Hvor tjener du penge på planteavlen?



Relaterede dokumenter
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

Hvor gode er de gode?

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Aftenkongres Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Sådan benchmarker vi!

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Større udbytte hvordan?

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Hvad gør de bedste bedre?

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Både og versus enten eller

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Aftenkongres Produktionsøkonomi

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec Sonnerupgaard Gods

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Nye afgrøder fra mark til stald?

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hvor sker nitratudvaskning?

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

DB-tjek, hvad kan du bruge det til!

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Indhold Hvad er så en maskinstrategi? Mål for egen maskinstrategi Inveplan dynamisk! Den snusfornuftige maskinpark til 274 ha og 752 ha Konklusion

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Svineproducenternes økonomiske resultater

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Spark afgrøden i gang!

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

LMO Søften, Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED

Risiko-regneark Planteproduktionen

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Regler for jordbearbejdning

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Optimering af nettoudbyttet

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Transkript:

Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1

18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 Roe og frøavlere 5-60% roer/frø Benchmark planteavl 2015 Korn og raps 8.000 6.000 4.000 2.000 0 3 Gns. 5% roer og 21% frø DBII 5.759 kr/ha DBII 3.791 kr/ha 6 27 5 23 29 1 14 7 25 20 3 32 28 26 17 18 21 2 30 8 22 9 10 16 31 19 4 Dækningsbidrag II Stykomkostninger Maskinomkostninger, kr. pr. ha 7.000 Dækningsbidrag II, hvede 6.000 5.000 4.000 Gennemsnit, bedste 25%, 4.948 kr/ha Gennemsnit alle, 3.820 kr/ha 3.000 2.000 1.000 4 0 23 20 3 2 29 30 8 17 4 26 16 22 5 27 25 14 7 10 32 1 31 9 6 21 18 2

10.500 Hvedeudbytte og DBII 10.300 10.100 9.900 9.700 9.500 9.300 R 2 = 0,36 9.100 8.900 8.700 8.500 5 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 2.300 Planteværn og hvedeudbytte 2.100 1.900 1.700 1.500 1.300 1.100 R² = 0,0021 900 700 68.500 8.700 8.900 9.100 9.300 9.500 9.700 9.900 10.100 10.300 10.500 3

2.500 Planteværn og DBII 2.000 1.500 1.000 500 R 2 = 0,20 0 71.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 3.500 Maskinomkostninger og hvedeudbytte 3.300 3.100 2.900 2.700 R² = 0,0173 2.500 2.300 2.100 1.900 88.500 9.000 9.500 10.000 10.500 4

3.500 Maskinomkostninger i hvede og DBII 3.300 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 R 2 = 0,14 1.900 1.700 1.500 91.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 6.000 6.500 Opsamling hvede Benchmark bekræfter hvad vi ved: Højt DBII skyldes i høj grad højt kerneudbytte Høje planteværnsomkostninger resulterer ikke i højere udbytter men lavere DBII Høje maskinomkostninger resulterer ikke i højere udbytter men lavere DBII 10 5

R DB ved reduceret jordbehand -ling 11 Reduceret jordbeh. 12 6

Reduceret jordbeh. 13 Reduceret jordbeh. 14 7

Hestebønner DB 2 vinterraps 4.900,- 15 Alternativ til hestebønner Afgrøde med højere DB Pris for at matche raps 1,85 kr. Udbytte for at matche raps 7.700 kg Øget raps i sædskifte => 3500 kg Vårbyg + mere 2. års hvede = hestebønne 16 8

FE - protein Prissætning af hestebønner Råvare priser i mit bud på hvad hestebønner må koste for at foderet koster det samme pr FE. - - Korn 110 kr Sojaskrå 275 kr Så kan hestebønner 143 kr. Men med de udsving jeg har set kan prisen ligge mellem 135-150 kr på hestebønner. Ind til videre: Ikke til søer, måske negativt for slagtesvin 17 Kilde: Kim Kofoed, svinerådgiver Benchmark planteavl 2015 18.000 16.000 14.000 12.000 Roe og frøavlere 5-60% roer/frø Korn og raps 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Gns. 5% roer og 21% frø DBII 5.759 kr/ha DBII 3.791 kr/ha 0 6 27 5 23 29 1 14 7 25 20 3 32 28 26 17 18 21 2 30 8 22 9 10 16 31 19 4 18 Dækningsbidrag II Stykomkostninger Maskinomkostninger, kr. pr. ha 9

