FAMILIEPLEJEN AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE
INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04 Resultater - brugere Resultater på tværs - brugere Kommentarer brugere Indsatsområder brugere Side 05 Side 10 Side 13 Side 15 Resultater - pårørende Side 18 Resultater på tværs - pårørende Side 23 Kommentarer - pårørende Side 26 Indsatsområder - pårørende Om gennemførslen af undersøgelsen Side 28 Side 31 Bilag Side 37 1
INTRODUKTION Tilfredshedsundersøgelse i Socialforvaltningen på området Familier, Børn og Unge 2018 I Socialforvaltningen arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre tilbuddene til de børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp. En del af det arbejde er at spørge brugere og pårørende, hvad de synes om indsatsen og samarbejdet med medarbejderne. Derfor har Rambøll på vegne af Socialforvaltningen i efteråret 2018 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende tilknyttet Familier, Børn og Unge. Undersøgelsen omfatter både udsatte- og handicapområdet. Denne rapport viser de samlede resultater for Familieplejen i Socialforvaltningen, hvor børn og unge er anbragt i plejefamilie eller er i aflastning hos en aflastningsfamilie. Brugerne i undersøgelsen er unge i alderen 12-17 år og brugere på 18 år eller derover. På undersøgelsestidspunktet var der i alt 158 brugere, hvoraf 93 brugere var relevante (unge på 12-17 år, med forældres samtykke til deltagelse og brugere på 18 år eller derover) og 365 relevante pårørende i målgruppen. I alt valgte 58 brugere og 235 pårørende at deltage i undersøgelsen, hvilket resulterer i samlede rensede svarprocenter på henholdsvis 62% blandt brugerne og 64% blandt de pårørende. Svarprocenterne er tilpas høje til at kunne siges at være repræsentative for målgrupperne. Det bør også bemærkes, at svarprocenterne for brugere samt pårørende af anden herkomst end dansk er forholdsvist høje i forhold til andre lignende undersøgelser. I undersøgelsen er der benyttet et kort spørgeskema med ti spørgsmål, som blandt andet omhandler forskellige aspekter af brugernes og de pårørendes generelle tilfredshed, oplevelsen af positiv udvikling og den samlede vurdering af tilbuddet fra Aarhus Kommune. Spørgsmålene er samlet i tilfredshedsindeks for Generel tilfredshed, Oplevelse af positiv udvikling og Samlet vurdering (for uddybende forklaring se beskrivelse af indekskonstruktionen på side 35). Ud over denne sammenfattende rapport er der udarbejdet en samlet rapport for døgntilbud, tre centerrapporter samt tilbudsrapporter for tilbud med minimum fem besvarelser for enten brugere eller pårørende. Resultaterne fra undersøgelsen inddrages i udviklingen af tilbuddene. 2
LÆSEVEJLEDNING Afrapportering af resultaterne sker i følgende afsnit: Samlede resultater: vurderingen af de ni aspekter er illustreret Resultater på tværs: opgjort på tværs af målgruppe, tilbudstype, alder, herkomst og køn Kommentarer: de hyppigst fremkommende kommentarer med forslag til forbedring vises Identificering af indsatsområder: prioriteringskort Om gennemførslen af undersøgelsen: information om kontakten til brugerne og de pårørende, konstruktion af indeks og metode til udregning af prioriteringskort Frekvensfigurer I frekvensfigurerne, hvor der indgår flere aspekter, vises svarfordelingen inden for de enkelte aspekter på en 5-punkts skala, der går fra Ja, i høj grad til Nej, slet ikke. Procentsatser Procentsatserne inden for en svarfordeling vil ikke altid summere til 100%, da decimaler er blevet afrundet til nærmeste