Samarbejdsplan 2016. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen



Relaterede dokumenter
Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

SAMARBEJDSPLAN Sammen kan vi mere

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Haderslev og Haderslev kommune

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Esbjerg og Fanø kommune -

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Haderslev og Haderslev kommune. Indledning

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem kommunerne og politiet i Syd- og Sønderjylland

KREDSRÅDET SAMARBEJDSPLAN. Frederikshavn Kommune. Læsø Kommune. Hjørring Kommune. Brønderslev Kommune. Jammerbugt Kommune. Vesthimmerlands Kommune

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Samarbejdsplanen for kredsrådet

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

Samarbejdsplan 2019 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Lene Frank bød velkommen til mødet på politistationen i Næstved

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Ringsted kommune. SSP årsrapport Indholdsfortegnelse

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Bornholms Politis samarbejdsplan 2010 til brug for Kredsrådet

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere

Ringsted kommune. SSP årsrapport Indholdsfortegnelse

22. december Sagsbehandler: John Jensen. Referat af møde i Lokalrådet i Holbæk den 15.december 2011

Dagsorden/referat. Kredsrådet i Fyns Politikreds. 37 Godkendelse af dagsorden.

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

SSP- ENKELTSAGSBEHANDLING. af børn og unge under 18 år S P

Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Kapitel 27. Børnehuse

Referat af møde nr. 4/2014 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands politikreds Den 18. december 2014

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Referat af møde nr. 2/2014 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands politikreds Den 11. juni 2014

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 11. februar Deltagere:

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2017

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2019

FOKUSOMRÅDER 1 - VOLD

SAMARBEJDSPLAN FOR NORDJYLLANDS POLITI 2010

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Fritidsvejledning og fritidspas

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

Anklagemyndighedens mål 2009

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Notat. Emne: Status på SSP+ indsatserne 2. halvår 2013 Socialudvalget Kopi: til: Den 26. november Aarhus Kommune

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SAMARBEJDSPLAN Sammen kan vi mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Frivilligrådets mærkesager

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Børne- og Ungepolitik

POLITIKREDS DEN 10. DECEMBER 2014 PÅ POLITIGÅRDEN

Notat om underretninger i børnesager

Trafiksikkerhedsplan

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Lokal forebyggelse af kriminalitet

Jelling. Oktober-november 2013

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

SAMARBEJDSPLAN - POLITIET I LOKALSAMFUNDET 2009

Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb i dagtilbud, på skoler og

TEMAMØDE FSU d

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Samskabelse på den gode måde

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Dagsorden: Beslutningsreferat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 10. juni 2013.

Erhvervspolitik

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

Sundhedspolitik

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Familiecentrets virksomhedsplan

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

17, stk. 4 udvalg. Velfærd og Frivillighed. Anbefalinger og afrapportering til byrådet

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Strategi for SSP og SSP-samarbejdet i Herning Kommune

Valgprogram

Referat fra møde i Bande- og Lokalrådet for Roskilde Kommune, onsdag den 14. sep kl på politigården, Skovbogade 3, 4000 Roskilde.

Transkript:

Samarbejdsplan 2016 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen 1 Overgreb mod børn Sikker Trafik Indsats mod indbrud og hæleri Økonomisk motiveret databedrageri Revitalisering af lokalrådene

