Indholdsfortegnelse Det vil vi...1/361 Nyborg i 2025 - Byrådets vision...2/361 Nyborg og omverdenen...6/361 Fynsprojektet...7/361 Hovedtemaer...10/361 Befolknings- og boligudvikling...11/361 Retningslinjer...11/361 Redegørelse...12/361 Bymønster og byudvikling...15/361 Retningslinjer...15/361 Redegørelse...17/361 Rummelighed til byudvikling...19/361 Nyborg Slot og by...21/361 Mål...21/361 Retningslinjer...21/361 Redegørelse...22/361 Erhvervsudvikling...25/361 Mål...25/361 Retningslinjer...25/361 Redegørelse...26/361 Detailhandel...30/361 Mål...30/361 Retninglinjer...30/361 Redegørelse...32/361 Det åbne land...35/361 Klima og energi...38/361 Redegørelse...39/361 By og land...43/361 Nyborg...45/361 Samlet udviklingsplan for Nyborg...47/361 Mål...47/361 Retningslinier:...47/361...47/361 i
Indholdsfortegnelse Samlet udviklingsplan for Nyborg Redegørelse...48/361 Boligområder i Nyborg...50/361 Mål...50/361 Retningslinjer:...50/361 Redegørelse...52/361 Boligbebyggelse nord for Fynsvej:...53/361 Bymidten og havnen i Nyborg...55/361 Mål...55/361 Erhvervsområder i Nyborg...58/361 Mål...58/361 Retningslinjer...58/361 Redegørelse...60/361 Detailhandel i Nyborg...63/361 Mål...63/361...64/361 Redegørelse...65/361 Grønne områder i Nyborg...69/361 Mål...69/361 Retningslinjer...69/361 Redegørelse...70/361 Ørbæk...72/361 Samlet udviklingsplan for Ørbæk...74/361 Mål...74/361 Retningslinjer...74/361...75/361 Redegørelse...75/361 Boligområder i Ørbæk...78/361 Mål...78/361 Retningslinjer...78/361...79/361 Redegørelse...79/361 Erhvervsområder i Ørbæk...81/361 Mål...81/361 Retningslinjer...81/361...81/361 Redegørelse...82/361 ii
Indholdsfortegnelse Detailhandel i Ørbæk...85/361 Mål...85/361 Retningslinjer...85/361...85/361 Redegørelse...86/361 Grønne områder i Ørbæk...88/361 Mål...88/361 Retningslinjer...88/361...88/361 Redegørelse...89/361 Ullerslev...91/361 Samlet udviklingsplan for Ullerslev...93/361 Mål...93/361 Retningslinjer...93/361...93/361 Redegørelse...94/361 Boligområder i Ullerslev...96/361 Mål...96/361...97/361 Redegørelse...98/361 Erhvervsområder i Ullerslev...101/361 Mål...101/361 Retningslinjer...101/361...102/361 Redegørelse...102/361 Detailhandel i Ullerslev...105/361 Mål...105/361 Retningslinjer...105/361...105/361 Redegørelse...106/361 Grønne områder i Ullerslev...108/361 Mål...108/361 Retningslinjer...108/361 Redegørelse...109/361 Aunslev/Hjulby...111/361 Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby...112/361 Mål...112/361 Retningslinjer...112/361 iii
Indholdsfortegnelse Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby...113/361 Redegørelse...113/361 Skellerup...117/361 Udviklingsplanlægning for Skellerup...119/361 Mål...119/361 Retningslinjer...119/361...120/361 Redegørelse...120/361 Vindinge/Rosilde...123/361 Udviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde...124/361 Mål...124/361 Retningslinjer...124/361...124/361 Redegørelse...125/361 Refsvindinge...128/361 Udviklingsplanlægning for Refsvindinge...130/361 Retningslinjer...130/361 Frørup...135/361 Udviklingsplanlægning for Frørup...136/361 Mål...136/361 Retningslinjer...136/361...137/361 Redegørelse...137/361 Tårup...140/361 Udviklingsplanlægning for Tårup...142/361 Mål...142/361 Retningslinjer...142/361...143/361 Redegørelse...143/361 Herrested/Måre...146/361 Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre...148/361 Mål...148/361...149/361... Retningslinjer...148/361...149/361 iv
Indholdsfortegnelse Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre...151/361 Redegørelse...149/361 Ellinge...153/361 Udviklingsplanlægning for Ellinge...154/361 Mål...154/361 Retningslinjer...154/361...154/361 Redegørelse...155/361 Langtved...158/361 Udviklingsplanlægning for Langtved...160/361 Mål...160/361 Retningslinjer...160/361...160/361 Redegørelse...161/361 Øvrige landsbyer og landdistrikter...164/361 Mål...164/361 Retningslinier...164/361...165/361 Redegørelse...166/361 Byggeri i det åbne land...168/361 Mål...168/361 Retningslinier...168/361 Redegørelse...170/361 Byfornyelse i Nyborg Kommune...172/361 Mål...172/361 Retningslinier...172/361...172/361 Redegørelse...173/361 Natur og miljø...175/361 Landskaber...176/361 Mål...176/361 Retningslinjer...176/361...176/361 Redegørelse...177/361 Naturbeskyttelse...180/361 Mål...180/361 Redegørelse...180/361 v
