Beskrivelse af indsatsens første fire måneder



Relaterede dokumenter
1. Onboarding og uddannelse

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

VÆRKTØJER TIL JOBOPSLAG

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Frivillighed og. motivation

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

STATUS Familienetværket. Røde Kors JANUAR rødekors.dk

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Tillykke til Lützensvej Plejecenter

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Ledelse af frivillige

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Klinisk farmaci 4 pharma

Arbejdsark i Du bestemmer

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Aktiviteter i Jobboxen

Rum til flere hos IKEA

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

Ensomhed i ældreplejen

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Sundt arbejdsliv sundt liv

Livsstilskursus for kommunale medarbejdere 6 uger fra 18. maj til 28.juni 2014

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Sundhedspolitik

Certificering af plejehjem

Ud i naturen med misbrugere

Musiktalenter skal brande kommunen

Sundhed i nærmiljøet

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Transkript:

1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens profil... 2 Arbejdsopgaver i perioden 1. maj - 31. oktober 2014... 2 Kort status på gadeplansmedarbejderens aktiviteter... 3 Fremadrettede arbejdsopgaver for gadeplansmedarbejderen i 2014... 3 Bilag 1... 5 Beskrivelse af indsatsens første fire måneder For penge bevilliget af Socialpuljen blev der d. 1. maj 2014 ansat en gadeplansmedarbejder i Center for Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune. Det bevilligede beløb rækker til en ca. 1-årig tidsbegrænset stilling. Det vurderes, at arbejdsopgaven med at skabe kontakt og opbygge tillid og netværk i de boligsociale områder er en tids- og ressourcekrævende opgave, hvorfor det derfor anslås, at der er brug for at få udvidet stillingen med yderligere minimum 2 år. Det er vigtigt at understrege, at stillingen som gadeplansmedarbejder er en ny funktion, som ikke bygger på tidligere erfaringer fra lignende stilling. Den følgende status bygger på fem måneders ansættelse hen over sommeren. På den baggrund er det Team Sundheds vurdering, at gadeplansmedarbejderen har lykkes i at rekrutterer borgere, som vi ellers har meget svært ved at komme i kontakt med; fx etniske minoriteter, ufaglærte mænd, udsatte familier m.fl. Særligt succesfuldt har været rekrutteringen til kurset livstil for familier og kommunes øvrige sundhedstilbud samt en tæt dialog med et bredt udsnit af kommunes sårbare borgere, hvilket har givet et øget kendskab til borgerenes behov, og hvad der motiverer dem i forhold til at fremme sunde.

Målsætningen med gadeplansfunktionen Målsætningen med gadeplansfunktionen i Helsingør Kommune er: Gadeplansmedarbejderen skal være opsøgende, møde borgerne i øjenhøjde og gå i dialog med borgerne om sundhed og fysisk aktivitet. Gadeplansmedarbejderen har til opgave igennem dialog med borgerne at formidle og synliggøre kommunens sundheds- idræts- og fritidstilbud. Gadeplansmedarbejderen skal i mødet med udsatte borgere afdække disse borgeres eksisterende behov samt, hvilke af kommunens sundhedstilbud, der kan være relevante for dem. Gadeplansmedarbejder skal igangsætte og understøtte netværksdannelse blandt socialt udsatte borgere. Ved sin deltagelse til diverse events, messer og i forbindelse med kampagnelancering m.m., skal gadeplansmedarbejderen bidrage med tematiserede sundhedsbudskaber. Gadeplansmedarbejderen skal formidle sundhed og bevægelse i en række arenaer så som på apoteket, i digitaliseringens lokaler, kommunens arbejdspladser, virksomheder, på biblioteket m.m. Sidstnævnte skal gadeplansmedarbejderen fremme kommunens samarbejde med frivillige, patientforeninger, boligsocialmedarbejdere m.fl. Gadeplansmedarbejderens profil Gadeplansfunktionen i Helsingør Kommune er blevet besat af en medarbejder, som gør sig særligt kendetegnet ved sin stærke faglige kompetenceprofil samt menneskelige forståelse. For blot at nævne nogle få, har den ansatte erfaring som proceskonsulent, personlig træning, etik og læring, hun er uddannet i socialpædagogik og har en master i coaching. Derudover besidder hun en stor erfaring med borgere fra sit arbejde som kommunal sundhedsarbejder. Med sin ekspertise og menneskelige forståelse formår Helsingørs gadeplansmedarbejder at møde borgerne i øjenhøjde, hvilket er et essentielt element i beskrivelsen af målsætningen med arbejdsfunktionen. I samspil og dialog med hver enkelt borger kan hun skabe de nødvendige forudsætninger, som borgerne skal besidde for at nå deres mål. Herunder, generere den energi, som kan skabe et solidt fundament for inspiration og motivation for målopfyldelse og efterfølgende fastholdelse af mål. Arbejdsopgaver i perioden 1. maj - 31. oktober 2014 Grundig introduktion til sundhedsområdet Gadeplansmedarbejderen har fået en grundig introduktion til sundhedsområder i Helsingør Kommune samt eksisterende sundhedsindsatser. Formålet med denne introduktion var at give medarbejderen et fundament for at kunne formidle de forskellige kommunale sundhedstilbud til borgerne i kommunen. Etablering af netværk og fremtidigt samarbejde Deltaget i diverse introduktionsmøder i fællesskab med projektmedarbejdere, boligsociale medarbejdere fra hhv. Vapnagaard, Nøjsomhed, Borupgaard og Tibberupparken, samt fagpersoner fra relevante kommunale centre. Dette med henblik på netværksskabelse samt etablering af fremtidigt samarbejde ift. rekruttering af

