Grejs Kulturcenter version 2



Relaterede dokumenter
Løkken er Motion og Bevægelse

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse

Se yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre

Den nye skydebane. Vamdrup Jagtforening. Projektmappe

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Behovsanalyse til nyt Skødstrup Idræts- og Kulturcenter

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Ansøgning til LAG Randers. Q. 1. Etablering af rekreativt område i Lem.

Vedr. afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet, lokalplan 176.

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

DM i foreningsudvikling

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Udvikling i din by GUDUM

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade København V. København, 25. oktober Streetfodbold et organiseret tilbud til unge

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Borgerperspektiv

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

Bilag 1 Projektbeskrivelse af arbejdet med ny idrætsvision

Sundheds- og Kulturforvaltningen Danmarksgade Aalborg. Gandrup, den 25. januar 2016

Indstilling. Nyt idrætsanlæg i Lystrup projekteringsbevilling til boldbaner og klubfaciliteter og anlægsbevilling til etablering af boldbaner

Favrskov Kommune 12. juni Aftale om etablering af nye haller i Hadsten, Søften og Hammel

BOLDSPILBANER. giv bolden op til nye aktiviteter

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Nyt idrætsliv i tre byer

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar

PROJEKTIDEÈ: 1. Nimtofte og Omegns Aktivitetscenter. 2. Målgrupper. 3. Aktiviteterne. 4. Struktur overordnet og praktisk. 5. Åbningstider. 6.

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Hvem, hvad, hvor og hvornår?

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Svømmeklubben Tempo og Vejle Svømmeklub Triton fusionerer til: Vejle Svømmeklub. (Arbejdstitel)

Indhold. Tilskud til kulturelle aktiviteter

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan /10. Offentlig service...2/10. Status...2/10. Institutioner og skoler...3/10. Status...

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Holte Idrætsforenings ansøgning om en ny Holtehal 3 på Rudegaard Stadion

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

DGI Bornholm. På rette vej med foreningsarbejdet

Velkommen som ny træner i Aabenraa Boldklub

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

VISION OG KERNEVÆRDI

new dimensions Ude- og indeaktiviteter under samme lette tag

Sjællands Odde Aktivitetshus

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

SPONSORKONCEPT ER DU DEN NÆSTE SPONSOR?

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Fritids- og kulturcenter i Ryomgård

Ventetid med drøn på Ansøgning til Skole+,

FODBOLDLEGELAND. en vision for fodboldspillere og alle andre mellem 1 og 100 år

REDUKTIONER AF TILSKUD BUDGET 2017 Børn- og Ungeforvaltningen

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events

Indstilling. Aarhus Kommune. Opførelse af Mødrekollegium. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Foreninger i Ryde-Stendis. RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

P L E J E C E N T E R B A N E B O

Introduktion til Boldklubben Friheden

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE

Talentcentre og kraftcentre

Sorø Sportsråd Grandalen 2, 4180 Sorø Tlf.:

en stemme for din hverdag

En ny folkeskole i Esbjerg Kommune. Den åbne skole - Samarbejde med idræts-/kultur- og foreningslivet

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift

- Sponsoroplæg - FC Odense. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

[ ] Strategiplan. [Forretningsudvalget i VIF Mors] [12. januar 2015]

Frivilligstrategi 2015

ØHI Sponsorkoncept _ØHI koncept 18x28 cm :30 Page 1 Sponsor- koncept Ø S T E R H O R N U M IDRÆ T S F O R E N IN G

Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Transkript:

Bilag 1. Grejs Kulturcenter version 2 Foreningen Grejs Kulturcenter c/o Niels Hellmund Jensen Grejsdalsvej 598 7100 Vejle www.kulturcenteret.dk CVR: 34741697