hele tal. Gennemsnitsfigurer I gennemsnitsfigurerne vises den gennemsnitlige vurdering af de enkelte aspekter. Gennemsnittet udregnes på en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarer til Nej, slet ikke, 50 svarer til Både- og og 100 svarer til Ja, i høj grad. Jo højere værdi, desto mere positiv er vurderingen. Ved ikke/ikke vigtigt De steder i rapporten, hvor der vises gennemsnit og/eller svarfordelinger på de enkelte svarkategorier, indgår besvarelser i kategorien Ved ikke/ikke vigtigt ikke i figurerne. Spørgsmål Spørgsmålsformuleringer ses i bilaget. Spørgsmål 8 omhandler på tværs af tilbud i FBU tre forskellige aspekter, som varierer afhængigt af brugerens målgruppe og tilbudstype. For Familieplejen er der kun anvendt én version af spørgsmål 8, men for at gøre prioriteringskortene sammenlignelige på tværs, og da på grund af relativ få besvarelser og lav variation i besvarelserne, bliver forklaringsgraderne meget påvirket, udgår spørgsmål 8 også fra Familieplejens prioriteringskort. 3
SAMMENFATNING SAMLEDE RESULTATER 91% af Familieplejens brugere synes samlet set enten godt eller meget godt om deres tilbud. For de pårørende til brugerne er den tilsvarende andel 80%. For brugerne er der blot 2%, som udelukkende synes dårligt om deres tilbud, mens der er 6% af de pårørende, som synes enten dårligt eller meget dårligt om tilbuddet. Dette medfører, at den gennemsnitlige vurdering ligger på 84 for både brugerne og de pårørende. STYRKER Alle tre tilfredshedsindeks opnår relativt høje gennemsnitsscorer, som desuden ikke varierer meget på tværs af brugere og pårørende. Indekset Samlet vurdering ligger højest med et gennemsnit på 84 for både brugere og pårørende, hvorfor dette identificeres som værende den største styrke i Familieplejens tilbud generelt set. Det fremgår af prioriteringskortet for Familieplejens brugere, at aspektet Selve hjælpen særligt er en vigtig styrke. Dette er af høj betydning for brugernes samlede vurdering af deres tilbud og opnår på samme tid en høj gennemsnitsscore. Selve hjælpen identificeres også som en styrke for de pårørende, selvom aspektet er af knap så høj betydning for de pårørendes samlede vurdering af tilbuddet. Derudover fremstår Samarbejdet på prioriteringskortet for de pårørende ligeledes som en styrke. Det anbefales, at der fortsat fokuseres på disse aspekter, da de grundet de høje betydningsvægte har stor indflydelse på, hvordan brugerne og deres pårørende opfatter Familieplejens tilbud. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Netværk er det aspekt, som brugerne vurderer mindst positivt. Derudover er der fire aspekter, som placerer sig som svagheder for brugerne: Respektfuld behandling, Udvikling og trivsel, Skolegang/uddannelse/job og Styrket relation mellem forældre og barn. For de pårørende er det aspekterne Information samt Styrket relation mellem forældre og barn, der modtager de laveste gennemsnitlige scorer. Samtidigt er Information også placeret som den største udfordring, i prioriteringskortet for de pårørende. Mangel på selvstændighed er det tema, der fremgår hyppigst i brugernes kommentarer til forbedring omkring tilbuddene. De pårørende nævner især, at der er plads til forbedringer i kommunikationen og samarbejdet med kommunen samt mellem pleje-/aflastningsfamilier og pårørende. Der modtages dog på samme tid ros af tilbuddet helt generelt fra en større mængde pårørende. 4
RESULTATER - BRUGERE
