Oversigt over høringssvar Konsultationen på den reviderede FSC- skovstandard (FSC- STD- DNK- DRAFT) løb fra 14. decemver 2016 til 14. februar 2017. Alle interessenter blev inviteret til en høringsworkshop, som blev afholdt 25. januar i Viby. Der var 10 deltagere og alle tre kamre var repræsenteret. Program og referart er i bilag A. Der blev modtaget høringssvar fra 15 organisationer eller individer fordelt på alle tre kamre, se tabel 1 nedenfor. Fire personer repræsenterede miljøkammeret, fire det økonomiske kammer, to det sociale kammer og fem kan klassificeres som tekniske eksperter. Friluftsrådet udtrykte et ønske om at ind- sende kommentarer, men der blev ikke modtaget høringssvar fra dem. Det skal bemærkes, at Frilufts- rådet har kommenteret på tidligere versioner af standarden. FSC modtog ti udfyldte høringsskemaer, men også kommentarer modtaget ved høringsworkshoppen og via e- mail er præsenteret til arbejds- gruppen. I alt modtog FSC 147 høringssvar via udfyldt skema eller e- mail, hvoraf flest relaterede til princip 6 (Miljøværdier og påvirkning) og princip 10 (Gennemførsel af driften). Hovedparten af kommentarerne var af ren teknisk karakter, fulgt af generelle kommentarer og kun få relaterede til sprog o.l. Oversigt over emner rejst i høringssvar, der er præsenteret til arbejdsgruppen, er givet i tabel 2 ne- denfor. Tabel 1: Interessenter der afgav høringssvar Interessent Kontakt Svarformat W=workshop S=Skema Miljøkammer EU Consult Uffe Terndrup S, W Verdens skove Trine Skov Madsen S, W Dansk Ornitologistk Forening (DOF) Sigrid Andersen S Danmarks Naturfredningsforening Nora Skjernaa Hansen E E=email/møde Økonomisk kammer Danske Juletræer Rune Vesterager Asmussen S, E Dansk skovforening Tanja Blindbæk Olsen S, W, E Dansk Industri (Danske Træindustrier/Træ- og Flemming Larsen S Møbel Industrien) Arbodania A/S Søren Rasmussen S Socialt kammer Slots- og Kulturstyrelsen Marie Walther S, W
Dansk Skoventreprenør Forening (DSF/DM&E) Claus D. Clemmesen W Tekniske eksperter KU IGN Hans Peter Ravn E Miljøstyrelsen Kristian Kvist E HabitatVision A/S Erik Aude S NEPCon Christian Rahbek S, W KU IGN Bo Brockmann E Tabel 2: Høringssvarsoversigt Kommentarer vedrørende sprog, eller kommentarer som facilitator ikke fandt behov for at vende, er ikke listet. Emne og relaterede indikato- Høringssvar Spørgsmål til arbejdsgruppen rer/bilag nummer Forslag til plenumdiskussion Krav til identifikation og over- vågning af naturværdi- er/beskyttelse af biodiversitet 6.2.1, 6.4.2, 6.4.3 1, 37, 38, 39, 40, 91, 92, 96, 124, 125, 135 Henvisning til 25 nøgle? Nøglebiotoper henvises til under princip 6. Bør der inkluderes et bilag med kompetence- krav til skovarbejderen/entreprenøren? 9.1.1 og Bilag H Juletræer/pyntegrønt 98, 106, 107, Ok med 10 % pyntegrønt, som ved skovloven? 10.2, 10.6, 10.7 (110 og 3) Inddragese af interessenter 4.5.1 (4.6.1) 7.4.1, 7.6.1 9.1.2 27, 28, 29, 31 76, 82, 83, 93, 94 Hvornår og hvordan skal interessenter inddra- ges? I hhv. småskove / storskove Forslag til gruppediskussion (i tilfældig rækkefølge) Omdriftsalder/ minimumsdi- 31 Kan/bør et minimums krav undlades? ameter 5.2.2 Dræning 39, 60, 61,62 6.7.2 Skovbryns bredde? 57, 58 6.6.5 Omlægning efter 1994 6.10.1 68, 69, 70 Er der konvertering af naturskov til plantager efter 1994 eller kan der agumenteres for at en indikator kan droppes? Brændesankere sikkerhedsud- 24 styr? 4.3? 10.1.1 97 Ok at det specificeres at bedre udgangspunkt for udvikling af naturværdier og stabilitet skov- 2 of 9