Visioner Foreningen Grejs Kulturcenter har en vision om at skabe et kulturcenter, som samler og understøtter forenings- og idrætslivet i Grejs i tidssvarende og fleksible rammer. Visionen bunder i et ønske om at skabe rammer om lokale aktiviteter, der i dag ikke har adgang til sådanne; om at skabe et fælles hjemsted for byens righoldige foreningsliv; samt om at bidrage til øget fællesskab og socialt samvær, der kan gøre Grejs mere attraktiv at bo i. Foreningen Grejs Kulturcenter har også en vision om at skabe et kulturcenter drevet kun af sol og lokalt engagement. Lokalt engagement fordi kulturcentret bliver ejet og drevet af en lokal forening; fordi byens øvrige foreningsliv repræsenterende 23 ud af 24 klubber, foreninger, råd og institutioner støtter op om kulturcentret, visse bidrager tilmed direkte til finansieringen; fordi skolen og kirken vil være centrale brugere af kulturcentret. Sol fordi kulturcentret er projekteret som en lavenergibygning med varmeforsyning fra jordvarme og elforsyning fra egne solpaneler, og således understøtter Vejle Kommunes egen klimahandlingsplan 1 såvel som nationale 2 klimastrategier og initiativer for at øge anvendelsen af vedvarende energi. Visionerne er udviklet ved borgermøder, lokale workshops, og i samarbejde med DGI Huse og Haller. Formål og tidsplan Overordnet set er formålet med kulturcentret at samle en væsentlig del af byens kulturelle og idrætslige aktiviteter på et sted i tæt forbindelse til grønne områder, skole og eksisterende idrætsanlæg. Borgergården, byens forsamlingshus, som siden 1800- tallet har lagt lokaler til borgermøder, lokalrådsmøder og private fester; fællesspisning, Jagtforeningens vildtaften, knipling og præmiewhist; zumba og ældregymnastik, bliver som en del af projektet solgt. Provenuet fra salget vil indgå i anlægsbudgettet og aktiviteterne flyttes til kulturcentret. Ligeledes har kirken og menighedsrådet udtrykt interesse i at benytte faciliteterne til større arrangementer. Derudover vil ungdomsklubben GLUK og lokalhistoriks arkiv, som i dag holder til i Fælleshuset flytte til kulturcentret. Kirken vil blive tilbudt en prioriteringsaftale om et menighedslokale i kulturcenteret til møder og større kirkelige arrangementer på samme måde som det er gennemført i Stouby. Kulturcentret vil også samle aktiviteter, som det hidtil har været nødvendigt at afvikle på andre lokaliteter, med øget transport som følge. Friskolens idrætsundervisning finder om vinteren sted i Grejsdalens Fritidscenter ca. 6 km fra skolen. Skolens lærere bruger ugentligt ca. 6 arbejdstimer på transport til og fra Grejsdalens Fritidscenter, ligesom et stort antal elevtimer anvendes uproduktivt. Grejs Idrætsforening er i dag afhængig af faciliteter i Grejsdalen og Lindved til fodbold, gymnastik, badminton m.m. En del af disse aktiviteter vil kunne flyttes til kulturcentret. Endelig vil kulturcentret omfatte et sundhed- og fitnesscenter med aktivitetsmuligheder, der hidtil kun har kunnet realiseres i de større byer i området. Sundheds- og fitnesscentret vil indeholde faciliteter til individuel træning, som er nye aktivitetsmuligheder i Grejs, og herudover faciliteter til squash. Dansk Squash Forbund har ca. 7000 medlemmer og mindst lige så mange skønnes at dyrke sporten uden for foreningen. I og omkring Vejle mangler i særlig grad faciliteter; der er ingen baner i en radius af 30 km fra Grejs 3. Projektet er tænkt i et trinvist forløb med start i 2014. Etape 0 omfatter en lejeaftale eller overtagelse af brugsretten til grunden, som forventes vederlagsfrit stillet til rådighed for kulturcentret. I samarbejde med friskolen, Grejs Idrætsforening, lokalrådet m.fl. etableres beplantning og stier, samt udendørs faciliteter som BMX bane og bålhytte. Denne etape igangsættes i løbet af 2014 gennem frivilligt arbejde og søges finansieret via fonde og puljer, som Friluftsrådet, Matas Fonden og Jelling Sparekasses Fond. Denne fase af projektet vil være uden direkte omkostninger for Vejle Kommune. I etape 1 etableres det skitserede byggeprojekt (figur 1) med 535 m 2 aktivitetshal, sundhedscenter og multirum til f.eks. fysioterapi/behandling, samt omklædningsfaciliteter for både kulturcentrets og Grejs Stadions brugere. I aktivitetshallen bliver der plads til diverse boldspil, 3 badmintonbaner, dans, gymnastik, udstillinger, koncerter og skuespil m.m. Denne etape forventes at blive sat i gang i 2015. 1 http://issuu.com/vejlekommune- teknikogmiljo/docs/klimavejle handlinger_juni_2013?e=3916028/3792251 2 Energistyrelsen, www.ens.dk/da- DK/Politik/Dansk- klima- og- energi- politik/sider/dansk- klima- og- energipolitik.aspx 3 Dansk Squash Forbund, www.dsqf.dk. 1

