halsambulat ambulatoriet

Transkript

1 Øre - næse- og halsambulat ambulatoriet -beskrivelse af klinisk uddannelsessted sted for sygeplejestudiet Slagelse Sygehus Ingemannsvej Slagelse, Region Sjælland

2 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur Øre, næse og halsambulatoriet er beliggende i den nyere del af sygehuset, via indgang 51. Ambulatoriet modtager patienter til undersøgelse og behandling fra almen praktiserende læger, specialpraktiserende øre, næse og halslæger samt fra andre afdelinger på regionens sygehuse. Der modtages planlagte og akutte patienter, i alle aldre, til medicinsk og kirurgisk behandling. Ambulatoriets sygeplejersker varetager sygeplejeopgaverne hos de forskellige patienter på de enkelte undersøgelsesstuer samt tilhørende ambulant operationsstue. Ved nogle opgaver, er det sygeplejersken, der alene varetager dele af patient og pårørendekontakten, eks. herpå kunne være samtaler før planlagte og akutte operationer. Langt de fleste opgaver er assisterende opgaver sammen med lægen. Som en del af øre, næse og halsambulatoriet, forefindes der en søvnklinik. Denne klinik bemandes af sygeplejersker, der udelukkende varetager opgaver over for patienter med relaterede problematikker. Desuden er der tilknyttet en øre, næse og halslæge. Ønsker studerende observationsdag i søvnklinikken, planlægges dette særskilt. Ambulatoriet har dagligt åbent fra kl , og efter lukketid foretager vagthavende øre, næse og halslæge alene undersøgelse og behandling i skadeklinikken. Ambulatoriet modtager dagligt ca patienter til undersøgelse og behandling. 1. maj 2010, blev øre, næse og halskirurgien sammenlagt under ét, i Sygehus Syd, hvilket betyder, at Slagelse Sygehus rummer alle indlagte øre, næse og halspatienter i Sygehus Syd. Ud over et sengeafsnit, en høreklinik, en søvnklinik, et ambulatorium samt tilhørende operationsafsnit i Slagelse, findes der også en øre, næse og halskirurgisk enhed på Nykøbing Falster Sygehus, med et dagkirurgisk operationsafsnit, et ambulatorium samt en høreklinik. 1.2 Overordnet ledelse af ambulatoriet Øre, næse og hals kirurgien ledes overordnet af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge. Desuden har ambulatoriet en afdelingssygeplejerske, der varetager den daglige drift. 1.3 Ambulatoriets personalesammensætning 1 ledende overlæge overlæger 1 afdelingslæge reservelæger 1 phd. studerende læge 1 afdelingssygeplejerske, for både øre, næse og halsambulatoriet samt søvnklinikken sygeplejersker 1 forløbskoordinator, der er sygeplejerske 1 audiologiassistent 1 talepædagog hver uge lægesekretærer Side 2