SAMLET VURDERING AF TILBUDDENE HVAD SYNES DU SAMLET SET OM TILBUDDET? 91% af brugerne i Familieplejen synes samlet set meget godt eller godt om Figuren nedenfor viser svarfordelingen på spørgsmålet omkring brugernes samlede vurdering af deres tilbud. Grundet afrundinger vil andelene ikke i alle tilfælde kunne summeres til 100%. tilbuddene. Dette efterlader kun 9% af brugerne tilbage, som angiver, at de enten synes dårligt eller både godt og dårligt om Familieplejens tilbud. Ingen har vurderet tilbuddet som Meget dårligt. FBU samlet Dette giver tilsammen en gennemsnitsscore på 84 på en skala fra 0 til 100. Figuren nedenfor illustrerer den gennemsnitlige, samlede vurdering på en skala fra 0 til 100. 6
OVERORDNEDE RESULTATER Samlet vurdering har det højeste Nedenfor vises tre tilfredshedsindeks. Generel tilfredshed består af spørgsmål 1 til 4, Oplevelse af positiv udvikling består af spørgsmål 5 og 6 og Samlet vurdering består af spørgsmål 9. gennemsnit ud af de tre tilfredshedsindeks. Gennemsnitsscoren for dette indeks er 84, hvor den for Generel tilfredshed og Oplevelse af positiv udvikling ligger tæt herpå med scorer på henholdsvis 83 og 80. * * 7
BRUGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Brugerne vurderer Selve hjælpen og TILFREDSHED MED: Relation/ samarbejdet mest positivt. Disse aspekter opnår gennemsnitscorer på henholdsvis 85 og 86 på en skala fra 0 til 100. Netværk får derimod den mest negative vurdering af brugerne med et gennemsnit på 70, hvilket adskiller sig fra Relation/ samarbejdet med hele 16 indekspoint. Figuren ovenfor illustrerer den gennemsnitlige, samlede vurdering på en skala fra 0 til 100 for hvert aspekt. 8
BRUGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER For Relation/samarbejdet samt Selve TILFREDSHED MED: hjælpen findes de største andele af brugere, der i høj grad er tilfredse. Disse andele når op på henholdsvis 67% og 63%. Derimod har Styrket relation mellem forældre og barn, Information og Netværk de højeste andele af brugere, der angiver slet ikke at være tilfredse. Disse andele er på mellem 7 og 6%. Figuren ovenfor viser svarfordelingen for hvert aspekt i procent. Grundet afrundinger vil andelene ikke i alle tilfælde kunne summeres til 100%. 9
RESULTATER PÅ TVÆRS - BRUGERE
DE OVERORDNEDE RESULTATER PÅ TVÆRS AF MÅLGRUPPE OG TILBUDSTYPE På to af de tre indeks, Generel tilfredshed og Samlet vurdering, angiver brugere med handicap en højere tilfredshed sammenlignet med socialt udsatte brugere. Omvendt er gennemsnittet på indekset Oplevelse af positiv udvikling højest for socialt udsatte * * brugere. Dog er ingen af de nævnte forskelle signifikante. Generelt ligger tilfredsheden højest for brugere i anbringelse sammenlignet med brugere i døgnaflastning. Indekset Oplevelse af positiv udvikling har den største, signifikante forskel mellem grupperne på hele 20 indekspoint. * Der er identificeret statistisk signifikante forskelle mellem gruppernes resultater. Undersøgelserne er foretaget med et signifikansniveau på 0,05. Note: Resultaterne bliver kun vist, såfremt der minimum er 5 svar i hver gruppe. 11
DE OVERORDNEDE RESULTATER PÅ TVÆRS AF ALDER, HERKOMST OG KØN For 12-17 årige brugere er gennemsnittene på de tre tilfredshedsindeks lavere end for * brugere, der er 18 år eller derover. Det er dog kun forskellen på Oplevelse af positiv udvikling, der er signifikant. Samtidigt angiver brugere af dansk herkomst generelt en højere tilfredshed, sammenlignet med brugere af anden herkomst end dansk. Ingen af disse forskelle er signifikante. På tværs af køn er den gennemsnitlige tilfredshed i alle tre tilfælde højere for mænd end for kvinder. Ingen af disse forskelle er signifikante. Note 1: Der er stor forskel på den hjælp, der ydes i de forskellige tilbud, hvorfor det ikke giver mening at teste for signifikante forskelle imellem tilbudstyperne. * Der er identificeret statistisk signifikante forskelle mellem gruppernes resultater. Undersøgelserne er foretaget med et signifikansniveau på 0,05. Note: Resultaterne bliver kun vist, såfremt der minimum er 5 svar i hver gruppe. 12