Figur 1. Skitse over Grejs Kulturcenter og opdelingen i etaper. I etape 0 påbegyndes tilplantning og udvikling af udendørsarealerne med en række faciliteter. I etape to etableres fleksible forenings- og mødelokaler, samt køkkenfaciliteter. I denne etape indgår også nedlæggelse af borgergården. Derudover etableres fleksible lokalefaciliteter til nogle af de foreninger, der i dag holder til i Fælleshuset på Sønder Bygade. Samlingen af aktiviteter i kulturcenteret betyder antallet af foreningslokaliteter i Grejs kan reduceres, hvorved lokale- og tilskudsadministration lettes. Derudover kan en række attraktive grunde centralt i Grejs frigøres til anden anvendelse. Etape 2 igangsættes i 2016. Projektets baggrund og sammenhæng med lokal udvikling og kommunal planlægning Grejs Sogn huser 1509 indbyggere, hvoraf 1045 bor i selve Grejs 4. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 2,2 % siden 2007 udvikler Grejs sig hurtigere end Vejle by (0,8 %), Vejle Kommune (0,7 %) og Danmark som helhed (0,5 %). Selvom Grejs er et af de mindre byområder i Vejle kommune er det det sted, der blev givet 3. flest byggetilladelser i 2012. Fortsat udvikling af byen understøttes af helhedsplanen for Grejs 5, der har givet tilladelse til etablering af 250 nye boligenheder, hvoraf ca. 35 er bygget i 2012. Fremadrettet forventes en tilflytning i omegnen af 50-100 personer årligt. Byens institutioner tilpasser sig udviklingen. Grejs Friskole flyttede i efteråret 2011 til nye bygninger vest for byen, så den også fremover kan rumme et støt stigende antal elever. Stærkt øget søgning har medført at skolen allerede nu planlægger en udvidelse, som forventes igangsat i løbet af få år. Byens vuggestue/børnehave blev i 2008 udvidet med 36 pladser til i alt 115 børn, men allerede nu er den ekstra kapacitet fuldt udnyttet. 4 Antal pr 1. januar 2013, Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk 5 Tillæg 1 til Kommuneplan 2009, soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_1323719_proposal_1273568911221.pdf 2

