Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1
INDHolD 4 Flormart 2010 6 nær & Fjern 8 dansk gartneri informerer 10 Bøg Madsen b.v. solgt til Florimex 12 Fremtidssikring af fælles investering 16 Mennesker mødes i Moskva 20 russisk salat 24 Sunde nyheder fra international forskning i champignon 26 Punktum og ny begyndelse 30 Sortsforsøg med fokus på romaine typer 32 tomatsæsonen der gik 34 ny teknik på Hortifair 36 nyt fra grøn Plantebeskyttelse 38 gardiner til agurker 41 Biologisk bekæmpelse hos plantetiltrækkere 42 tomatsortsforsøg 2010 44 en plante to brands 46 Få bedre råd 48 Hvem, Hvad, Hvor Forside Både kvalitet og pris er i top på frugt- og grønt markedspladsen dorogomilovsky i Moskva. Foto: lotte Bjarke 2 gartner tidende nr. 154 2010
spidsen Af: Mads Pedersen Formand for VGS under Dansk Gartneri Bestyrelsesmedlem i Udviklingsforum odense og Kaj Jørgensen Formand for Dansk Gartneri 4 16 26 Flormart 2010 i Padova blev en succesoplevelse for det danske gartnerierhverv 700 udstillere fra 30 lande præsenterede blomster og planter på Flowers 2010 i Moskva Rosanova fylder gartneriet med krydderurter og mikrogrønt Den Grønne Vækstklynge et vækstinitiativ den danske gartnerisektor står med en lang række udfordringer, og samtidig tåler branchen ikke at blive mindre, hvis vi stadig skal opretholde en kritisk masse. den erkendelse er baggrunden for det initiativ, som Udviklingsforum Odense og dansk gartneri har taget, og som går ud på at skabe grundlaget for en dansk vækstklynge for gartnerisektoren. Vi er inspireret af et lignende initiativ i Holland, hvor alle led i værdikæden fra finansiering, uddannelse, forædling, væksthusbyggeri, forskning, udvikling, innovation og hen til salget sætter sig sammen og drøfter de udfordringer, som på lange strækninger er fælles. Målet er let og uhindret adgang til hinandens kompetencer, udvikling af en fælles vision (blandt andet om fornyet vækst) og styrket erhvervspolitisk indflydelse via samarbejde i værdikæden og til siderne med nye alliancepartnere. Vi har behov for at kickstarte en positiv bølge i branchen, som kan inspirere de dygtige aktører, vi rent faktisk har i branchen. De strategiske indsatser planlægges inden for en række områder som omfatter: Finansiering og generationsskifte Sundhed, kost og ernæring (danske producenter af frugt og grønt taber markedsandele på det vigtige hjemmemarked, som tilmed vokser) Energi, klima, pesticider og vand/bæredygtighed (vi skal øge branchens bæredygtighed) Mode, design, boligindretning og fælles fremstød (samarbejde til siderne) Forskning, udvikling, innovation og uddannelse Strategi, ledelse og forretningsudvikling (blandt andet mulighederne for øget globalisering af den danske gartnerisektor) det er aftalt med tidligere minister og eu-kommissær Mariann Fischer Boel, at hun står i spidsen for arbejdet i den grønne Vækstklynge. der planlægges en kick off konference den 2. november i København, hvor også fødevareminister Henrik Høegh har givet tilsagn om at deltage sammen med flere folketingsmedlemmer. Håbet er, at initiativet sammen med nye samarbejdspartnere kan lede til ny vækst og fremgang for dansk gartneri; der er hårdt brug for det. tidskrift for nr. 15/2010/uge 39/torsdag 30. september/126. årgang - gartner tidende udkommer næste gang torsdag 14. oktober 2010 redaktion: Hvidkærvej 29, dk-5250 Odense SV telefon +45 87 40 50 00 telefax +45 66 17 17 15 www.gartnertidende.dk gartnertidende@vfl.dk Jan Jensen Hass ansvarshavende: direkte +45 87 40 66 30 Mobil +45 20 73 70 05 jaj@vfl.dk lotte Bjarke Fagredaktør telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Annoncesalg: Bjarne dyrehauge Mark & Storm grafisk a/s telefon +45 42 11 11 12 telefax +45 62 62 22 73 bjarne@mark-storm.dk Abonnement: Solveig Sjørring direkte +45 87 40 66 07 sls@vfl.dk Abonnement via Dansk Gartneri: Jens Kramer telefon 045 33 73 26 05 jk@axelborg.dk eftertryk med kildeangivelse er tilladt issn 0106-8393 Layout og tryk: Mark og Storm grafisk a/s industrivej 16, 5750 ringe telefon +45 62 62 22 77 gt@mark-storm.dk Dansk Gartneri axelborg, axeltorv 3 dk-1609 København V telefon +45 33 39 40 00 telefax +45 33 14 56 55 danskgartneri@danskgartneri.dk www.danskgartneri.dk Gartnerirådgivningen Hvidkærvej 29 dk-5250 Odense SV telefon +45 87 40 50 00 telefax +45 65 92 69 17 gartneriraadgivningen@vfl.dk www.gartneriraadgivningen.dk Videncentret for Landbrug agro Food Park 15 dk-8200 Århus n telefon +45 87 40 50 00 telefax +45 87 40 50 10 vfl@vfl.dk www.vfl.dk 3
tekst: lone taklo, FlOradania MarKeting, lt@floradania.dk FOtO: edvard HanSen Kindkys, knus og give-me-five kærligt kultursammenstød mellem de danske gartnere og salgsselskaber på den ene side og deres italienske forretningsforbindelser på den anden. gensynsglæden var ægte og gensidig og gjorde sit til at bevare den positive stemning på den velbesøgte, danske stand lige fra starten af messen. Flormart 2010 Flormart er et vigtigt mødested for den nord- og sydeuropæiske plantebranche. God energi på den danske fællesstand fulgt op af positiv interesse fra de italienske medier og indkøbere gjorde Flormart 2010 til en succesoplevelse Floradania infostand Ud over fællesstanden deltog Floradania som noget nyt i år med en infostand primært rettet mod den italienske presse. Her kunne journalisterne så få udleveret pressemateriale, blive informeret om floradania.dk samt få en indføring i Floradanias nye billedbank. overrækkelsen af oroflor-prisen en stor dag for Kronprinsessens Klokkeblomst i særdeleshed og danske planter i almindelighed. 4