KOMMENTARER - BRUGERE
BRUGERNES KOMMENTARER TIL FORBEDRING Nedenfor ses de forbedringsområder, der fremgår hyppigst i brugernes besvarelser til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at deres tilfredshed øges. Tallene i parentes angiver det antal gange, det pågældende tema fremgår. Forbedringsområder Ønsker mere selvstændighed (7) Pleje- eller aflastningsfamilien generelt (4) Kritik af pleje- og aflastningsfamiliens evne til at se det enkelte barns/brugers behov (3) 14
IDENTIFICERING AF INDSATSOMRÅDER - BRUGERE
Gennemsnitlig vurdering LÆSEVEJLEDNING TIL PRIORITERINGSKORT Formål Med henblik på at forbedre den samlede vurdering er det relevant at identificere de aspekter, som har en stor betydning for den samlede vurdering, og som samtidig vurderes relativt lavt af de pårørende. Ved at udpege disse aspekter bliver det tydeligt, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for mest effektivt at øge den samlede vurdering af tilbuddet. Læsevejledning Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de aspekter, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne. Det er her aspekter med lav vurdering og høj betydning for den samlede vurdering vil være placeret. Det er især disse aspekter, som har et stort forbedringspotentiale. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af aspekternes betydning for den samlede vurdering. Den vandrette linje viser gennemsnittet af vurderingerne af de enkelte aspekter. Yderligere forklaring samt metoden bag analysen kan læses til sidst i rapporten under Om gennemførslen af undersøgelsen. Muligheder (høj vurdering og lav betydning): Ikke oplagt at skabe forbedringer på aspekter under Muligheder. Men øges fokus herpå, kan Muligheder dog blive til Styrker. Muligheder Svagheder Svagheder (lav vurdering og lav betydning): Observer svaghederne, idet faktorerne kan blive fremtidige udfordringer, hvis de får større betydning for vurderingen. Styrker (høj vurdering og høj betydning): Ved at fastholde styrkerne kan den samlede vurdering vedligeholdes og evt. forbedres. Styrker Udfordringer Betydning for den samlede vurdering Udfordringer (lav vurdering og høj betydning): Ved at arbejde med udfordringerne opnås umiddelbart den største positive effekt på den samlede vurdering. 16
STYRKER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: PRIORITERINGSKORT Muligheder Styrker 1. Selve hjælpen 2. Respektfuld behandling 3 3. Relation/ samarbejdet 4. Information 1 5. Styrket relation mellem forældre og barn 6. Udvikling og trivsel Lav Høj Gennemsnitlig vurdering 7 5 6 2 4 7. Skolegang/ uddannelse/ job Det fremgår af prioriteringskortet, at nogle aspekter har en større betydning for den samlede vurdering af tilbuddet for brugerne i Familieplejen. Specielt Selve hjælpen (1) skiller sig ud, da dette aspekt er af meget høj betydning for de pårørendes tilfredshed og på samme tid modtager en positiv vurdering fra brugerne. Dette aspekt placerer sig dermed som den største styrke. Der er et enkelt aspekt, som er placeret under Udfordringer. Dette er Information (4), som har en forholdsvis høj betydning for brugernes samlede vurdering af tilbuddet, men har den laveste gennemsnitlige vurdering på tværs af undersøgelsen. Fire aspekter er placeret under Svagheder og Rambøll anbefaler derfor et Svagheder Udfordringer fremtidigt fokus herpå, da disse på sigt kan udvikle sig til at blive udfordringer for Familieplejen. Lav Betydning for den samlede vurdering Høj 17
