STUDIEPLAN Specifik del

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Klinikgangen Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10

Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af Klinikgangen som klinisk undervisningssted i 4. semester... 3 1.1 Organisering af sygeplejen...3 1.2 Patientkategorier...3 1.3 Patient- og temaforløb...5 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter...6 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer... 7 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere...9 3.0 Obligatorisk pensum... 9 side 2

1.0 Beskrivelse af Klinikgangen som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Klinikgangen er et afsnit under Ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Randers. På Klinikgangen findes undersøgelses- og behandlingsafsnittene inden for to lægelige specialer, der vedrører øre-, næse- og halssygdomme samt øjensygdomme. Afsnittet består af operationsstuer og ambulatorium til samtlige specialer. Til varetagelse af din kliniske uddannelsesperiode på Klinikgangen har afsnittet én klinisk vejleder samt uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Den kliniske vejleder tilrettelægger de sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på Klinikgangen, men alle afsnittets sygeplejersker deltager i den daglige vejledning af studerende. Plejepersonalet på Klinikgangen består af sygehjælper og sygeplejersker, heraf én afdelingssygeplejerske og én sygeplejerske med særlig funktion inden for hvert af de to specialer. Der arbejdes efter funktionsbeskrivelser, procedurebeskrivelser og standarder for sygeplejen. Afsnittets standarder anvendes som redskab til dokumentation af sygeplejen til den enkelte patient. Der anvendes sygeplejejournal til dokumentation af sygelejen. Sygeplejen er organiseret således, at den følger de lægelige specialer og den enkelte sygeplejerske er tilknyttet et eller flere specialer og rokerer mellem ambulatorier og operationsstuer. Den kliniske undervisning på Klinikgangen i 6. semester foregår inden for øre-, næse- og halsspecialet. 1.2 Patientkategorier Øre-, næse- og halsafsnittet på Regionshospitalet Randers er en satellitafsnit til øre-, næse- og halsafdelingen, Århus Sygehus. I øre-, næse- og halsspecialet har vi 2 operationsstuer samt 2 ambulatoriestuer. Patienterne modtages efter henvisning fra praktiserende læger, speciallæger eller efter henvisning fra andre afdelinger på Regionshospitalet Randers. Der er 2 overlæger, 1 afdelingslæge og 1 introduktionslægestilling samt en audiologiassistent tilknyttet afsnittet. side 3

De sygeplejefaglige opgaver inden for øre-, næse- og halsspecialet er præget af det specialiserede område, vi arbejder med og de mange kortvarige patientkontakter. På Klinikgangen vil du komme til at arbejde med mennesker i alle livsfaser samt mennesker fra andre kulturer. Der er endvidere mange børn i afsnittet. Patientkategorien er meget varieret lige fra syge patienter, der gennemgår diagnostiske undersøgelser, og raske patienter der kommer til kontrol efter en operation til kronisk syge patienter. Patienterne kan endvidere være indlagte, akutte eller ambulante. Som faste ambulante patienter i Klinikgangen er f.eks. permanente brugere af trachealkanyler. Af akutte patienter kan f.eks. nævnes patienter med næseblødning og byld i halsen. Fælles for de fleste patienter er, at de ofte vil være i en psykisk stressende situation, som skyldes angst og usikkerhed, når de står over for noget ukendt. De fleste patienter, der opereres i generel anæstesi, indlægges typisk 1 døgn i forbindelse med operationen. Klinikgangen har sengepladser på A7 Ortopædkirurgisk afdeling og de fleste børn indlægges på D4 Børneafsnittet. Herudover har afsnittet patienter i dagkirurgiske forløb. De operationer patienterne gennemgår i generel anæstesi kan være: tonsillektomi (fjernelse af mandler) adenotomi (fjernelse af adenoidt væv) paracentese og tubulation (prikke hul i trommehinde og lægge dræn i) tympanoplastik (plastisk operation, der skal forbedre lyd transmissionen i øret) septumoperation (rette skæv næseskillevæg) bihuleoperationer reposition af næsefrakturer fjernelse af glandler og fistler på halsen parotisdectomi (fjernelse af ørespytkirtel) tracheostomi (operativ dannelse af en åbning til luftrøret) bronkoskopi, mediastinoskopi og laryngoskopi (kikkertundersøgelser) Herudover udføres mindre operationer i lokalbedøvelse: arterie temporalisbiopsi (diagnosticering af arthritis temporalis) aures alatae (operation for stritøre) side 4