Trends og spændende plantestyling fra Danmark var vigtige budskaber til det italienske publikum. I samarbejde med Flormarts pressekontor var der forud for messen blevet udsendt invitationer til alle relevante medier med information om den danske deltagelse og tilbud om daglige presseture. På den baggrund blev nye pressekontakter skabt og samarbejder på tværs af medie og målgruppe indgået. Der blev udtrykt stor tilfredshed med initiativet som noget, der absolut er værd at satse på i forhold til fremtidige messer. Derudover havde flere udstillere benyttet sig af messens tilbud om at få lagt sine nyheder ud på hjemmesiden og dermed opnå endnu bedre eksponering, hvilket igen havde skærpet mediebevågenheden op til messen. På samme hold Flormart karakteriseres af messens ledelse som et vigtigt mødested for den nord- og sydeuropæiske plantebranche, og den danske stand summede af aktivitet, engagement og optimisme lige fra starten. Salgsselskaberne stillede med et stærkt hold af både danske og italienske sælgere, der med et mål i hver sin ende af fællesstanden sammen gik efter at vinde større markedsandel og mindshare hos de italienske kunder. De gartnere, som deltog fysisk, bakkede op om sælgernes arbejde, og dialogen mellem gartner, kunde og sælger var konstruktiv og meget værdifuld for alle parter. På et marked som Italien, som er fjernt fra Danmark såvel geografisk som kulturelt, er den personlige relation mellem partnerne af stor betydning. At gartneren møder op og selv fortæller om sit produkt er med til at cementere forretningsgrundlaget for gartneren selv og på branchens vegne synliggøre det danske sortiment. Som en gartner udtrykte det: Vi har ikke råd til at blive væk! Samtale fremmer forståelsen Og det er ikke kun i forhold til kunden, at det fælles fodslag giver pote, det er også Stor interesse for danske planter den danske fællesstand summede af aktivtet. Sydeuropas vigtigste Flormart betegnes som den vigtigste messe for markedet i Sydeuropa. Messen omfatter ca. 1.000 udstillere på et samlet areal af godt 40.000 m 2, herunder 29.000 under tag. Besøgstallet ligger på 23-25.000. med til at styrke kommunikationen mellem gartner og salgsselskab og dermed få filet nogle af de kanter af, der uvilkårligt optræder i et tæt forretningsforhold som fx hvornår gartneren er på i forhold til dialogen mellem salgsselskab og slutkunde. Og det var Danmark Ved at lægge sin plantenyhed ud på hjemmesiden forud for messen var det samtidig muligt at indstille den til en af messens to priser, Oroflor og Flormagazine priserne. Flere danske nyheder deltog, og det blev også til en pris til Danmark, idet Kronprinsessens Klokkeblomst Hvid modtog Oroflor-prisen for sin intense, hvide farve, sin milde blomsterduft og kompakte, ensartede udtryk. Prisoverrækkelserne fandt sted ved et storstilet aftenarrangement på åbningsdagen, og helt efter italiensk skik blev der ikke sparet på superlativerne. Talerækken var lang, men ét vigtigt budskab stod tilbage som det vigtigste efter de mange og store ord: Alle produkter er lige meget værd også de, der ikke blev valgt! fastslog messens formand, Ferruccio Macola. Set i det lys synes det endnu mere oplagt, at flere danske gartnerier store såvel som små vælger Italien og Sydeuropa til og får danske planter frem på podiet. n Tre skarpe til danske gartnere på messen Gartneriet Lundager Hvorfor deltager I fysisk? Vi deltager for at vise flaget og gå foran med vores produkter samt for at støtte op om det arbejde, salgsselskaberne yder. Hvad er jeres forventninger? På den korte bane flere ordrer, på den lange at vise, at det danske sortiment lever op til sit ry som bredt og varieret. Hvad var det vigtigste, I lærte af messen her? Du skal ikke forvente, at dine planter sælger sig selv, men du kan selv være med til at gøre en forskel. SOGO Hvorfor deltager I fysisk? For at møde kunderne personligt og styrke samarbejdet med dem såvel som med salgsselskaberne. Hvad er jeres forventninger? En styrkelse af netværket og flere ordrer på sigt. Hvad var det vigtigste, I lærte af messen her? Samarbejde fremmer forståelsen og ikke kun imellem gartner, kunde og salgsselskab, men også salgsselskaberne indbyrdes. Det var godt at se, at der skete en udvikling i midtbanespillet salgsselskaberne imellem, som messen skred frem. gartner tidende Nr. 15 2010 5
Kort nyt fra nær og fjern... NæR & FJERN Kend din kunde Selskabs-data.dk er et nyt initiativ fra HMC aps og Florint.dk. der er tale om en hjemmeside, der er udviklet i tæt samarbejde med danske Prydplanter. Som medlem af danske Prydplanter kan man med et login og få klik kigge danske aktie- og anpartsselskaber i blomsterbranchen efter i sømmene. Kurver viser tendensen i den økonomiske udvikling i selskaberne, man kan tjekke virksomhedernes nøgletal og samtidig få adgang til deres seneste årsrapport. Formålet med Selskabs-data.dk er at give nem adgang til overblik over kunders og potentielle kunders økonomiske status i en travl hverdag. Under Blomster engros findes hovedtallene for stort set alle danske salgsselskaber, der driver engroshandel med blomster og planter. www.selskabs-data.dk Til kamp mod støv Landgard på vej til Copenhagen Markets landgard Blumen & Pflanzen gmbh har underskrevet en hensigtserklæring (letter of intend) om at etablere sig på det Skandinaviske blomstergrossistmarked med en 6.500 m 2 stor Cash & Carry i Copenhagen Markets. landgard er en de betydeligste europæiske blomster-, frugt- og grøntgrossister, med afdelinger i 12 europæiske lande og en årsomsætning på 12 mia. kr. - etablering af en Cash & Carry i Copenhagen Markets er et afgørende skridt i realiseringen af vores markedsstrategi for Skandinavien. Udbuddet bliver en kombination af dansk producerede blomster og landgard s brede udvalg, som vi er sikre på, bliver attraktivt for mange kunder på Copenhagen Markets, siger direktør Jürgen rosar, leder af landgard s blomster division. de kommende måneder gennemarbejder parterne projektet, hvorefter ledelserne i landgard og Copenhagen Markets træffer den endelige beslutning om at indgå en lejeaftale. direktør torben Flinch, Copenhagen Markets kalder landgards beslutning for en strategisk gevinst for Copenhagen Markets. Forskere fra det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø, nfa, har givet sig i kast med et nyt projekt, som arbejdsmiljøforskningsfonden støtter økonomisk. Målet med projektet er at tilvejebringe ny, praktisk viden om arbejdsmiljømæssige problemer som følge af høj eksponering for organisk støv i forbindelse med arbejdsopgaver i væksthusgartnerier. Støv, der kan give gartneriarbejdere luftvejs- og allergiproblemer. Formålet er at udvikle metoder og tekniske løsninger til forebyggelse af problemerne, og det forventes, at projektet kan få helbredsmæssig betydning både nationalt og internationalt og både i gartnerierhvervet og beslægtede erhverv som landbrug, forarbejdning af fødevarer med flere. læs mere på www.arbejdsmiljoforskning.dk 6