Indholdsfortegnelse Beskyttet natur...183/361 Retningslinjer...183/361 Internationalt beskyttet natur...186/361 Retningslinjer...186/361...186/361 Redegørelse...187/361 Økologiske forbindelser...190/361 Redegørelse...191/361 Potentielle naturområder...193/361 Retningslinjer...193/361 Redegørelse...194/361 Potentielle økologiske forbindelser...196/361 Retningslinjer...196/361 Redegørelse...197/361 Naturforvaltning...199/361 Redegørelse...199/361 Fredninger...201/361 Bygge- og beskyttelseslinjer...203/361 Skovrejsning...205/361 Mål...205/361 Retningslinjer...205/361...205/361 Redegørelse...206/361 Lavbundsarealer og vådområder...209/361 Mål...209/361 Retningslinjer...209/361...209/361 Redegørelse...210/361 Jordbrug...214/361 Mål...214/361 Retningslinjer...214/361 Redegørelse...215/361 Kulturarv og bevaring...218/361 vi
Indholdsfortegnelse Kulturmiljøer og fortidsminder...220/361 Mål...220/361 Retningslinjer...220/361...220/361 Redegørelse...221/361 Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner...225/361 Mål...225/361 Retningslinjer...225/361 Redegørelse...226/361 Kystnærhedszonen...229/361 Mål...229/361 Geologi...233/361 Mål...233/361 Retningslinier...233/361...233/361 Redegørelse...234/361 Vandløb, søer og kystvande...236/361 Mål...236/361 Retningslinjer...236/361...237/361 Redegørelse...238/361 Drikkevand og Grundvand...241/361 Grundvandsbeskyttelse...243/361 Retningslinjer...243/361...243/361 Redegørelse...244/361 Vandforsyning...247/361...247/361 Redegørelse...248/361 Vandindvinding...250/361 Retningslinjer...250/361 Støj...252/361 Mål...252/361 Retningslinjer...252/361 Redegørelse...254/361 vii
Indholdsfortegnelse Råstoffer...257/361 Mål...257/361...258/361 Redegørelse...258/361 Ferie og fritid...261/361 Ferie og Fritid - Sammenhængende turistpolitiske overvejelser...263/361 Sommerhuse...269/361 Mål...269/361 Retningslinier...269/361...270/361 Redegørelse...270/361 Kolonihaver...273/361 Overnatningstilbud...276/361 Retningslinjer...276/361 Redegørelse...277/361 Campingpladser...279/361 Mål...279/361 Retningslinjer...279/361...279/361 Redegørelse...281/361 Friluftsliv...282/361 Mål...282/361 Retningslinjer...282/361 Redegørelse...283/361 Golfbaner...285/361 Mål...285/361 Retningslinjer...285/361...286/361 Redegørelse...286/361 Lystbådehavne...289/361 Mål...289/361 Retningslinier...289/361...289/361 Redegørelse...290/361 Infrastruktur og teknik...294/361 viii
Indholdsfortegnelse Veje...295/361 Mål...295/361 Fremkommelighed...298/361 Retningslinjer...298/361...298/361 Redegørelse...299/361 Trafikveje...299/361 Tilgængelighed...302/361 Retningslinjer...302/361 Redegørelse...302/361 Trafiksikkerhed...305/361 Retningslinjer...305/361 Redegørelse...305/361 Trafikstier...308/361 Mål...308/361 Retningslinjer...308/361 Redegørelse...309/361 Kollektiv trafik...311/361 Mål...311/361 Retningslinier...311/361 Redegørelse...312/361 Havne...314/361 Mål...314/361 Retningslinjer...314/361...315/361 Redegørelse...315/361 Vindmøller...317/361 Mål...317/361 Retningslinjer...317/361...321/361 Redegørelse...322/361 Biogasanlæg...326/361 Mål...326/361 Områder til placering af fælles biogasanlæg...328/361 Andre tekniske anlæg...331/361 Mål...331/361 Retningslinjer...331/361 Redegørelse...332/361 ix