2 2 Forord 3 Indsatsområder 3 Overgreb mod børn 5 Sikker trafik 7 Indsats mod indbrud og hæleri 9 Økonomisk motiveret databedrageri 10 Revitalisering af lokarådene 11 Årshjul for Kredsrådet 12 Kredsråd og Lokalråd 14 Samarbejdsfora 2015 blev på mange måder et udsædvanligt år for politiet. Først skudattentatet i København den 14. og 15. februar 2015, derefter flygtninge- og migrantsituationen, hvor Danmark siden den 6. september 2015 har oplevet en markant forøget indrejse i landet. Begge situationer har gjort det nødvendigt for politiet at prioritere ressourcerne og bruge kræfterne, der hvor behovet er størst. Dette har på visse områder påvirket afviklingen af aktiviteterne i samarbejdsplanen for 2015. Centrale aktiviteter så som revitalisering af lokalrådene er derfor overført til 2016. Samarbejdsplanen for 2016, som er kredsrådets strategiske arbejdsredskab i det kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende arbejde, indeholder en række indsatsområder. Indsatsområderne udmøntes i aktiviteter som politiet, kommunerne og lokalrådene vil arbejde indgående med, også på tværs af kommunegrænserne. Indsatsområderne i 2016 er: Overgreb mod børn Sikker Trafik Indsats mod indbrud og hæleri Økonomisk motiveret databedrageri Revitalisering af lokalrådene Aktiviteter og succeskriterier for samarbejdet i 2016 er fastlagt på en temadag 30. november 2015, hvor repræsentanter fra kommunerne i Syd- og Sønderjylland og politiet deltog. De lokale samarbejdsstrukturer i form af kredsog lokalråd samt SSP-arbejdet i kommunerne er grundstammen i det kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende arbejde. Men kriminalitetsforebyggelse bør altid tænkes så bredt som muligt alle har et ansvar og alle kan bidrage til at skabe et godt og trygt samfund. Politi og kommuner, herunder også skoler, dagsinstitutioner og sundhedspleje, er naturligvis centrale aktører på området, men virksomheder, boligforeninger og frivillige organisationer m.fl. kan yde vigtige bidrag til det daglige kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende arbejde. Samarbejdsplanen 2016 mellem kommuner og politi sætter retning for den fælles indsats. På kredsrådets vegne, Jørgen Meyer Politidirektør Ledelsessekretariatet Syd og Sønderjyllands Politi, 2015 Indsatsområderne er fastsat på baggrund af det daglige samarbejde politi og kommuner i mellem, tilbagemeldinger fra lokalrådene samt Rigspolitiets og politikredsens årlige strategiske kriminalitetsanalyse.

3 Indsatsområde / Overgreb mod børn Man har pligt til at handle, hvis man får mistanke om overgreb mod børn eller unge at fokusere på, at politiets henlæggelse af en anmeldelse på grund af manglende beviser ikke er ensbetydende med, at der ikke er behov for sociale tiltag. Koordinationsgruppen et mødeforum som Kredsrådet nedsatte i 2013 med repræsentanter fra politiet og samtlige kommuner. Indsatsen vedrørende overgreb mod børn skal sikre, at kommuner, politi og andre samarbejdspartnere til enhver tid har fokus på at forebygge samt reagere hurtigt og effektivt ved overgreb mod børn, såvel voldelige som seksuelle overgreb. Kommunerne har etableret et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager mod overgreb mod børn og unge. Børnehus Syd indgår som en naturlig del af dette beredskab, idet kommunerne skal benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse. Politiet og kommunerne har sammen skabt én indgang til anmeldelser i sager vedrørende overgreb mod børn den elektroniske anmeldelsesblanket som skal sikre en hurtig og korrekt visitation af sagerne, herunder sikre at efterforskningen i akutte sager straks iværksættes. Koordinationsgruppen finder, at det nuværende samarbejde er meget velfungerende. Der kan dog med fordel sættes endnu mere fokus på kvalitetssikring af anmeldelser, således at alle relevante oplysninger er med. Gruppen anbefaler også, at man i kommunerne bliver ved med Handleveje i forhold til graden af viden Graden af viden vil have betydning for, hvordan man som fagperson og myndighed skal agere, når man får kendskab til eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Man kan skelne mellem tre typer af viden: Bekymring, mistanke eller viden. På det årlige møde i Koordinationsgruppen drøftede man sager med vag mistanke om overgreb mod børn, herunder hvordan fagpersoner kan afdække, om der er tale om en bekymring eller en konkret mistanke om overgreb - uden at påvirke en eventuel senere politimæssig efterforskning af sagen. Socialstyrelsen har i vejledning om kommunalt beredskab (august 2014) anbefalet, at fagpersonen lytter til barnet/den unge, men undlader at spørge ind til detaljer om det mulige overgreb. Koordinationsgruppen anbefaler, at vejledningen suppleres med et lokalt actioncard, som beskriver forskellige spørgeteknikker og grænser for fagpersonens spørgsmål. Koordinationsgruppen anbefaler også, at der i 2016 fokuseres på den tværsektorielle indsats i børnehusregi, bl.a. ved at implementere principper for krav og forventninger til myndighedspersonen, der deltager i samrådsmøder i børnehuset, men også samarbejde med andre relevante aktører såsom Statsforvaltningen.

