DSR s indsatser Folkemødet 2017

DSR s indsatser Folkemødet 2017

Lighed i sundhed I Danmark har vi trods fri og lige adgang til sundhed sociale forskelle på vores sundhedstilstand. Ufaglærte, lavtlønnede og folk uden for arbejdsmarkedet lever kortere, har flere somatiske lidelser og psykiske problemer end gennemsnittet. Ulighed har store konsekvenser for sundhedsvæsenet og udviklingen af samfundet. I dag står 1 % af befolkningen for 30 % af sundhedsudgifterne. Samtidig har vi et system, hvor tilbuddene ikke altid er tilpasset de borgere, der har mest brug for hjælp, og som i sidste ende risikerer at blive tabt på gulvet. Det koster i tabte leveår og i langsigtede omkostninger til behandlinger, der kunne være undgået. Det koster både samfundet og den enkelte kommune i form af førtidspensioner, sygedagpenge, behandling samt omsorgs- og plejeydelser. Ulighed er ikke naturgivent, men en konsekvens af de valg, vi har truffet i vores sundhedsvæsen og samfund. Det er vores fælles ansvar at skabe lighed i sundhed, men det kræver fokus og politiske vilje. >>

>> Socialsygeplejersker kan styrke koordination og brobygning for de mest udsatte ved at møde borgeren på deres betingelser. De skal udbredes til hele landet. Der bør ansættes sygeplejersker på alle større botilbud, døgninstitutioner og herberger med henblik på at etablere en systematisk sundhedsindsats over for beboerne. Vi skal fremme et røgfrit samfund gennem bl.a. rygestopkurser, kampagner målrettet unge og sundhedsplejerskernes tilknytning til ungdomsuddannelserne. Forebyggelse virker: Invester i sundhedsplejerskernes hjemmebesøg. Mere tid til den enkelte patient, som sikrer, at borgeren får den rigtige hjælp første gang. Styrk den helhedsorienterede indsats over for ledige med flere problemer end ledighed ved at inddrage sundhedsprofessionelle i vurderingen af den enkelte lediges uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed. Der er næsten 10 års forskel på levetiden for den bedst stillede fjerdedel og den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd. For kvinder er forskellen 6 år. Tobak dræber 12.000 danskere om året. Mere end 8 ud af 10 sygeplejersker (83%) vurderer, at de i høj eller nogen grad vil kunne drage fordel af en socialsygeplejerske i forbindelse med socialt udsatte patienter/borgeres overgang fra hospital til kommune.

Avancerede kliniske sygeplejersker i kommunerne Antallet af opgaver stiger, samtidig med at kompleksiteten i de sygeplejefaglige og tværprofessionelle opgaver i det nære sundhedsvæsen øges. Alle kommuner skal have avancerede kliniske sygeplejersker (APN), som kan håndtere de mest komplekse patienter og samtidig bidrage til systematisk kvalitetsudvikling. Internationalt har APN-sygeplejersker vist sig at give en mere sikker og omkostningseffektiv pleje og behandling. En APN kan selvstændigt varetage opgaver inden for tidlig opsporing, udredning, diagnosticering og behandling inden for afgrænsede områder, samt bidrage til systematisk udvikling og høj kvalitet. Sygeplejeprofessionen har et betydeligt potentiale til at udvikle det nære sundhedsvæsen ifølge OECD. 8 kommuner, DSR og Aarhus Universitet lavede i april en fælles anbefaling om, at der skal indføres APN i kommunerne som en del af et dobbelt kompetenceløft 31 % af lederne på landets plejecentre ønsker, at alle eller udvalgte plejecentersygeplejersker på deres plejecenter får en APN-uddannelse, hvis den etableres.

Tid til kvalitet Effektiviseringer har beskåret den patientnære tid markant. Det går ud over kvaliteten af patienternes pleje og behandling. Patienter og pårørende skal have mere tid sammen med sundhedspersonalet. Pleje og behandling af høj kvalitet er værd at bruge tid på. Flere ressourcer til sygehusene vil give mere patientnær kvalitetstid til gavn for patientsikkerheden. Hver 4. patient får ikke talt med sygehuspersonalet om alle deres spørgsmål og bekymringer. 65 % af dem peger på, at det skyldes travlhed hos personalet. Halvdelen af de regionaltansatte sygeplejersker er helt eller delvist enige i, at min arbejdsdag er så travl, at det går udover patienternes sikkerhed.

