By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30.
Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby 2 2
22. Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby B. Sager til afgørelse i udvalget Åbent - 01.02.05-G01-12-18 RESUMÉ Forvaltningen har modtaget ansøgninger om nedrivning og opførelse af nye parcelhuse på Sprogøvej 23 og Sprogøvej 63. Delområdet omkring Sprogøvej er omfattet af en servitut fra den 18/4 1959, der indeholder bestemmelse om, at bygninger ikke må nedrives eller ændres uden tilladelse fra Ejendomsselskabet Lindø A/S (Lindø). Enslydende servitut er ligeledes gældende for delområdet nord/vest for Windelsvej og delområdet omkring Drejøgade. Fælles for områderne omfattet af den enslydende servitut er, at bebyggelsen er opført af Ejendomsselskabet Lindø A/S, og områderne har en ensartet byggestil. Delområderne omfattet af den enslydende servitut udgør blot en del af et større område i Skibhuskvarteret, som betegnes Møllers Villaby. Møllers Villaby er udnævnt som bevaringsværdigt industrikulturmiljø i kommuneplanen. Lindø har i forbindelse med sagen på Sprogøvej 23 givet deres accept til nedrivning af parcelhuset og opførelse af et nyt. Særligt enkelte delområder i Møllers Villaby er i øjeblikket kommet under pres i forhold til et kulturhistorisk perspektiv, da forvaltningen oplever et stigende ønske om at nedrive bebyggelse i området til fordel for opførelse af ny og mere moderne bebyggelse. Forvaltningen indstiller, at udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal laves en lokalplan for Møllers Villaby eller dele heraf, hvorved sikres en kommunal regulering og en ensartet byggestil, som vil bevare områdets kulturhistorie. EFFEKT Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag. INDSTILLING By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender: Eller 1. At der igangsættes udarbejdelse af lokalplan for Møllers Villaby eller dele heraf, jf. planlovens 14. 2. At der ikke igangsættes udarbejdelse af lokalplan for Møllers Villaby eller dele heraf. BESLUTNING By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 3
By- og Kulturudvalget nedlægger et forbud efter planlovens 14 for delområderne A og B dog med undtagelse af de matrikler for hvilke, der er søgt om eller har fået meddelt nedrivningstilladelse og/eller byggetilladelse. SAGSFREMSTILLING By- og Kulturforvaltningen modtog i januar 2018 ansøgninger om nedrivning og opførelse af nye parcelhuse på Sprogøvej 23 og 63. Området omkring Sprogøvej er omfattet af en servitut fra den 18/4 1959, der indeholder bestemmelse om, at bygninger ikke må nedrives eller ændres uden tilladelse fra Ejendomsselskabet Lindø A/S (Lindø). Enslydende servitut er ligeledes gældende for området nord/vest for Windelsvej og området omkring Drejøgade. Fælles for områderne omfattet af den enslydende servitut er, at bebyggelsen er opført af Ejendomsselskabet Lindø A/S, og områderne har en ensartet byggestil. Delområderne omfattet af den enslydende servitut udgør blot en del af et større område i Skibhuskvarteret, som betegnes Møllers Villaby. Møllers Villaby er udnævnt som bevaringsværdigt industrikulturmiljø i kommuneplanen. Lindø har i forbindelse med sagen på Sprogøvej 23 givet deres accept til nedrivning af parcelhuset og opførelse af et nyt. Skibhuskvarteret - Møllers Villaby Skibhuskvarteret dækker store dele af Odense by, nord for jernbanen og øst for havnen. Det er opstået langs den gamle vej til Skibhusene, anlagt i 1600-tallet som en utilstrækkelig ladeplads for skibe, der ankrede op i Odense Fjord. Kvarteret kom til at rumme Fyns to største arbejdspladser gennem 1900-tallet, Thomas B. Thriges Fabrikker og Odense Staalskibsværft samt Odense havn med mange virksomheder. Kvarteret blev derfor i høj grad et arbejderkvarter, som overvejende præges af lavere byggeri i form af enfamiliehuse