Indholdsfortegnelse Den kommunale service...336/361 Børn og unge...337/361 Mål...337/361 Retningslinjer...337/361...337/361 Redegørelse...338/361 Skoler og uddannelse...340/361 Mål...340/361 Retningslinjer...340/361...340/361 Redegørelse...341/361 Ældre...343/361 Mål...343/361 Retningslinier...343/361...343/361 Redegørelse...344/361 Handicapområdet...347/361 Mål...347/361 Retningslinier...347/361 Redegørelse...347/361 Kultur og fritid...350/361 Miljøvurdering...352/361 Miljøvurdering af Kommuneplan 2013...354/361 VVM...358/361 VVM (Vurdering af Virkningen på Miljøet)...358/361 Miljøvurderinger...360/361 x
Det vil vi Nyborg Byråd har som overordnet politisk ramme vedtaget Kommuneplanstrategi 2012. Kommuneplanstrategi 2012 er et politisk dokument, hvor Byrådet beskriver retning og overordnede mål for kommunens udvikling.kommuneplanstrategien er Byrådets bud på, hvad der skal fokuseres på for at sikre en bæredygtig vækst og udvikling i kommunen i samarbejde og dialog med borgerne, erhvervslivet og andre interessenter. Strategien er fundamentet for de mål og retningslinjer, der er indeholdt i denne kommuneplan. Du kan se Kommuneplanstrategi 2012 ved at klikke på linket i boksen til højre. Status Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 24. september 2013 Eksterne links Kommuneplanstrategi 2012 Status Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 24. september 2013 1/361
Nyborg i 2025 - Byrådets vision Byrådets vision for Nyborg Kommune er et fremtidsbillede, der beskriver, hvordan byrådet ønsker, at Nyborg Kommune ser ud i 2025. Visionen er formuleret i nutid, som om byrådet sidder i år 2025 og redegør for den udvikling, kommunen har været igennem. Nyborg Kommune - år 2025 Vi har udnyttet den gode beliggenhed optimalt og er blevet en endnu stærkere og mere konkurrencedygtig aktør i landet. Det er sket på baggrund af en langsigtet og offensiv vækststrategi i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn. Det er sket ved synligt lederskab og klare politiske prioriteringer sammen med solide investeringer og offentlig-private samarbejder. Nyborg Kommune er kendt som en sund og bæredygtig kommune med en stærk fælles identitet. Kommunen består af trygge, aktive og attraktive byer og lokalsamfund. Vi har opbygget en sund økonomi og har fået skabt en god balance i de sociale -, de kulturelle - og de natur- og miljømæssige forhold i kommunen. Det er lykkedes os at fastholde og styrke serviceniveauet ved at udvide anvendelsen af ny teknologi og skabe nødvendige ændringer i organiseringen af de kommunale aktiviteter - og med hjælp fra mange aktive frivillige og udvidede samarbejder på tværs af sektorer og kommunegrænser. Vi har satset målrettet på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder med høj kvalitet. Vi har samtidig forbedret pendlermulighederne og fastholdt en stærk markedsføring af kommunen. Det har betydet, at den positive udvikling, vi har set på bosætningsområdet, er blevet efterfulgt af en tilsvarende positiv udvikling på erhvervsområdet. Vi har været i stand til at tiltrække ressourcestærke og veluddannede bosættere. Vi har fastholdt en stigning i indbyggertallet og opnået en mere harmonisk og afbalanceret befolkningssammensætning. 2/361
Nyborg Slot og by Nyborg Slot blev i 2017 optaget på UNESCOS verdenskulturarvsliste, og ombygningen af slottet til en trestjernet turistattraktion har gjor Nyborg kendt i både indog udland. Besøgstallet er mangedoblet og succesen har haft en afsmittende effekt på kvaliteten i hele bykernen, der har udviklet sig til et spændende handelsog bymiljø, der understreger Nyborg naturlige rolle som hovedbyen på Østfyn. Nyborg bys generelle attraktionsværdi er hævet ved gennemførelse af større byomdannelsesprojekter, der har styrket detailhandelen og bylivet og gjort et besøg i bykernen til en oplevelse for hele familien. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse Nyborg er blevet en afgørende aktør i den samlede udviklingsstrategi for Fyn. Det nye supersygehus i Odense og styrkelsen af Syddansk Universitet har medført mange nye tilflyttere og arbejdspladser i kommunen på grund af vores unikke beliggenhed på strækningen mellem Odense og København. Det er lykkedes gennem et samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner at øge uddannelsesniveauet. Det gælder både for de voksne, som er i beskæftigelse, og for de unge, der nu er langt mere indstillede på at tage en uddannelse. Erhvervslivet har oplevet en meget positiv udvikling, dels på baggrund af en fælles Fynsk vækststrategi og dels en massiv branding og markedsføring af kommunen. Der er skabt arbejdspladser både i Nyborg by og i Ullerslev og Ørbæk. 3/361