Sundhed for børn og unge Sundhedsplejersker kan afhjælpe udfordringer, inden de bliver til problemer. Der er behov for en samlet plan for et sundt børneog ungeliv på tværs af familie, skole, institution og fritidsliv. Alle kommuner skal tilbyde graviditetsbesøg til kommende forældre. Alle familier bør tilbydes 3-års hjemmebesøg. Sundhedsplejen kan spille en større rolle i etniske familier ved at motivere dem til at bruge daginstitutioner og stimulere barnets sproglige udvikling Der bør være sundhedsplejersker på gymnasier, erhvervsskoler mv. Dimensioneringen af sundhedsplejerskeuddannelsen skal øges. Omkring hver 5. 11-15-årige har haft mindst ét symptom på psykisk mistrivsel. Undersøgelser viser, at et barn med ubehandlede adfærdsproblemer koster samfundet 10 gange mere, end et barn uden adfærdsproblemer. 1/3 af børneafdelingerne har ingen tilbud til overvægtige børn og unge. Hver 4. unge på erhvervsuddannelserne ryger dagligt. Kun 32 % af kommunernes sundhedsordninger tilbyder graviditetsbesøg til førstegangsfødende.

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøproblemerne hos sygeplejersker er voksende, sammensatte og alvorlige, og arbejdspresset påvirker muligheden for at løse kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau. Sygeplejerskers oplevelse af, at fagligheden er kommet under pres, viser sig også i negative konsekvenser for kvalitet og patientsikkerhed. Vejen til et bæredygtigt sundhedsvæsen er at tænke i helheder, sammenhænge og relationer frem for i konkurrenceparametre og mål- og resultatstyring. Det er politikernes ansvar, at der er sammenhæng mellem opgaver, kvalitet og ressourcer. Krav til dokumentation er helt på sin plads - når den er fagligt relevant og velbegrundet. Dårligt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser koster årligt samfundet 60-80 mia. kr. i bl.a. sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste. Hver 2. sygeplejerske er så presset, at han/hun ikke har mulighed for at arbejde fagligt forsvarligt.

Styring af sundhedsvæsenet En stram økonomisk styring, flere ældre og bedre behandlingsmuligheder lægger pres på sygeplejerskernes hverdag. 2 % effektiviseringskravet, der tvinger personalet til at løbe hurtigere, skal afskaffes. Styringen af sundhedsvæsenet skal gentænkes, så man ikke kun belønner antallet af behandlinger, men også kvaliteten og god sygepleje. Der er behov for at opstille faglige relevante kvalitetsmål og have tillid til, at sygeplejersker og sundhedspersonale i samarbejde med patienter og pårørende kan tilrettelægge den pleje og behandling, der er nødvendig for at nå målene. Forsøg med fællesfinansiering på tværs af regioner og kommuner, kan bidrage til at mindske silotænkning og sikre øget sammenhæng. Produktiviteten i det danske sundhedsvæsen er siden 2003 steget med 2,4 % om året i gennemsnit. Det er mere end på det private arbejdsmarked. 3 ud af 4 sygeplejersker mener, at det påvirker kvaliteten af pleje og behandling, at deres afdeling bliver pålagt at levere flere behandlinger, uden at der tilføres ekstra ressourcer.

Patientinddragelse Patienter og pårørende vil gerne inddrages i pleje og behandling. Alligevel halter det mange steder med inddragelsen, fordi tiden er knap og opgaverne mange. Vellykket inddragelse kræver mere patientnær tid. Det øger kvalitet og patienttilfredshed. Patienten bør have tilknyttet en livline, som er tilgængelig og har overblik over det samlede forløb uafhængigt af sektor fx en forløbskoordinerende sygeplejerske. En forløbsansvarlig sygeplejerske sikrer, at patienter med særlige behov identificeres, og at der sættes ind med ekstra bistand tilpasset den konkrete situation. Rehabilitering skal påbegyndes i starten af et forløb, og patienten skal have relevant information om senfølger m.v. tidligt i forløbet. Hver 10. patient vurderer, at personalet slet ikke eller i ringe grad giver dem mulighed for at deltage i beslutninger om behandling og pleje. 9 ud af 10 planlagte patienter (88 %) er tilfredse med plejen, de modtager. 8 ud af 10 sygeplejersker mener, at pårørende er en vigtig kilde til information om patientens sygdom.

Løn og vilkår Attraktive arbejdspladser med gode forhold og et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en forudsætning for fortsat rekruttering og udvikling. Lønnen skal afspejle sygeplejerskers værdi for samfundet Uddannelse skal kunne betale sig. Mange sygeplejersker ansættes på deltid det er et skråplan. Det bør være ligeløn mellem mænd og kvinder. Det sikrer vi bl.a. gennem mere barsel til far. Medarbejderne skal nok blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de er glade for deres job, og hvis rammerne for et godt og sundt arbejdsliv er til stede men det skal ikke ske med tvang. 70 % af sygeplejersker vurderer, at de har dårlige eller meget dårlige muligheder for at stige i løn i deres nuværende arbejde. Lønforskellen mellem fagområder domineret af kvinder og fagområder domineret af mænd er stadig 15,7 %. Hver 4. sygeplejerske vurderer, at mulighederne for videreuddannelse er dårlige eller meget dårlige i deres nuværende job.