3 lægesekretærelever serviceassistenter Sygeplejerskernes specielle funktioner samt deres faglige efter - og videreuddannelser Personalet har meget forskellig erfaring med øre, næse og halsspecialet. På mange måder supplerer disse forskelligheder hinanden, således at sygeplejerskerne oplever, at de udvikler deres kompetencer inden for faget. Afdelingssygeplejersken har uddannelse fra DSH i form af en diplomuddannelse i sygepleje. En af sygeplejerskerne har uddannelses som operationssygeplejerske. Forløbskoordinatoren er i gang med en diplomuddannelse. Ambulatoriet har ligeledes en klinisk udviklingssygeplejerske med diplomuddannelse. Hun har tværgående funktion med sengeafsnittet. Ansvarlig klinisk underviser er også tværgående, - og har en Sundhedsfaglig Diplomuddannelse. 1.4 Vagtdækning I ambulatoriet er der ikke vagtfunktion for sygeplejerskerne. Som følge af dette, har den studerende i ambulatoriet kun mulighed for fremmøde i dagtiden. 1.5 Kliniske vejledere og deres kvalifikationer Antal kliniske vejledere To sygeplejersker har klinisk vejlederuddannelse. Aktuelt er det primært den ene, der varetager arbejdet omkring de uddannelsessøgende. Øvrige sygeplejersker fungerer som daglige vejledere. Hvem er kliniske vejledere? Den fungerende kliniske vejleder, har afsluttet klinisk vejlederuddannelse i foråret Hun har flere års specialeerfaring, og også bred medicinsk baggrund. Forventninger til klinisk vejleder Overordnet arbejder den kliniske vejleder ud fra gældende funktionsbeskrivelse. Den studerende kan forvente, at den kliniske vejleder har sat sig ind i målene for den kliniske periode, og har lyst til den uddannelsesmæssige funktion. Vejlederen er interesseret i, at den studerende får et godt og lærerigt forløb i ambulatoriet. Er lyttende og åben for at hjælpe den studerende ved vanskelige situationer. Den studerende får tid og rum til at være studerende. Ud fra den studerendes udvikling og færdigheder, kan sygeplejen udføres med tiltagende selvstændighed. 1.6 Uddannelsens organisation i ambulatoriet Se punkt Uddannelse af andre faggrupper end sygeplejersker Der vil ind imellem være social- og sundhedsassistentelever på udveksling fra sengeafsnittet. Ud over dette, er specialets læger kontinuerligt i uddannelsesforløb i ambulatoriet. Lægesekretærer er ligeledes en faggruppe, der uddannes i ambulatoriet. Side 3

4 Sygeplejefaglige forhold 2.1 Patientkategorier I ambulatoriet modtages der, patienter til akut og planlagt undersøgelse og behandling. Akutte patienter: næseblødning infektioner i øre -, næse-, mund-, tunge- og halsområdet brud og skader synkestop diagnosticerede kræftpatienter med forskellige symptomer knyttet til deres lidelse for eksempel, - smerter, vejrtrækningsbesvær og problemer relateret til eventuel ernæringssonde kræftpatienter i pakkeforløb, der gennemgår et hurtigt udredningsforløb vævsprøver til diagnosticering trommehindeperforationer vævsprøve fra arterie i tindingen skylninger af ilagte dræn svimmelhed prikke hul på trommehinden ved infektion i mellemøret og evt. anlægge dræn Planlagte patienter til undersøgelser med henblik på senere operation: fjernelse af mandler rettelse af næseskillevæggen kikkertundersøgelser i struben, svælget, spiserør og bronkier med henblik på vævsprøver til diagnosticering øreoperationer bihuleoprationer skjoldbruskkirtlen spytkirteloperationer fjernelse af glandler og tumorer med henblik på diagnosticering fjernelse af øre- og næsepolypper lipomer, atheromer og små modermærker i LA stritøreoperationer i LA Desuden modtages patienter til - kontrol og skiftning af trakealkanyle (plastrør der udgør kunstig åbning til luftrøret for til på halsen) diverse sårskift patienter til oprensning/ kontrol af ørelidelse postoperativ kontrol udredning og behandling af søvnapnø i søvnklinikken Side 4

