Bestyrelsens beretning 2012/2013



Relaterede dokumenter
Referat af Generalforsamling i ASSITEJ Danmark

Bestyrelsens beretning 2013/2014 Bilag pkt. 2

Bestyrelsens beretning 2014/2015

Referat af Generalforsamling i ASSITEJ Danmark

NYT FRA ASSITEJ DANMARK 2012/13-3

Projektrapport: Scenekunst for børn og unge udveksling mellem Danmark og Cuba

Kl : Gruppedialog med Lene Bak vedr. evaluering af Garantiordning og Turnénetværket REFERAT

REFERAT. Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 19 Mødedato: Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 6 i stueetagen i Kunststyrelsen

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Holbæk Drama College En bro mellem barndom og voksen En bro mellem muligheden og realiseringen En bro mellem tanke og handling En bro mellem det

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele

Forberedelse - Husk inden:

Bevillingssystemer i Danmark

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl gøglerfestivalen.dk/seminar

Vil du være med? Læs mere om hvordan på de næste sider.

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden

Formandens beretning ved generalforsamlingen 21. november 2015

Aprilfestival teater for små & store april Information til teaterkontaktlærere, pædagoger og serviceledere

Nyt fra LightChannel.dk

forventningsko og oplevelseskort

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Formandsberetning i HBH 2015.

Vi sætter livet på spil

Der er jævnligt kedelige episoder med fulde SAND folk. Nogen gange er tøjet eller taskerne med SANDlogo på blevet taget fra folk.

Orientering til kommuner og egnsteatre Kulturstyrelsen

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Kulturpulje Vejledning til ansøgere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

TALE. 26. maj Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Et bud på egnsteateraktiviter for den fireårig periode Cantabile 2 Vordingborgs egnsteater. November 2015

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Forestillinger på Festival 2012 teater for børn & unge

Om ZeBU: Repertoire. At udbygge den direkte kontakt til skoler. At skabe særlige tilbud til familier med større børn. Fra 2013 til i dag.

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

November måneds nyhedsbrev til forældre

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

Tak fordi du vil hjælpe os med at få hele Danmark til at fortælle historier.

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Alt, hvad I skal vide som arrangører på Kulturnatten 2016

VIRKSOMHEDSPLAN

Tak fordi I er kommet i dag og tak for det år, som er gået siden vores sidste årsmøde.

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

Kolding. Egnsteateraftale mellem By- og. Mungo Park Kolding. Kolding Kommune 6000 Kolding

ÅRSMØDEHÆFTE meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 8

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Invitation Arts Education konference

NR. 136 December 2006

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

Ændringsforslag til vedtægterne

REFERAT. Til stede fra udvalget: Ditte Maria Bjerg, Sara Topsøe-Jensen, Kasper Daugaard Poulsen, Geir Sveaass, Mikael Fock

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN FEBRUAR side 1

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner.

NORDIC CULTURE CAMP 2018!

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Kampagnen Opgør med tabuet

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.

Ansøgning om støtte til Stambeli kulturjam

Velkommen til Ø-marked, Ø-kunst og Ø-sammenslutningens generalforsamling i dagene den maj i Struer og på Venø

POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM (Udflugten til Christiansborg og Flakfortet 2015)

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE. Yahya Hassans Digte

Om Brøndby Supporters Trust

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Fritidsnyt Kære foreninger. Kultur, Fritid og Unge Gladsaxe Kommune December Nina Nielsen Afdelingsleder for Kultur, Fritid og Unge

Indkaldelse til Avlsrådsmøde d. 6 December 2015 Mødetid Kl Sted: Fjeldsted Kro Fyn. Deltagere : ML JGF SK AAJ PG LPB afbud fra MT

Formandsberetning i HBH 2014.

Agility udvalget i kreds 6

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Generalforsamling i SAND Hovedstaden,

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 21. maj 2008 J.nr /1/HBI REFERAT

Transkript:

Bestyrelsens beretning 2012/2013 Bilag pkt. 2 Indhold Bestyrelsesmedlemmer sæson 2012/13... 2 Medlemmer... 3 Generelt... 4 Udenlandske gæster ved festival 2013... 7 ASSITEJ platform... 7 Nordisk Samarbejde... 9 Nordiske Scenekunstdage 2014... 9 Afrikaprojekt... 10 SCHÄXPIR-festival i Linz... 11 Yuimar Theatre Projekt... 12 Kulturudveksling med Nordkorea... 12 1