Specielt hotel- og konferenceerhvervene har gennemgået en eksplosiv udvikling, hvor øget kapacitet og nye samarbejder har medvirket til at gøre Nyborg til Danmarks Centrale Mødested. Også i landsbyerne og i det åbne land er det lykkedes at skabe en positiv erhvervsudvikling. Det brede samarbejde på Fyn har medført, at vi nu står i en stærk position med hensyn til blandt andet produktion af fødevarer, og vores område er nu kendt vidt omkring for fødevarer af meget høj kvalitet. Landsbyerne Vi har satset målrettet på lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev, hvor indbyggertallet, den lokale dagligvarehandel og den offentlige service er fastholdt. Trods en generel negativ samfundsudvikling for landområderne, er det lykkedes at fastholde de største landsbyer som attraktive bosætningsbyer. De mest aktive landsbyer har endog oplever en markant vækst af børnefamilier, der ønsker ren luft og grønne omgivelser. Natur, kultur og klima Det har spillet en væsentlig rolle for både bosætningen og turismen, at det er lykkedes at bevare og endda styrke vores store velbevarede natur- og kulturværdier og landskaber. Vi har skabt gode og tidssvarende kulturelle tilbud for alle borgerne i hele kommunen. Det er lykkedes at opnå en god fordeling af tilbuddene i Nyborg by, Ullerslev og Ørbæk samt i landsbyerne. Vi har løbende støttet og styrket de lokale ildsjæle og de forskellige små og store lokale arrangementer. Vi har arbejdet målrettet med en sammenhængende grøn friluftsstrategi, der har vist sig at være en vigtig brik i bosætningspolitiken. Vores klimatilpasningsplan har sikret, at de store klimatiske ændringer er blevet håndteret uden store skader for befolkningen og på en måde, der har forbedret kvaliteten af de rekreative områder både i de eksisterende byer og i de nye boligområder. Borgernes sundhed Den generelle sundhedstilstand for vores borgere er blevet væsentligt bedre. Vi har øget antallet af år med god livskvalitet for borgere i alle aldre, og samtidig 4/361
er middellevetiden steget i forhold til 2012. Det er lykkedes os at reducere den sociale, sundhedsmæssige ulighed, og antallet af borgere, der rammes af de otte folkesygdomme, er reduceret. Resultaterne bygger især på en aktiv forebyggende indsats - ikke mindst i forhold til børn og unge i kommunens daginstitutioner og skoler, - men vi har også løbende forbedret vores bynære rekreative områder og friluftsmulighederne i naturen til glæde for folkesundheden. Endelig er der skabt gode og tidssvarende idrætsfaciliteter i de tre store byer. Status Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 24. september 2013 Eksterne links Den regionale udviklingsplan for Region 5/361
Nyborg og omverdenen Nyborg kommune er beliggende centralt i Danmark, i direkte kontakt med "det store H", der er den overordnede trafikkorridor, der forbinder det østlige og vestlige Danmark, og som åbner rige muligheder for en aktiv bosætnings- og erhvervsudvikling. Denne centrale beliggenhed ønsker byrådet at udnytte optimalt ved at gøre sin indflydelse gældende, hvor det er muligt både lokalt, regionalt og nationalt inden for rammerne af de overordnede interesser i kommuneplanlægningen (statslige interesser og regionale interesser). Syddanmark Udvikling Fyn - Strategi og Handlingsplan Fynsprojektet Den regionale udviklingsplan Nyborg Kommune er, som