fjernelse af tumorer på ansigt og hals 1.3 Patient- og temaforløb I det følgende beskrives et typisk patientforløb inden for øre-, næse og halsspecialet. Herefter kommer et eksempel på, hvordan du som studerende kan arbejde med temaforløb som studiemetode inden for øre-, næse- og halsspecialet. Patientforløb ved en voksen patient til tonsillektomi Et typisk patientforløb inden for øre-, næse- og halsspecialet er en patient, der af en eller anden årsag skal have lavet et planlagt operativt indgreb. Patientens kontakt med hospitalet begynder, når vi modtager en henvisning fra en praktiserende øre-, næseog -halslæge. Herefter modtager patienten et brev fra os med besked om at møde til en forundersøgelse. Ved forundersøgelsen sikrer lægen sig, at der er indikation for operation. Der laves en øre-, næse og halsundersøgelse og operationsdatoen aftales. Sygeplejersken og lægen informerer og vejleder om operation og det post-operative forløb. Der udleveres skriftlig information. Patienten får taget blodprøver og taler med en anæstesilæge om bedøvelsen, der foregår i generel anæstesi. Sideløbende dokumenteres sygepleje. På operationsdagen møder patienten fastende til indlæggelse på A7 Ortopædkirurgisk afdeling eller børneafdelingen, hvor patienten gøres klar til operation. Patienten køres til operation på Klinikgangen. Patienten modtages først i hvilerummet af en sygeplejerske. Her tales der endnu engang om operationen med den opererende læge. Anæstesipersonalet sørger for at patienten bliver bedøvet og sygeplejersken sørger for alt vedrørende operationen. Efter operationen køres patienten til Opvågningsafsnittet. Her observeres patienten nogle timer, inden han/hun igen modtages på A7. Patienten er indlagt til den følgende dag. Temaforløb i øre-, næse- og halsspecialet Et temaforløb kan tage udgangspunkt i en patient til tonsillektomi. Vi har næsten dagligt disse patientforløb. Det er en patientgruppe, der har brug for meget vejledning og information, idet denne gruppe af patienter udskrives forholdsvis hurtigt, men kan side 5

have en rekreationsperiode på 10-14 dage. Den information og vejledning sygeplejersken udfører, skal forberede patienten bedst muligt til at klare egenomsorgen i hjemmet, eller forberede forældrene til at varetage plejen af deres barn. Patienterne skal blandt andet have viden om normale reaktioner i forbindelse med denne type operation, om smerter og kost samt om forholdsregler, hvis der skulle tilstøde komplikationer. Hensigten med temaforløbet kunne være at undersøge, hvordan sygeplejersken kan informere og vejlede en patient ved forundersøgelse i forbindelse med tonsillektomi. Eksempler på problemstillinger ved en sådan forundersøgelse kan være: Hvilken viden skal den voksne patient have om forløbet for at kunne varetage egenomsorgen i den postoperative periode? Hvordan kan sygeplejersken informere og vejlede et barn om operation med fokus på barnets forudsætninger og aktuelle udvikling? Hver enkelt problemstilling kan afgrænses yderligere afhængig af, i hvilket perspektiv problemet ønskes belyst. Undersøgelsesfeltet kan være patientgruppen, som den beskrives i litteratur, den enkelte patient ved en forundersøgelse eller sygeplejersker i afsnittet. Eksempel på metode til undersøgelse af den første problemstilling, kunne være at lave et litteraturstudie af de problemstillinger, der opstår hos denne patientgruppe samt hente information fra afsnittets patientvejledning. 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Udvikling af sygeplefagligt indhold til den elektroniske patientjournal. Kvalitetssikring af udvalgte patientforløb gennem fokusgruppeinterview. Undervisning af samarbejdspartnere i forhold til trachealkanyle patienter. Der er udarbejdet evidensbaseret klinisk retningslinie + pjece vedrørende en del af sygeplejen til patienter, der bærer permanente trachealkanyler. Der arbejdes med forbedring af skriftligt informationsmateriale til patienter. Der arbejdes med revidering af standarder og procedurer. side 6