og dobbelthuse opført fra omkring 1900 og i de følgende årtier. Odense Staalskibsværft og Møllers Villaby Odense Staalskibsværft (1918) blev Fyns største arbejdsplads i 1900-tallet, efter at A.P. Møller købte og lejede et stort areal til anlæggelse af skibsværftet og til opførelsen af en haveby til de ansatte. Værftet havde over 5.000 ansatte i 1950-60'erne og fungerede frem til 1980'erne. Allerede i 1959 flyttede A.P. Møller dog sit nye store værft til Lindø ved Munkebo. Odense Staalskibsværfts ældste bygningsmasse danner sammen med de kæmpestore beddinger ud til kanalen et særegent industrimiljø, som har dannet baggrund for mange odenseaners arbejdsliv og præget de fysiske omgivelser stærkt. Værftet havde behov for mange arbejdere, og værftet fik derfor karakter af fabriksby, idet der også blev opført en haveby med rækkehuse og en række etageejendomme i området omkring Carl Lunds Vej. Boligområdet er sammen med Munkebo landets bedste eksempel på et stærkt styret og planlagt boligområde i sammenhæng med en stor virksomhed. By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 4
Retningslinje fra kommuneplanen vedrørende Møllers Villaby Møllers Villaby: Den ældste kerne i villabyen, området langs Skibhusvej, Carl Lunds Vej, Emilievej og Ingeborgvej: De karakteristiske bygninger og det havebylignende område bør så vidt muligt fastholdes i sit oprindelige udtryk som et stærkt billede på de store værfters planlagte boligmiljøer. For den øvrige del af villabyen (primært områderne på den anden side af Skibhusvej), bør den tydelige faseudvikling med tidstypiske bygninger, henholdsvis Bedre Byggeskik fra omkring 1930, dernæst svagt funkispræget byggeri og endelig de senere områder anlagt med en hustypologi som senere anvendt i større skala i Munkebo, fastholdes og ikke forringes. Værftet: Den bærende fortælling om værftet knytter sig til den industrielle skala af bebyggelsen samt den særlige relation, der bliver mellem land og vand i kraft af de gamle beddinger. I en fremtidig omdannelse bør samspillet mellem land og vand og især beddingerne og bebyggelsen ud langs disse bevares. Kort over Møllers Villaby Møllers Villaby og dermed området for det bevaringsværdige industrikulturmiljø er markeret på nedenstående kort med gul skravering: Delområder i Møllers Villaby By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 5
Møllers Villaby kan på trods af kulturhistorien for hele området opdeles i delområder med særegne karaktertræk. udarbejdede i 2011 en bevarende lokalplan 1-721 for en mindre del af Møllers Villaby, som muliggjorde opførelse af nye rækkehuse i stil med arkitekturen af de karakteristiske eksisterende oprindelige lejeboliger fra 1918. Området for den bevarende lokalplan er afgrænset på ovenstående kort i delområde D. Udover delområde D indeholder den resterende del af Møllers Villaby ikke nogen lokalplan. Den resterende del af Møllers Villaby kan dog bl.a. opdeles i tre yderligere delområder. Opdelingen i disse tre delområder sker til trods for en ensartet byggestil, da delområderne er opført i forskellige årstal og hustyper. Delområderne opdeles som følger: A. Delområdet omkring Sprogøvej 55 boliger. B. Delområdet nord/vest for Windelsvej - 115 boliger. C. Delområdet ved Drejøgade 34 boliger. Særligt ovennævnte delområde A, B og C er i øjeblikket kommet under pres i forhold til et kulturhistorisk perspektiv, da forvaltningen oplever et stigende ønske om at nedrive bebyggelse i området til fordel for opførelse af ny og mere moderne bebyggelse. Delområderne A, B og C er som nævnt udpeget til bevaringsværdigt industrikulturmiljø i kommuneplanen. Delområderne er derimod ikke registeret som bevaringsværdige i SAVE. Fælles for de tre delområder er, at de fleste har fået tilladelse til opførelse af udestuer og overdækkede terrasser. Der er også nogle steder givet lov til opførelse af tilbygninger. A. Delområdet omkring Sprogøvej Det karakteristiske for delområdet omkring Sprogøvej er placeringerne af de røde huse og den ens udførsel. Delområdet er opdelt i 4 vænger, hvor husene ligger forskudt i forhold til hinanden, så hvert andet hus ligger ud til fortovet, mens de andre er trukket ca. 10 m tilbage på grunden. By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 6