de øvrige 22 kommuner i Region Syddanmark, omfattet af Den regionale udviklingsplan. Visionen for Region Syddanmark er "Det gode liv som vækstskaber". Det Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af omgivelserne. Den Regionale Udviklingsplan skal være med til at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder. Muligheden for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud, uddannelse og fritidstilbud i både by- og landdistrikter skal tiltrække nye borgere samt inspirere og skabe muligheder for regionens borgere, og som skal skabe væksten i fremtiden. Visionen udtrykker en overbevisning om, at den økonomiske krise skal imødegås af en helhedsorienteret og langsigtet indsats. Der prioriteres 4 regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark. Temaerne er: Viden, Uddannelse, Infrastruktur & mobilitet samt Klima. Derudover indeholder planen også 4 områdeinitiativer, herunder et for Fyn med fokus på udvikling af videnfundamentet for samarbejderne i "Udvikling Fyn" og "Fynsprojektet" (se nedenstående). Byrådets mål og visioner for Nyborg Kommune, som det fremgår af Kommuneplanstrategi 2012 og Kommuneplan 2013, følger op og understøtter intentionerne i den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan kan ses via linket i boksen til højre. Fynsprojektet og Udvikling Fyn De byregioner, som vi sammenligner os med - Hovedstadsområdet, Aarhusområdet og Aalborgområdet - vækster mere end Fyn. For at undgå at sakke bagud i den nationale bykonkurrence, har ni fynske kommuner skærpet samarbejdet om at skabe vækst og udvikling i byregionen Fyn. 6/361
Et konkret eksempel er etableringen af Udvikling Fyn, der skal skabe øget vækst og velstand gennem et strategisk samarbejde om udviklingen af erhvervs- og turismeområdet på Fyn. Planlægningsområdet opprioriteres ligeledes, så Fyn kan spille en synlig og aktiv rolle i landsplanlægningen og den regionale udviklingsplanlægning. Fynsprojektet I Fynsprojektet peges på fælles fynske pejlemærker i et planlægningssamarbejde omkring erhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Planlægningssamarbejdet skal understøtte en fynsk vækstdagsorden og skærpe den fynske profil i forhold til omverdenen. Fynsprojektet skal integrere landsplanlægningen, den regionale planlægning og den kommunale planlægning, så der skabes en helhedsorienteret, strategisk plantænkning, der fokuserer på at skabe de optimale rammer for udviklingen på Fyn. De ni fynske kommuner bag Fynsprojektet har sagt ja til et styrket fælles politisk lederskab og samarbejde på Fyn. Første skridt er en fælles planstrategi - Strategi Fyn. Strategien skal indeholde de fælles politiske visioner for styrkelsen og udviklingen af byregionen Fyn være den fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Der skal løbende prioriteres, hvilke andre konkrete plansamarbejder- og projekter, der med fordel kan sættes i gang. For at styrke det politiske lederskab etableres et fynssekretariat, der skal sikre varetagelsen af de fælles fynske interesser. Som byregion står Fyn overfor en række alvorlige udfordringer i form af lav produktivitet, lavt uddannelses- og indkomstniveau, lav eller negativ befolkningsudvikling m.m. Udfordringer, der løftes bedre, stærkere og med større effekt og synlighed gennem et samarbejde mellem de fynske kommuner, fordi Fyn både funktionelt, geografisk og historisk udgør en naturlig enhed - en byregion. Fynsprojektet skal anvise, hvordan et øget plansamarbejde på Fyn kan understøtte og fremme den fynske vækst og udvikling - og der igennem tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer til Fyn. I Projektet deltager ni fynske kommuner, Naturstyrelsen og Region Syddanmark. Der er udpeget fire overordnede temaer for samarbejdet på Fyn: Et overliggende, tværgående tema - Det politiske lederskab, samt tre planstrategiske temaer: - Planlægning for erhvervsudvikling, - Planlægning for tilgængelighed og - Planlægning for bosætning. Det politiske lederskab er en afgørende faktor for et succesfuldt samarbejde om at sikre udvikling på Fyn. Derfor lægges der op til en øget dialog, både på det politiske og det administrative niveau mellem de fynske kommuner. Den fælles fynske planstrategi - Strategi Fyn, skal 7/361