RESULTATER - PÅRØRENDE
SAMLET VURDERING AF TILBUDDENE HVAD SYNES DU SAMLET SET OM TILBUDDET? 80% af de pårørende angiver, at de samlet set synes enten meget godt eller Figuren nedenfor viser svarfordelingen på spørgsmålet omkring de pårørendes samlede vurdering af deres barns tilbud. Grundet afrundinger vil andelene ikke i alle tilfælde kunne summeres til 100%. godt om Familieplejens tilbud. Der er blot 6%, som synes enten dårligt eller meget dårligt om tilbuddet. De resterende 14% angiver, at de både synes godt og dårligt om tilbuddet. Dette resulterer i en samlet FBU samlet gennemsnitsscore på 84 på en skala fra 0 til 100. Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige, samlede vurdering på en skala fra 0 til 100. 19
OVERORDNEDE RESULTATER Samlet vurdering er det Nedenfor vises tre tilfredshedsindeks. Generel tilfredshed består af spørgsmål 1 til 4, Oplevelse af positiv udvikling består af spørgsmål 5 og 6 og Samlet vurdering består af spørgsmål 9. tilfredshedsindeks, som vurderes mest positivt af de pårørende. Gennemsnitsscoren for dette tilfredshedsindeks ligger på 84. De pårørendes generelle tilfredshed ligger næsten ligeså højt med et FBU samlet gennemsnit på 83. Det lavest vurderede tilfredshedsindeks er Oplevelse af positiv udvikling, der har et gennemsnit på 79. 20
PÅRØRENDES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER På denne graf ses det, at de pårørende TILFREDSHED MED: vurderer Respektfuld behandling og Dagtilbud/ skolegang/ uddannelse/ job mest positivt. Begge disse aspekter har en gennemsnitsscore på 87. Ser man på de laveste vurderinger, er det Information og Styrket relation mellem forældre og barn, der træder frem. Disse to aspekter opnår gennemsnitsscorer på henholdsvis 77 og 76. Figuren ovenfor illustrerer den gennemsnitlige, samlede vurdering på en skala fra 0 til 100 for hvert aspekt. 21
PÅRØRENDES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Der er flest pårørende, som i høj grad er TILFREDSHED MED: tilfredse med Respektfuld behandling samt Dagtilbud/ skolegang/ uddannelse/ job. På disse to aspekter vælger henholdsvis 72% og 73% af de pårørende den mest positive svarkategori. Ser man på, hvad de pårørende har vurderet mest negativt, træder Information og Styrket relation mellem forældre og barn frem. Her har henholdsvis 9% og 10% angivet, at de slet ikke er tilfredse. Figuren ovenfor viser svarfordelingen for hvert aspekt i procent. Grundet afrundinger vil andelene ikke i alle tilfælde kunne summeres til 100%. 22
RESULTATER PÅ TVÆRS - PÅRØRENDE
DE OVERORDNEDE RESULTATER PÅ TVÆRS AF MÅLGRUPPE OG TILBUDSTYPE Der kun lille variation mellem målgruppernes resultater på de tre tilfredshedsindeks, og ingen af forskellene er signifikante. Den største forskel findes på Generel tilfredshed, hvor pårørende til brugere med handicap er 5 indekspoint mere tilfredse, sammenlignet med de pårørende til socialt udsatte brugere. * * * Gennemsnittet på alle tre tilfredshedsindeks er signifikant højere for pårørende til brugere i døgnaflastning end for pårørende til brugere i anbringelse. * Der er identificeret statistisk signifikante forskelle mellem gruppernes resultater. Undersøgelserne er foretaget med et signifikansniveau Note 1: Der er på stor 0,05. forskel på den hjælp, der ydes i de forskellige tilbud, hvorfor det ikke giver mening at teste for signifikante forskelle imellem tilbudstyperne. Note: Resultaterne bliver kun vist, såfremt der minimum er 5 svar i hver gruppe. 24