Omlægning. Definition af ik- ke- skov mm. 6.9 10.2.2 Pesticid brug 10.7 Beskyttelseszoner 6.4.4, bilag D Urørtskov 6.5.1, 6.5.2 Ordliste deifinition Dødt ved Nøgleelementer 6.6.1 Dødt ved Livstræer/stormfald 6.6.2 6.6.3 6.6.4 Ordlsten Renafdrift 10.5.2 Invasive arter 10.3.1 10.5.3 Gødskning 10.6.1 Bilag H (HCV 6 Kulturellevær- dier) Overvågning 8.2.2 Bilag G 64, 65, 66, 67, 102 110 111, 112 140, 141 42, 43, 44, 127, 128 47, 48, 146, 147 niveau og at på bevoksningsniveau må ikke forringes? Kan forslag til tekst jf. 64 være en løsning? Kan ensaldrende løv konverteres til nål ditto se 67? Skarpere indikator? Ok mod ædelgrnlus jf. 110? Round up ok? 49, 50, 51 Hvorfor >70 DBH undladt- Hvis nøgleelement, så ikke meget økonomisk interessant alligevel? 52, 53, 54 Bør det gøres mere klart at det jo ikke er alle de 55, 56 listede eksempler i ordlisten der SKAL være 144, 145 livstræer? (1) Markering af og buskrydning om træerne? Omformulering fokus på GROT? Ny indikator under 6.6 med et krav om en mi- nimums mængde af dødt ved som anbefalet af danske forskere svarende til: 30-50 m3/ha (Skoven 3: 2014) som kan sikre gunstig beva- ringsstatus? (1) 104 Forslag ok? 103 105 107, 108 Hvad er kritisk? Hvad med ær? Forslag til stramning af 10.5.3 ok? 139 Plejepligt på fortidminder etc.? 87, 88 84 Kan indikatoren være mere klar på hyppighed af overvågning? Stor vs. småskove opdeling? 3 of 9
Bilag A Hørningsworkshop for revisionen af den danske FSC- skovstandard - med fokus på tilpasning for at sikre tilgængelighed også for små- skove i Danmark. Kl. 10-12.30 onsdag 25. januar 2017. Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Program Deltagere Arbejdsgruppen: Per Lynge Jensen (Naturstyrelsen), Trine Skov Madsen (Verdens Skove),Claus Danefeldt Clemmensen (DSF) og Niels Poul Dreyer (Skovejer). Interessenter: Uffe Terndrup (EFU Entomologisk Fagudvalg), Marie Walther (Slots- og Kultur- styrelsen), Jens Kanstrup (Verdens Skove), Karina Kitnæs (Orbicon), Christian Rahbek (NEP- Con), Ditlev Berner og Tanja Olsen (Dansk Skovforening). Facilitorer: Sofie Tind Nielsen og Kristian Jørgensen (FSC Danmark) Kl. 9.30 Kl 10 start 15 min Kl 10.15 30 min Kl 10.45 15 min Kl 11 5 min Kl 11.05 70 min Kl 12.15 15 min Kl 12.30 Kaffe/te Velkomst, introduktion af deltagere, workshoppens program Standardrevisionen Processen til dato og fremadrettet Nuværende vs. nye standard Tilgængelighed Hvad skal fortsat løses og hvad kan fortsat bliver bedre? Arbejdsgruppens punkter Skovforeningens punkter Andre? Prioritering Pause Hvordan skal det løses/blive bedre? Opsamling Frokostbuffet 4 of 9
Bilag B Hørningsworkshop for revisionen af den danske FSC- skovstandard - med fokus på tilpasning for at sikre tilgængelighed også for små- skove i Danmark. Kl. 10-12.30 onsdag 25. januar 2017. Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Referart Deltagere Arbejdsgruppen: Trine Skov Madsen (Verdens Skove),Claus Danefeldt Clemmensen (DSF). Interessenter: Uffe Terndrup (EFU Entomologisk Fagudvalg), Marie Walther (Slots- og Kultur- styrelsen), Jens Kanstrup (Verdens Skove), Christian Rahbek (NEPCon), Ditlev Berner og Tanja Olsen (Dansk Skovforening). Facilitorer: Sofie Tind Nielsen og Kristian Jørgensen (FSC Danmark) Afbud: Niels Poul Dreyer (Skovejer), Per Lynge Jensen (Naturstyrelsen) og Karina Kitnæs (Orbi- con). Blå: Økonomiske/skovejer interesser, grønne: Miljø/natur, rød: Sociale/kultur interesser, sort: FSC, certificeringsvirksomhed eller punkt der var enighed om. Se iht. punkter nedenfor. Introduktion og ramme for standardrevisionen Efter en velkomst fra Orbicon og introduktion af deltagere og workshoppens program, satte Sofie rammerne for standardrevisionen, herunder processen til dato og fremadrettet. Sofie fremhævede at revisionen er omfattende dels fordi den nuværende standard er forældet, men også fordi FSCs principper og kriterier er blevet reviderede og fordi revisionen af alle nationale FSC skovstandarder nu skal tage udgangspunkt internationale generiske indikatorer. Sammenholder man