Der arbejdes med nye dokumentationsområder eks. vejledende plejeplaner. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer Som studerende i klinisk undervisning på Klinikgangen forventes det, at du aktivt udnytter læringsmuligheder og undervisningstilbud, når lejligheden byder sig. Som studerende skal du udvise ansvarlighed i forhold til patienter og samarbejdsrelationer. Det betyder i Klinikgangen, at du altid skal diskutere en forestående opgave med din daglige vejleder, således at patienten sikres en faglig forsvarlig behandling. Du skal forberede dig til de opgaver, du skal varetage i løbet af dagen, ved at gennemgå programmerne. Det kan være ved dagen før at læse patienternes journal. Det er endvidere vigtigt, at du udfører opgaverne hygiejnisk korrekt og lærer at omgås sterile områder. Herudover betyder det, at du skal forberede dig skriftligt til de planlagte samtaler, eksempelvis ved at vurdere dit arbejde med målene og de obligatoriske indholdselementer eller forberede dig til refleksion og diskussion af planlagt emne. Du skal i perioden deltage i præ- og peroperativ sygepleje hos patienter, der gennemgår operationer inden for øre-, næse og halsspecialet samt varetage sygepleje til patienter, der kommer i afsnittet i forbindelse med undersøgelse og behandling. Øre-, næse- og halsambulatoriet At udføre sygepleje: Være med ved patient samtaler om maligne prøvesvar Støtte og hjælpe patienter i forbindelse med undersøgelse eller behandling Selvstændigt assistere ved udvalgte undersøgelser og behandlinger Være med ved kanyleskift hos tracheostomerede ambulante patienter Observere patientens tilstand, og handle derpå Håndtere prøver fra patienter og bestille blodprøver Selvstændigt udføre specifikke sygeplejeopgaver som f. eks. suturfjernelse, forbindsskift, håndtering af sterile utensilier Forebygge smittespredning At lede sygeplejen: side 7

Selvstændigt modtage og hjemsende patienter i dagkirurgiske forløb Modtage akutte patienter til indlæggelse Dokumentere sygepleje Have overblik over dagsprogram, og uddeleger arbejde til andre At formidle sygepleje: Selvstændigt informere og vejlede om operation og det postoperative forløb Udvikle sygepleje: Reflektere sygepleje med afdelingens plejepersonale Fremlægge temaforløb eller et sygeplejefagligt projekt på et torsdagsmøde På operationsstuen for øre-, næse og hals At udføre sygepleje: Samarbejde med forældre til børn, der skal opereres Samarbejde med børn, der skal opereres Medicinadministration Selvstændigt klargøre patienter til udvalgte operationer Varetage patientens sikkerhed i forbindelse med operation f.eks. lejring, patientidentifikation, sterilitet Håndtere sterile varer og utensilier Selvstændigt assistere til udvalgte operative indgreb efter sterile principper Forebygge sår infektioner og smittespredning At lede sygepleje Modtage patient til operation i generel anæstesi i samarbejde med anæstesipersonale Dokumentere sygepleje Have overblik over dagsprogrammet på en operationsstue. At formidle sygepleje Selvstændigt modtage patienter til udvalgte operation side 8