borgere til kommunens sundhedstilbud, deltagelse i borgerrettede aktiviteter i boligområderne samt etablering af dialog med borgerne. Deltagelse i diverse kommunale sundhedsarrangementer Ydermere har gadeplansmedarbejderen deltaget i en række arrangementer, herunder: - Kvindemiddage på Vapnagaard - Multietnisk festival - Kvindecafe Nøjsomhed - Cafe for sårbare familier i Tibberupparken Gadeplansmedarbejderens fokusområder i første halvår af 2014: 1. Rekruttering af deltagere til det kommunale tilbud Livsstil for familier 2. Coaching af deltagere i kommunens FIT-forløb (Fleksible Individuelle Tilbud) 3. Formidling til udsatte borgere af kommunens Mens Health Week. Kort status på gadeplansmedarbejderens aktiviteter Deltaget i diverse introduktionsmøder i fællesskab med projektmedarbejdere, boligsociale medarbejdere fra hhv. Vapnagaard, Nøjsomhed, Borupgaard og Tibberupparken Deltaget i Kvindemiddage på Vapnagaard, Multietnisk festival, Kvindecafe Nøjsomhed og Cafe for sårbare familier i Tibberupparken Har besøgt seks daginstitutioner i Helsingør Syd med henblik på rekruttering til kurset Livsstil for familier Ugentligt besøg i Daginstitutionen Troldehøj (seks gange) med fokus på vejledning og rådgivning om sund livsstil. Besøg på alle apoteker, biblioteker og plejehjem i Helsingør Kommen med henblik på rekruttering til kommunens sundhedstilbud Besøgt fem familier sammen med sundhedsplejersken (faglig projektleder for kurset livsstil for familier ) Rekruttering af 10 familier til kurset Livstil for familier som starter op i november (yderligere fire familier er på venteliste til næste hold) Besøgt 46 forskellige steder i kommunen for at møde og komme i dialog med mænd omkring sundhed i forbindelse med Mens Health Week Besøgt virksomheden De hvide busser i forbindelse med Mens Health Week med fokus på sundhedstjek Coaching af 13 deltagere fra FIT fleksible individuelle tilbud (kontakthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere) Fremadrettede arbejdsopgaver for gadeplansmedarbejderen i 2014 Lunge- og KOL-dagen