den nye og den gamle standard er den nye internationalt standardiseret i højere grad, den er opdateret mht. referencer mm. og i højere grad baseret på praksis og er- faring. Arbejdsgruppen har hvor muligt undladt indikatorer der ikke er fundet afvigelser på eller som vurderes tilstrækkeligt adresseret ved lovgivning og reduceret krav til dokumentati- on og journalisering. Denne tilgang har resulteret i at antallet af indikatorer er reduceret med en tredjedel og sidetal med en fjerde del. Sofie pegede på at arbejdsgruppen ved revisonen har søgt at finde fornuftige tærskler i indi- katorene i forholdt til risiko, afveje behov for mere klarhed ved flere indikatorer vs standar- dens kompleksitet og længde, sikre metodefrihed, men samtidig sikre at indikatorerne er au- diterbare og uden at udvande kravet. Selvom der med revisionen har været dette fokus, så er arbejdsgruppen bevidst om at standarden kan tilpassses yderligere for at sikre den bedste tilgængelighed også for små- skove i Danmark. Hvad skal fortsat løses og hvad kan fortsat bliver bedre? Sofie præsenterede hvor arbejdsgruppen specifikt har bedt om input og punkter modtaget fra dansk skovforening inden workshoppen. Mange rigtig gode kommentarer til hvordan skal det 5 of 9
løses/blive bedre blev modtaget på baggrund af den efterfølgende plenumdiskussion er be- rørte punkterne listet nedefor. For hvert punkt er modtagene kommentarer og ideer listet. Beskyttelseszoner omkring følsomme fuglearters redetræer (6.4.4 o g 6.4.5) 500 meter er meget og kan udgøre en stor del af en lille skov. Bør modificeres, således at det er muligt, at fastsætte zonen i det enkelte til- fælde ud fra faglig viden, terræn, beliggenhed etc. Forbud mod ny- dræninger og målsætning om øget naturlig hydrologi (6.7.2 og 6.7.3). Vil de facto føre til en udhuling af skovdriften og dermed økonomien. Usikkert at det beror på en tolkning af certificeringsfirmaet og skovejeren evne til at argumentere. Tilstræbes og bør - er ikke operationelt i forhold til audit Bedre indikatorer for sikring af dødt ved (6.6.2-6.6.4) Der er meget flisning = udfordring. Livstræer kommer men alt småt ryger i til energi. Dog forståelse for at når man har maskiner i en bevoksning, så er der udgifter men der er nød til at være noget småt tilbage. Formålet er at skabe biodiversitet større samlede enheder har bedre effekt og alt det her handler om at samle af det. Skil det hele ad så man ikke spreder indsatsen. Livstræs begrebet favner for bredt, det bør ikke defineres så specifikt og fører til begrebsforvirring skrot det. Det er bedre at lade hele træer ligge end at lade toppe være. Understreger vigtigheden af nøgleelementer for biodiveristen (eks. dødt ved) ikke kun findes i kernezoner, men også i driftsfladen af hensyn til spredning, føde og ynglepotentiale. Småt dødt ved er også vigtigt. Geberel anbefaling: der skal tekst om formålet og intentionen med det skal være klart hvad der søges at opnået. Kravet til bredden af skovbryn kan være et problem i små skove (6.6.5) Ufordringen er, som det er formuleret nu (optimal træhøjde), at skovbryn skal være 25-30 meter og dermed udgør store dele af skoven. Eks. hvis det udgør mere end 10% (minimumsstørrelse i forhold til skovstørrel- se?) Der bør tages hensyn til skovens struktur og der kunne evt være forskel i for- hold til jorden? 6 of 9