fungere som tydelig fælles udmelding af politiske visioner og strategier for udviklingen af Fyn. Strategien skal tegne en skarp profil af en stærk byregion Fyn, både indadtil på Fyn og i forhold til omverdenen. Samtidig skal den fungere som aftale om, hvilke områder / projekter, de fynske kommuner vil samarbejde om. Endelig vil strategien komme til at fungere som en fælles overordnet ramme for de enkelte kommuners planstrategier og kommuneplaner. Planlægning for erhvervsudvikling belyser, hvordan den fynske profil kan skærpes, ikke kun i forhold til at give Fyn en central plads i landsplanlægningen som vækstregion, men også i forhold til fokuseringen på de fynske konkurrencemæssige fordele - bl.a. på vores styrkepositioner og potentialer inden for erhvervsudviklingen. Temaet skal belyse, hvilke fynske erhvervsmæssige styrkepositioner en fælles planlægning kan understøtte. Konkret peges der på tre indsatsområder: 1. Landbrug og fødevarer, hvor der kan udarbejde en strategi for udvikling af en integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. 2. Rekreative erhverv, hvor der kan udarbejdes en strategi for turisme og friluftsliv på Fyn. Strategien udvikles parallelt og i samarbejde med Destination Fyn-projektet. 3. Klima og Energi, hvor der kan arbejdes med en fynsk strategisk energiplan med henblik på formulering af fælles mål og handlinger for udviklingen af et fleksibelt, effektivt og smart energisystem på Fyn. Planlægning for tilgængelighed fokuserer på infrastrukturens og mobilitetens betydning for Fyns udviklingsmuligheder. Der er udpeget fire indsatsområder: 1. Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn. 2. Investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner, hvor der kan fokuseres på fælles vidensgrundlag, meningsdannelse og varetagelse af fynske interesser i nationale, regionale og lokale transport- og infrastrukturspørgsmål. 3. Kollektivtrafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser, hvor der kan udarbejdes en fælles strategi for, hvordan tilgængeligheden til de fynske ungdomsuddannelsesinstitutioner kan øges. 4. Forbedret digital infrastruktur på Fyn, hvor der kan laves en fælles digitaliseringsstrategi. Planlægning for Bosætning fokuserer på tiltrækning af nye borgere for at skabe balance i befolkningssammensætningen, og for at skabe dynamik i udviklingen på Fyn. Der er udpeget tre indsatsområder: 1. Boliger, - hvor der med fordel kan laves en fynsk bosætningsstrategi, en fælles bolig- og byudviklingsportal, et udviklingsprojekt om potentialelandsbyer og fx en fynsk boligudstilling. 2. Natur og Fritid, - med udgangspunkt i en fælles fynsk natur- og 8/361
friluftsstrategi. 3. Kultur og oplevelser, - hvor der kan arbejdes med en fynsk kulturog oplevelsesstrategi Du kan få mere at vide om Udvikling Fyn og Fynsprojektet via links i boksen til højre. Status Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 24. september 2013 9/361
Hovedtemaer Kommuneplanens hovedtemaer er de elementer, som udgør grundlaget for kommunens fysiske udvikling frem til 2025. Det handler om, hvordan vi udvikler kommunen med nye boligområder, erhvervsområder, områder til detailhandel, offentlige- og kulturelle formål osv. - Kommuneplanen handler også om, hvad der sker uden for byområderne i det åbne land. Hvordan ønsker vi at benytte - og beskytte - naturen og landskaberne? Hovedtemaerne kan findes i menuen til venstre. For hvert hovedtema er opstillet de politiske mål på området, de nærmere retningslinjer for, hvad kommuneplanen fastlægger for hovedtemaet og endelig en nærmere redegørelse, der begrunder og uddyber retningslinjerne. Endelig indgår hovedtemaerne på forskellig vis i Kommuneplan 2013's øvrige opslag om By og Land, Natur og Miljø, Ferie og Fritid, Infrastruktur og Teknik samt Service. Status Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring den 24. september 2013 Eksterne links Befolkningsprognose_ (1.1 MB) 10/361