Spil om gartneridrift Horti Business Game 2.0 går i luften den 20. oktober og varer til april 2011. Det netbaserede spil lader deltagerne opbygge og drive en gartnerivirksomhed i et virtuelt marked, hvor de spiller mod hinanden. Spillerne kan fx samarbejde med andre, udvikle nye produkter, installere robotteknologi og IT løsninger og udvikle en markedsføringsstrategi for virksomheden. Ideen med spillet er at tiltrække unge entreprenører til branchen og udvikle deres færdigheder. Spillet er finansieret af en række hollandske sponsorer med Productschap Tuinbouw som den største. Det findes foreløbig kun på hollandsk, men der arbejdes på en engelsksproget version. www.hortibusiness-game.nl Madpakke til potteplanter Kunstgødning bliver dyrere Alene i løbet af uge 36 steg prisen på kunstgødning med 10 %. Ifølge gødningsproducenterne skyldes prisstigningerne stigende olie- og kornpriser på verdensmarkedet. Samtidig vokser efterspørgslen på kunstgødning i takt med, at efterspørgslen på fødevarer og biobrændstof generelt er stigende. Producenterne fremhæver dog, at den aktuelle pris ikke er så høj som prisen for to år siden. Kilde: Vakblad voor de Bloemisterij Nieuwsbrief 13. september 2010 Engelsk kampagne for stedsegrønne Den engelske brancheorganisation HTAs afdeling HTA British Conifer, støver de stedsegrønne buske og træers image af med afholdelsen af National Conifer week 2.-10. oktober 2010. Målet med kampagneugen er at inspirere de britiske haveejere til at bruge flere stedsegrønne ved at vise den enorme variation, det flotte farvespil og de smukke former, der gemmer sig i plantegruppen, der oven i købet sætter kulør på haven hele året rundt. Forbrugerne møder kampagnen i havecentre over hele landet, hvor de stedsegrønne sættes i fokus med flotte opstillinger, plakater, informationsmateriale og så videre. Inspiration og information er der samtidig at få på hjemmesiden www.conifers.org.uk Enorm vækst i russisk blomsterforbrug Chrysal International BV, der er kendt for små poser med holdbarhedsmiddel til buketter, er klar med et nyt produkt, der giver potteplanter added value. FoodDrops er små kapsler med flydende gødning på et fint kort, der følger planten fra gartneriet til forbrugeren. Kortet kan trykkes med gartneriets private lable eller leveres med fx en kalender. Der er seks FoodDrops på kortet, der rækker til et års pasning af planten. Forbrugeren skal blot opløse dråben i vandingsvandet, og uafhængige undersøgelser viser, at forbrugerne opfatter konceptet som værdifuld added value. FoodDrops findes i to versioner, en til potteplanter generelt og en til orkideer. Rusland har udviklet sig til at være verdens sjette største importør af snitblomster med et årligt salg, der har en værdi af i 1 mia dollars. Heraf importeres 75-80 % fra Holland. Organisationen Asocolflores rapporterer, at det russiske blomsterforbrug har set en akkumuleret vækst på foreløbig 609 % i indeværende årti. Valentins dag den 14. februar og Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts hører til de helt store blomsterdage i Rusland. Kilde: www.floracultureinternational.com gartner tidende Nr. 15 2010 7
informerer: Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk www.danskgartneri.dk ændringer i affaldsgebyr-ordning i sigte Siden 1. januar har alle virksomheder som udgangspunkt skullet betale gebyr til den kommunale genbrugsplads, uanset om virksomhederne benyttede den eller ej. Virksomhederne har dog efterfølgende haft mulighed for at søge om dispensation fra gebyrbetalingen ved blandt andet at redegøre for hvilken alternativ affaldsordning, der benyttes. Ordningen har været kritiseret fra mange sider. det er ganske enkelt urimeligt at skulle betale for noget, der ikke benyttes, og dispensationsmuligheden er tidskrævende for både virksomheder og myndigheder. Miljøminister Karen ellemann har på denne baggrund annonceret, at gebyrordningen snarest vil blive ændret. For yderligere oplysninger: Leif Marienlund Erhvervspakken forlænges regeringens erhvervspakke til små og mellemstore virksomheder forlænges til og med 2011. det betyder, at landbrug og gartneri også det kommende år vil have adgang til Vækstkaution, og at der afsættes flere penge til blandt andet tilbuddene om eksportforberedelse, eksportstart og fælles eksportfremstød. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen S-SFs forslag til finanslov Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har fremlagt et fælles forslag til finanslov for 2011. På jordbrugsområdet foreslår oppositionen, at lettelsen i jordskatten til kompensation for de højere pesticidafgifter, der er på vej, bliver rullet tilbage. Herudover finder S-SF, at omlægningen til økologi er for dyr og vil derfor afsætte 75 mio. kr. ekstra til omlægningsstøtte. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen Hjælpepakke til yderområderne regeringen har præsenteret en hjælpepakke, som skal vende udviklingen i yderområderne. Med i alt 37 initiativer vil regeringen gøre det mere attraktivt at drive erhverv og bo i kommuner i yderområder. det er blandt andet: - 150 mio. kr. til vækstprojekter i Vestdanmark via en særlig afdeling af Vækstfonden tæt på virksomhederne - lempeligere planlov, som giver nye muligheder for at etablere virksomheder og butikker - Bedre muligheder for at drive erhvervsaktiviteter i fx. nedlagte landbrugsbygninger - ny motorvej fra Holstebro til Herning - Bedre muligheder for uddannelse Ved præsentationen af hjælpepakken understregede økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, at regeringen ikke er færdig med at komme med initiativer til gavn for yderområderne. regeringen vil således fortsætte med at tage særlige hensyn til den nationale balance i danmark. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen Vækst i Danmark Statsminister lars løkke rasmussen har udpeget de 10 mest centrale vækstudfordringer for dansk økonomi over for medlemmerne af regeringens Vækstforum. disse er: 1. Produktiviteten står i stampe 2. Høje lønninger 3. Uddannelsesniveauet sakker bagud 4. arbejdsstyrken falder 5. arbejdsudbuddet kun gennemsnitligt 6. Fornyelse og innovation ikke i top 7. For få nye vækstvirksomheder 8. Behov for mere effektiv offentlig sektor 9. For lidt konkurrence på hjemmemarkedet 10. afhængigheden af fossile brændstoffer Medlemmerne af Vækstforum vil komme med deres bud på, hvordan udfordringerne bedst takles, og det arbejde forventes senere. For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen Dynamiske el-tariffer Kort før sommerferien blev der offentliggjort en rapport fra en arbejdsgruppe i Klima- og energiministeriets regi, om mulighederne for, via dynamiske tariffer for elektricitet, at sikre en bedre udnyttelse af vindmøllestrøm. en dynamisk tarif vil indebære, at den eksisterende ensartede tarif over hele døgnet udskiftes med en tarif, der varierer over døgnet/året og eventuelt også fra lokalitet til