Bestyrelsesmedlemmer sæson 2012/13 Dirck Backer (Teater Patrasket) A-medlem (ledelsesgruppen) Peter Kirk (Asterions Hus) A-medlem (ledelsesgruppen) Søren Valente Ovesen (Teatergruppen Batida) A-medlem (ledelsesgruppen) Kenneth Gall (Teater Hund) A-medlem Niels Vendius (Thy Teater) A-medlem Birgitte Holt Nielsen (Jyske Opera) A-medlem Christian Schrøder (Madam Bach) A-medlem Erik Viinberg (Teatret Neo) A-medlem Nina Jeppesen (Nørregaards Teater) A-medlem Katrine Karlsen (Graense-loes) A-medlem (udtrådt pr. 1. januar 2013) Sekretariat Peter Manscher B-medlem Sophie Villsen (virksomhedspraktikant dec. 2012- maj 2013 samt deltidsansat juni-juli 2013) Der har i sæsonens løb været afholdt følgende bestyrelsesmøder: 15. august (Kbh.) 12. februar (budgetteam, Kbh.) 23. august (ledelsesteam, Kbh.) 14. februar (Kbh.) 27. august (Kbh.) 18. marts (Århus) 25. september (ifm. Generalforsamling, Haderslev) 29. maj (ledelsesmøde, Kbh.) 4. oktober (Kbh.) 5. juni (Kbh.) 30. oktober (ledelsesteam, Kbh.) 24. juni (Kbh.) 5. december (Odense)(temadag/bestyrelsesmøde) 8. august (Kbh.) 14.januar (Odense) 24. januar (ledelsesteam, Kbh.) 2

Medlemmer A-medlemmer (teatre) Anemone teatret Apollo Teater Asguer Zap Showteater Asterions Hus Baggårdteatret Barkentins teater Teatergruppen Batida Teatret Beagle Boing Productions Bornholms Teater (indmeldt pr. 1. maj 2013) Carte Blanche Dansk Rakkerpak Teatret Fair Play Det fortællende Teater Freestyle Phanatix Gazart Tali Rázga Graense-loes Teatret Gruppe 38 Teater Hund Den Jyske Opera Teatret Lampe Det lille Teater Det lille Verdensteater Limfjordsteatret Teaterværkstedet Madam Bach Teatret Neo Meridiano Teatret Mungo Park (udmeldt pr. 31/12 2012) Teatret Møllen Teatret Månegøgl Teater Nordkraft Nørregaards Teater Odsherred Teater Teatret OM Passepartout Theatre Production Teater Patrasket Randers Egnsteater Teater Refleksion Sofie Krog Teater Teater Tasken Teater 2 Tusind Teatret Thalias tjenere Teater TT Teatret V/Hans Rønne Thy Teater Uppercut danseteater Teater Vestvolden Zebu Zeppelin Åben Dans B-medlemmer (organisationer/institutioner) Afd. F. Dramaturgi, Århus Universitet SDS (Scenografforbundet) TIO (Teatrenes Interesseorganisation) Teatercentrum Danmarks Teaterforeninger Scenekunstens Udviklingscenter B-medlemmer (enkeltpersoner) Biba Schwoon Jesper Pedersen Steen Haakon Hansen Peter Manscher Mira Margaritha Cordsen Kirsten Dahl 3