DE OVERORDNEDE RESULTATER PÅ TVÆRS AF ALDER, HERKOMST OG KØN De pårørende til brugere på 0-11 år vurderer Oplevelse af positiv udvikling mere positivt end de pårørende til brugere på 12-17 år, mens det forholder sig omvendt for Samlet vurdering. Ser man på de pårørendes herkomst, vurderes alle tre tilfredshedsindeks mest positivt af pårørende med dansk herkomst. Ingen af disse forskelle på tværs af alder og herkomst er dog signifikante. Generelt vurderer de kvindelige pårørende Familieplejens tilbud mere positivt end de * * * * mandlige pårørende, specielt på den generelle tilfredshed, der ligger signifikant højere for kvinder end for mænd. * Der er identificeret statistisk signifikante forskelle mellem gruppernes resultater. Undersøgelserne er foretaget med et signifikansniveau på 0,05. Note: Resultaterne bliver kun vist, såfremt der minimum er 5 svar i hver gruppe. 25
KOMMENTARER - PÅRØRENDE
DE PÅRØRENDES KOMMENTARER TIL FORBEDRING Nedenfor til venstre ses de forbedringsområder, der fremgår hyppigst i de pårørendes besvarelser til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at deres tilfredshed øges. Til højre fremgår positive kommentarer. Tallene i parentes angiver det antal gange, det pågældende tema fremgår. Forbedringsområder Kommunikationen og samarbejdet med kommunen (30) Ros Ros af tilbuddet helt generelt (72) Kommunikation/information og samarbejdet mellem pleje- og aflastningsfamilien og pårørende (27) Ros af kommunikationen og samarbejdet med pleje- og aflastningsfamilien (10) Mængden af pårørendes tid med eget barn er for lille (17) Kritik af tilbuddets påvirkning på forholdet mellem pårørende og barn (9) Tilbuddet kan forbedres helt generelt (8) 27
IDENTIFICERING AF INDSATSOMRÅDER - PÅRØRENDE
Gennemsnitlig vurdering LÆSEVEJLEDNING TIL PRIORITERINGSKORT Formål Med henblik på at forbedre den samlede vurdering er det relevant at identificere de aspekter, som har en stor betydning for den samlede vurdering, og som samtidig vurderes relativt lavt af de pårørende. Ved at udpege disse aspekter bliver det tydeligt, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for mest effektivt at øge den samlede vurdering af tilbuddet. Læsevejledning Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de aspekter, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne. Det er her aspekter med lav vurdering og høj betydning for den samlede vurdering vil være placeret. Det er især disse aspekter, som har et stort forbedringspotentiale. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af aspekternes betydning for den samlede vurdering. Den vandrette linje viser gennemsnittet af vurderingerne af de enkelte aspekter. Yderligere forklaring samt metoden bag analysen kan læses til sidst i rapporten under Om gennemførslen af undersøgelsen. Muligheder (høj vurdering og lav betydning): Ikke oplagt at skabe forbedringer på aspekter under Muligheder. Men øges fokus herpå, kan Muligheder dog blive til Styrker. Muligheder Svagheder Svagheder (lav vurdering og lav betydning): Observer svaghederne, idet faktorerne kan blive fremtidige udfordringer, hvis de får større betydning for vurderingen. Styrker (høj vurdering og høj betydning): Ved at fastholde styrkerne kan den samlede vurdering vedligeholdes og evt. forbedres. Styrker Udfordringer Betydning for den samlede vurdering Udfordringer (lav vurdering og høj betydning): Ved at arbejde med udfordringerne opnås umiddelbart den største positive effekt på den samlede vurdering. 29