lokalitet, afhængig af kapacitetsudnyttelsen i distributionsnettene. Sagt med andre ord kan den tidligere eksisterende treledstarif være på vej tilbage. det vil ligeledes være muligt at kombinere en tidstarif med særlige aftaler mellem en elforbruger og eldistributøren om eksempelvis: - at elforbrugeren forpligtiger sig til at begrænse elforbruget på fastlagte tidspunkter - at give netselskabet adgang til delvis at afbryde strømtilførelsen til elforbrugeren arbejdsgruppen konkluderer, at der er flere fordele ved, at tarifferne vil kunne variere over tid og sted: - Mere omkostningsægte priser for benyttelse af elnettene - incitament til at flytte elforbrug og herved sikre bedre integration af Ve i elnettene - Sparede omkostninger til fremtidig netudbygning dynamiske tariffer vurderes også at kunne reducere tarifomkostninger for mange væksthusgartnerier med et stort (delvist fleksibelt) elforbrug, der typisk finder sted på tidspunkter med lav kapacitetsudnyttelse. dansk gartneri har derfor kontaktet flere netselskaber, her i blandt energifyn og dong energy, for at etablere et samarbejde om en hurtigere indførelse af dynamiske tariffer. i øjeblikket er det dong energy, der er længst fremme med planer om overgang til en dynamisk tarif. Selskabet har udarbejdet forskellige mulige modeller for dynamiske tariffer, og der er aftalt et samarbejde med dansk gartneri om dels at lave konsekvensberegninger på typiske væksthus forbrugsprofiler og dels at vurdere hvor store incitamenter, der skal gives for at aktivere fleksibelt vækstlysforbrug. For yderligere oplysninger: Leif Marienlund 8
Kaj Jørgensen Formand Dansk Gartneri Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev E-mail: kj@danflora.dk Telefon: +45 65 99 25 25 Mobil: +45 40 36 94 90 Fax: +45 65 99 11 75 Mogens Christensen Næstformand Dansk Gartneri Nørreløkke 51, 5400 Bogense E-mail: mogensfrugt@gmail.com Telefon: +45 64 81 34 20 Mobil: +45 40 16 41 96 Fax: +45 64 81 35 20 Flemming Nør-Pedersen Sekretariatchef Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk Gartneris politiske sekretariat på Axelborg. E-mail: fnp@lf.dk Telefon: +45 33 39 42 15 Mobil: +45 27 24 57 15 Fax: +45 33 39 41 40 Leif Marienlund Konsulent Arbejdsområde: Energi, landbrugslov, offentlig planlægning. E-mail: lmk@danskgartneri.dk Telefon: +45 33 39 45 47 Mobil: +45 40 38 64 66 Fax: +45 33 14 56 55 Bjarne Pugholm Johansen Konsulent Arbejdsområde: Statslån og -støtte, skatter og afgifter, særlige produktionsformer, finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik. E-mail: bpj@danskgartneri.dk Telefon: +45 33 39 45 46 Mobil: +45 40 38 64 48 Fax: +45 33 14 56 55 Torben Lippert Konsulent Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed, fødevarer, plantenyheder, markedsordning for frugt og grønt. E-mail: tbl@danskgartneri.dk Telefon: +45 33 39 45 49 Mobil: +45 24 41 94 32 Fax: +45 33 14 56 55 Jarl Cordua Nielsen Kommunikationsmedarbejder Arbejdsområde: Ansvarlig for medlemsinformation, beretninger og pressekontakt. Webredaktør. E-mail: jac@lf.dk Telefon: +45 33 39 42 24 Mobil: +45 26 63 41 28 Invitation til Danske Prydplanters temadag d. 10. november 2010 Tema: Risikokultur skaber fremtidens vindere Sted: Trinity - Hotel og Konferencecenter, Fredericia Program 09:30 Velkomst v. Kaj Jørgensen Afsætningsforventninger 2011 Eksportørerne har ordet Gartnerne har ordet Bestyrelsen har ordet 12:30 Frokost & Networking 13:30 Temadag Risikokultur skaber fremtidens vindere Konferencier: Mikael R. Lindholm Mikael Lindholm vil i samspil med 2 eksterne indlægsholdere, Michael Vest og Mads Krage, give ideer til konkrete vinderstrategier for branchen i samspil med branchen!. 17:30 Afslutning 18:00 Middag Mikael Rauno Lindholm har en merkantil baggrund fra rederiet A. P. Møller. Siden blev Mikael journalist og dernæst redaktionschef på Ugebrevet Mandag Morgen, hvor han var med til at udvikle ugebrevet fra et nyhedsbrev til et analyserende samfundsstrategisk medie. Mikael Lindholm har efterfølgende været redaktionschef på dagbladet Børsen, hvor han fik til opgave at forny avisen journalistisk. Desuden har Mikael været chefredaktør på Børsens Nyhedsmagasin og fornyede magasinet med fokus på de ledelsesmæssige perspektiver af ny teknologi og globalisering. Tilmeldingsseddel vil blive fremsendt til foreningens medlemmer. 9
Frigjorte kræfter i Bøg Madsen A/S efter frasalget af Bøg Madsen B.V. skal bruges til at udvikle samarbejdet med virksomhedens kunder, understreger Hans Schultz. Bøg Madsens hollandske selskab, Bøg Madsen B.V., er pr. 1. september solgt til den hollandske eksportvirksomhed Florimex. Samtidig styrkes fokus i det danske selskab Bøg Madsen A/S, hvor driftsresultaterne viser en virksomhed på god kurs tekst Og FOtO: lotte BJarKe Bøg Madsens sortiment omfatter både danske og hollandske varer foruden varer fra en række andre lande. de hollandske udgør ligesom de danske omkring en tredjedel af virksomhedens omsætning. derfor har Bøg Madsen B.V. været et vigtigt ben for koncernen, fordi det hollandske selskab gav muligheden for at være direkte til stede på det hollandske marked. Men det hollandske selskab har givet koncernen store udfordringer de seneste år, hvilket der ikke er blevet lagt skjul på fra ledelsens side. Omvendt lød det så sent som i juni fra administrerende direktør Hans Schultz, at vi er slet ikke færdige i Holland. Men siden er situationen ikke blevet bedre, så nu ændrer Bøg Madsen sit engagement i Holland. Bøg Madsen B.V. solgt til Florimex - For hver gang du får et månedsregnskab, bygger du oven på historien. Vi har længe ikke tjent penge i Holland, og da vi fik april måneds regnskab, var vi nødt til at sige, at nu kunne vi ikke længere tro på, at vi ville komme til at tjene penge i Holland inden for en overskuelig fremtid, forklarer Hans Schultz, der dog samtidig kunne glæde sig over, at driftsresultaterne for det danske selskab Bøg Madsen a/s, viste fine takter. - dermed er man jo også nødt til at gøre op med sig selv, om det er rimeligt, at bruge de penge, man tjener, fordi det går godt i det ene selskab på at holde liv i det andet. det er svaret på det spørgsmål, vi har taget konsekvensen af, siger Hans Schultz. Styrker dansk selskab Virksomhedsdrift handler som bekendt i al sin enkelhed om at tjene penge. Og at 10