Generelt Når man som bestyrelsesmedlem i ASSITEJ Danmark sendes ud til et af ASSITEJs internationale møder, kan man støde på mange store, velmenende ord omkring børn og børneteater, som til tider kan forekomme så generelle, at de ender med at blive intetsigende. Men det er heldigvis ikke den eneste sandhed om sådanne møder: At deltage i internationale møder er at mødes med personer, som under meget forskellige vilkår, dog arbejder med det samme som en selv, nemlig at skabe scenekunst for børn. At mødes internationalt er en mulighed for at drøfte forskellige konkrete løsninger på fælles problemer, kunstneriske og organisatoriske, at få nye ideer og inspiration, samt at finde sammen om fælles initiativer på tværs af landegrænser. Det internationale perspektiv og mødet med kunst og kunstnere udefra kan være dybt inspirerende for alle der arbejder med scenekunst for børn - og det er dybest set det, der er grundlaget for ASSITEJ Danmarks arbejde: At gøde mulighederne for at sådanne møder på tværs af landegrænserne kan komme i stand. Her følger en række eksempler på hvordan vi har arbejdet på det i den forgangne sæson: Deltagelsen i de internationale møder og festivaler der afholdes i ASSITEJs regi, er et arbejde, vi har haft en hensigt om at dele i ASSITEJ Danmarks bestyrelse. Der ligger dog samtidig en nødvendig balance mellem både at give plads til nye ansigter og samtidig sørge for en vis grad af kontinuitet. Deltagelsen i møderne er nemlig ikke kun den nævnte mulighed for inspirerende personlig erfaring og netværksskabelse, der ligger også et repræsentativt arbejde i at pleje forbindelserne til dansk børneteater, informere om vores scenekunst, sørge for dansk deltagelse i nye initiativer, og opfordre folk fra udlandet til at komme til Danmark og opleve danske forestillinger. Nødvendigheden af dette arbejde kan ikke undervurderes og mange kunstneriske møder, gæstespil osv. kommer i stand i kraft af denne vedholdende repræsenterende funktion: Simpelthen ved at vi er til stede og viser det nationale flag. Som tilføjelse hertil skal nævnes, at hvis man som medlem nærer ønsket at komme tættere på ASSITEJs arbejde, at deltage på internationale møder og få den direkte erfaring af det internationale arbejde i organisationen, er en vej derfor at melde sig under bestyrelsens faner (lad dette være en slet skjult opfordring). 4

Udover møderne i Internationalt ASSITEJ, annonceres der i organisationens regi til stadighed for workshops, seminarer, netværksskabende aktiviteter, information om tilmelding til udenlandske festivaler o.a. Flere medlemmer har i løbet af sæsonen benyttes sig af tilbuddene i organisationen internationalt, og i flere tilfælde har vi støttet rejserne: Albert Nielsen fra Anemoneteatet var på showcase/festival i Jaffa, Israel, Methe Bendix fra Teater Hund var på instruktørworkshop i Tyskland og Erik Viinberg fra Teater Neo var skuespiller i et 5-ugers samarbejdsprojekt i Japan. ASSITEJ Danmark har i årets løb, gennem udgivelsen af et regelmæssigt nyhedsbrev ca. hver 2. måned, søgt at informere medlemmerne om aktiviteterne i organisationen og mulighederne for at deltage. Informationsniveauet i forhold til medlemmerne er desuden blevet hævet gennem ny hjemmeside og etablering af side på Facebook. I indeværende år har vi været repræsenteret på de to store internationale ASSITEJsamlinger: Søren Ovesen deltog i juli 2012 i mødet i Okinawa og u.t. var med til mødet i Linz i juni 2013. Der var - som eksempel på et konkret resultat af deltagelsen på sidstnævnte møde - flere udenlandske arrangører, der ytrede interesse for at sætte fokus på dansk børneteater i form af større gæstespil. Det er henvendelser, som ASSITEJ vil følge op på i det kommende år. Samarbejdet mellem de nordiske lande har været en prioritet gennem mange år, og Niels Vendius, Erik Viinberg og Sophie Villsen har deltaget i flere nordiske møder i årets løb. Nogle af de konkrete resultater af dette samarbejde er Skabelsen af en fælles nordisk netportal og en aftale om en festivalturnus med festival for nordisk scenekunst for børn. Et andet nordisk initiativ er afholdelsen af Nordiske Scenekunstdage i Odense i juni 2014, hvor ASSITEJ Danmark i samarbejde med Nørregaards Teater vil stå for et gæstespil af 7-8 nordiske forestillinger. Deltagelse af udenlandske gæster på Aprilfestivalen har været en traditionel kerneydelse for ASSITEJ og selvfølgelig også i år. Med støtte fra CKU (Center for Kultur og Udvikling) sørgede vi for, at også gæster fra lande med få midler havde mulighed for at komme til festivalen, og bestyrelse og sekretariat tog sig af gæsterne, herunder at arrangere international platform. I år overgik antallet af udenlandske gæster dog alle tidligere år, hvilket stillede en særlig logistisk udfordring i forh. til at få alle gæster transporteret rundt i det Nordjyske landskab. Det store antal gæster var dog en glædelig påmindelse om, at Festivalen og dansk børneteater stadig nyder stor interesse ude i verden. 5