5 2.2 Begreber i sygeplejen Uanset om der er tale om en medicinsk eller kirurgisk patient, vil deres besøg i ambulatoriet ofte være forbundet med usikkerhed og angst i forhold til symptomer, behandling og konsekvenser for fremtiden. Uanset om det er en kortere eller længerevarende kontakt, vil der ligeledes være begreber som tillid, tryghed, kommunikation, omsorg, håb, håbløshed, glæde, angst, mestring, tab af selvværd til stede i sygeplejen. For eksempel kan der være tale om sorg hos den patient, der har mistet dele af sin hørelse, og omvendt kan der være glæde hos selv samme, der efter operation har genvundet dele af hørelsen. 2.3 Beskrivelse af patientforløb, og samarbejdspartnere relateret hertil Der er forskellige typer af forløb for de patienter, der har tilknytning til ambulatoriet. Langt de fleste patienter, der møder i ambulatoriet, er henvist fra egen læge eller specialpraktiserende øre, næse og halslæge, grundet et problem relateret til specialet. Efter lægelig vurdering bliver patienten undersøgt i ambulatoriet og måske er løsningen, at patienten tilknyttes ambulatoriet i et ambulant forløb, hvor der med jævne mellemrum ydes observation og behandling til den lidelse, som pågældende har. I nogle forløb er patienten tilknyttet ambulatoriet ganske få gange, andre gange er der tale om kontakt af års varighed. I andre tilfælde er løsningen, at patienten indlægges akut fra ambulatoriet, til yderligere behandling og eventuel akut operation. Det kunne ske ved en byld i halsen eller ved synkestop. Patienter, der har været indlagt, får eventuelt tid til kontrol i ambulatoriet, for på den måde at følge patienten på tæt hold. En stor patientgruppe, vil som følge af en henvisning, bliver indkaldt til ambulatoriet, blive vurderet, for efterfølgende at blive opereret. Det kan være rettelse af næseskillevæg, stritøreoperation eller glandel-fjernelse. Disse patienter vil som oftest blive fulgt ambulant efter operationen, eks. for at få fjernet gazer eller suturer. Patienter, under mistanke for kræft, henvises til ambulatoriet i pakkeforløb. Der er tale om et accelereret udredningsforløb, hvor patienten inden for 2 døgn bliver undersøgt og behandlingsplanen påbegyndes. Ved malign diagnose, henvises patienten til MR-scanning og evt. til vurdering hos Tand- Mundog Kæbekirurgerne. Der vil blive etableret kontakt til Rigshospitalet eller anden specialafdeling, der står for selve behandlingen. Patienten kan forvente at være påbegyndt behandling inden for 1 2 uger. Disse udførende og koordinerende opgaver varetages af en læge sammen med forløbskoordinatoren. Når specialets kræftpatienter har afsluttet et behandlingsforløb, på Rigshospitalet, vil behandlingseffekten blive fulgt dér i 2 5 år. Ambulatoriet varetager symptom-behandling, som følge af patientens kræftdiagnose. Eksempler herpå kan være: smerter, skift af trakealkanyle, problematikker relateret til ernæring mm. Patienter på sygehusets øvrige afdelinger, vil som led i deres udredning eller behandling, i nogle tilfælde have brug for assistance fra øre, næse og hals-lægernes ekspertise, hvorfor disse patienter kommer på tilsyn i ambulatoriet. Hvis en patient er for dårlig til dette, vil ambulatoriets læger undersøge patienten, hvor denne er indlagt. Side 5

6 Når patienterne er i ambulatoriet, er der lokalt mulighed for at trække på andre afdelingers faglighed. De afdelinger, vi hyppigst gør brug af, er - sengeafsnittet for øre, næse og halspatienter operationsafsnittet for øre, næse og hals- og patienter anæstesiafdelingen Hverdagen består af mange kontakter til andre samarbejdspartnere, for at få opgaverne omkring den enkelte patient til at lykkes. Interne samarbejdspartnere er - apoteket mikrobiologisk afdeling klinisk biokemisk afdeling patologisk afdeling radiologisk afdeling hygiejnesygeplejersker portører sekretærer fra forskellige afdelinger stamafdelingerne i huset, i forbindelse med tilsyn af patienter sterilcentralen varedepotet teknisk afdeling medio teknisk afdeling indkøbskontoret AV- afdelingen (ved udarbejdelse af pjecer og andre tryksager) Af eksterne samarbejdspartnere kan nævnes: almen praktiserende læger praktiserende øre, næse og halslæger i regionen Falck og kørselskontoret pårørende primær sundhedstjeneste firmaer, der forhandler og vejleder om instrumenter og andre rekvisitter 2.4 Hyppigst forekommende sygeplejefaglige opgaver Ambulatoriet er hver dag præget af et stort flow af patienter. Det er ikke ved alle patientkontakter, at der er en sygeplejerske med på undersøgelsesstuen. Ved hver patientkontakt er det en vurderingssag, hvorvidt der er brug for en sygeplejerskes ydelser, idet der er flere undersøgelsesstuer end sygeplejersker. Sygeplejerskerne lægger stor vægt på kort og præcis vejledning til den enkelte patient og eventuelle pårørende, således at disse oplever tryghed og tillid, - også selv om der ofte kun er tale om en kontakt af kortere varighed. Dette har stor betydning, når der på kort tid skal identificeres og løses sygeplejeproblemer sammen med patienten. Den fysiske og psykiske sygepleje er afstemt i forhold til den enkelte patients behov og diagnose. Side 6