At udvikle sygepleje Reflektere sygepleje med afdelingens plejepersonale Fremlægge temaforløb eller et sygeplejefagligt projekt på et torsdagsmøde 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Da du som studerende flytter dig fysisk i forhold patient- eller temaforløb, vil du have forskellige vejledere, idet plejepersonalet er tilknyttet de enkelte stuer og ikke følger patienterne. Det stiller krav til dig som studerende om at kunne formidle, hvad du arbejder med, og hvad der er dit fokus til de skiftende vejledere. Vi prioriterer højt, at der er ro omkring patienterne i den korte tid, de er på stuen. Derfor er det ikke altid muligt at vejlede i situationen, men først på et senere tidspunkt. Det er vigtigt, at du som studerende selv holder fast i og tager ting op til diskussion, idet patienterne ofte kommer så hurtigt efter hinanden, at der ikke altid er tid til eftertanke i umiddelbar tilknytning til patientsituationen. Du har næsten altid mulighed for at forberede dig dagen før ved at gennemgå patienternes journal, inden de kommer i ambulatoriet eller til operation. For at vejledning, evaluering og planlægning kan tage udgangspunkt i det, der er aktuelt for dig, er det vigtigt, at du forbereder dig til de samtaler, vi aftaler. Vi har samlet nogle praktiske oplysninger til dig i mappen: Introduktionsmappe for sygeplejestuderende på Klinikgangen. Vi arbejder med en klinisk undervisningsmappe, et arbejdsredskab mellem dig som studerende og den klinisk vejleder. Den skal medvirke til strukturering af dit forløb, samt til orientering og dokumentation for udført vejledning og evaluering. Din individuelle studieplan, patientforløb og temaforløb skal kunne findes i denne mappe. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 447sider RRA er en forkortelse af Regionshospitalet Randers Hygiejne og hygiejniske forholdsregler: side 9

Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7005kv.nsf/ui2/9811da9877916979c12575f400410f6d?opendocument Hygiejneudvalget 2000: Trafik- og påklædningsregler på operationsafdelingen. Informationspjece nr. 315, RRA (7 sider) Præoperativ og postoperativsygepleje: Anæstesiologisk afdeling 2007: Fasteregler. Intern skrivelse, RRA (2 side) Anæstesiologisk afdeling 2004: Patientvejledning om anæstesi (narkose, bedøvelse). Informationspjece nr. 91, RRA (6 sider) Bruselius, E. 2000: Præ- og postoperativ sygepleje, side 440-457, in: Klinisk sygepleje, bind 2 af Ramhøj, P. & Egerod, I & Taleman, J. (red.). Akademisk forlag, Viborg (17 sider) Haugaard, L. 2000: Anæstesiologisk sygepleje, side 400-413, in: Klinisk Sygepleje, bind 2 af Ramhøj, P. & Egerod, I. & Taleman, J. (red.). Akademisk forlag, Viborg (13 sider) Klinikgangen 2007: Procedure for optælling ved operationer på ØNH-OP. Procedure 3, ØNH-OP., RRA (1 side) Klinikgangen 2006: Procedure for identifikation af patienter til operative indgreb på Klinikgangen i G.A. Procedure 1, ØNH-OP, RRA (1 side) Klinikgangen 2006: Procedure for lejring af patienter til operative indgreb på Klinikgangen i G.A. Procedure 2, ØNH-OP, RRA (4 sider) Klinikgangen 2006: Standard for patientforløb operation i G.A. Standard 1, Klinikgangen, RRA (3 sider) Klinikgangen 2006: Standard for patientforløb forundersøgelse OP i lokalbedøvelse. Standard 2A, RRA (1 side) side 10