Befolknings- og boligudvikling Kommuneplan 2013 er baseret på en forventning om omfanget af de kommende 12 års boligbyggeri. Under dette tema gøres der rede for, hvor mange boliger, der forventes opført i kommunen og for, hvordan befolkningstallet og alderssammensætningen forventes at ville udvikle sig i planperioden. Mål Der skal ske en fortsat positiv udvikling i kommunens befolkningstal på baggrund af et varieret boligbyggeri. Der skal tilstræbes en jævn og rolig befolkningsudvikling, så der kan sikres en fortsat god privat og offentlig serviceforsyning. Byrådet ønsker at tiltrække flere yngre og veluddannede indbyggere, så der opnås en mere ligelig og afbalanceret aldersfordeling i kommunen. Retningslinjer 1. Der skal sikres et varieret boligudbud, som kan imødekomme de forskellige ønsker om boligtyper og størrelser, der efterspørges af primært yngre og veluddannede. 2. Der skal sikres tilstrækkelige arealer, der kan imødekomme disse ønsker. 3. Der skal udlægges arealer til både tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse i Nyborg og i lokalcentrene og de større landsbyer samt mulighed for et varieret etagebolig-byggeri på de bynære havnearealer i Nyborg. 4. Af hensyn til arealressoucen skal der opføres min. 8-10 boliger pr. ha. 11/361
Redegørelse Nyborg Kommune har i en periode frem til 2008 været inde i en positiv udvikling med en stor og varieret bosætning, der har trukket mange nye indbyggere og arbejdskraft til kommunen. Nyborg Kommune er i perioden 2002-2008 vokset med ca. 1.100 personer, svarende til ca. 180 personer pr. år. Stigningen i indbyggertallet er sket på baggrund af et stort boligbyggeri i denne periode, bl.a. på de bynære havnearealer i Nyborg by. Der er således opført 1.519 boliger i perioden 1996-2008, svarende til et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på 126 boliger. Som konsekvens af den globale økonomiske krise har boligbyggeriet efter 2008 været vigende med et gennemsnitligt årligt boligbyggeri i perioden 2008-2011 på kun 45 boliger. Den gennemsnitlige aldersfordeling afviger fortsat en smule fra landsgennemsnittet. Aldersfordelingen i kommunen er præget af relativt mange ældre indbyggere i forhold til landsgennemsnittet, hvilket isoleret set medfører en negativ befolkningstilvækst (flere døde end fødte). I kommunen er der færre borgere i aldersgruppen 20-40 år end i landet som helhed, hvorimod vi i alle aldersgrupper over 40 år ligger over landsgennemsnittet. Denne aldersfordeling ønskes udjævnet gennem en målrettet bosætningspolitik og erhvervspolitik, der bl.a fokuserer på at tiltrække yngre veluddannede børnefamilier. Befolkningsprognose 2012 På grund af den skæve aldersfordeling i kommunen samt det generelt vigende boligbyggeri forventes der i Befolkningsprognose 2012 et fald i indbyggertallet på 2,4% frem til 2023. Konkret forventes befolkningstallet at falde fra 31.499 personer i 2012 til 30.722 personer i 12/361