7 Patienter, der kommer i ambulatoriet kan have brug for både medicinsk og kirurgisk behandling for deres lidelse. I det følgende er der beskrevet, hvilke sygeplejeopgaver, der i hverdagen ydes i ambulatoriet: observation og dataindsamling hos patienter, på det fysisk, psykiske og sociale plan vejledning til patienter, der siden hen skal indlægges i sengeafsnittet med henblik på operation i fuld bedøvelse. Det kan være vejledning til patienter, der skal have fjernet mandler, rettet næseskillevæggen, forskellige former for skopier, anlæggelse af dræn samt polypfjernelse dokumentation af ovenstående assistere lægen ved diverse undersøgelser og indgreb, eks. ved næseblødning biopsitagning, støtte børn, anlægge sonder, foretage skopier og punkturer mm. anlæggelse og fjernelse af forbindinger fjernelse af suturer opretholdelse af de hygiejniske principper, både de grundlæggende, men også de sterile teknikker i forbindelse med små og større operative indgreb på LA-stuen modtage og hjemsende patienter ved operationer i LA assistere som steril og usteril hjælper på LA-stuen dokumentere på de patienter, der har trakealkanyle samt udlevere forbindingsmateriale ledsagelse eller guidning af patienter til forskellige undersøgelsesrum og venteværelse i ambulatoriet, men også til andre steder på sygehuset (laboratoriet, anæstesi mm.) ledsage patient til sengeafsnittet, hvis indlæggelse er aktuel varetage forløbskoordinators arbejde ved hendes fravær sørge for at undersøgelsespræparater sendes til patologer eller mikrobiologer opfyldning, på undersøgelsesstuerne, af forskellige instrumenter, forbindinger mm. rengøring af undersøgelsesstuens arbejdsborde bestille depot- samt sterilvarer Undersøgelses- og behandlingstiden varierer en del. Ofte er den korteste patientkontakt på ca.10 min., hvis der er tale om en planmæssig kontrol, mens der ved andre samtaler kombineret med planlægning af evt. nyt forløb, med inddragelse af diverse samarbejdspartnere, kan være tale om kontakter på mere end ½ time. Skal en patient eks. opereres ambulant for stritører, kan dette let tage 3 timer. Nogle patienter kommer i perioder dagligt/ ugentligt til behandling af eks. infektion i ører, bihuler, hals mm. 2.5 Sygeplejemetoder i afdelingen Der anvendes de sygeplejemetoder, der anvendes andre steder. Eksempler herpå kan være: sygeplejeprocessen, registrering af basisobservationer mm. 2.6 Sygeplejefaglige kvalitets- udviklings- og forskningsprojekter for patienter og personale Ambulatoriet er et afsnit, hvor der inden for de senere år er sket stor forandring og udvikling. Der er ansat en ph.d. studerende læge, der har de thyreoideaopererede patienter i sin målgruppe. Side 7