Kulturcentret er beskrevet i helhedsplanen for Grejs og således understøtter dette projekt Vejle Kommunes udviklingsstrategi for området. Ligeledes er byggeriet vedtaget i lokalplanen for området 6, så de planmæssige aspekter af projektet er på plads. Sammenlægningen af Grejs Idrætsforening og Boldklubben Sport Grejsdalen, samt nedlæggelse af baner og omklædningsfaciliteter i Hornstrup Kirkeby og etablering af en ekstra fodboldbane i Grejs vil naturligt øge presset på de eksisterende faciliteter i Grejs. Kulturcentret vil med sin placering overfor Grejs Stadion og indretning oplagt kunne servicere det større antal idrætsudøvere og andre brugere. Projektet ligger ligeledes fint i tråd med Kulturministeriets strategier om idræt for alle ved at være baseret på en helhedsplan, ved at lægge op til spontan idrætsudøvelse og give rammer for sociale væresteder i forbindelse med idrætten, samt ved at give mulighed for at hele familien kan dyrke idræt samtidig 7. Dette sikres ved at der bliver adgang til dele af kulturcentret med personlige nøglekort. Målgruppe Målgruppen for projektet er ikke kun borgere i Grejs By og Sogn. Kulturcentret ligger også attraktivt for borgere i bl.a. Grejsdalen og Hornstrup, hvor lignende faciliteter enten er fuldt udnyttet eller ikke eksisterende. Det forventede antal brugere af kulturcentret er pr år 385 fra diverse lokale institutioner, 835 fra foreninger og mere end 4000 i forbindelse med private og kulturelle arrangementer. Projektets aktiviteter Foreningen Grejs Kulturcenter er ansvarlig for projektets gennemførelse. Herudover er der etableret to udvalg med reference til foreningen. Begge udvalg arbejder på frivillig basis. 1) Fundraisingudvalget har til opgave at medvirke ved ansøgninger om midler fra diverse fonde, kommunen og andre finansieringskilder. 2) Aktivitetsudvalget har til opgave at gennemføre forskellige lokale arrangementer som f.eks. sponsorerede cykelløb, loppemarked, bingospil, pengedonation, sponsorering m.m. med det formål at indsamle penge lokalt. 6 Vejle Kommune, Lokalplan 1086,www.plan.vejle.dk/Planer/Lokalplaner- og- byplanvedtaegter/grejs-.aspx 7 Forslag 31 i Kulturministeriets plan for breddeidræt, kum.dk/documents/publikationer/2009/idr%c3%a6t%20for%20alle/idraet_for_alle_pixi.pdf 3

Projektets aktiviteter og tidsplan er illustreret i nedenstående Gantt- diagram. OVERORDNET HANDLINGSPLAN 2014 2105 2016 2017 PROJEKT 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. Indretning af grund, beplantning m.m. Indsende ny projektansøgning til VK Søgning af midler hos fonde m.m. Diverse arrangementer indsamling Indsamling ved sponsorer Privat indsamling borgere Byggeetape 1. m/ idrætsdel Etablering af frivillig styregruppe/ drift Ibrugtagning / alm. drift Nedlæggelse af klubhus Byggeetape 2. m/kulturdel Ibrugtagning/ alm. Drift Indflytning af foreninger Fælleshuset Salg af Borgergården I forhold til lokal formidling i Grejs udarbejdes en folder om projektet, som husstandsomdeles. Der vil også være formidlingsaktiviteter i forbindelse med den årlige Grejs Byfest, ligesom foreningens hjemmeside www.kulturcenteret.dk vil holde interesserede opdateret med projektets udvikling og aktiviteter. De lokale foreninger og ikke mindst børnehaven Paddehatten og Grejs Friskole har sagt ja til at deltage i et læringsprojekt hvor børnene involveres fagligt (f.eks. idræt og matematik for skolebørnenes vedkommende). På den måde er ca. 150 familier aktive. Sponsorer er væsentlige for økonomien i projektet. Vi forestiller os at sikre maksimal synlighed for sponsorer og fonde ved at opsætte en skiltevæg med navn/logo i foyeren i Grejs Kulturcenter, sætte navn og omtale på hjemmesiden, sikre omtale i pressen, tilbyde deltagelse i indvielse, samt mulighed for at bruge faciliteterne på attraktive vilkår som intro- pakke. Forventet effekt af projektet Projektet forventes at bidrage til et væsentlig forbedret sundheds- og aktivitetsniveau samt fællesskabsfølelse for især den ældre del af borgerne i Grejs Sogn og omegn. Således understøtter projektet det fokus på fællesskab og lokalt engagement som By, Bolig og Landdistriktsministeriets Visionsgruppe for landdistrikter 2030 har formuleret 8. Mange borgere, som i dag kører til faciliteter i Vejle og omegnskommunerne, får mulighed for at udfolde kulturelle og sportslige aktiviteter på hjemmebane i Grejs. Dette vil markant reducere tid og ressourcer brugt på transport. Særligt for personer, som tidligere har følt, at det var for besværlig at skulle af sted til en anden lokalitet, vil projektet betyde øget deltagelse i kulturelle aktiviteter. 8 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012): Noget tyder på Vision for landdistrikter 2030, www.mbbl.dk/sites/mbblv2.omega.oitudv.dk/files/dokumenter/publikationer/visionsgruppens_vision_- _webudgave.pdf 4

