fra rugeriet til kyllingerne, fejldiagnoser som har medført udbredt anvendelse af forebyggende antibiotika og ikke optimalt beskyttede kyllinger pga. afvigende vaccination hos rugeriet. Dette har sammenlagt ført til meget store økonomiske tab for producent og slagteri og endelig øget risikoen for, at forbrugerne kan smittes med resistente bakterie-gener. Væskefyldt hjertesæk som i langt de fleste tilfælde er steril og en forløber for bugvattersot Billedet viser Magne Bisgaard i færd med at forklare den fejldiagnostik dyrlægerne har foretaget i relation til baggrunden for den udbredte anvendelse af Linco-Spektin som forebyggende antibiotikabehandling overfor Locomation-Syndrome /Entereococcus cecorum mv. Kort sagt: Fejlen ligger i, at dyrlægerne tilsyneladende har tolket forandringerne i hjertesækken og led som infektioner og ikke forstadier til bugvattersot som intet har med Locomotion-Syndrome at gøre (se også side 3). De påviste Entereococcer er blot en af flere potentielt sygdomsfremkaldende miljøbakterier, der kan angribe dyr, hvis kredsløb ikke fungerer normalt. Det vi ser - hudbetændelse: Problem: For høj første uges dødelighed og for højt antal døde / aflivede senere i opvæksten. Høj kassation af hudbetændelse. 4
Tidlig diagnostik af hudbetændelse er helt afgørende for at kunne begrænse dødelighed og kassationer. Optræder der øget dødelighed i en flok (typisk inden for den sidste leveuge) skal selvdøde dyr undersøges for hudbetændelse. Udviser et repræsentativt antal typiske forandringer skal korrigerende tiltag straks iværksættes (se senere) Figuren viser øgningen af kassationer pga. hudbetændelser. Se i teksten for forklaringen herpå. Rifterne er indgangsporten for de sygdomsfremk aldende colibakterier Problemet starter typisk ved 2 uger eller få dage før slagtning. 5
Årsag til problemet: E.coli, herunder blandt andet Sekvens-Type (ST) 117, som er dokumenteret at stamme fra rugeriet og dermed spredt via den daggamle kylling. I visse leverancer af daggamle kyllinger er niveauet af E. coli så højt, at det tilsyneladende udløser sygdom. Det er tidligere dokumenteret, at særlige typer af E. coli bl.a. E. coli ST117 og 95 kan stamme fra avlsfirmaet og derefter via den daggamle kylling er spredt til kyllingehusene. Det er kendt, at disse typer coli kan give sygdom hos kyllingerne, ikke blot i den første uge, men også senere i kyllingens liv, og der behøver ikke være sygdom i første uge da sygdom pga. af disse særlige coli først kan give sygdom senere i kyllingens liv. Overførsel af E. coli afhænger af mange forskellige faktorer af både hygiejnisk og infektiøs karakter. Løsningsforslag: hvad producenten bør have fokus på Forebyggelse af hudbetændelse: Tidlig diagnostik og korrektion af managementfejl er afgørende for, at kunne begrænse tab da sygdommen hos det enkelte dyr kan udvikles inden for 24 timer Disponerende faktorer kan være: Øget aktivitet (lys) Manglende trugplads Foderprogram/Fodersammensætning Nedsat befjering Strøelse Potentielt sygdomsfremkaldende miljøbakterier med øget virulens Et konkret eksempel på hvad producenten kan gøre: På kurverne kan man se en ejendom, der på hudbetændelser historisk ligger lavt i forhold til Danpos gennemsnit. Der bliver taget et nyt hus i brug (hus 2) i december 2014, hvor man ikke kan dæmpe lyset så meget som i hus 1. Det giver sig udslag i en fordobling af 6
hudbetændelse (pil A) i forhold til hus 1. Efter dette hold bliver der monteret lysdæmper i hus 2 så lyset i de 2 huse kan dæmpes ens. Så falder kassationen af hudbetændelse i begge huse i efterfølgende rotation. Medhjælperen (pil B) øger lysstyrken i hus 1 fra 15 % til 20 % i 5 dage fra dag 25 under dagligt arbejde i stalden, og skaden var sket inden dette blev opdaget. I efterfølgende rotationen blev lyset holdt nede under dagligt arbejde i stalden i hele produktionsperioden. I næste rotation ansættes en ny medhjælper (pil C) i stalden de sidste 15 dage inden slagtningen. Medhjælperen havde ikke forstået vigtigheden af, at være forsigtig, når stalden gås igennem. Nu er der fokus på dæmpet lys og varsom gennemgang af husene hvilket har reduceret hudkassationer til det normale lave niveau igen. Vi anbefaler følgende: - Dæmp lyset over 3-4 dage i stalden efter dag 8. - Dæmp lyset til et meget lav niveau, når man skal ind og lave det daglige arbejde. Kyllingerne vil ikke flytte sig så nemt, som når der er mere lys, og det gør at man tvinges til at gå roligt i stalden. - Det kan være en god ide at have en pandelampe med, hvis man skal bruge lidt ekstra lys. For mere information kontakt Tommy. Det vi ser bugvattersot: Problem: Fra 2-3 ugers alderen ses et stigende antal dyr, der ikke kan/nødigt vil bevæge sig. Hertil kommer stigende dødelighed efterfulgt af forøget kassation som følge af leverbetændelse og bugvattersot. Figuren (4) viser et stigende antal kasserede pga. budvattersot gennem årene og billederne en fuld bugvattersot (væske i store dele af bughulen) og et forstadie til budvattersot (væske i hjertesækken) se i øvrigt ovenfor beskrevet vedr. fejldiagnostik. 7