Parcelhusene på Sprogøvej er opført i 1961, og er alle mellem 88 m² eller 100 m². De er opført i røde teglsten og har en tagkonstruktion med ens lav taghældning, hvor taget er beklædt med eternit og siden renoveret med Decra. Størrelsen på de enkelte parcelhuse bærer præg af opførelsestidspunktet, og det formål boligerne skulle tjene. Derfor er boligerne noget mindre end de parcelhuse, der bliver opført i dag, som typisk er mellem 150 m² og 180 m². Der er dog flere af parcelhusene, der har fået udestuer og overdækninger igennem årene, som også har været med til at ændre områdets karakter. I 2014 har Sprogøvej 17 fået tilladelse til opførelse af en udestue og garage, der er bygget under samme tag som parcelhuset. Dette har gjort, at parcelhuset skiller sig ud fra de omkringliggende huse. Ligeledes er Sprogøvej 21 og 55 blevet pudset hvidt/gråt, så de skiller sig ud fra de omkringliggende huse. Billede af Sprogøvej 21 fremgår nedenfor: By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 7
Der er ydermere meddelt nedrivningstilladelse til Sprogøvej 63 i marts 2018 og søgt om byggetilladelse til opførelse af et nyt parcelhus. Byggetilladelsen afventer udfaldet af denne sag. B. Delområdet nord/vest for Windelsvej Det karakteristiske for bebyggelsen ved delområdet nord/vest for Windelsvej er de røde dobbelthuse, der ligger på linje med hinanden og den ens udførelse, der går igen i hvert vænge. Bebyggelsen er opført i 1958 med samme materialer som på Sprogøvej. Alle dobbelthuse består af 2 boliger på 87 m² og et indbygget udhus på 11 m². Siden opførelsen af husene er der ligesom Sprogøvej givet tilladelse til udestuer, overdækning, carporte m.m., der har været med til at ændre områdets karakter. Google street view 2009 Bastholmvænget 2 har den 5/2 2016 fået tilladelse til opførelse af en tilbygning på 44 m² til det oprindelige dobbelthus, der har gjort, at boligen skiller sig ud. Bastholmvænget ligger i forlængelse af Sprogøvej. C. Delområdet ved Drejøgade Området ved Drejøgade er opdelt i tre vænger Romsøvænget, Ærøgade og Nøddevænget, som ligger lidt gemt bag den oprindelig bebyggelse ud til Drejøgade. By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 8
Parcelhusene på Romsøvænget og Ærøgade er opført på samme måde som Sprogøvej med røde teglsten og tagbeklædning af eternit. Gavlene på husene vender ud mod vejen. Parcelhusene på Nøddevænget er opført på samme måde, som parcelhusene på Romsøvænget og Ærøgade, men husene er her opført med gule mursten i stedet for røde mursten. Husenes facader vender her ud mod vejen i stedet for gavlen. Ærøgade - Google street view 2009 Parcelhusene på Romsøvænget og Ærøgade er opført i 1958, og parcelhusene på Nøddevænget er opført i 1957. Parcelhusene er alle 88 m² og som i de andre områder, er der givet tilladelse til opførelse af udestuer, overdækning, carporte m.m. Nøddevænget - Google street view 2009 Drejøgade 29 har den 28/2 2017 fået tilladelse til nedrivning af parcelhuset og opførelse af et nyt parcelhus på 163 m² med ensidig taghældning. Bebyggelsen ved Drejøgade er det eneste område, hvor der er en byplanvedtægt/lokalplan fra 1972. Lokalplanen er dog ikke bevarende. By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 9
ØKONOMI Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for, herunder for kommunens kassebeholdning. By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 10
By- og Kulturudvalget, 19. juni 2018 11