4 Vi skal blive bedre til at forebygge vold i familien En opgørelse fra Socialstyrelsen over afsluttede sager i Børnehus Syd i perioden fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014 viste, at mere end halvdelen af sagerne vedrørte vold mod børn. Med afsæt i denne opgørelse har lokalråd, kommuner og politi i 2015 haft særligt fokus på vold i familieforhold. Kommuner og politi oplever dog fortsat, at forældre griber til fysisk vold skub, lussinger eller andre former for korporlig magtanvendelse når ordet af forskellige grunde slipper op. Koordinationsgruppen anbefaler derfor, at der igen i 2016 sættes fokus på, at revselsesretten er afskaffet i Danmark. Det kan bl.a. ske i forbindelse SSP-møder med skole/forældre samt ved deltagelse i velkomstmøder til nye borgere i kommunerne. Endelig kan lokalrådene være med til at sætte fokus på stabile overgange fra vuggestue, børnehave og skole, således at børn i risikozonen får den bedst mulige understøttelse. Aktiviteter Årligt møde i Koordinationgruppen med deltagelse fra Socialstyrelsen. Mødet afholdes den 15. september 2016 Udarbejdelse af actioncard med spørgeteknikker og grænser for fagpersonens spørgsmål ved mistanke om overgreb på børn Implementering af principper for krav og forventninger til myndighedspersonen i samrådsmøder i børnehuset Initiativer som sætter fokus på, at revselsesretten er afskaffet, bl.a. ved SSP-deltagelse i forældremøder i skolerne, velkomstmøder og integrationsmøder med nye borgere i kommunen Evaluering af samråd vedrørende overgreb mod børn Succeskriterier At der bliver sat fokus på, at børn ikke må udsættes for overgreb, hverken fra forældre eller andres side Antallet af sager vedrørende overgreb mod børn i Syd- og Sønderjylland falder i 2016

5 Indsatsområde / Sikker trafik Trafiksikkerheden Det står historisk godt til med trafiksikkerheden i Danmark, og ikke siden starten af 1940`erne har der være så få tilskadekomne og dræbte i trafikken. Unge og ældre er dog fortsat overrepræsenteret i uheldsstatistikken, ligesom bløde trafikanter fodgængere, cyklister og knallertførere har en høj risiko for tilskadekomst. Høj hastighed, alkohol og narko samt manglende opmærksomhed er vigtige faktorer i uheld. (Rigspolitiet, strategisk analyse 2015). Ansvaret for at forbedre trafiksikkerheden Ansvaret for at forbedre trafiksikkerheden er fordelt ud på en lang række aktører, lige fra staten til kommunerne til lokale trafiksikkerhedsråd og politiet. Kommunerne har imidlertid en meget central rolle i arbejdet, idet kommunerne er vejbestyrere for langt størstedelen af vejene. Kommunale trafiksikkerhedsplaner er blandt de syd- og sønderjyske kommuner et udbredt værktøj til styring og prioritering af de kommunale indsatser på trafiksikkerhedsområdet, men trafiksikkerhedsplaner kædes kun i meget begrænset omfang eller slet ikke sammen med de indsatser politi og kommuner iværksætter med afsæt i lokalrådene. Øget anvendelse af kommunernes trafiksikkerhedsplaner og samarbejde på tværs af forvaltninger, hvor det skønnes relevant i forhold til lokalrådsarbejdet, er derfor et fokusområde for lokalrådene i 2016. Vi skal fokusere på adfærdspåvirkning Den adfærdspåvirkende del af trafiksikkerhedsarbejdet er, sammenlignet med den vejtekniske del, et billigt og meget effektivt redskab til at højne trafiksikkerheden. I Trafitecs, hvor effekten af bl.a. lokale fartkampagner er opgjort, fremgår det, at tre fjerdedele af alle kommuner kan opnå en lønsomhed på mere end fem ved en investering på 1 mio.kr. i en fartkampagne. Politi og kommuner i Syd- og Sønderjylland har siden 2013 haft fokus på udarbejdelse af trafikpolitikker på alle daginstitutioner og skoler. Formålet med indsatsområdet Sikker Trafik er at gøre børn og unge til ansvarlige og risikobevidste trafikanter først som fodgængere og cyklister, senere som bilister. En vellykket indsats kræver imidlertid mere end den blotte udarbejdelse af politikker. Trafikpolitikker skal forstås, give mening, og der skal ikke mindst holdes liv i dem. Aktiviteten videreføres derfor i samarbejdsplanen for 2016. Udvalgte lokalråd har siden 2014 forsøgt at komme i dialog med uddannelsesinstitutioner omkring trafiksikkerhed, da især unge mænd mellem 18 og 25 år fortsat tegner sig for en stor andel af de alvorlige uheld i trafikken. Med henblik på afklaring af, om og i hvilken form uddannelsesinstitutioner ønsker at gå i dialog med kommuner, politi og lokalråd omkring trafiksikkerhed og trafikpolitikker, bør den enkelte kommune rejse spørgsmålet i det lokale uddannelsesråd.