2023. Figuren viser befolkningsudviklingen i perioden 2002-2011 og den forventede udvikling i perioden 2012 til 2023. Antallet af børn i førskolealderen forventes at falde med ca. 7%, og antallet af skolesøgende børn forventes at falde markant med ca. 15%. Gruppen af uddannelsessøgende unge i alderen 17-25 år forventes at stige med 2%. Den store gruppe af personer i alderen 26-64 år, der udgør arbejdsstyrken i kommunen, forventes at falde med ca. 10%. Endelig forventes en markant stigning på ca. 26% af antallet af personer over 65 år, hvilket er en landsdækkende tendens. Du kan komme tættere på tallene i befolkningsprognosen ved at klikke på linket i boksen til højre. Boligbyggeprogram Tabellen viser, hvor mange boliger, der er opført i den nuværende kommune i perioden 2000-2011 Boligbyggeriet i Nyborg Kommune 1998-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Åben-lav 19 46 49 35 90 55 55 49 72 32 30 20 Tæt-lav 18 66 49 38 55 87 35 2 0 0 5 5 Etage 18 33 34 55 76 65 98 94 7 8 0 0 i alt 55 145 132 128 221 207 188 145 79 40 35 25 Befolkningsprognose 2012 er udarbejdet på baggrund af et boligbyggeprogram med et gennemsnitligt årligt byggeri på 94 boliger i hele kommunen. Det er mindre end de foregående 12 års byggeri på gennemsnitligt 126 boliger pr. år. Baggrunden for, at der er valgt en lavere udbygningstakt, er dels den markante opbremsning i boligbyggeriet på landsplan, som følge af den globale økonomiske krise, og dels ønsket om at kunne følge med i forhold til den private og offentlige service til de kommende beboere. - Der må dog forventes, at 13/361
afmatningen i boligbyggeriet vil vare længere end først antaget på grund af den omfattende økonomiske krise, der har haft store konsekvenser for specielt byggebranchen. I de kommende prognoser vil det derfor være realistisk, at nedjustere det gennemsnitlige årlige boligbyggeri yderligere. Det gennemsnitlige årlige boligbyggeri forudsættes fordelt med ca. 75 % i Nyborg, 10 % i Ullerslev, 10 %i Ørbæk samt 5 % i landsbyerne, hvilket skønnes at være realistisk set i relation til den generelle udvikling og Byrådets ønske om at sætte særlig fokus på udviklingen i Nyborg by, Boligbyggeriet forudsættes fordelt med ca. 40 % åben-lav og 10% tæt lav samt ca. 50% etageboliger, der primært forventes opført på de bynære havnearealer i Nyborg. Se en detaljeret oversigt over rummelighed og forventet boligbyggeri samt nye arealudlæg i alle byerne her. Status Forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring til den 24. september 2013 Links Det Fælles Landsbyråd i Nyborg Kommune 14/361
Bymønster og byudvikling Kommuneplan 2013 angiver den fremtidige struktur i Nyborg Kommune. Strukturen er baseret på retningslinjer for, hvordan de enkelte byer skal udvikle sig i samspil med hinanden. Dette såkaldte bymønster er grundlaget for den samlede udvikling af hele kommunen. Mål Nyborg by skal styrkes som det naturlige center og trafikale knudepunkt på Østfyn med fokus på varieret bosætning, erhvervsudvikling, attraktivt byliv og rekreation. Ullerslev og Ørbæk skal forblive aktive lokalcentre, hvor den nødvendige offentlige- og private service er til stede. De mellemstore og mindre landsbysamfund skal så vidt muligt fastholdes som levende, smukke og sunde lokalmiljøer med udgangspunkt i de lokale ressourcer. I forbindelse med udviklingen af byer og landsbyer i bymønstret skal det overvejes, hvordan de enkelte bysamfund kan styrkes gennem en målrettet fornyelse med udgangspunkt i bysamfundenes eksisterende kvaliteter og bevaringsværdige bebyggelse. Uhensigtsmæssig byspredning skal undgås ved at samle byvæksten i det angivne bymønster. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende- og klimatilpassede løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet. I forbindelse med byudviklingen skal der være mulighed for at indtænke alternative bebyggelsesformer og -tætheder, der begrænser arealforbruget og kan imødekomme efterspørgslen på nye boligtyper. Muligheder for funktionsblanding skal ligeledes indtænkes, så der skabes mere liv og aktivitet i boligområderne. Retningslinjer 1. Nyborg er hovedbyen, hvor der udlægges byzonearealer til hovedparten af det forventede antal nye boliger i perioden 2013-25. Nyborg By rummer kommunens hovedcenter med funktioner, der omfatter hele kommunen. I Nyborg By udlægges desuden byzonearealer til detailhandel, kontorer, produktionsvirksomhed og større virksomheder inden for transport, en gros og lager m.v. 15/361