Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013
Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund heraf gennemgået de udlagte arealer til turismeformål. Formålet med denne del af kommuneplanen er at sikre at udlægene passer med kommunens vision og strategier. De Turismestrategiske overvejelser indeholder en opdeling af kommunen i 4 delområder - Købstæderne, Kysten, Øerne og det åbne land, samt emnerne - oplevelser og overnatning. Agersø hører til øerne, som er vigtige turismedestinationer. Delområdet Øerne er især vigtig på grund af den alternativ ankomstmulighed til kommunen. De fremtidige visioner er at udvikle overnatningsmuligheder bl.a. gennem en opgradering af campingmulighederne. Det er vurderingen at antallet af campingenheder opfylder behovet for Agersø, men kapaciteten kan ikke udnyttes på grund af den eksisterende placering. Antallet af campingenheder på Agersø udvides ikke, men campingmulighederne flyttes til en lettere tilgængelig placering, der forudsættes at hænge bedre sammen med den alternative ankomstmulighed, som havnen udgør. En sådan ændring giver også mulighed for et kvalitetsløft i forhold til servicefunktionerne. Arealudlægget skal ses i sammenhæng med kommunens projekt om Maritimt Knudepunkt. I forbindelse med kommunens turismestrategi er der sat fokus på at eksisterende virksomheder skal have mulighed for at udvide deres aktiviteter, så de passer til efterspørgslen. Udlæggets indhold Antallet af campingenheder på Agersø fastholdes med 125 campingenheder. Hele udlægges samles på et sted, der ligger mere hensigtsmæssigt i forhold til byen og servicefunktionerne, og hvor adgangsforholdene er væsentlig bedre. En ny placering tæt ved havnen og byen vil også højne turisternes mulighed for at anvende Agersø s campingmuligheder. 2
Forhold til anden planlægning Grundvand Det meste af Agersø ligger i område med drikkevandsinteresser. Anvendelsen forventes ikke at have en negativ indvirkning på drikkevandsinteresserne. Natura 2000 Agersø ligger i et Natura 2000 område, der indeholder habitat, fuglebeskyttelse og ramsar. Området omkring Agersø by er dyrket som helt almindelig landbrugsjord, og er ikke pålagt særlig fuglevenlig drift eller udlagt som yngle - og raste område. Placering tæt ved Agersø by og færgelejet betyder at udvidelsen ikke vil give en stor ekstra påvirkning af Natura 2000 områderne. 3
Kystforhold Hele Agersø ligger i kystnærhedszone - og det vil et nyt område derfor også gøre. Kirkebyggelinie Kortet viser kirkebyggelinien i forhold til Agersø Kirke. Hvis pladsen placeres inden for kirkebyggelinien, betyder det at der ikke må opføres bebyggelse over 8,5 meter i området. 4
Beskyttede sten- og jorddiger Agersø indeholder en del beskyttede diger. Beskyttede diger skal bevares, og der må ikke ændre i deres tilstand. Landskabsplanlægning Landskabskarakterbeskrivelsen for Agersø indeholder en anbefaling til planlægningen om ny bebyggelse. Ny bebyggelse bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og Agersø Landsby med respekt for landsbyens struktur. 5
Visualisering Den eksisterende campingplads er delvis synlig fra kysten. Hvis en ny samlet plads bliver synlig fra kysten skal der i forbindelse med detailplanlægningen laves en visualisering. Udvidelse og nyetableringer skal ske ud fra et helhedssyn, som tager hensyn til naturinteresser, kulturinteresser og miljømæssige interesser. Slagelse Kommune vil følge udviklingsarbejdet op med relevant planlægning. 6
Eksisterende forhold Indbyggere Agersø er et lille øsamfund, som har ca. 200 fastboende. Turismen er i høj grad med til at holde samfundet i gang, og en del af beboerne arbejder med turisme - primært som bierhverv. Infrastruktur Vejene i Agersø by er forholdsvis smalle, og egner sig ikke til kørsel med fx campingvogne. Vejbetjeningen af Agersø Havn Camping foregår via Strandalle, som udgår direkte fra havnearealet. Strandalle går over et åbent område og er derfor ikke begrænset af bygninger, der er placeret tæt på begge sider af vejen. Servicefunktioner Agersø har en del servicefunktioner, som bruges af øens faste befolkning. Da befolkningsgrundlaget på øen er vigende vil en velfungerende campingplads med mange besøgende være med til at understøtte købmanden og kroen. Campingmulighederne Agersø Havn Camping er en lille campingplads med 25 campingenheder. Campingpladsen er centralt placeret tæt på havnen og Agersø by. Campingpladsen oplever stor efterspørgsel og må hvert år også udenfor den egentlige turistsæson afvise gæster på grund af størrelsen. Agersø Egholm camping er placeret et stykke nord for Agersø by, og adgangsvejen til denne campingplads er smal. Det er derfor vanskeligt eller umuligt at køre frem til campingpladsen med de fleste campingvogne. Agersø Egholm campingplads bliver typisk anvendt til teltplads. Agersø Egholm camping har plads til 100 campingenheder. 7
Oplevelser Agersø har en del oplevelser. Den vigtigste er naturligvis det at bo på en ø. Der er også flere gode stier, hvor der over næsten hele øen er en fantastisk udsigt - men til nogle forskellige ting - fx Storebæltsbroen, Sjælland, Fyn, Langeland og Omø. Der er også flere naturområder - moser, vådområder, strandenge og søer - hvor fugle og dyreliv kan opleves tæt på. Den vestlige kyst indeholder de bedste muligheder for at fiske med stang, og det er også her øens bedste badestrand findes. Agersø by og havn udgør en kulturhistorisk helhed. De små huse, de smalle gader, den lille havn, der skal tilfredsstille alle behov til erhverv og fritid, og så naturligvis møllen og kirken. Kulturhistorien kan også opleves uden for landsbyen - fx Helholm fyr, der i 1846 startede som en lygte hejst op i en pæl. Det nuværende fyrtårn blev bygget i 1900. 8
Eksisterende udlæg til campingpladser på Agersø 9