Plejecentre Borgere på plejecentre er i dag oftere syge og mere fysisk og kognitivt svækkede end for blot 4-5 år siden. Der skal fastansættes sygeplejersker på plejecentre i modsætning til løst tilkoblede sygeplejersker forankret i hjemmeplejen. Der skal være fastansatte sygeplejersker på plejecentre om dagen, aftenen samt i weekenden. Her er erfaringsmæssigt mange nødvendige indlæggelser samt hjemsendelser fra sygehusene. Sygeplejerskerne på plejecentre har ligesom øvrige kommunale sygeplejersker brug for et dobbelt kompetenceløft specialsygeplejerskeuddannelse til de mange og APN-uddannelse til de få. Omkring hver 3. plejecenterleder (29 %) angiver, at en beboer inden for den seneste måned har måtte vente for længe på nødvendig pleje og omsorg som følge af mere akutte behov for pleje og omsorg hos andre beboere. Halvdelen af plejecentrene har tilknyttet en ikke-fastansat sygeplejerske (55 %). Der er i gennemsnit 1,7 plejecentersygeplejersketime til rådighed pr. uge pr. beboer.

Psykiatri Psykiatrien har længe lidt under lappeløsninger, manglende sammenhæng i indsatserne og manglende politisk opmærksomhed. Der er brug for en ambitiøs vision for psykiatrien. Et tilstrækkeligt antal sengepladser sikrer, at incitamentet for udskrivelse har fokus på en væsentlig bedring i patientens tilstand. Kvalificeret behandling af misbrug skal kunne iværksættes i alle sektorer. Regionerne bør lægge en strategi for at øge andelen af sygeplejersker med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Alle kommuner skal ansætte sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatri. Siden 2009 er antallet af personer, som bliver indlagt akut mindst 5 gange på 1 år, steget 45 %; fra 824-1.198 patienter med i alt 7.350 indlæggelser i 2015. 2/3 sygeplejersker på psykiatriske sengeafdelinger (64 %) har inden for den seneste måned oplevet, at patienter er blevet udskrevet, før det var fagligt forsvarligt. Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet med 25 % af det samlede sygdomsbillede, mens kræft står for 17 %.

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 9 ud af 10 kommunale sygeplejersker mener, at patienterne har fået et større plejebehov end for 2 år siden. Men sygehuse, kommuner og almen praksis koordinerer mange steder ikke nok på tværs. Sygeplejersker i kommunerne har brug for et dobbelt kompetenceløft specialuddannelse til de mange og APN-uddannelse til de få. Forløbsansvarlige sygeplejersker kan sikre sammenhængende forløb. Et fælles ledelsesmæssigt fokus skal understøtte sammenhæng på tværs. Økonomiske incitamenter må ikke styre den enkelte sektors valg af sundhedsindsats. Bekæmpelse af ulighed i sundhed og forebyggelse skal være et bærende tema i planen om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Hver 5. patient oplever, at vigtige informationer bliver tabt i samarbejdet mellem hospital, kommune og egen læge. 83 % af kommunalt ansatte sygeplejersker tilkendegiver, at de har behov for et kompetenceløft for at kunne varetage sygepleje på et fagligt forsvarligt niveau.

Twitter på Folkemødet På Folkemødet samles hvert år organisationer, politikere, journalister og meningsdannere til fire dages fejring af demokratiet. Bland dig også i debatterne på det virtuelle mødested Twitter. Holdninger frem for statusopdateringer Twitter er mediet til skarpe holdninger og debat. Gem dine billeder, indtjekninger og statusopdateringer a la Klar til debat i #sundtelt til Facebook. Lyt i stedet efter et godt citat i debatten, som du kan tweete ud eller del din holdning til det emne, der bliver diskuteret. Stil spørgsmål Bland dig i debatterne ved at stille spørgsmål til debattørerne. Tag folk med @, fx @GreteGc. Brug hashtags Skriv dig ind i samtalen omkring særlige debatter eller emner ved at bruge de rette hashtags. Nogle arrangører har lavet særlige hashtags til bestemte debatter brug dem. Og husk også de generelle på listen herunder. #fmdk (Folkemødet), #sundtelt (Sundtelt, hvor DSR holder til), #dkpol (dansk politik), #sundpol (sundhedspolitik), #lighedisundhed (DSR s tema på Folkemødet). Stadig ikke helt sikker på Twitter? Find flere gode råd og hjælp til at komme i gang på Twitter i DSR s Twitterguide.