Deltage i planlægningen af Lunge- og KOL dagen samt deltage på Lunge- og KOL-dagen onsdag d. 19. november 2014. Dagen udvikles i samarbejde med de boligsociale medarbejdere fra Nøjsomhed. Arrangementet indebærer, at de sundheds fagprofessionelle stemmer dørklokker i boligområdet, og opfordrer borgerne til at få målt deres lungefunktion samt deltage i Nøjsomheds aktivitetstilbud som er målrettet beboerne. Tilbud til kvinder, som ønsker livsstilsændring Én dag om ugen vil gadeplansmedarbejderen være i boligområdet Nøjsomhed, hvor hun vil rådgive om sundhed og motivere kvinder til at tilmelde sig de eksisterende sundhedstilbud i Helsingør kommune. Den specifikke målgruppe er ca. 50 kvinder, som ønsker at opnå livsstilsændring (ændre kostvaner, vægttab, bedre styr på diabetes m.m.). Informationsmøde for praksissygeplejerskerne Sundhedsplejersken og gadeplansmedarbejderen har inviteret alle praksissygeplejerskerne fra almen praksis til et informationsmøde om livsstilskurset. Formålet er, at praksissygeplejerskerne skal formidle tilbuddet om livsstilskurset videre til deres patienter. Informationsmøde i Center for Job og Uddannelse Gadeplansmedarbejderen afholder informationsmøde om livsstilskurset for alle relevante sagsbehandlere i jobcentret. Formålet er, at de skal formidle tilbuddet om kurset videre til borgerne og motivere dem til at melde sig til kurset. Kvindeworkshop i Tibberupparken (helhedsplan) Gadeplansmedarbejderen deltager på kvindeworkshop i Tibberupparken med fokus på den motiverende samtale, rekruttering til livsstilskurset og rådgivning om kost og motion Kontaktperson og underviser på Livsstilskurset Livstil for familier Gadeplanmedarbejderen er kontaktperson og underviser/coach på det nye Livsstilskursus som starter op i november 2015 med 10 familier Som udgangspunkt anbefaler vi, at gadeplansmedarbejderen fremadrettet kan afsætte fire timer ugentligt til arbejdet i værestedet Stubben. Dog har vi brug for at få nærmere defineret hvilken indsats, der er behov for i Stubben, så vi kan vurdere om gadeplansmedarbejdere fagligt vil være den rette til at opfylde dette behov.

Bilag 1 Gadeplansmedarbejderens afrapportering pr. 1.11.2014 De tre fokusområder og status på gadeplansmedarbejderens aktiviteter, som kort er blevet introduceret i ovenstående, beskrives og uddybes med gadeplansmedarbejderens egne ord i følgende bilag. 1. Arbejde med rekruttering af deltagere til Livsstil for familier Livstil for familier en livsstilskursus for familier i Helsingør Kommune De seneste måneder har jeg haft fokus på at rekruttere borgere til Livsstil for familier. Et udviklingsprojekt, der er etableret i et tæt samarbejde mellem Sundhedstjenesten og Team Sundhed. I den forbindelse har jeg været en del ude i marken for at møde og komme i dialog med målgruppen, som vi har erfaring med, er svære at rekruttere på traditionel vis. Jeg har fulgt undervisningen på Livsstil for familier kurset, med henblik på at få et øget og dybdegående kendskab til kursets indhold og faglige sammensætning. Dette har medvirket til, at jeg har lært deltagerne at kende og er kommet i dialog med deltagerne omkring deres tanker om og holdning til kurset. Med specifikt fokus på hvad der fik dem til at tilmelde sig kurset samt, hvad de tror, der skal til, for at få flere familier til at tilmelde sig. Hver uge har jeg siddet én dag i daginstitutionen Troldhøjen, med henblik på at nå ud til den ønskede målgruppe igennem dialog i øjenhøjde. For at gøre familierne opmærksom på min tilstedeværelse i Troldhøjen, blev der på forhånd annonceret muligheden for at tale med mig om sundhed via plakater og uddelte foldere til forældrene. Ligeledes blev personalet i institutionen informeret, så de kunne opfordre familierne til at tale med mig. Dette resulterede i, at mange familier tog kontakt til mig og udtrykte et ønske om hjælp til råd om deres børns sundhed. Jeg har siddet i Helsingør Svømmehal, i Jobcenteret og alle kommunens apoteker og biblioteker. Ligeledes med henblik på dialog, øge kendskabet til kurset og rekruttering til kurset. Min tilstedeværelse er blevet positivt modtaget af personalet, og jeg oplever, at personalet generelt har manglet kendskab til de kommunale sundhedstilbud. Jeg har introduceret Livstil for familier for alle SOSU-medarbejdere på plejehjemmene i Helsingør Kommune og har i samarbejde med Sundhedsplejersken, som er faglig projektleder for Livstil for familier besøgt familier, som har givet udtryk for interesse for kurset. I den forbindelse har min opgave været både, at opfordre familien til at melde sig til forløbet samt, at få familierne til at videreformidle konceptet i deres netværk. Denne metode har medført, at to familier har tilmeldt sig kurset.