9.500 8.500 7.500 DBII og andel af roer og frø? 6.500 5.500 R 2 = 0,45 4.500 3.500 2.500 0 10 20 30 40 50 60 70 19 Afgrødernes Top 21 i 2015 10

Rødsvingel Ejendom 28 21 1 14 29 Gennemsnit Bedste 25% Areal pr. afgrøde 30 36,74 18,42 46,73 56,09 8,96 Udbytte, kg pr. ha 1.536 1.876 1.750 1.332 1.510 1.530 Salgspris, kr. pr. kg 9,63 9,38 8,89 11,35 9,75 9,87 Realisaeret salgspris, kr. pr. kg 9,23 9,38 8,89 0,00 9,75 0,00 Salg af halm, kr. pr. ha 0 0 0 0 0 0 Bruttoudbytte 14.728 17.597 15.558 15.118 14.723 15.101 Udsæd, kr. pr. ha 162 195 195 152 195 105 Gødning, kr. pr. ha 792 1.475 139 920 420 380 Planteværn, kr. pr. ha 780 796 893 876 580 750 Diverse omkostninger, kr. pr. ha 1.958 1.958 1.958 1.958 1.958 1.958 Stykomkostninger 3.692 4.424 3.185 3.906 3.153 3.193 Dækningsbidrag I 11.036 13.173 12.373 11.213 11.570 11.909 Udbringning af husdyrgødning, kr. pr. ha 812 0 1.436 0 400 600 Maskinomkostninger, kr. pr. ha 2.732 3.101 2.243 2.729 2.816 3.093 Dækningsbidrag II 7.956 10.072 8.694 8.484 8.354 8.216 Fremstillingspris inkl. maskinomkostninger, kr. pr. kg 4,45 4,01 3,92 4,98 4,22 4,50 Uddrag af resultater Vinterhvede 2. år Ejendom 16 2 3 1 19 Gennemsnit Bedste 25% Areal pr. afgrøde 68 53,10 48,11 47,40 63,78 76,92 99,52 Udbytte, kg pr. ha 8.555 9.348 9.740 8.800 9.505 9.200 9.500 Salgspris, kr. pr. kg 1,10 1,10 1,10 1,10 1,10 1,10 1,10 Realisaeret salgspris, kr. pr. kg 1,24 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Salg af halm, kr. pr. ha 0 0 0 0 0 0 0 Bruttoudbytte 9.410 10.283 10.714 9.680 10.456 10.120 10.450 Udsæd, kr. pr. ha 462 423 405 384 480 551 402 Gødning, kr. pr. ha 1.264 969 458 689 1.760 1.510 1.818 Planteværn, kr. pr. ha 1.406 986 983 786 1.190 1.353 1.408 Diverse omkostninger, kr. pr. ha 800 800 800 800 800 800 800 Stykomkostninger 3.932 3.178 2.646 2.659 4.230 4.214 4.428 Dækningsbidrag I 5.478 7.105 8.068 7.021 6.226 5.906 6.022 Udbringning af husdyrgødning, kr. pr. ha 554 432 555 740 0 0 0 Maskinomkostninger, kr. pr. ha 2.639 2.684 3.151 2.353 2.549 2.547 2.740 Dækningsbidrag II 2.826 3.989 4.362 3.928 3.677 3.359 3.282 Fremstillingspris inkl. maskinomkostninger, kr. pr. kg 0,82 0,67 0,65 0,65 0,71 0,73 0,75 Uddrag af resultater 11