STYRKER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: PRIORITERINGSKORT Muligheder Styrker 1. Selve hjælpen 2. Respektfuld behandling 7 2 3. Samarbejdet 4. Information 3 5. Styrket relation mellem forældre og barn 6 1 6. Barnets udvikling og trivsel 7. Dagtilbud/ skolegang/ uddannelse/ job Lav Høj Gennemsnitlig vurdering 5 4 Aspektet Information (4) kan betegnes som Familieplejens udfordring, da den gennemsnitlige tilfredshed med dette aspekt ligger under middel. Der er dog kun begrænset forskel på, hvor stor betydning aspekterne har for den samlede tilfredshed med tilbuddet. De aspekter, som har den højeste betydning for de pårørendes tilfredshed er Selve hjælpen (1) og Samarbejdet (3), hvilke også placerer sig som værende de største styrker for Familieplejen. Der er dog på samme tid plads til, at disse aspekter forbedres. Derudover bør aspektet Dagtilbud/skolegang/uddannelse/job (7) nævnes, da dette har en høj gennemsnitlig vurdering, men ikke er af høj betydning. Dette aspekt kan dog potentielt udvikle sig til en styrke. Svagheder Udfordringer Lav Betydning for den samlede vurdering Høj 30
OM GENNEMFØRSLEN AF UNDERSØGELSEN
KONTAKTEN TIL DE PÅRØRENDE OG BRUGERNE Indsamlingsmetode og -periode Dataindsamlingen er gennemført som en kombination af internetbesvarelser, besvarelser ved hjælp af papirskema, telefoninterview samt personlige interviews, og har varieret på tværs af tilbudstype samt de to målgrupper pårørende og brugere. Pårørende For de pårørende begyndte dataindsamlingsperioden i uge 42 og strakte sig til og med uge 48. I uge 42 blev spørgeskemaerne distribueret både via breve indeholdende papirspørgeskemaer, samt via e-boks med et link til det internetbaserede spørgeskema. I perioden uge 44-48 fulgte Rambøll telefonisk op blandt de pårørende, der endnu ikke havde besvaret skemaet. Det var i forbindelse med indsamlingen af svar fra de pårørende, at der blev indhentet samtykke til, at brugere i alderen 12-17 år måtte deltage i undersøgelsen. Brugere I uge 43 blev der uddelt infobreve og papirspørgeskemaer på Aarhus Krisecenter og Bethesda. De øvrige brugere på 18 år eller derover fik tilsendt informationsbrev via e-boks og postalt brev. Fra uge 47 til og med uge 49 foretog Rambøll opkald og telefoninterview med brugere i alderen 12-17 (såfremt samtykke var givet) samt med brugere over 18 år. Interview af brugerne foretaget af rådgivere med erfaring i børnesamtaler, der ikke havde personligt sagskendskab til brugerne og deres familier. Ved interviewet er det understreget, at det er frivilligt at deltage, og interviewet er foretaget uden pleje- /aflastningsfamiliens tilstedeværelse. Efter interviewet er den unge blevet kontaktet af deres egen rådgiver og har fået tilbudt en opfølgende samtale. 32