Da kursets tidligere undervisere er stoppet, er det besluttet, at jeg fungerer som underviser/coach og kontaktperson på det næste kursus, som starter op november 2014. Hold 3 der starter op i november er fuldt booket med 10 familier og fire familier står på venteliste til Hold 4. Overordnet har jeg i processen med at rekruttere til livsstilsprojektet haft fokus på: At møde så mange potentielle deltagere som muligt, samt afdække anderledes kilder og metoder til rekruttering af deltagere til kurset. Jeg har været nysgerrig og undersøgende i forhold til hvilke forhold, der er medvirkende til at familierne motiveres til at melde sig til kurset. At skabe tillid til borgerne og møde dem i øjenhøjde på deres hjemmebane. Det er min erfaring, at jeg igennem dialog kan mobilisere den nødvendige motivation hos borgerne, der skal til for at tilmelde sig kurset At udbrede kendskabet til kurset bredt i hele Helsingør Kommune. 2. Arbejde med coaching af FIT-deltagere I forbindelse med Helsingør Kommunes pilotprojekt FIT (fleksible individuelle tilbud et samarbejde mellem center for Sundhed og Omsorg og Center for Job og Uddannelse) har jeg haft et antal deltagere i forløbet, som har fået tilbudt coaching i et omfang på mellem to og otte sessioner per borger. Målgruppen i FIT-forløbet har været særligt kendetegnet ved deres omfattende muskel/skeletlidelser, knappe ressourcer og deres eksklusion fra arbejdsmarkedet i flere år. Mit engagement i FIT har derfor ikke kun indbefattet min opgave med coaching, men også givet mig en særlig mulighed for at lære denne heterogene og komplekse målgruppe at kende. Resultat i forhold til rekruttering af FIT-deltagere til øvrige sundhedstilbud i kommunen: Mit personlige møde med FIT-deltagerne har givet en unik mulighed for at rekruttere deltagerne til andre sundhedstilbud i kommunen. Borgere fra FIT-forløbet, er blevet motiveret til at starte på rygestopkursus, lær at tackle kroniske smerter kurset og en familie blev ligeledes motiveret til at starte på kommunens livsstilskursus. I min feedback fra deltagerne var der enighed om, at coaching havde været dét tilbud, som de har fået mest ud af i forhold til at nærme sig deres mål. Min erfaring er, at deltagerne har fået et stort udbytte af, at coachingen igennem samtale har afdækket deltagernes behov, potentialer og styrker. Deltagerne havde hver især brug for tid og rum til introduktion af de kommunale tilbud samt behov for en motiverende samtale hvis samtalen efterfølgende skulle lede frem til at melde sig til et forløb. 3. Arbejde med Mens Health Week Mit arbejde, i forbindelse med Mens Health Week har haft fokus på, at møde mændene i deres lokalmiljø. Jeg har derfor besøgt mandearbejdspladser, boligområder, apoteker, biblioteker,

jobcenter, supermarkeder, golfbaner, væresteder m.m. I alt 46 forskellige steder. Alt sammen med henblik på at reklamere for mændenes sundhedsuge, men også en mulighed for at komme i dialog med borgerne i øjenhøjde. Formålet var ligeledes, at lære denne målgruppe bedre at kende, informere dem om kommunens tilbud samt spørge ind til, hvilke tilbud de har brug for og kunne motiveres til at deltage på. Jeg har besøgt De hvide busser - en stor virksomhed hvor hovedparten af medarbejderne er mænd. I forbindelse med Mens Health Week tilbød vi medarbejderne et sundhedstjek. Min funktion var at komme i dialog med mændene og motivere dem til at tage imod et sundhedstjek og i den forbindelse også tale med dem om kommunens eksisterende sundhedstilbud. Samtlige mænd på arbejdspladsen tog imod tilbuddet om sundhedstjek. Det var tydeligt, at det gjorde en forskel, at vi tog ud og opsøgte målgruppen ved en uforpligtende snak om sundhed og at vi mødte dem i øjenhøjde. Det gjorde det lettere, at skabe tillid til os, hvilket resulterede i et positivt fremmøde ved sundhedstjekket.