Der er forskel på den biologiske værdi af for eksempel nordvendte og sydvend- te skovbryn. Skal der krav om etablering af skovbryn med? Anbefaling om at størrelsen på/krav til skovbryn skal afvejes i forhold til stør- relsen af ejendommen. Det handler ikke om vigtigheden af en indre skovbryn, men klarheden om definitionen af indre skovbryn. 2.1.3 til vejledningen i skovloven kunne være rettesnor. Omlægning (6.9 og 6.10) Skovdefinitioner efterlader en kategori som ikke rigtig er omfattet. Hvor meget er naturlig skov? (6.9 og 6.9.1) Overvej om plantagebegrebet skal uddybes nærmere. Skal der størrelsesfor- hold på - og hvilke konsekvenser har det eks. i forhold til eksoter. Plantage er ikke kun skabt ved plantning - men også menneskelig kultivering skaber plantage præg. Kan ensaldrende løv omlægges? (6.9.1 mht. 10.2.1 og 10.2.2) Skal vi forstå det på bevoksningsniveau eller skovniveau? Det er uafklaret i definitionen hvad der kan konverteres eks. ens aldrende løv til nål (i driftsfalden) Nyt at op til 5% kan konverteres i forhold til tidligere non- konvertering efter 1994. Svært at dokumentere/opfylde at omlægning ikke er sket efter 1994.(6.10.1) Hvordan passer det ind med forest restoration håndteringen af fortiden synder i relation til en positiv skovudvikling? Det ville være hensigtsmæssigt at arealer omlagt efter 1994 igen kan medta- ges hvis driften ændres med eks optimeret biologisk indhold. Store omkostninger for skovene til registrering, samt ikke mindst pleje og skabelse af de høje bevaringsværdier. (Princip 9/bilag H) HCV 3 Svært at acceptere at definition omfatter nøglebiotoper. Der bør være en nedre grænse for hvor små habitater der skal registreres og plejes og skov- info katalog 24 sætter ikke nedre grænse. Nøglebiotoper er ofte meget frakmenterede. Skala er vigtigt, små biotoper bør undtages for registrering. 7 of 9
Hvis nøglebiotoper (småbiotoper) omfattes af HCV3 så bliver de for omfat- tende? en skovtest vil være oplagt. 25 kortlægning passer fint ind som en del af HCV registrering. Kan 25 nøglen der benyttes til identifikation af naturmæssigt særligt værdi- fulde skove 25 henvises til i stedet for nøglebiotoper og i kombination med områder beskyttet ved lov 3, Natura 2000, fortidsminder etc. Nøglen kan be- nyttes som supplement til statens registrering og kortlægning. Mindre nøglebi- otoper kan da skulle beskyttes under princip 6, men uden registrerings pligt. Forvaltningsforslagene i vejledningen ganske ubrugelige for skovejeren i hvert fald for den del der omhandler natura 2000. HCV 6 Vigtigt at der ikke bare henvises til kulturstyrelsens vejledning, men at det gø- res klart at der er plejepligt også i private skove og ikke kun offentlige, som vej- ledningen siger. Hvis der skal være forskel på certificeret og ikke certificeret, så kan det være en aktiv pleje af fortidsminder. Eks pligt i forbindelse med øvrige skovaktiviteter Opfordring til vejledningssamarbejde med kulturstyrelsen vedr. fortidsminder Inddragelse af interessenter Inddragelses punktet er meget udfordrende for en skovejer Jeg skal ikke stå på mål overfor en lokal DOFer Generelt: Input til vægtning af indikatorer for at sikre tilgængelighed Arbejdsgruppens har fokuseret på at få standard udkast på plads før der nu kan laves særlige hensyn til små skove (undtagelser). Anbefaling om at gennemgå standarden og indføre størrelses grænserne nu for derefter at få en smidig proces. Få ejendomme er certificeret (gældende for begge systemer). Den adminstrati- ve byrde er udfordrende og vi ser at strammes kravene i vores nabolande så begynder de at falde af. Arbejdes der med entreprenør certificerngsordning? Det er noget der under- søges, men egentlig FSC entreprenør certificering er ikke pt. på bordet. Andre kommentarer Hvis der ikke er indikatorer til kriterier kræves det, at der er gode forklaringer, hvis det i sidste ende skal kunne godkendes. Primært en advarsel. Der er givet køb på kravet til hjemmehørende arter er det med vilje? Arbejdstagernes rettigheder og ansættelsesvilkår blev ikke berørt da repræsentanter fra fagforeningen ikke var til stede og dette derfor behandles ved seperart møde. 8 of 9
Mange tak for deltagerenes tid. 9 of 9