det er svært midt i en krisetid, kan ingen vel være i tvivl om. - Konkurrencen er benhård i Holland lige nu, og dækningsgraden er under hårdt pres. den eneste måde, du reelt kan tjene penge på, er ved at være effektiv. derfor ønsker alle at blive større, og vi har da også i processen kigget os om efter virksomheder, vi kunne købe op eller potentielle fusionspartnere. Men i stedet viste frasalget sig altså som en mulighed, siger Hans Schultz, der forventer, at Bøg Madsen a/s kommer styrket ud af handlen. - Vi har det synspunkt i virksomheden, at vi ikke vil sætte indtjeningen over styr. Samtidig er det vigtigt, at vi har en bred palet af varer at tilbyde vore kunder. i den palet er de hollandske varer stadig af stor betydning, men vi mener ikke, at det er nødvendigt at eje sourcing selskabet selv, pointerer Hans Schultz, der fremover vil betjene sig af Florimex, når det gælder logistik og administration til sourcing af hollandske varer. Omvendt vil Bøg Madsen a/s fremover forsyne Florimex med varer fra danmark og italien, og Hans Schultz håber ligefrem ad den vej, at den danske eksport vil opleve vækst. - Vi samarbejder med Florimex, der lige som Bøg Madsen a/s er en selvstændig virksomhed med speciale i eksport af blomster og planter. Men vi opererer traditionelt på forskellige markeder og er derfor ikke i direkte konkurrence. derfor styrker samarbejdet begge parter, forklarer Hans Schultz. Det rigtige mix den nye situation frigør en masse kræfter internt i Bøg Madsen a/s. Kræfter der skal bruges målrettet på at udvikle samarbejdet med virksomhedens kunder og styrke fokus på de indsatsområder, der bevirker, at kunderne får netop det mix af produkter og serviceydelser, de efterspørger. - det er altafgørende for os at kunne tilbyde det rigtige produktmix. det består af danske og hollandske varer, men det er også vigtigt at kunne tilbyde varer fra andre mere utraditionelle steder for at skabe et spændende sortiment. Vi har stærkt fokus i italien, hvor vi har to fuldtidsansatte indkøbere, men også fx den spanske og den tyske produktion er interessant, og helt sikkert flere med dem, pointerer Hans Schultz, der også fremhæver Bøg Madsens konceptløsninger green excellence og House of Flora og Flower Friend projektet som nogle af de fokusområder, der vil blive styrket. n Ny salgsdirektør Bøg Maden a/s har pr. 20. september styrket organisationen med ansættelsen af en ny salgsdirektør. eigil Pedersen har en bred kommerciel og marketingmæssig baggrund inden for dagligvareområdet, en uddannelse som cand. merc. i afsætning og erfaring fra virksomheder som Blumøller, Kompan og daloon. eigil Pedersen kommer fra en stilling som administrerende direktør for danske Frugtavlere a/s. The orchid professionals since 1933 3 Førende producent af orkidé-ungplanter 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.floricultura.com +31 (0)251 20 30 60 Kontakt venligst Steenbek for nærmere information og hjælp med kulturopstart 11
af: lotte BJarKe Officielt ruller der 3,5 mio CC-containere rundt mellem de forskellige aktører på det europæiske blomster- og plantemarked. det uofficielle tal er 1-1½ mio højere. Men den 10. januar 2011 bliver en hård dag for de uofficielle containere og deres bagmænd. Fra den dag vil et hurtigt scan afsløre, om containeren er en virkelig CCcontainer, og alle containere, der ikke klarer adgangskontrollen, vil blive afvist af alle branchens store aktører fra gasa group og Bøg Madsen i danmark til landgard i tyskland og FloraHolland i Holland. Samtidig vil alle Container Centralens depoter og værksteder i sagens natur afvise de uægte containere. efter skæringsdagen vil det altså heller ikke længere være muligt at få repareret uægte containere. Et spil om Sorteper når Container Centralen har investeret millioner i at lade ibm stå for udviklingen af et nyt sikkerhedssystem baseret på rfid teknologi, hænger det sammen med, at de mange falske CC-containere der er i omløb, udgør et reelt, stort og voksende problem for alle ærlige aktører. de er af dårlig kvalitet og forringer dermed værdien af den samlede pulje af containere samtidig med at de giver store omkostninger til reparation og vedligeholdelse. - Jeg kan kun anbefale alle at begynde at scanne deres CC-containere fra dag 1. i det øjeblik, der ikke er nogen af de store modtagere, der vil tage imod de falske containere, bliver de rigtig svære at slippe af med, så dem, der ikke scanner, vil uvægerligt komme til at sidde tilbage med Sorteper i form af alle de dårlige, uægte containere, siger tonny Vangsgaard gravesen, der er administrerende direktør for Container Centralen. Fremtidssikring af fælles investering Gennem de seneste 30 år har den europæiske blomsterbranche investeret knapt 2 milliarder kroner i CC-containere. indførelse af rfid teknologi og dermed en mærkning, der ikke kan kopieres, sikrer, at den investering ikke glider ud mellem fingrene på branchen Kan ikke kopieres det smarte ved den rfid tag, som alle containere nu bliver udstyret med, er, at den ikke kan kopieres. - det er femte gang, vi gennemfører en mærkningsoperation, og hver gang har vi set, at der kun går et stykke tid, før mærket bliver kopieret. derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at man vil forsøge sig med at kopiere det plastichus, der omslutter det nye rfid tag. Men det vil være et tomt hus, og det vil en scanning øjeblik- keligt afsløre, pointerer tonny Vangsgaard gravesen. Han understreger, at det fremover vil være ibms rettigheder og ikke Container Centralens, som forsøg på kopiering krænker. - Så jeg vil ønske god fornøjelse. ibm har flere advokater, end Container Centralen har medarbejdere, pointerer han. Hans Schultz, adm. direktør BøgMadsen... Ud med gratisterne Baggrunden for, at de uægte containere er så stort et problem, er, at de i realiteten optræder som gratister i en ordning, som andre betaler. - CC-containeren og det system, der er bygget op omkring den, er simpelthen genialt. det har i årenes løb sparet branchen for gigantiske summer i transportomkostninger. alt, hvad man betaler for at være med, er det pool-fee, der på dansk kaldes reparations- og vedligeholdelsesgebyr. Man betaler for x antal containere og er dermed sikret, gode og godt vedligeholdte containere og dermed et optimalt flow, siger Cees Kuypers, der er administrerende direktør i gasa group. Han er godt og grundigt træt af, at puljen af CC-Containere svækkes af uægte containere i dårlig kvalitet, og at hundredevis af containere simpelthen bliver væk hvert år. - Kopi containerne er ikke alene gratister i systemet, som jeg er med til at 12