Diagnostik af PHS/Bugvattersot - Stigende antal nedstemte, men velnærede dyr, der ikke/kun nødigt bevæger sig fra 2-3 ugers alderen og fremefter - Klinisk fravær af mærkbare forandringer i bevægeapparatet - Jævn fordeling i hus og ingen smitte til nabohuse - Åndenød i slutfasen (fremstrakt hoved/åben næb) - Pludselige dødsfald uden forudgående symptomer - Øget frasortering grundet benproblemer men det er ikke benproblemer. - INGEN tegn på infektion ved obduktion - HANER, der hovedsageligt rammes - Fugtige, øget væske i led og hjertesæk - Enkelte dyr med bugvattersot/hydropericardie (kronisk manifestation jvf er vægtmæssigt bagefter) - Signifikant kassation s.f.a. bugvattersot/akut leverbetændelse/kronisk leverforandring - Hovedsagelig HANER, der kasseres for denne lidelse Magne Bisgaard udtaler, at det vil af både økonomiske og velfærdsmæssige grunde være et stort fremskridt, at man avlsmæssigt fokuserer på foderudnyttelse frem for tilvækst. Dette ønsker Danpo at diskutere med Prodan fremadrettet. Vi anbefaler følgende til vores producenter: - Ventilere efter CO2. Få en CO2 måler monteret i stalden. Når man ventilerer efter CO2 ventilerer man ikke efter alder på kyllingerne, men efter hvor mange kg kød, der er i stalden. Det vil sige at de kyllinger, der vokser rigtig godt, får mere luft fra starten. Det ønskede CO2 niveau skal ligge omkring 2000-2500 ppm. - Med varmeveksler kan man køre med højere fugtighed og stadig holde trædepuderne. Det er ikke en fordel for luft kvaliteten. Så selv om det er muligt, råder vi til, at køre efter fugt skalaen fra Danpo. - For at undgå at presse dyrene til maximal tilvækst, og samtidig få en økonomisk gevinst, kan man styre vandet til kyllingerne meget dag for dag. Det giver en lidt lavere vægt, men også et lavere foderforbrug. Vandindstillingen skal man være meget omhyggelig med, for ikke at komme bagefter med vand og foder optagelsen. Med foderprisniveauet pt vil et fald på 10 g i foderforbrug betyde 7,5 kr. / m² / år, hvor en stigning på 10 g i 34 dags vægten vil betyde 1,4 kr./ m² / år. For mere information kontakt Tommy. 8
Øvrigt: Ud over de ovenfor beskrevne indlæg, var der foredrag fra Anne Gitte Elbrønn (Marketingschef i Danpo) vedr. Danpos nye produkter hvilket vi ikke referer i denne producentinformation. Jens Lindbjerg havde et indlæg (dog kun i Hobro og ikke i Middelfart pga. tidspres) om vores succes med reduktionerne af vingeskader. Der var også indlæg om Capacity Pilot besvarelserne som producenterne har gentaget i 2015 og diskussionerne i denne sammenhæng ønsker Danpo at bruge i det videre samarbejde med Prodan. Danpo fremlagde planerne om det fremtidige KIK som ikke bliver i regi af Dansk Slagtefjerkræ. Danpo udvikler en tilsvarende database og et nyt kvalitetskoncept gerne sammen med Prodan. Der arbejdes på at finde et nyt navn og logo og målet er, at have den nye database på plads ved årsskiftet. Mere information følger om dette. Danpo og Prodan vil ligeledes evaluere på fordele og ulemper ved, at afholde producentmøder 2 steder i landet som vi har gjort det denne gang. Vi takker endnu engang for det talstærke fremmøde og den gode diskussion på møderne. 2. Danpo inviterer til en ERFA-gruppe Vi vil forsøge, at samle en ERFA gruppe for medhjælpere, hvor der vil være fokus på daglig pasning. Hvis I har en medhjælper, som kunne være interesseret i, at være med i sådan en gruppe så kontakt venligst Tommy. Med venlig hilsen Danpo A/S Jacob Bent Jens Kim Tommy Vivian Lene Direktør Jacob R. Pedersen tlf. 22778599 Indkøbschef, konsulent Bent Holten tlf. 22778648 Planlægningskonsulent Jens Lindbjerg tlf. 21252101 Leder praktisk fødevaresikkerhed, Kim Isen, tlf. 30184053 Konsulent, Tommy Dideriksen, tlf. 30184054 Afregningsleder Vivian Gaarde tlf. 30183979 Kvalitetskonsulent Lene B. Johansen tlf. 22778547 jacob.r.pedersen@danpo.dk bent.holten@danpo.dk jens.lindbjerg@danpo.dk kim.isen@danpo.dk tommy.dideriksen@danpo.dk vivian.gaarde@danpo.dk lene.b.johansen@danpo.dk 9