Var gæsterne på festivalen en af de vigtige forudsætninger for at dansk børneteater kan komme til udlandet i de kommende sæsoner, har vi omvendt også arbejdet på at åbne for udlandets muligheder for at komme til os: Som resultat af platformen sidste år, hvor vi satte fokus på samarbejdsprojekter med Afrika, indgik ASSITEJ Danmark et tættere samarbejde med CKU omkring et afrikansk gæstespil i Danmark. Kennet Gahl var på festival i Cameroun og valgte her to camerounske grupper, som i foråret 2014 skal turnere i Danmark og gæstespille på flere stationære medlemsteatre. International fundraising er et tema vi i ASSITEJ Danmark huser en ambition om på sigt at kunne hjælpe både os selv og vore medlemmer med. Vi ser en potentiel ydelse i at sekretariatet kan besidde en kompetence på dette felt, der også kunne komme medlemmer, der ønsker at skabe internationale projekter, til gode. Som udtryk for dette initiativ, deltog Dirck Backer i juni på seminar om EU's kulturmidler i Bruxelles. Udover det vigtige arbejde med at pleje forbindelserne til scenekunst for børn internationalt, har sæson 2012/13 altså fostret en række konkrete projekter og initiativer, som rækker ind i de kommende sæsoner, og som understreger betydningen af ASSITEJs arbejde. Men når alt dette positive er sagt, skal også understreges, at organisationens økonomiske situation er blevet yderligere sårbar: På den ene side har vi i sæsonen udvist nøjsomhed, og dermed kunnet nedbringe den efterladte gæld fra kongressen mærkbart. Men samtidig har SKU i sit støttetilsagn for sæson 2012/13 udvist ny praksis ved kun at støtte øremærkede projekter i den kommende sæson. Det betyder, at organisationen modtager ca. 100.000 mindre end vi havde ansøgt om, hvilket understreger SKUs ønske om at støtte projekter frem for drift. Vi agter dog pr. 15. september at søge opfølgende projektstøttemidler hos SKU, og håber på, gennem mere udførlige projektbeskrivelser, at kunne rejse yderligere projektmidler til organisationen. Bestyrelse og sekretariat diskuterer løbende, hvordan vi bedst kan tilpasse organisationen til de ændrede vilkår. Det er indlysende nødvendigt at styrke organisationen som projektorganisation. En forudsætning for dette er øget dialog med medlemmerne, så projekter i stigende grad kan udspringe af deres ønsker og ideer. Andre vigtige komponenter er et fortsat og tættere samarbejde med Teatercentrum og TIO, med hvem vi i årets løb har haft sonderende samtaler om muligheden for sammenlægning. Over sommeren er der sket en udskiftning på ASSITEJs sekretariat, idet Peter Manscher og Sophie Villsen begge har besluttet at slutte deres arbejde for organisationen. 6

Til at afhjælpe den umiddelbare situation, vil u.t. varetage stillingen som sekretær 15 timer om ugen frem til årsskiftet, hvorefter stillingen vil blive opslået. Desuden er Louis Sørensen pr 1. 8. ansat i en stilling med løntilskud. Dirck Backer Udenlandske gæster ved festival 2013 Årets børneteaterfestival der jo i høj grad er ASSITEJS ansigt udadtil, selvom den er arrangeret af Teatercentrum samlede flere udenlandske fagfolk end nogensinde, nemlig 118 internationale gæster fra 28 forskellige lande. Som sædvanelig forlod de fleste af gæsterne festivalen fyldt med inspiration til deres fremtidige virke og med lyst til at komme igen. Masser af danske grupper og enkeltpersoner har knyttet vigtige bånd, der i fremtiden fører til samarbejdsprojekter af forskelligt omfang og karakter. Det kan bemærkes, at en tanke om at samle alle relevante oplysninger omkring såvel gæster som værter i et katalog, er ved at tage sin form. Kataloget skal, fuldt opdateret med foto og alle relevante informationer, udleveres til alle interesserede når festivalen forlades. Behovet for at have en håndgribelig dokumentation for omfanget af det internationale møde, hvad enten det er gæster inviteret af Teatercentrum, ASSITEJ eller folk der kommer på egen hånd, i høj grad er til stede. Netværkskataloget, eller hvad navn vi nu kan finde på at kalde det, skal dels fungere som et praktisk redskab, men også som en vigtig dokumentation overfor bevilligende myndigheder og presse. Søren Valente Ovesen ASSITEJ platform ASSITEJs platform på festivalen løb af stablen om eftermiddagen torsdag d. 18. april i Menighedshuset i Nykøbing Mors. Ca. 50 mennesker mødte op til arrangementet og udgjorde tilsammen en meget international forsamling med repræsentanter fra de fleste verdensdele. Med overskriften The great idea a must or a maybe? havde vi fra arrangørernes side valgt at vie dette års arrangement til et kunstnerisk tema. 7