8 Der foreligger p.t. ikke færdige forskningsprojekter udført i ambulatoriet, men arbejdet omkring Den danske kvalitetsmodel - er i fuld gang. Andres forskningsprojekter anvendes i hverdagens praksis, eks. smertebehandling til kræftpatienten, forskellige sårplejeprodukter, m.m. I ambulatoriet arbejdes der kontinuerligt med udviklingstiltag, der i dagligdagen skal give patienterne en oplevelse af større kvalitet og kontinuitet. Her kunne nævnes arbejdet omkring procedurer, dokumentation, akkreditering, pjecer, utilsigtede hændelser mm. Der arbejdes med sygeplejeinstrukser og arbejdsgange. Arbejdet som hygiejne-nøgleperson, som klinisk vejleder samt opgaver omkring arbejdsmiljø er veletablerede områder. Der er etableret et dialog-forum, ambulatorium og sengeafsnit imellem, med henblik på formidling af gensidige informationer samt sikre udviklingstiltag afsnittene imellem. Sygeplejerskerne deltager i relevante og kompetenceudviklende kurser, efter ønske og behov, men ud fra personalemæssige og økonomiske rammer. 2.7 Beskrivelse af mål og værdier i sygeplejen Der forefindes ikke mål og værdier for sygeplejen, men afdelingen udarbejdede i forbindelse med fusioneringen nogle leveregler, der i hverdagen danner afsæt for adfærd og holdninger Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Introduktion til klinisk uddannelse i ambulatoriet 1. modul Ansvarlig klinisk underviser, AKU sender velkomstbrev samt Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Herved er der åbnet for dialog før opstart i klinikken. 1. modul studerende møder i øre, næse og halskirurgisk afsnit O3, og påbegynder fælles introduktion med 1. modul studerende dér. Over middag følges den studerende til øre, næse og halsambulatoriet, hvor resten af klinikken foregår. 4. modul Når den studerende planlægges til et klinisk uddannelsesforløb i sengeafsnit, O3, vil der på forhånd være planlagt et uge-forløb i ambulatoriet. Der er udarbejdet studieplan for dette forløb. AKU, har ved introduktionen i O3 informeret den studerende om dette 5 dages forløb. AKU udleverer Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for ambulatoriet samt studieplan for ugen. Før dette forløb vil AKU og den studerende skabe kontakt til klinisk vejleder i ambulatoriet. 11. og 12. modul Når den studerende planlægges til et klinisk uddannelsesforløb i sengeafsnit, O3, vil der på forhånd være planlagt et forløb i ambulatoriet. Alt efter om den studerende er tilknyttet sengeafsnittet i ét eller begge moduler, vil forløbet andrage 1 4 uger. Ud fra dette udarbejdes studieplanen. AKU, har ved introduktionen i O3 informeret den studerende om dette forløb. AKU udleverer Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for ambulatoriet samt studieplan for ugen. Før dette forløb vil AKU og den studerende skabe kontakt til klinisk vejleder i ambulatoriet. Side 8

9 3.2 Organisering og tilrettelæggelse af det kliniske uddannelsesforløb 1. modul Indledningsvis afholdes forventningssamtale, og afslutningsvis evalueringssamtale med afsæt i den studerendes læringsudbytte. Der vil blive arbejdet med fokusområder, ud fra modulbeskrivelsen, men det primære er, at den studerende går fra afsnittet, med nogle gode oplevelser, og fortsat har lyst til at blive i uddannelsen. 4. modul Den studerende følger klinisk vejleder, i dennes opgaver, med mulighed for stigende selvstændighed. 4 dage vil foregå sammen med klinisk vejleder, hvor omdrejningspunktet er: ambulante undersøgelser og samtaler før operation kontroller efter operation patienter på akutstuen den trakeostomerede patient, i forbindelse med kanyleskift udvalgte patienter på øre-stuen Én dag vil blive planlagt sammen med forløbskoordinatoren, hvor omdrejningspunktet er: kræftpatienten i specialets pakke-forløb undersøgelses- og behandlingstilbud til den kræftramte patient planlægning af forløb samt information til patient og pårørende 11. og 12. modul Den studerende følger klinisk vejleder, i dennes opgaver, med mulighed for stigende selvstændighed. Indholdet vil i stor udstrækning være identisk med indholdet for 4. modul studerende. Samtaler fælles for 4., 11. og 12. modul Der tilbydes 3 former for samtaler i forløbet: studieplanlægningssamtale i begyndelsen af forløbet refleksionssamtale på baggrund af enten mundtligt eller skriftligt oplæg faglig samtale. Samtalen er struktureret, og der tales om status, kompetencevurdering og fremadrettet plan i forhold til den studerendes læring Undervisning i ambulatoriet Den kliniske undervisning vil være individuel, rettet mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber samt kliniske metoder i afsnittet. Der vil eventuelt være tilrettelagt undervisning af eller for ambulatoriets personale. 3.3 Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse Ingen. Side 9