INDEKSKONSTRUKTION For at give et bedre overblik over brugernes og de pårørendes vurdering af det pågældende tilbud, er nogle af aspekterne inddelt i tre tilfredshedsindeks. To af de tre tilfredshedsindeks er konstrueret ud fra flere aspekter. Det drejer sig om henholdsvis Generel tilfredshed (aspekt 1-4) og Oplevelse af positiv udvikling (aspekt 5 og 6). Indekset Generel tilfredshed består af følgende fire aspekter: Selve hjælpen Respektfuld behandling Samarbejdet Information Indekset Oplevelse af positiv udvikling indeholder følgende to aspekter: Relationen mellem forældre og barn Barnets udvikling og trivsel Indekset Samlet vurdering består af spørgsmålet omhandlende brugerens eller den pårørendes samlede vurdering af tilbuddet. I indekskonstruktionerne indgår alle besvarelser fra brugere og pårørende, der minimum har besvaret ét af de spørgsmål, som indgår i indekset. Tilfredshedsindeksene er beregnet på en skala fra 0 til 100, hvor en score på 100 svarer til den mest positive vurdering, mens en score på 0 er den mest negative vurdering. 33
METODE TIL UDREGNING AF PRIORITERINGSKORT På baggrund af spørgerammen er der blevet foretaget en række statistiske beregninger. De spørgsmål som indgår i beregningerne, er spørgsmål som relaterer sig til vurderingen af tilbuddet, og som samtidig er stillet til alle. Spørgsmålenes betydning for den samlede vurdering er beregnet via en korrelationsanalyse, hvor det enkelte spørgsmåls betydning beregnes i forhold til betydningen af de andre spørgsmål. Metoden, der er anvendt, er en relative weight analyse, hvor det enkelte spørgsmåls andel af den totale forklaringskraft udregnes. Fordelen ved denne metode i forhold til eksempelvis regressionsanalyse er, at relative weight analyse tager højde for korrelation imellem de forklarende variable (multikollinearitet) i beregningen af det enkelte spørgsmåls betydning. Dette medfører at det bliver muligt at sammenligne og tolke på de enkelte spørgsmåls betydning for den samlede vurdering. Den statistiske analyse af spørgsmålenes betydning er efterfølgende blevet koblet med de enkelte spørgsmåls gennemsnit, hvorved de kan placeres i prioriteringskortet. Det betyder, at man kan identificere mulige forbedringspotentialer. Hvis der observeres spørgsmål med et relativt lavt gennemsnit og en høj betydning, vil det tyde på, at der er et potentiale for at forbedre den samlede vurdering. 34
SVARPROCENTER FOR BRUGERE FORDELT PÅ ALDER, HERKOMST OG TILBUDSTYPE Antal brugere Antal relevante* Antal svar Renset Svarprocent Alder (Bruger) 12-17 år 140 75 47 63% 18 år eller derover 18 18 11 61% Herkomst (Bruger) Tilbudstype Dansk herkomst 119 68 45 69% Anden herkomst end dansk 39 25 13 52% Anbringelse 109 67 43 64% Døgnaflastning 49 26 15 58% I alt 158 93 58 62% *Antal relevante er unge på 12-17 år, hvor forældrene har givet samtykke til at de unge må besvare skemaet, og brugere på 18 år eller derover. 35
SVARPROCENTER FOR PÅRØRENDE FORDELT PÅ ALDER, HERKOMST OG TILBUDSTYPE Population Antal svar Svarprocent Alder (Bruger) 0-11 år 223 138 62% 12-17 år 142 97 68% Herkomst (Pårørende) Tilbudstype Dansk herkomst 289 186 64% Anden herkomst end dansk 76 49 65% Anbringelse 222 125 56% Døgnaflastning 143 110 77% I alt 365 235 64% 36
BILAG
SPØRGESKEMA - VERSION 1 I undersøgelsen blev der i alt stillet ti spørgsmål, hvoraf de første ni var lukkede spørgsmål, hvor en 5- punktsskala blev anvendt. Det sidste spørgsmål var åbent, således at brugeren eller den pårørende havde mulighed for at uddybe holdninger vedrørende tilbuddet. Formuleringen af spørgsmålene i spørgeskemaet varierer afhængigt af om deltageren er bruger eller pårørende, samt efter hvilket tilbud, der evalueres. Følgende spørgeskema er tildelt pårørende til anbragte børn i plejefamilie. 38
SPØRGESKEMA - VERSION 2 Følgende spørgeskema er tildelt pårørende til børn og unge i aflastningsfamilie. 39
SPØRGESKEMA - VERSION 3 Følgende spørgeskema er tildelt anbragte unge i plejefamilie. 40
SPØRGESKEMA - VERSION 4 Følgende spørgeskema er tildelt unge i aflastningsfamilie. 41