Under spørgsmålet gemte sig en diskussion af de ideer, der lægges til grund for teaterproduktioner: Hvad er en god ide hvordan og hvornår får vi dem? Findes der metoder til at få gode ideer? Behøver vi gode ideer for at skabe gode teaterforestillinger? For at få spørgsmålene belyst, havde vi sat et ekspertpanel af udøvende teaterkunstnere fra fire forskellige steder i verden til at holde et kort oplæg. Thom Browning, kunstnerisk leder af Imaginary Theatre i Brisbane, Australien, talte om betydningen af at have en stærk idé som grundlag for hver enkelt teaterproduktion - et must som han konsekvent arbejdede ud fra i sin praksis, og som han gav en række eksempler på. Boscko Djordjovic fra Boscko Buha, Serbien talte om ideernes sammenhæng med kunstnerens stræben efter at finde sandhed. En sandhed der er spændt ud imellem det enkelte menneskes eksistentielle stræben og den sociale virkelighed. Lotte Faarup, dramatiker, instruktør og kunstnerisk leder af Det Olske Orkester, gav en række tankevækkende eksempler på de meget forskellige måder på hvilke ideerne til hendes forestillinger er opstået. José Cruz González, dramatiker og teaterprofessor California State University, fortalte både poetisk og meget konkret om hvordan han i sit arbejde trækker på en omhyggelig idébank, som han har skabt gennem årene. Med afsæt i disse inspirerende oplæg fulgte den praktiske halvdel af platformen, hvor deltagerne selv havde chancen for at komme på banen. De blev opdelt i grupper, som hver fik udleveret en inspirationskasse med objekter, inspirationsbilleder og en terning til beslutninger. Grupperne fik nu en time til at søge at skabe en original idé til en forestilling. En idé de desuden opfordredes til at skabe en performativ teaser på til præsentationen. Som det ofte er tilfældet ved den slags tidsafgrænsede projekter, blev man ved præsentationen imponeret af de resultater, der kom ud af gruppernes anstrengelser. Flere interessante ideer til mulige forestillinger blev født. Om de så nogensinde bliver ført ud i livet er en anden sag. Kombination af kloge ord fra panelet og kreative gruppearbejder viste sig endnu engang som en brugbar kombination. Nok var dagens tema af den slags, man ikke bliver færdig med, men mange inspirerende tanker flød i rummet og god koncentration blev lagt i arbejdet. Og som altid når man er tvunget til at skabe noget sammen, blev personlige relationer knyttet og praktisk networking fandt sted. Dirck Backer 8

Nordisk Samarbejde Det nordiske samarbejde har i årets løb været prioriteret med to møder. Første møde fandt sted i Oslo i dagene 28. 30. november 2012. Deltagerne var Niclas Malmcrona/Bernt Höglund (Sverige), Anne Mali Saet (Norge), Nina Jaaskelainen/Inka Kunnala (Finland), Vigdis Jakobsdottir (Island) og Niels Vendius/Erik Viinberg (Danmark). Her aflagde de enkelte lande rapporter for deres respektive arbejde. Der var drøftelser af hvert lands økonomiske situation og udfordringerne ved at fremme unges deltagelse i teaterprojekter. Desuden var der heftig debat af hvilken fremtid det nordiske ASSITEJ skal have. Emner med særligt fokus var herudover den norske kulturelle skolesekken og et fagseminar om klasserumsteater, Fællesnordisk Netportal samt en revision af Den nordiske festivalturnus. Det andet nordiske møde blev afholdt i Reykjavik i dagene 26. og 27. april 2013, med deltagelse af Marie Hedenius (Sverige), Nina Jaaskelainen (Finland), Anne Mali Saet (Norge), Vigdis Jakobsdottir (Island) og Niels Vendius/Sophie Villsen (Danmark). Igen aflagde de enkelte lande rapporter for deres respektive arbejde. Der var igen drøftelser af hvert lands økonomiske situation, hvor Islands, Danmarks og Finlands situationer er kritiske. Svensk ASSITEJ s økonomi var derimod god! Vigdis Jakobsdottir aflagde rapport fra eksekutivkomiteens møde i Argentina med drøftelse af en nordisk holdning til valg af ny generalsekretær. Taboo-arrangementet blev også behandlet, og der var begejstring over hvor mange afledte effekter workshoppen havde. Herefter blev den nordiske festivalturnus igen revideret, således at Danmark har Nordiske Scenekunstdage i 2014. Niels Vendius Nordiske Scenekunstdage 2014 Med afsæt i en invitation fra ITI har ASSITEJ Danmark valgt at gå ind i ITI s projekt "Nordiske Scenekunstdage", og i samarbejde med Nørregaards Teater at tage sig af den del af karavanen, der kommer forbi Odense. Fokus for projektet er nordisk børneteater. ASSITEJ er af SKU blevet bevilget 80.000 kr. til projektet. Derudover søges der i samarbejde med Nørregaards Teater støtte hos Odense Kommune, private fonde, statslige midler m.fl. Det kunstneriske afsæt og koncept for aktiviteterne er at præsentere temaer, der er relevante for børneteater ikke kun i Danmark, men i hele Norden. 9