10 3.4 Studie- og læringsmiljø i ambulatoriet Personalet lægger vægt på et godt og rummeligt læringsmiljø. Det prioriteres at skabe et godt studiemiljø for den studerende, hvilket vil sige, at man som studerende får lov - og har mulighed for at være studerende. Alt efter den studerendes behov, vil der være mulighed for refleksion. Dette planlægges med hensyntagen til de tidsmæssige ressourcer, der er til rådighed. Der er mulighed for individuel læring, men det forudsætter, at den studerende kan redegøre for, hvordan pågældende bedst tilegner sig viden. I afsnittet er der gode rollemodeller for det at være sygeplejerske. Der forefindes litteratur i mindre omfang. Ambulatoriet har ikke et særskilt studierum, men der forefindes et sygeplejekontor, der er mindre befærdet. Her er den omtalte litteratur samt pc. Udgangspunktet er, at den studerende er aktiv og engageret i klinikken, for på den måde at øge kompetenceniveauet. 3.5 Studiemetoder i klinisk uddannelse Der arbejdes med forskellige studiemetoder for at styrke den studerendes læring. Som beskrevet tidligere, afholdes der samtaler i form af studieplanlægningssamtale, faglige samtaler og refleksionssamtaler. I hverdagen arbejdes der med følgende metoder: observationsguide, - redskab til at træne den studerendes overblik i de enkelte patientsituationer. Guiden udleveres i sengeafsnittet sygeplejeprocessen, - gennem observationer, handlinger og i sygeplejejournal litteraturliste, - udarbejdet af AKU med anbefalinger af relevant litteratur port folio, - som lærings- og dokumentationsredskab. Forudsætter at mappen er i ambulatoriet, så kliniske vejleder også har adgang til mappen vejledning - i form af før -, under- og efter-vejledning, med anvendelse af metoder som: - demonstration, instruktion, rådgivning, feedback samt undervisning 3.6 Patientforløb, der udbydes i ambulatoriet Der er mulighed for at følge øre, næse og halspatientens forløb fra undersøgelse før operation, til indlæggelse, operation og opvågning samt til senere kontrol. Studiebesøg på operations- og opvågningsafsnit planlægges i klinikken, i sengeafsnittet. 3.7 Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende: er interesseret, ansvarlig og motiveret for at få et godt og lærerigt forløb ved blandt andet at definere eget læringsudbytte optræder venligt og imødekommende læser beskrivelse af det kliniske uddannelsessted før opstart er bevidst om eget kompetenceområde i forhold til at sige til og fra er ærlig og siger til, hvis der forekommer problemer undervejs er velforberedt til de forskellige samtaler, samt refererer fra disse i port folio medbringer portfolio, og anvender den som studieredskab vurderer det kliniske forløb både mundtligt og skriftligt, før sidste samtale. Side 10

11 3.8 Inddragelse af de studerendes evalueringer i fortsat kvalitetsudvikling På regionalt plan er der udarbejdet et fælles evalueringsredskab. AKU, uddannelseskonsulent og personalet forholder sig til og handler på uddannelsessøgendes evalueringer. Udarbejdet i august 2012 af, Annette Grønlund Jørgensen, ansvarlig klinisk underviser, og Christina Frandsen, klinisk vejleder, øre, næse og halskirurgisk afdeling, mail: atjo@regionsjaelland.dk Side 11