Skoleugerne i Skjoldhøj giver trygge børn. Og voksne. Igen i år har dagtilbuddets ældste børnehavebørn udforsket skoleliv og hinanden over to uger på, i og omkring Skjoldhøjskolen. Med nye venner og tryghed ved de nye voksne lagret i hjernevindingerne, bliver skolestart år 2019 en positiv begivenhed for områdets børn. Og voksne; skoleugerne gør både forældre og medarbejdere klogere på året, der venter. Og gør den skelsættende overgang fra børnehavebarn til skolebarn så positiv og glædelig for børnene som muligt.
Beate er garvet skolepige. På vej mod afslutningen af 0. klasse. Efter sommerferien i 1. klasse. Oh, yes. Ikke længere blandt de mindste. Omkring Beate summer netop de; mindste, som overtager faklen fra Beate og kompagni, der i livets stilfærdige trædemølle nu fortsætter på færden op igennem folkeskolen. At det kan være en trædemølle, er der heldigvis ingen her på legepladsen, der er bevidste om. Her er det fint og cyklisk, og Beate kan sagtens huske, da hun selv deltog i skoleugerne i 2018. Og hun mere end husker sin børnehave hun savner den. På spørgsmålet om, hvad hun savner mest, falder svaret prompte: Sune! Sune Thyboe Jensen er pædagog på Venøvej 7, og står igen i år for bålgruppen i hjørnet af en af Skjoldhøjskolens legepladser. For ham og hans kollegaer er kunsten i skoleugerne at opsætte rammer, der understøtter børnenes muligheder for at knytte nye venskaber. Relationsdannelse, som er den uskrevne overskrift på alle aktiviteter i skoleugerne, hvad enten du udforsker rævegraven i skoven, er med 0. klasse på skolebænken eller som her; tænder bål, snitter grøntsager og laver suppe sammen med 10-15 kommende skolekammerater. Det helt primære ved skoleugerne er, at børnene skal møde deres kommende skolekammerater. Det skulle gerne foregå på kryds og tværs af dagtilbuddets afdelinger igennem nogle sjove forløb. At lave bål betyder, at vi har et fællesskab om at få skrællet nogle grøntsager til suppe; få lavet et bål og få lært nogle primære ting omkring sikkerheden ved at lave bål. Det er en del af det, men det vigtigste er, at de har det godt ude på legepladsen at de mødes og skaber relationer, forklarer Sune. Maiken er skolepædagog på Skjoldhøjskolen, og står denne grå juni-formiddag omgivet af sidste års skolebørns-gruppe. At projektet med at skabe tryg og positiv overgang til skolelivet gennem skoleugerne er lykkedes, kan hun skrive under på. Vi har været topbegejstrede over at lave dette, lidt udvidede samarbejde med dagtilbuddet. Det giver rigtig god mening, og vi kunne ved overgangen sidste år især mærke det i forhold til de børn og forældre, som ikke havde været med i skoleugerne. De spurgte om en masse ting, de var usikre på. Vi kunne til gengæld se, at alle de børn og forældrene til børnene, som havde været med i skoleugerne, følte sig utroligt sikre og trygge ved skolestarten, fortæller Maiken, og pointerer, at det ikke kun er børnene, der profiterer af relationsdannelserne i skoleugerne. At kende til børnene; at have set dem i fri dressur, det gør os voksne så meget klogere, og giver os en rigtig god fornemmelse af, hvad det er for nogle børn vi modtager. Så det er ikke kun tryghedsskabende for børnene, men også de voksne. Det opkvalificerer os som personale til at tage imod børnene. Pædagog fra Mariehønen, Tina Bjerre Bigum, oplever en tilsvarende mærkbar udvikling i de mellemliggende uger, der er lagt ind mellem første og anden skoleuge. Hjemme i institutionen snakker børnene om den første uge; deler erfaringer med hinanden og fortæller om deres nye venner. Og det kan mærkes, når børnene mødes igen i uge to. Det er rigtig godt med to uger, med en mellemliggende periode i institutionen. Her bliver der plads til at huske og snakke sammen hjemme i børnehaven. Og så følge op de nye relationer i den anden uge. Jeg kunne mærke, at børnene var meget mere rolige i dag. De vidste, hvad vi skulle, de kendte grupperne, og kunne huske flere af hinandens navne, fortæller Tina. Hviskende, fordi hun er med en børnegruppe i det store skovområde bag Skjoldhøjskolen.
For her, trippende rundt i den bløde, dæmpede skovbund under granvoksne bøgetræer er der, som naturen nu engang kan mestre det, indlagt oplevelser, der skærper følelsen af at være fælles om noget. Opdagelsen af rævens bo. Og, til pædagogernes afsmittende begejstring, rævens nødudgang ved rødderne af et gammelt løvtræ. Den har vi ledt længe efter, griner Sussie fra Venøvej 9. Og sådan forsvinder tiden, opstår samtalerne og plantes den fælles oplevelse. En ny voksen er mødt. Og det er alt sammen spændende, hyggeligt, sanseligt. Ja, det har jeg også. Hvad tænker I om det?..det er fint. Hvad har I oplevet i de to skoleuger? Vi har været ovre i klassen, og vi har tegnet en papegøje. Så har vi lavet bål. Vi har fået nye venner. Jeg skal gå i skole med Elvira, og man må tage legetøj med om fredagen. (På Egebakkeskolen, red.) Ja, og man må tage nintendoen med. Og spørger man børnene selv, er det vist heller ikke så tosset. Hør Ja, nogen dage er der skærm-dag! bare brudstykker her: Jeg mødte en, der har gået i min børnehave, og han sagde, at jeg Har I lært noget om det at gå i skole? ikke skulle glæde mig til at gå i første klasse. Nej. Nå da, hvorfor det? Jeg har lært, at man skal række hånden op og sidde stille. Det ved jeg ikke!
OL afslutter skoleugerne. Ikke citius, altius, fortius. Men super hyggeligt, alderssvarende og for sjov.