Dimissionstale 2015, GUX Nuuk Kære studenter! Det er en festlig td I alle er en del af i disse dage, og jeg vil starte med at ønske alle som en hjertelig tllykke med huen! Hvad angår jer 3g-ere skal I være klar over og stolte af, at I er de første studenter efer den reform der blev vedtaget af Inatsisartut i 2011. Før dens vedtagelse havde der ligget et stort stykke planlægningsarbejde forud, og det var mange af vores lærere her på GUX Nuuk en del af. Ikke alle var lige glade for reformen dengang, men jeg tror nu nok, at jeg vil sige at også skeptkerne så småt er ved at se de gode tng i gymnasiereformen. Jeg kan fortælle, at I tlsammen har haf har knap 8000 tmer i år og sådan cirka afeveret mellem 2500 og 3000 opgaver, og det har I klaret, ellers havde I ikke siddet her i dag med huerne på. Reformen af 2012 er fremsynet, fordi den anerkender, at vi er i Grønland og at den undervisning vi skal levere skal tage udgangspunkt i en grønlandsk sammenhæng; det er det man kalder kulturbaseret undervisning. Jeg tror at netop dete på sigt vil betyde, at den viden I har fået med er en viden I kan sæte ind i en kontekst som giver mening for jer, og som kan medføre at den viden er noget I kan bygge på i en fremtd som er defneret af Grønland, og de mennesker der bor heroppe. Vi har i år også dimiteret det største antal elever fra det 1-årige studieforberedende kursus nogensinde på GUX Nuuk. Også I har været en del af den nye reform, for de læreplaner I er blevet undervist efer, er de samme som for det almene gymnasium. Det er sin sag, at komme på skolebænken igen, efer mange år på arbejdsmarkedet. Det har I klaret, og mange af jer har også klaret at fyte hele jeres verden tl Nuuk for at studere. Mange af jer har ikke bare børn, men 1
mange børn, og jeg er fuld af beundring for jer og det resultat I har opnået ved at få jeres eksamen her på GUX Nuuk. Jeg ved det har været en kamp for nogle af jer at få det hele tl at passe sammen. Nu håber jeg, at mange af jer vil bruge eksamen tl videre uddannelse uden alt for lange pauser. Der er også særligt en anden tng i reformen, som er meningsfuld; nemlig det at være tværfaglig, at kunne sæte to eller fere fags viden sammen for at belyse en sag fra fere vinkler. Grønland er et samfund, hvor sammenhængen mellem fortden og nutden er mere synlig end mange andre steder på jorden. Det er ret enestående, at det grønlandske samfund har nået det nuværende modernitetsniveau uden at glemme fortden og de erfaringer, der er værd at bevare fra den, for det har heroppe været en langt hurtgere proces end mange andre steder i verden. Men det betyder samtdig, at de problemer og udfordringer samfundet har, også bliver meget komplicerede og ind imellem netop kræver mange slags viden for at løse udfordringerne og problemerne. Det er længe siden, at de nemme løsninger og de hurtge handlinger alene kunne løse et opstået problem uden at skabe andre problemer. Grønland er inden for det uddannelsesmæssige område et ungt land, og det vil tage mange år, før det grønlandske uddannelsesniveau er på linje med de andre nordiske landes niveau, men det går i den grad fremad med antallet af uddannede i Grønland. Der er i de seneste år noget meget fote resultater på hele uddannelsesområdet, og det vi her på GUX Nuuk fortsæte med ar arbejde for. Kigger vi bare på vores egen skole, kan vi konstatere at vi tl næste vil starte ca. 500 elever her, og at skolens elevtal er næsten fordoblet inden for de sidste 10 år. Vi kan også konstatere, at vi igen i år dimiterer et højt antal studerende. 2
Der et er gammelt ord om forandringer, som lyder sådan her: Når forandringens vinde blæser, fndes der to typer mennesker: Dem der bygger læhegn, og dem der bygger vindmøller. For nogle kan det nemlig være vanskeligt at se det gode i det der forandrer, især når de gamle privilegier og sammenhænge opløses og erstates af nye, men det er jer unge mennesker, der kan være med tl at vise vejen, for I er dygtge tl at klare forandringer og fnde på nye løsninger. Det skal I tro på. Det er den tro der bygger bro imellem fortden og nutden, og som kan vise de ster det grønlandske samfund skal betræde for at lykkes endnu bedre. I unge kan håndtere moderniteten, og det er fordi I har opnået en viden der kan give indsigt og overskuelighed. Det er vigtgt for ethvert samfund at passe på de traditoner og den viden der ligger i fortden, men jeg tror det er ligeså vigtgt at alle en gang imellem stopper op og kigger nøje på nye skikke og nye perspektver, også uden at det gamle skal forhindre det. For frygten for at det gamle er under forandring må aldrig betyde, at det bedste af alt det nye, hvad enten det så er teknologi, andre traditoner eller nye måder at leve på, uden videre kastes bort. På den måde tror jeg at I unge er Grønlands fremtdshåb, for der er i den grad brug for jer, og I må ikke vente for længe med at gå videre i uddannelsessystemet. Grønland mangler både mennesker med korte, mellemlange uddannelser og lange videregående uddannelser. Det er derfor god ide i at blive færdige med jeres endelige uddannelser. Se med andre ord at komme i gang! Lad troen på jer selv være det brændstof, der får viljens motor tl at gå, og lad håbet være jeres ledestjerne. I har klaret det, og I kan også klare jeres fremtdige uddannelser, hvis I vil! For mange af jer er I måske de første der tager en studentereksamen i familien. Det skal I være stolte af og også huske at takke dem for, for de har været med tl skabe grundlaget for at I er lykkedes. Et grats uddannelsessystem hviler nemlig også på en forpligtelse tl ikke at lade den viden I har opnået gå tl spilde, og jeg tror at jeg med stor sikkerhed kan sige, at den der vil tage en 3