6 At skabe holdningsændringer er en langvarig proces, hvor vedholdenhed og målrettet kommunikation er afgørende faktorer. Kommuner og politi skal således være meget bevidste om, hvilke målgrupper man ønsker at påvirke. Er der særlige lokale problemer med f.eks. utilpassede unge bilister, narkopåvirkede bilister, unge knallertkørere eller ældre på elcykler? Svarene kan findes i uheldsanalyser, vejdata og ud fra generelle observationer eller lokalkendskab (Lokale trafiksikkerhedsplaner, Asbjørn Halskov-Sørensen og Anders Kusk, juni 2015). Lokalråd skal derfor i 2016 have fokus på at fremme og understøtte den adfærdspåvirkende del af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen. Aktiviteter Integrere kommunernes trafiksikkerhedsplaner i lokalrådenes tiltag i forhold til trafiksikkerhed Fortsat udarbejdelse og implementering af dynamiske og levende trafikpolitikker ved daginstitutioner og skoler Fokus på adfærdspåvirkning generelt og specifikt i forhold til unge mellem 18 og 25 år, som tegner sig for en stor andel af de alvorlige trafikuheld Succeskriterier At der med afsæt i trafiksikkerhedsplaner gennemføres minimum én fælles kampagne politi og kommuner imellem med henblik på adfærdspåvirkning At antallet af uheld på kommunale veje udviser en faldende tendens i 2016