betale for. de er også af dårlig kvalitet og kræver derfor mere reparation og vedligeholdelse end de ægte CC-containere. det betaler jeg også for. Måske betaler jeg 1/3 mere, end jeg burde, fordi der er så mange falske containere i omløb. det ser jeg frem til at slippe for, og derfor bakker gasa group selvfølgelig 100 % op om indførelsen af rfid teknologi på CCcontainerne, understreger Cees Kuypers. Scanning sparer tid den samme holdning genfinder man hos Hans Schultz, der er administrerende direktør for Bøg Madsen. - indførelse af rfid teknologi er en investering i fremtiden. den enkelte virksomhed skal investere i scanneren og bruge lidt tid på at scanne containerne. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at fordelene er langt større end ulemperne og besparelserne langt større end omkostningerne, siger Hans Schultz, der har regnet på, hvad det betyder for Bøg Madsen, at alle CC-containere fremover skal scannes. regnestykket munder ud i et ubetydeligt forøget arbejdskraftbehov, som skal ses i forhold til, at der allerede i dag bruges flere årsværk til scanningsopgaver hos BøgMadsen. - det er en meget lille omkostning i forhold til de fordele, vi får, når vi slipper for vedligeholdelseskrævende gratister i systemet. Men samtidig slipper vi for tastefejl og andre unøjagtigheder, som vi i Tonny Vangsgaard Gravesen, adm. direktør containercentralen... Gør det nemt for dig selv det kræver en scanner at kunne scanne de nye rfid tags på CC-containerne. ibm har foreløbig certificeret seks forskellige scanner modeller til formålet og yderligere tre er på vej. Hvilken scanner, man skal vælge afhænger helt af, hvilke behov, scanneren skal dække. tonny Vangsgaard gravesen anbefaler, at man som nybegynder vælger en scanner, der er enkel at bruge og ved hjælp af den gradvist finder ud af, hvilke fordele man på længere sigt kan opnå med teknologien i sin virksomhed. læs mere om scannere på www.operationchip-it.com dag bruger meget tid på at udrede. Også det gør scanningen til en fornuftig investering, påpeger Hans Schultz. Container Centralen har gennemgået omkostninger til scanning i en række virksomheder. det viser, at omkostningerne i startfasen beløber sig til 2-14 eurocent pr. scan. et beløb, der falder i takt med at teknologien bliver fuldt implementeret. Mere gennemsigtighed Hos Container Centralen er forventningerne til besparelserne så store, at virksomheden har lovet at sænke det pool-fee, medlemmerne betaler, med 1 euro pr. container svarende til cirka 10 %. - det er jo ikke Container Centralen, der ejer CC-contai- nerne. det er branchen, der gennem årene har investeret i CC-containerne. Container Centralen er den vicevært, der sørger for, at CC-containerne altid er til rådighed og i orden. Container Centralen er branchens serviceorgan, og derfor er vi villige til at dele de besparelser, som kunderne hjælper os med at gennemføre, siger tonny Vangsgaard gravesen. Besparelserne bliver til at tage at føle på fra begyndelsen. Men fremtidsperspektiverne rækker langt videre, for når først rfid teknologien er implementeret, og brugerne er blevet fortrolige med den, kan den bruges til mangt og meget. - der hersker altid en vis grad af teknologiforskrækkelse, når man skal vænne sig til ny teknologi. tænk bare på dengang, vi skulle vænne os til at have mobiltelefonen med os overalt. i dag er den faktisk uundværlig. Med rfid teknologien får vi det værktøj, der fx kan stoppe den evindelige diskussion om, hvis skyld det er, hvis varen ikke når frem til tiden. Scanningen gør hele varestrømmen mere gennemsigtig til gavn for alle aktører i kæden, pointerer Hans Schultz, der også kan forestille sig en fremtid, hvor det bliver muligt, takket være rfid teknologien, at få informationer om, fx hvad der står på hvilke hylder på den enkelte container. Første skridt på vejen indførelsen af rfid teknologi på CC-containere er det første eksempel på, at en branche ruller en rfid infrastruktur ud, der omfatter en hel branche. - Branchen får taget hul på det her, fordi Container Centralen har et behov. Men det giver en stor sidegevinst. Branchen får en unik mulighed for at begynde at øve sig i at udnytte rfid teknologiens mange fordele og muligheder. Og det vil helt sikkert kunne betale sig at øve sig, for der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se mere til teknologien og vil blive mødt med stadig større krav i fremtiden. der er ingen i fødevarebranchen i dag, der ikke taler om rfid teknologi. Her har branchen chancen for at komme et skridt foran, understreger tonny Vangsgaard gravesen. indførelsen af rfid tags på CCcontainernes bund er kun første skridt på vejen. Container Centralen er i fuld gang med at videreudvikle systemet, så det også kommer til at omfatte hylderne til CC-containerne, så branchen heller ikke på det punkt skal døje med kopier i dårlig kvalitet, der koster fællesskabet dyrt. n og cees Kuypers, adm. direktør, GASA Group, har alle store forventninger til, at indførelse af RFID teknologi vil give store besparelser. 13
Vi har forsikret jordens folk i mere end 100 år Vi kan forsikre alle: - privat og erhverv KLiK PÅ www.garfors.dk 14 HOVEDKONTOr Struergade 24 dk-2630 taastrup telefon +45 43 71 17 77 telefax +45 43 71 36 16 www.garfors.dk e-mail gaf@garfors.dk
Besøg Elmia Garden 6-7 okt. - og se et bredt udsnit af vores sortiment! 3 Kvalitets småplanter fra Combinations BV Holland 3 Direkte fakturering 3 Skarpe priser 3 Leveringssikkerhed 3 God service logistik Vi ses på stand: CO5:19 i Hal C Ring os for nærmere information eller et tilbud! Kontakt: Henrik Lind tlf. +45 29 322 499 Lindflora ApS Agerhønevænget 23 DK-5270 Odense N +45 29 322 499 info@lindflora.com www.lindflora.com 15