Ændret sædskifte Tal fra top 21 i analysen viser p.t.: DB 2 på 2826 kr/ha v. 85 hkg/ha vinterhvede 2 år. DB 2 på 7956 kr/ha v. 1563 kg/ha rødsvingel Forskel på 5130 kr/ha i + til rødsvingel Balance: o 134 hkg/ha v. 110 kr/hkg (verdensrekord =156 hkg/ha ) o 173 kr/hkgv. et udbytte på 85 hkg/ha o Eller... o 6,02 kr/kg i rødsvingel v. et udbytte på 1563 kg/ha Hvad er mest sandsynligt? Kilde: www.kornbasen.dk 12

Fra tidsskrift for frøavl juni-juli 2015, DLF DB2=5040 kr/ha Forskel i DB2=1139 kr/ha DB2= 3901 kr/ha 260 240 220 Variation i græs og kløverpriser 2004-2013 2004 = indeks 100 Engrapgræs (115) 200 180 160 140 Rødsvingel (112) Alm. Rajgræs (108) Hvidkløver (88) 120 100 80 60 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 28 13

260 240 Variation i korn og rapspriser 2004-2013 2004 = indeks 100 220 Vinterraps (163) 200 180 Hvede (150) 160 140 Byg (148) 120 100 80 60 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 29 260 240 220 200 180 160 140 Variation i korn og rapspriser 2004-2013 2004 = indeks 100 Pristoppe og bunde forskudt et år Vinterraps (163) Hvede (150) Byg (148) Engrapgræs (115) Rødsvingel (112) Alm. Rajgræs (108) Hvidkløver (88) 120 100 80 60 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 30 14

Fra Landbrugsavisen 27-10-2015. Efter en række jubelår for frøavlerne kommer reaktionen. DLF forudsiger fald i frøpriserne, som kan mærkes.»der er tendens til, at prisforskellen mellem frø og andre afgrøder er blevet for stor, hvilket har bidraget til et stigende udbud i EU, og det udfordrer forsyningsbalancen.«dlfs adm. direktør Truels Damsgaard Opsamling på afgrødevalg Er man god til korn og raps nu, er der styr på omkostninger, og er man klar til nye udfordringer? Overvejet/afklaret om det kan lade sig gøre med frøavl: o o o o o Jordtype Græsukrudt i sædskiftet Opbevaring, beluftning, tørring Mere pillearbejde og rygsprøjte Tvivl, da drøfte det med din planteavlskonsulent. Springe videre til at kontakte firma mht. frøavl, spinat.. Dem som mestre frø/spinat nu bliv ved også selvom prisen måske dykker lidt en overgang..det duer ikke at hoppe til/fra! 32 15

Årsager til lavt udbytte Jordtypen: let sandjord/god lerjord hvad er potentialet? 1. Dårlig etablering Forceret såning i vådt såbed Øverlig såning 2. Manglende tilsyn/opfølgning tid/prioritering 3. Forkert timing af de forskellige opgaver f.eks Lus - Havrerødsot Rapsjordlopper Septoriasprøjtning Driftsledelse. 16

17

18

04-11-2015 19

20

Hvad kendetegner de bedste? Gode driftsledere med overblik og handlekraft o Fokuserede, analyserer, evaluerer benchmarker o Skarpe på afgrødevalget o Skarpe på omkostninger men er ikke bange for at bruge penge for at tjene penge (spinat, hybridrug til fremavl) o Risikovillige o Kan sit håndværk: evnen til at stikke fingeren i jorden etablering, jordstruktur, rettidig med alle opgaver i marken o Altid på forkant Hvad kendetegner de bedste? o Har altid en plan A og B, forberedt hvis noget tegner til at gå galt.de når at redde den i tide! o Træffer altid de rigtige beslutninger o Flyder ikke med strømmen har en klar strategi, MEN også o.omstillingsparate o Trækker ofte på rådgivning/sparring og ikke kun til EUansøgningen eller når det er gået galt! o Gode dygtige og engagerede medarbejdere, der kender strategien på bedriften o Gode til køb og salg 21

Spørgsmål? 22