7 Indsatsområde / Indsats mod indbrud og hæleri Antallet af indbrud falder Antallet af indbrud er faldende i Danmark. Men sammenligner vi os med omkringliggende lande er omfanget af indbrudskriminalitet fortsat højt. På landsplan Danmark har 7 gange så mange indbrud pr. indbygger som Norge, 4 gange så mange som Tyskland og 3,5 gange så mange som Sverige. Sikringsniveauet i danske hjem er generelt lavt i forhold til andre europæiske lande, og det kan kombineret med mange værdier i danske hjem være noget af forklaringen på, at danskerne fortsat er hårdt ramt af indbrud, men køb og salg af hælervarer er også med til at holde indbrudskredsløbet i gang. De fortsat relativ høje anmeldelsestal for indbrud har uden tvivl sociale omkostninger i form af reduceret tryghedsfølelse. Indsats mod indbrud og hæleri videreføres derfor også i 2016. Nabohjælp Effektiv nabohjælp opnås, når beboerne aftaler at holde øje med hinandens huse og kontakter politiet, hvis de ser noget mistænkeligt. Lokalrådene har i 2015 med afholdelse af en stribe borgermøder været med til at sætte fokus på værdien af god nabohjælp, og indsatsen fortsættes i 2016 med afholdelse af borgermøder i særligt indbrudsudsatte områder. Syd- og Sønderjyllands Politis puljemiddelprojekter vedrørende forebyggelse af gentagne indbrud og erhvervsnabohjælp afsluttes i sommeren 2016. Viden og erfaringer fra projekterne vil tilgå lokalrådene med henblik på at styrke den forebyggende indsats på området. Vi skal fokusere på hæleri Fokus på hæleri er en anden måde at reducere antallet af indbrud på, da køb og salg af hælervarer er med til at holde indbrudskredsløbet i gang. Undersøgelser omkring hæleri viser, at det hyppigt er unge mænd, der tilbydes hælervarer, og at der typisk er en nærhed mellem køber og sælger. Lokalrådene kan med sin brede sammensætning være med til at styrke indsatsen på området, f.eks. ved at udbrede Det Kriminalpræventive Råds undervisningsmateriale til skole- og uddannelsesinstitutioner eller tiltag som sætter fokus på det socialt uacceptable i at købe hælervarer. Men budskaberne kan også medtages på borgermøder omkring nabohjælp. Lokalrådet i Esbjerg Kommune påbegyndte i slutningen af 2014 et udviklingsprojekt, hvor man ved hjælp af Facebook vil sætte fokus på hæleri. Projektet, som er støttet af Det Kriminalpræventive Råd, udrulles i december måned 2015. Projektets budskaber forventes sprede sig at sprede sig til de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjylland via Facebook.

8 Aktiviteter: Fortsat fokus på nabohjælp, herunder via beboermøder og øvrige kommunikationskanaler italesætte hvad god nabohjælp er Kontakt til skoler og ungdomsuddannelser med forslag om temaarbejde omkring hæleri Via kommunernes hjemmesider udbrede budskaber om det socialt uacceptable i at købe hælervarer Succeskriterier At hvert lokalråd med afsæt i analyser gennemfører minimum to beboermøder med fokus på nabohjælp, sikring af boligen og hæleri At de iværksatte initiativer skaber opmærksomhed omkring hæleri

9 Undersøgelser viser, at chikane og mobning, fysisk og via elektroniske medier, kan forebygges og dermed også kriminalitet ved at skabe et godt og trygt socialt miljø på skoler og uddannelsesinstitutioner. Økonomisk motiveret databedrageri Checkbedrageriets afløser Internettet udgør i stigende omfang en arena for kriminalitet rettet mod børn og voksne. Inden for de senere år er antallet af anmeldelser for databedrageri på landsplan, men også i Sydog Sønderjylland, steget voldsomt. Avancerede identitetstyverier, svindel via falske hjemmesider eller betaling uden at modtage den aftalte vare eller ydelse er eksempler på økonomisk motiveret (data)- bedrageri, som er i hastig vækst. Bevidsthed om egen adfærd En væsentlig del af denne kriminalitet kan forebygges gennem klog adfærd på nettet, hvor man gennem egen adfærd forhindrer den kriminelle i at gøre skade eller bedrage. Men der er behov for at bearbejde holdningen til kommunikation og klog adfærd på nettet, særligt i forhold til børn og unge, da kriminalitetsrisikoen er størst hos børn og unge, der ikke trives i skolen. Denne proces blev påbegyndt i 2015 og vil fortsætte i 2016 med afsæt i det allerede udviklede undervisningsmateriale. i samarbejde med relevante offentlige og private aktører. Politiet kan nemlig ikke løse de komplekse problemer alene. Politiets kriminalpræventive sekretariat vil derfor, når en nærmere analyse af forurettede og gerningsmænd er tilvejebragt, invitere repræsentanter fra lokalrådene i Syd- og Sønderjylland samt øvrige relevante aktører til at deltage i en work-shop, hvor man søger at løse udfordringerne omkring økonomisk motiveret databedrageri i fællesskab. Metoden er co-creation. Aktiviteter Fortsat anvendelse af lokale undervisningskoncepter omkring børn og unges adfærd på og udveksling af ydelser via sociale medier Workshop omkring forebyggelse og bekæmpelse af økonomisk motiveret datakriminalitet Succeskriterie At der bliver sat fokus på forebyggelse af økonomisk motiveret databedrageri Vi skal løse kriminalitetsudfordringen gennem samarbejde Tiltag såsom klog adfærd på nettet kan dog ikke i sig selv dæmme op for problemerne omkring den økonomisk motiverede datakriminalitet. Viden om, hvem der er særligt udsat, og hvem der er involveret, er vigtig baggrundsinformation, når man skal bekæmpe den nye, komplekse kriminalitetsform