Derfor har vi bedt de andre Nordiske ASSITEJcentre om at indsende temaer/trends, der er fremtrædende i deres land. Af disse temaer vil der blive udvalgt ca. otte, hvor en dansk og en forestilling fra et af de andre nordiske lande opføres under samme tema. Med samme tematiske afsæt, vil der derefter være en workshop. Dette koncept er valgt for at vise, hvordan scenekunstnere fra de forskellige nordiske lande kan have forskellige måder at arbejde på. Samt ud fra et håb om, at vi måske i Danmark kan inspireres af nye arbejdsformer, metoder og tendenser, der kan anvendes herhjemme i udviklingen af dansk scenekunst for børn og unge. Odense vil også være rammen om et møde for "Nordisk Netværk ASSITEJ", hvor de andre nordiske centre besøger os og deltager i de planlagte aktiviteter. Sophie Villsen Afrikaprojekt I perioden fra den 8. til 16. nov. 2012 gæstede undertegnede en af Afrikas største kulturmanifestationer for scenekunst for børn og unge: FATEJ 12. Teaterfestivalen finder sted i Camerouns hovedstad Yaoundé, og er en tilbagevendende begivenhed, der falder ca. hvert andet år. Arrangøren er Theatre du Chocolat, der også repræsenterer ASSITEJ Cameroun. Forgangsmanden er Etoundi Zeyang, der er et velkendt ansigt i ASSITEJsammenhænge, og bl.a. har besøgt aprilfestivalen i Danmark flere gange. Festivalen præsenterer scenekunst fra hele det Afrikanske kontinent samt en del forestillinger fra forskellige europæiske lande. Baggrunden for FATEJ-festivalbesøget var at finde to afrikanske gæstespil, som ASSITEJ Danmark kunne invitere til Danmark i foråret 2014 til en mindre Danmarksturné. CKU har bevilget en god portion penge til, at et sådan projekt kan se dagens lys. Trods denne støtte ligger der stadig en del hårdt arbejde forude, for at få projektet fuldt finansieret. Der knytter sig tre ønsker til projektet. For det første ønsker ASSITEJ Danmark, i samarbejde med flere af medlemsteatrene, at præsentere scenekunst i Danmark fra et kontinent, som vi ellers ikke får besøg af så hyppigt. For det andet kan vi fra dansk side gengælde ved at invitere udenlandske grupper til Danmark, da megen fokus ellers har været på, at danske kompagnier rejser ud i verden. For det tredje giver disse invitationer muligheden for at tilbyde stationære medlemsteatre et interessant projekt. 10