videregående uddannelse og gøre en indsats også bliver belønnet med et job bagefer. Fokuser på jeres videre uddannelse, og gør den færdig, så I kan bidrage tl Grønlands udvikling med viden og ekspertse. Lad være med at falde i evighedsstudentens huller af halvfærdige uddannelser, lange stop og pauser i uddannelsen. Det er hverken godt for jer eller samfundet som helhed. I skal bevare håbet når I vælger uddannelse, og det er både håbet om en god fremtd for jer selv og håbet om et stærkt Grønland, der kan håndtere moderniteten med jeres hjælp. Husk her Søren Kierkegaards kloge ord: At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik ikke at vove er at miste livet. Tænk på det, når I vælger jeres endelige uddannelsesvej. Vi holdt sidste skoledag for jer den 22. maj. Jeg vil gerne både foran jer, alle jeres forældre og vores gæster her i dag give jer min uforbeholdne ros for det arrangement I havde stablet på benene, og ikke mindst den måde I fejrede dagen på. Alt foregik på en festlig måde, og I prægede skolen med fest og farver på en dag, som afslutede undervisningstden og åbnede op for eksamenstden. Også på andre måder har I præget jeres skole i den td I har været her. Jeg har altd været meget stolt, når I er kommet hjem med sportsmedaljer, har arrangeret fodboldturneringer og i det hele taget har arbejdet positvt for skolens fællesskab og også deltaget i det omgivende samfund, hvad enten det er inden for frivilligt arbejde, musik eller sport. Jeg syntes I har gjort jer gældende, og det er en vigtg besked at tage med videre, for så bliver man ikke glemt. Vi vil ikke glemme jer, og jeg er sikker på, at I heller ikke vil glemme GUX Nuuk. Det er min opfatelse, at I har haf et godt samarbejde med jeres lærere, og I kan stole på, at alle som én har villet det bedste for jer i den undervisning de har lavet for jer. Det betyder ikke at alt har været helt gnidningsløst, men det er vel heller ikke meningen. Det er også deres fortjeneste at I kan sidde her med huer på, og snart modtager et eksamensbevis. Vores damer i administratonen, vores 4
medarbejdere på kollegiet, pedellerne, køkkenpersonalet og rengøringspersonalet har alle ydet en indsats for at få skolen tl at glide i dagligdagen, og har derfor også betydning for at vi på denne dag kan dimitere 124 elever. De skal også have tak for det arbejde. Vi har i år lavet en facebook-side, og jeg vil gerne opfordre jer alle tl at melde jer ind på siden, så I kan følge med i dagligdagen på jeres gamle skole, uanset hvor I kommer tl at befnde jer i verden. Det er et af de fællesskaber, jeg tænker det er værd at bevare. Omdrejningspunktet for min tale tl jer, har indtl videre været tro og håb. I ved at der mangler en tredje tng i det selskab. Det er kærligheden. I lever i det mest storslåede land i verden; det kan jeg sige for jeg har eferhånden set en del lande i min td. I det land lever der mennesker, som tlsammen udgør et fællesskab, og man kan ikke forestlle sig et fællesskab, hvis man ikke passer på hinanden, for så er det ligegyldigt. Det er det fællesskab og den omsorg der følger deraf, der er kærlighedens udspring, hvad enten det er kærlighed tl familien, kæresten, Grønland eller for den sags skyld GUX Nuuk, selvom det måske er en anden slags kærlighed end de andre. Jeg tror på at kærlighed på den måde bliver noget der kan skabe en stærk og holdbar identtet, og give en god sammenhæng i livet. Vi mærker det tydeligt når vi ikke kan være sammen med dem vi holder af, eller ikke befnder os på steder, der vil os det godt. Så mistes sammenhængskrafen i livet og troen og håbet slukkes. Kærlighed kan give sig udtryk på mange måder. Det kan være ansvarlighed for andre, det at blive ved med at tro på et andet menneske, og det at stlle krav, og det at få nogen tl at lykkes. Det håber jeg I har oplevet her på skolen, som en del af den måde vi arbejder på. Jeg tror på, at vi har givet jer en kærlighed tl viden, tl det at sæte sig et mål og opnå det, og se et fremtdigt virke for 5
jer selv. Jeg vil håbe for jer, at I husker kærligheden i livet og er åbne for den i alle de afskygninger den kan have på godt og ondt. Nu har jeg talt tl jer om at tro på at kunne, jeg har talt om håb og forpligtelse, og her tl sidst om kærligheden som en generel drivkraf i de tng vi foretager os. Men jeg vil sige som Paulus i kærlighedens højsang; det vigtgste af de tre er kærligheden. Kære dimitender! Løb nu ud i livet, og fold drømmenes faner ud! Hjertelig tllykke med eksamen. Hermed dimiterer jeg årgang 2015 fra GUX Nuuk. 6