Fordomme stod for fald for de 27 deltagere efter fem oplevelsesmættede dage på studietur med Dansk Gartneri Kreds 5-6 til Moskva. Det russiske samfund undergår en rivende udvikling, der skaber nye muligheder for samhandel med det gigantiske land Vasilij katedralen er en blandt Moskvas mange spektakulære seværdigheder. tekst Og FOtO: lotte BJarKe dansk gartneri Kreds 5-6 har en stærk tradition for spændende studieture. Først i september mødtes 27 forventningsfulde deltagere i årets rejse til Moskva i Kastrup lufthavn. en rejse der blandt andet bød på messe- og gartneribesøg, Moskvas botaniske have og et kig på moskovitternes indkøbsmuligheder på såvel markeder og dagligvarebutikker som i top-trendy indkøbscentre domineret af mærkevarebutikker. Foruden selvfølgelig et indtryk af by- ens kulturelle og historiske der, der danner grundlaget for seværdigheventet sig af turen. Men der er det russiske samfund af i dag. Studieturen var blevet til med hjælp fra den danske ambassade i Moskva og Jørn rosager fra danish greenhouse Supply foruden et stort forarbejde af Johnny e. Petersen, formand for Kreds 5-6 og torben lippert, dansk gartneri. det er svært at sige, hvad hver enkelt rejsedeltager havde for- næppe tvivl om, at langt de fle- ste fik revideret deres syn på rusland eftertrykkeligt. rusland er inde i en rivende udvikling, hvor markedskræfterne hersker. Som den søde og alvidende guide elena agapova udtrykte det, så havde vitterne penge i Sovjettiden, der var bare mosko- ingen varer på hylderne i byens butikker. i dag er situationen lige omvendt. Indkøbscentret GUM er markedsøkonomiens højborg. Her kan alt fås, hvis man vel at mærke har råd. Mennesker mødes i Moskva En million millionærer Moskva er ikke rusland. det sagde elena agapova mange gange undervejs. Officielt bor der 10 mio. mennesker i Moskva. det uofficielle tal er nærmere 15 mio. 1/3 af den fremstormende russiske økonomi knytter sig til Moskva og 1/3 til Skt. Petersborg, mens resten af det gigantiske land må nøjes med resten. rygterne vil vide, at der er en million millionærer i Moskva. et gadebillede, hvor trafikkaos hersker i kraft af alt for mange biler, understreger, at der er penge mellem folk i Moskva. audier, BMWer og andre store biler fylder mere i trafikken end de hostende gamle ladaer. trafikken understreger også, at kontrasterne er enorme i Moskva, hvor en gartneriarbejder kan oppebære en månedsløn på 1.200-1.500 kroner, mens et kg tomater på grøntsagsmarkedet løber op i 60 kroner. En potteplante ville gøre underværker Busturen fra lufthavnen ind mod centrum går forbi gigantiske boligområder, hvor de mange moskovitter bogstaveligt talt er stablet oven på hinanden. i forstæderne dominerer trøstesløse betonblokke fra Stalins tid. Boligblok efter boligblok uden det mindste forsonende. renoveringen er dog begyndt, så en del af de gamle blokke er blevet shinet 16
Dansk Gartneri Kreds 5-6 havde samlet 27 deltagere til studietur til Moskva først i september. Første stop var Moskvas Botaniske have. op med en farvet stribe eller anden pynt. Samtidig er der et veritabelt byggeboom i gang, hvor flotte, moderne, endnu højere boligkomplekser skyder op. når man lægger nakken tilbage og kigger op af højhusene, kan man som dansker ikke lade være med at notere sig, at beboerne åbenbart ikke lægger meget vægt på, hvordan deres bolig tager sig ud udefra. Pæne gardiner og en potteplante i vinduet ville gøre underværker. desværre har russerne ikke tradition for at bruge potteplanter. den, der kan ændre på det, har et stort marked foran sig. Moskva sover aldrig der er liv og glade dage i Moskvas centrum, hvor seværdighederne nærmest skinner om kap. Sikkerhedskontrollen ved indgangen til Kreml vækker minder om Sovjettiden men det gør et besøg ved fx new yorks seværdigheder i så fald også. Søndag var sat af til sightseeing i Moskva centrum, hvor Kreml og den smukke Uspenskij-katedral, rustkammeret med blandt andet Katarina den Stores kjole og tsarernes skatte og markedsøkonomiens højborg, indkøbscentret gum med udsigt til den røde Plads blev besøgt. russerne elsker blomster alt tyder imidlertid på, at russerne simpelthen elsker blomster. der sælges blomster på alle de forbløffende smukke metrostationer og mange gadehjørner, og på markedspladsen dorogomilovsky i den vestlige del af Moskva er handlen livlig. det er først og fremmest snitroser fra Mellemamerika, der langes over disken af små mørke mænd med glimt i øjet. en flot rose koster omkring 6 kroner, oplyser en af de handlende. elena agapova fortæller, at de handlende typisk kommer fra tidligere Sovjetrepublikker som Usbekistan, aserbadjan og tjetjenien og sjældent er registrerede moskovitter. Markedsboderne er indrettet lidt interimistisk i blikskure. en række ældre damer faldbyder the, brød, friskhøstet tobak og kaviar af tvivlsom oprindelse på fortovet. Ved siden af knejser en splinterny bygning i glas og stål med et forsikringsselskabs skilt på døren. endnu en af byens stærke kontraster for turistens øje. russisk kogekunst, som rejseselskabet i parentes bemærket fik et rigtigt godt indtryk af, omfatter grønsager i rigelige mængder. grønsager som man traditionelt har produceret selv i sin kolonihave uden for byen. Frugt og grønt markedet bugner af flotte varer, og priserne er i top. det samme gælder i supermarkedets grønsagsafdeling. Præferencen for lokale produkter er stærk blandt de russiske forbrugere, men lokalproduktionen kan ikke følge med efterspørgslen, får vi at vide, da vi senere gæster et gartneri i udkanten af Moskva. af uransaglige årsager er fotografering forbudt på det ellers så fotogene fødevaremarked. et forbud der bliver håndhævet med ildhu af de allestedsnærværende vagter. 700 udstillere fra 30 lande heriblandt Danmark og selvfølgelig Holland præsenterede blomster og planter på Flowers 2010 i Moskva. 17
Kontakt med hele rusland de russiske forbrugeres interesse for blomster får man en god fornemmelse af på fagmessen Flowers 2010, der efter to dage reserveret professionelle branchefolk åbner dørene for alle de sidste to messedage. det resulterer i et tæt mylder af mennesker, der flittigt lade sig fotografere foran særligt smukke blomsterkreationer. Flowers 2010 var den 17. i rækken af blomster- og plantemesser i all-russian exhibition Centre i Moskva. Messen har omkring 700 udstillere fra 30 forskellige lande og besøges af professionelle indkøbere fra hele rusland. Sortimentet omfatter især snitblomster og planteskoleplanter samt stauder, i nogen grad udplantningsplanter og forsvindende få potteplanter. Massiv hollandsk messedeltagelse der er massiv hollandsk deltagelse på Flowers 2010 organiseret af FlowerCouncil Holland. Hilverda Kooij har deltaget i messen tre gange, og det kan ikke betale sig endnu. - Men det kommer, understreger Jeroen de Kuijer fra virksomheden, der ikke lægger skjul på, at det er vigtigt at kende sin besøgelsestid. Hilverda Kooij sælger især småplanter af dianthus og alstroemeria i rusland. den lokale snitproduktion er meget begrænset. På FloraHollands stand kan man opleve nogle af messens få potteplanter. - Vi er med for sjette gange og oplever, at messen giver os god kontakt og god respons til alle kundegrupper på det russiske marked. Vi udstiller helst specialiteter, der kan tiltrække sig de besøgendes opmærksomhed. alle ved