Det er hensigten, at de to inviterede forestillinger tilbydes honorarfrit til fem medlemsteatre, og ønsket er, at projektet bliver landsdækkende i de fem regioner. Teatret stiller til gengæld sit scenerum, en tekniker og forhuspersonale til rådighed. Arrangementet på hvert teater forløber over én dag, så publikum får mulighed for at se begge forestillinger. Forestillingerne har begge en varighed af 50-60 min, og imellem forestillingerne planlægges der workshops eller anden aktivitet i relations til den camerounske kultur. En sådan aktivitet afhænger selvfølgelig af individuelle aftaler med og ønsker fra de enkelte scener. Tilbuddet om de to forestillinger er blevet meldt ud før sommeren, og der er ved at falde en god plan på plads. De to inviterede forestillinger er: O Chateau De Mille Facettes af Mook Theatre, Cameroun. Quay North South af Choc Trio Campany og Theatre Du Chocolat, Cameroun og Frankrig. Læs evt. også rejseartiklen på teateravisen.dk fra den 10. januar 2013: http://www.teateravisen.dk/t-slag-paa-en-tromme.html Af Kenneth Gall SCHÄXPIR-festival i Linz Facing the Artist var temaet for det 2. årlige ASSITEJ-møde, som blev afholdt i forbindelse med SCHÄXPIR-festivalen i Linz i Østrig fra d. 20. til d. 30.juni 2013. Udover et righoldigt festivalprogram af både nationale og internationale forestillinger for børn, sattes der via seminarer, diskussioner og workshops fokus på de kunstneriske vilkår i arbejdet med scenekunst for børn. Festivalen indeholdt også møde for ASSITEJs Eksekutivkomite, og var i det hele taget meget velbesøgt af delegerede fra ASSITEJ-afdelinger fra hele verden. Der blev på festivalen ytret interesse for en række større danske gæstespil, bl.a. ønskede en festival i Grass, Østrig at have dansk børneteater som tema på næste festival. For ASSITEJ Danmark deltog undertegnede for øvrigt i selskab med en større delegation fra Teatercentrum. Dirck Backer 11

Yuimar Theatre Projekt I perioden 26. juni 29. juli blev der i Okinawa City, Japan, afholdt en måneds international residency. Projektet var sat i værk af Mr. Hisashi Shimoyama og Okinawas borgmester Mitsuko Tomon. Deres ønske med projektet er at skabe et internationalt teater med fast ensemble og base i Japan, samt turnerende egenproduktioner i hele Asien. Der blev afsendt invitation til alle Assitejcentre verden over, og alle medlemmer fik tilbuddet om at ansøge. 60 skuespillere, performere, dansere og musikere indsendte ansøgninger om deltagelse. Ud fra disse ansøgninger blev der valgt seks: Future Love Sibanda [Zimbabwe], Renata Wimer [Mexico], Erik Viinberg [Danmark], Tomoko Inoue [Japan], Keiko Yamaguchi [Japan], Keizo Nagashima [Japan]. Peter Wynne-Wilson var projektets instruktør. Producer og tovholder var Nao Miyauchi (Kijimuna Festa). I løbet af fire uger blev der deviset en times forestilling frem. Forestillingens titel var Walking Shadow, og målgruppen var unge og voksne. Forestillingen gjorde brug af deltagernes forskellige sprog: Zulu, mexicansk, engelsk, koreansk, dansk og japansk i forskellige dialekter. Der blev komponeret ny musik, som blev spillet på en bred vifte af instrumenter. Stykket havde premiere lørdag d. 27. juli og blev vist tre gange over weekenden på Kijimuna Festa. Forestillingen blev godt modtaget og set af mange repræsentanter fra asiatiske festivaler og mange kontakter blev etableret. Forhåbentlig får vi mulighed for at arbejde videre med materialet til en endelig færdig forestilling og spille den igen næste år på festivalerne rundt omkring i Asien. Det har været en fantastisk rejse, og en bekræftelse i at syv fremmede med forskellige etniske, kulturelle og erfaringsmæssige baggrunde, kan mødes og finde et fælles teatersprog og frembringe en forestilling på bare fire uger. Projektet blev støttet af ASSITEJ Danmark med 5000 kr. Erik Viinberg Kulturudveksling med Nordkorea. Teatergruppen Batida besøger efter lange og meget besværlige forhandlinger - Nordkorea i september (som nævnt i sidste års beretning). Med sig bringer gruppen udover forestillingen Grande Finale - bl.a. en opfordring fra ASSITEJ International til at træde ind i medlemsskaren, og ligeledes en invitation fra ASSITEJ Danmark til at indgå i en egentlig 12

udveksling. Rejsen bliver dækket af et Tv-hold samt af en journalist og en fotograf fra dagbladet Politiken. Tanken er, efter Batidas besøg, at skaffe midler til et genvisit (der er stor interesse fra de relevante kulturpuljer). Batida ønsker at dele dette projekt med ASSITEJ Danmark og sørge for at den del af administrationen, der finansieres af tilskud eller andre indtægter, bliver lagt på ASSITEJS bord. Søren Valente Ovesen 13