10 Revitalisering af lokalrådene for kommuner og politi Behov for fornyelse Kommuner og politi oplever som alle andre offentlige myndigheder et stigende økonomisk pres som følge af borgernes og samfundets forventninger til ydelserne. Man skal levere flere og bedre resultater for færre eller samme ressourcer, hvilket stiller krav til effektivisering og fornyelse via innovation. En anden årsag til det øgede fokus på innovation i den offentlige sektor og dermed også i kommuner og politi - kan findes i opgavernes karakter. Det er en udbredt opfattelse, at den offentlige sektor med fremvæksten af risikosamfundet står overfor et voksende antal såkaldte wicked problems, problemer som ikke kan løses ved standardløsninger. Som eksempler på ondartede problemer kan nævnes frafald på ungdomsuddannelser, mistrivsel eller manglende integration af visse indvandrere. til gavn for trygheden i Syd- og Sønderjylland. Temadagen var planlagt til afholdelse i september 2015, men måtte på grund af politiets forhold udskydes til 2016. Aktiviteter Afholdelse af temadag Fra handling til resultat den 14. januar 2016 og opsamlingsmøde den 19. april 2016 Succeskriterie At aftalte forandringer og tiltag fra temadagen iværksættes Vi skal fokusere på det handlekraftige lokalråd Lokalrådene for kommuner og politi fik sin nuværende udformning i forbindelse med politikredsreformen i 2007 og på tærsklen til det nye år er det naturligt at rejse følgende spørgsmål: Kan arbejdet i lokalrådene gøres anderledes? Kan man effektivisere og samtidig tilføre borgerne mere værdi? Begge spørgsmål skal drøftes på en fælles temadag politi og kommuner i mellem med henblik på at udvikle og styrke det vigtige arbejde i lokalrådene

11 Kredsrådets årshjul Politiets sekretariatschef er ansvarlig for afrapportering til kredsrådet omkring samarbejdsplanen, henholdsvis i juni og december måned. Sekretariatschefen skal med henblik på udarbejdelse af forslag til nye indsatsområder og aktiviteter invitere repræsentanter fra samtlige kommuner og politiet til en temadag i juni måned, hvor politikredsens strategiske kriminalitetsanalyse forventes at foreligge.

12 Kredsrådets og Lokalrådenes roller og opgaver Kredsrådet Kredsrådet er lokalsamarbejdets øverste strategiske forum, hvor der drøftes spørgsmål af almindelig karakter om politiets virksomhed og organisation. Kredsrådet drøfter desuden spørgsmål om kriminalitetsudviklingen og det overordnede samarbejde mellem politiet og lokalsamfundet. Kredsrådet drøfter endvidere områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, navnlig i forbindelse med den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. På baggrund af politiets analyser af kriminalitetsudviklingen i området, temadag med relevante aktører fra kommuner og politi fastlægger kredsrådet årlige indsatsområder og godkender hovedlinjerne i lokalrådenes aktivitetskatalog for at opfylde målene. Kredsrådet for Syd- og Sønderjylland består af borgmestrene i Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa samt politidirektøren for Syd- og Sønderjyllands Politi. I møderne deltager også kommunaldirektørerne fra de nævnte kommuner samt stabschefen, chefpolitiinspektøren, politiinspektøren for lokalpolitiet samt lederen af det kriminalpræventive sekretariat. Politiets sekretariatschef deltager og fungerer som sekretær for kredsrådet. Politidirektøren er formand for kredsrådet og borgmesteren i Sønderborg er næstformand. Lokalråd kommune og politi Lokalrådene er det operationelle forum for lokalsamarbejdet og har ansvaret for den nærmere udmøntning af de af kredsrådet udpegede indsatsområder, ligesom lokalrådene løbende orienterer kredsrådet om status på de i samarbejdsplanen iværksatte aktiviteter. Der findes selvfølgelig andre lokale tiltag, som ikke er nævnt i samarbejdsplanen. De er ikke glemt, men samarbejdsplanen og kataloget over aktiviteter skal sætte sig spor i det daglige arbejde, både det forebyggende og reaktive arbejde. Planen er fundamentet for at kursen holdes.