jo, at de kan få en Kalanchoë i Holland, siger Jan Verheij, FloraHolland. Medalje til dansk stand Flowers 2010 havde også dansk deltagelse. den danske ambassade stod bag initiativet, hvor juletræsproducenterne green team europa og Silva-green sammen med planteskolerne Møllegaarden og Joel Klerk, eksportselskabet Bøg Madsen og danish green House Supply repræsenterede danmark på en fællesstand designet af Joel Klerks hustru Mette nørgaard. et design der opnåede en flot bronzemedalje i konkurrencen om at blive messens bedste stand. Samtidig fik BøgMadsen en guldmedalje i konkurrencen om årets bedste nyhed for selvvandingssystemet FlowerFriend. - Vi har arbejdet på det russiske marked siden 1996. Væksten er langsom, men den er der. i dag importeres omkring 125.000 nord- mannsgran til rusland. Heraf er de 60.000 danske, fortæller Michael tanggaard, Silvagreen aps, der pointerer at prisniveauet er rimeligt på det russiske marked, og at der er prestige i et dansk juletræ blandt dem, der har købekraften. Joel Klerk Planteskole har tidligere haft kontakt til det russiske marked, og den tråd bliver helt sikkert taget op igen efter messedeltagelsen i Moskva. - Flere har udtrykt ønske om at handle i danmark, blandt andet fordi klimaet er tættere på. Jeg tror helt sikkert, der er muligheder her, siger Joel Klerk. den samme oplevelse havde lars Strarup fra Møllegaardens Planteskole, der var på messe i Moskva for første men næppe sidste gang. - nogle siger det ikke er dyrt, andre at det er alt for dyrt. det er et diffust marked, men der er ingen tvivl om, at det er et godt varemærke, at der står danmark på baldakinen, siger lars Strarup, der har god hjælp på messen af sin ukrainske Moskovitternes have Der er meget, man ikke må i Moskvas botaniske have. Moskvas botaniske have strækker sig over 331 ha og omfatter først og fremmest en plantesamling fra 1950erne og 60erne. Haven er anlagt som en gigantisk, skovlignende park, hvor samlinger af fx vigtige russiske træer som birk, lærk og røn falder naturligt ind i landskabet. Mange moskovitter bruger parken som deres egen have og åndehul fra byens larm og små lejligheder. rundt om i haven fodrer dyrevenlige moskovitter egern og småfugle i hjemmelavede foderautomater. det resulterer i et mylder af akrobatiske fødesøgende, der tiltrækker sig et stort publikum, der står bomstille og nyder naturen midt i millionbyen. medarbejder Klaudiya Korogovnyk, der taler russisk. at interessen for danske planter er stor afspejler sig også tydeligt i aktivitetsniveauet for Bøg Madsens medarbejdere, der ikke har mange stille øjeblikke på messen. en interesse der forhåbentlig er udtryk for, at der i fremtiden kommer mange flere danske planter ind på det voksende russiske marked. n Roser fra Mellemamerika er populære på Moskvas blomstermarked Dorogomilovsky 18
Danmarks mest forkælede tomater Katrine & Alfred. En verden af tomater. Smag dig frem. www.tomater.dk ANN_SAMVIRKE_203x275_2009.indd 1 27/03/09 14:56:04 gartner tidende Nr. 15 2010 19
Der russiske væksthusgartneri Agrokombinat Moskovskij strækker sig over knapt 130 ha. Salat produceret i dansk salatanlæg er en af specialiteterne i gartneriet, der også producerer agurker, tomater og krydderurter. Et nyt væksthuskompleks til potteplanteproduktion skal lære moskovitterne at bruge potteplanter tekst Og FOtO: lotte BJarKe de russiske gartnere i gartneriet agrokombinat Moskovskij, der ligger i udkanten af Moskva, er dygtige fagfolk, der kan hekse med produktionen under til tider vanskelige forhold. det fortalte Jørn rosager fra danish greenhouse Supply, dgs, til en busfuld danske gartnere fra dansk gartneri Kreds 5-6 som introduktion til et spændende besøg i gartneriet. dgs har arbejdet på det russiske marked igennem 20 år og har således oplevet den udvikling, den russiske gartneriindustri har gennemgået de seneste årtier. - et godt eksempel er tomatproduktionen. For 20 år siden var udbyttet vel 12 kg/m 2. i dag ligger det på 40-50 kg/ m 2, og det lykkes gartnerne at holde gang i kulturen i de gamle, lave huse selv på sommerdage med 40 graders varme, fortalte Jørn rosager, der havde udvirket, at den danske gartnergruppe kunne besøge gartneriet. Moderne dyrkningsteknik agrokombinat Moskovskij består af tre enheder og omfatter i alt knapt 130 ha, hvor væksthusene i den ældste del er mere end 40 år gamle, mens de nyeste er et helt nyt 15 ha stort gennemautomatiseret hollandsk væksthusanlæg. gartneriet er under løbende renovering, og det er planen, at de ældste huse skal skiftes ud med nye i takt med, at investeringen bliver mulig. Compterstyret klimaregulering, biologisk bekæmpelse, recirkulering af vandingsvand og tilførsel af CO2 er selvfølgeligheder i kulturteknikken, hvor den Sergei Eremin er teknisk direktør i Agrokombinat Moskovskij. største udfordring er at skaffe stabile gødninger og strøm nok til vækstlysanlægget. Områdets el-kvoter er opbrugt, så gartneriet har fx været nødt til at etablere et gasdrevet kraft-varmeanlæg, der kan trække hele vækstlysanlægget i det nye potteplanteproduktion på 15 ha. Gartneriet sætter prisen 15 ha af de ældre huse er indrettet til salatproduktion i render efter den model, der kendes fra legro i danmark. anlægget er leveret af dgs, og kulturen ser flot og frodig ud. Produktion og salg går da også så godt, at yderligere 15 ha til salatproduktion er på vej. i øjeblikket produceres 45 mio enheder årligt i salatanlægget. - Prisen på produkterne er høj, og præferencen for russisk producerede grøntsager er så stærk, at produktionen ikke kan følge med efterspørgslen, pointerede Jørn rosager, der også kunne fortælle om et Russisk salat ganske specielt salgssystem for salaten, der giver det russiske gartneri et sikkert forspring i konkurrencen med importerede produkter. agrokombinat Moskovskij servicerer 7-800 mindre købmænd og supermarkeder i Moskvaområdet, hvor der vel at mærke bor omkring 15 mio mennesker. gartneriet råder over 50 lastbiler, der leverer salaten ud i butikkerne, hvor gartneriet har stillet specielle kølemontre op. efter 2-3 dage afhentes de varer, der ikke er blevet solgt og erstattes af nye, friske varer. Butikken betaler kun for de solgte varer. - Systemet betyder, at mange rigtig gerne vil handle med gartneriet, og samtidig at det er gartneriet, der sætter prisen, understregede Jørn rosager. tomater og agurker afsættes ikke på denne måde, men det er planen at salget af gartneriets nye potteplanteproduktion skal foregå efter samme skabelon. 20