Klinikgangen 2006: Standard for patientforløb forundersøgelse OP i G.A. Standard 2, RRA (1 side) Randers Centralsygehus 2001: Information til patienter og pårørende. Informationspjece nr. 57, Randers Centralsygehus (20 sider) Sundhedsstyrelsen 2006, Sikring mod forveksling ved kirurgiske indgreb: De fem trin, Vejledning. Anne Mette Dons, Karin Povlsen, (4 sider) Sundhedsstyrelsen 2000, Vejledning om kontrolforanstaltninger ved anvendelse af servietter, tamponer, duge, instrumenter mv. i forbindelse med operationer. Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen 20/11/2000 (2 sider) Sygehusledelsen 2006, Retningslinier for identifikation af patienter. Intern skrivelse, RRA (2 sider) Kan findes på: intranet/kliniske instrukser/fælles instrukser/id af patienter Transfusionsrådet 2006: Forberedelse til transfusion, Blodtype og forlig, Transfusionsjournalen side 9-12, in: Transfusion af blodkomponenter. Vejledninger til de kliniske afdelinger Randers Centralsygehus/Grenå Sygehus. Version 1.1, upubl. materiale, Randers Centralsygehus (4 sider) Mikrobiologi og prøvetagning: Klinisk mikrobiologisk afdeling Århus Amt 1999: svælgpodning side 29-30 og ørepodning side 48-49, in: Vejledning vedrørende kliniske mikrobiologiske undersøgelser, 2. udg. (4 sider) Sygepleje til børn: Gad, L.N. 2005: Optimeret udnyttelse af Emla-creme til børn - sekundærpublikation, in: Ugeskrift for læger nr. 4, 2005, side 404-407 (4 sider) Lyngaa, Janne 1998: Barnets integritet og behandlersystemets magt et etisk dilemma, in: Sygeplejefag refleksion og handling, bind 2, Munksgaard forlag, side 139-147 (9 sider) side 11

Øre-, næse-, halssygdomme: Espås, S.Vaksdal 2001: Sykepleie til patienter med sykdommer i øret side 857-872, in: Klinisk sykepleie, Hallbjørg Almås (red.), 3. udg., Gyldendal Nordisk Forlag (15 sider) Jepsen, O. & Thomsen, K.A. 2002: Større operative indgreb ved mellemørelidelser side 87-92, in: Øre-næse-halssygdomme hoved- og halskirugi. 10. udg. ved Bretlav, P. & Pedersen, Chr. Brahe, Munksgaard Kbh. (16 sider) Klinikgangen 2000: Information til patienter om øreoperationer med lukning af hul i trommehinden og/ eller reparation af øreknogler. Informationspjece nr. 344, Randers Centralsygehus (3 sider) Klinikgangen 1997: Paracentese/ Tubulation. Standard 13, Randers Centralsygehus (1 side) Klinikgangen 1997: Øreoperation. Standard 15, Randers Centralsygehus (2 sider) Klinikgangen 1997: Information til patienter om operation for udstående ører. Informationspjece nr. 257, Randers Centralsygehus (3 sider) Prætonius, Christian 2002: Oto-rhino-laryngologi. FADL s forlag, side 9-25 (18 sider) Næse og bihuler: Brandborg Anne, 2005: Kostrestriktioner efter næseblødning kan lempes, in: Sygeplejersken nr. 20, 2005, side 34-37 (3 sider) Brandborg Anne, 2005: Næseblod stresser patienten, in: Sygeplejersken nr. 20, 2005, side 40-42 (2 side) Klinikgangen 2001, Epistaksis. Intern instruks, Randers Centralsygehus (4 sider) Klinikgangen 1997, Næsefraktur. Standard 12, Randers Centralsygehus (1 side) side 12

Klinikgangen 1996: Information til patienter om operation af næseskillevæggen. Informationspjece nr. 94, Randers Centralsygehus (3 sider) Klinikgangen 1996, Kæbehuleskyldning. Standard 5, Randers Centralsygehus (1 side) Klinikgangen 1996: Septum. Standard 9, Randers Centralsygehus (1 side) Klinikgangen 1987: Information til patienter om behandling af næsebrud. Informationspjece nr. 297, Randers Centralsygehus (3 sider) Klinikgangen uoplyst årstal: Saltvandsopsnusning. Patientvejledning, RRA (1 side) Møller Jesper, 2005, Behandling af patienter med næseblod, in: Sygeplejersken nr. 20, 2005, side 38-39 (1 side) Omarhus, M 2001, Sykepleie til patienter med sykdommer og skader i ansikt, munn og hals kapitel 38, side 873-880, in: Klinisk sykepleie, Hallbjørg Almås, 3.udg. Gyldendal Norsk Forlag (8 sider) Prætonius, Christian 2002: Oto-rhino-laryngologi. FADL s forlag, side 84-129 (46 sider) Pharynx og svælget: Barner-Rasmussen, P. 2001: Forløbet efter tonsillectomi fra patienternes synspunkt, Øre-næse-halsafdelingen; Holstebro Centralsygehus (20 sider) Elgø, J. & Christiansen, C. Biehhl 2002: Professionel sygepleje til patienter der tilbydes tonsillectomi i en dagkirurgisk afdeling, in: Vård i Norden nr. 2, 2002 (3 sider) Klinikgangen 2004: Information til patienter om fjernelse af mandlerne. Informationspjece nr. 93, RRA (3 sider) Klinikgangen 1997, Tonsillektomi / Adenotomi. Standard 11, Randers Centralsygehus (1 side) side 13