Projektet vil tilbyde nye aktiviteter, som optager og beskæftiger både børn, unge og ældre og dermed udbygge nærhed, sammenhold og fællesskab. Alt sammen effekter der vil gøre Grejs mere attraktiv at bo og bosætte sig i. Kulturcentret Grejs Kulturcenter vil fremstå som et moderne aktivitetshus i tæt forbindelse med natur og andre aktiviteter. Placeringen af kulturcentret er ideel; det kommer til at ligge trafiksikkert tæt på Grejs Stadion. Grejs Friskole, som også bliver en væsentlig bruger af faciliteterne ligger på nabogrunden, så der skabes et sammenhængende kraftcenter for kultur, idræt, undervisning og aktivitet. Hensynet til en bred og effektiv funktionsudnyttelse afspejles i husets planløsning. En høj grad af fleksibilitet sikres ved hjælp af foldevægge mellem multirum og klub/mødelokaler. Derved kan kulturcentret hurtigt tilpasses de enkelte foreningers og brugeres behov. Bygningen er i ét plan med gulvet i niveau med terræn. Gulvet i aktivitetshallen er sænket 60 cm. Ved bygningens indgangsfacade mod øst skabes et mindre torvemiljø i sammenhæng ved med Kulturcentrets hovedindgang. I tilknytning til cafèområdet og multirummet tænkes etableret terrasseområder til ophold og evt. udeservering. Strukturelt består bygningen af en høj del indeholdende aktivitetshallen og en lavere del indeholdende øvrige faciliteter. Den lave del kobler sig på hallens nord-, øst- og sydfacade og giver dermed det samlede bygningsanlæg en arkitektonisk balance. Overbygningen danner kontrast til den tunge base og medvirker til, at hallens størrelse visuelt mindskes, men alligevel fremstår som et moderne kulturhus. Bygningen består af en tung base i beton med en lys overflade og den lette overbygning er foreslået beklædt med profilerede, mørke stålplader, der danner kontrast til basen. Valget af overflader i de enkelte rum er afstemt med rummenes multifunktionelle brug. Huset stiller store krav til robusthed og kræver materialer med minimalt vedligehold af hensyn til den løbende drift. Bæredygtighed og minimal vedligeholdelse er en væsentlig faktor i projektet. Der er primært anvendt kendte, robuste materialer, som ikke kræver særlig vedligeholdelse og med en stor genanvendelsesværdi, samt løsninger, der sigter mod en relativ lav vedligeholdelsesfrekvens og høj grad af rengøringsvenlighed. Bygningen opføres og isoleres efter energiklasse BR10. Med de integrerede energitiltag i form af bl.a. solceller på taget og jordvarmeanlæg, vil bygningen tillige kunne opfylde kravene til lavenergiklasse LE2015. 5