Klug, T.E. & Ovesen T. 2006: Blødning efter tonsillektomi: hyppighed og risikofaktorer, in: Ugeskrift for læger nr. 26-32, side 2559-2562 (4 sider) Omarhus, M 2001: Sykepleie til patienter med sykdommer og skader i ansikt, munn og hals, kapitel 38, side 883-885, in: Klinisk sykepleie, Hallbjørg Almås, 3.udg. Gyldendal Norsk Forlag (3 sider) Petersen M.B. & Bjerggaard A. 2005: Helhed og sikkerhed i dagkirurgisk forløb, in: Sygeplejersken nr. 11, 2005 (3 sider) Prætonius, Christian 2002: Oto-rhino-laryngologi. FADL s forlag, side 130-146 (17 sider) Larynx, trachea og bronchier: Dall-Hansen, D., Regner S. 2004, At leve med en trakealkanyle, in: Sygeplejersken nr. 31, 2004 (8 sider) Klinikgangen 2008: Vejledning til patienter med trachealkanyle. Information nr. 510, RRA ( ) Klinikgangen 2000: Retningslinier for patienter, som skal til bronkoskopi og Mediastinoskopi. Intern skrivelse, Randers Centralsygehus (1 side) Klinikgangen 1999: Information til patienter om undersøgelse af lungerne (bronkoskopi/mediastionskopi). Informationspjece nr. 398, Randers Centralsygehus (2 sider) Klinikgangen 1997: Direkte laryngoskopi. Standard 20, Randers Centralsygehus Klinikgangen 1997: Fiberbronchoskopi mediastinoskopi. Standard 16, Randers Centralsygehus (2 sider) Myrup, A.M. & Dalsgaard, L. & Roed K. Brix 2002: Rengøring og sikkerhed omkring trachealkanyler hos permanente kanyle bærer. Klinisk retningslinie, side 14

Klinikgangen, Randers Centralsygehus (32 sider) Prætorius, Christian 2002: Oto-rhino-laryngologi. FADL s forlag, side 147-172 og 180-188 (26 sider) Ansigt og hals: Foghsgaard, Jakob 2006: Arteria temporalis-biopsi, in: Ugeskrift for læger nr. 18 side 1774-1775 (1 side) Klinikgangen 2001: Temporalisbiopsi. Standard 4, Randers Centralsygehus (1 side) Klinikgangen 1997: Halscyste. Standard 17, Randers Centralsygehus(1 side) Lægemidler: Anæstesi afdelingen 2007: Vedrørende præmedicin til børn < 30 kg. Intern skrivelse, Herlevsen, P., RRA (1 side) WWW.medicin.dk 2009: Benzodiazepiner Lokalanalgetika Glukokortikoider til udvortes brug Antimikrobielle midler til lokal brug Antiinflamatoriske og antireumatiske midler Desinfiktion af mund og svælg (28 sider) Andet: Region Midtjylland årstal uoplyst: Kørsel til og fra sygehus. www.regionmidtjylland.dk /vejledning til patienter/befordring (2 sider) F:\Semesteruddannelsen\September_07X\6. semester\studieplaner\stuplan-klinikg-6s-s07.doc Udarbejdet 07/08 Revideret 11/09 tms side 15