13 Lokalrådene skal endvidere sikre en tæt kontakt til lokalsamfundet og derigennem fremme det kriminalpræventive og kriminalitetsbekæmpende arbejde. Lokalrådene består som udgangspunkt af lederen af lokalpolitiet (formand), fagchefer eller direktører fra kommunen, udvalgte faglige medarbejdere fra det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde samt en sekretær.

14 Kredsrådet Almindelige spørgsmål vedr. politiets virksomhed Lovgrl: Retsplejelovens 112 Sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, navnlig i forbindelse med den Lokale kriminalitetsforebyggende indsats. Evt. handleplaner: Der udarbejdes en årlig samarbejdsplan Snitflader: Ingen Deltagere: Politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, der indgår i politikredsen Antal møder: Mindst 4 Lokalråd for kommuner og politi Spørgsmål vedr. politiets kriminalitetsbekæmpende og forebyggende indsatser i lokalområdet Lovgrl: Cirkulæreskrivelse af 20. december 2007 om etablering af lokale samarbejdsfora Sikre en lokalt funderet udmøntning af nationale strategier eller de af kredsrådet udpegede indsatsområder Evt. handleplaner: Der udarbejdes årlige samordnede handleplaner Snitflader: Kommunens SSP-medarbejdere Deltagere: Ledere fra den relevante lokalstation samt repræsentanter fra kommunen Antal møder: Mindst 4 Lokalråd+ Udmøntning af kreds- og lokalråds initiativer Lovgrl: Cirkulæreskrivelse af 20. december 2007 om etablering af lokale samarbejdsfora Vurderer løbende kriminalitetsudviklingen og fremkommer med anbefalinger til løsning af aktuelle problemstillinger i lokalområdet Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Lokalråd

15 Deltagere: Lokalpolitiet, repræsentanter fra kommune og skoleregi. Derudover kan der deltage personer fra Fritids- og idrætsforeninger, boligforeninger mv. Antal møder: Mindst 4 SSP og SSP+ Kriminalpræventivt arbejde for unge op til 25 år Lovgrl: Retsplejelovens 115 Kriminalitetsforebyggende arbejde Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Lokalråd Deltagere: Lokalpolitiet samt repræsentanter fra SSP-regi Antal møder: Mindst 4 PSP-sekretariatet Indsatsen overfor socialt udsatte og psykisk syge personer samt forebyggelse af radikalisering Lovgrl: Retsplejelovens 114 samt Rigspolitiets rundskrivelse om PSP-samarbejde Koordination af de involverede myndigheders indsats i forhold til den særlige persongruppe Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Til øvrige fora på psykiatriområdet Deltagere: Politiets kriminalpræventive sekretariat, kriminalforsorgen samt repræsentanter fra Region Syddanmark, Psykiatrien Antal møder: Mindst 4 Banderåd Lovgrl: Den kriminalpræventive indsats mod bander i berørte områder Retsplejeloven, forarbejder til den såkaldte bandepakke Inddrage og delagtiggøre lokale aktører i opgaven med at dæmme op for rekrutteringen til bander

16 Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Lokalråd Deltagere: Leder fra politiets efterforskningsafdeling og kriminalpræventivt sekretariat samt repræsentanter fra Esbjerg og Vejen Kommune Antal møder: Efter behov SSP Syd- og Sønderjylland Tværfaglige kriminalpræventive spørgsmål Lovgrl: Retsplejeloven 115 Vidensdeling samt understøttelse af samarbejdet og forankringen af det kriminalpræventive arbejde i kommuner, politi og lokalråd Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Kredsråd og lokalråd Deltagere: Leder af politiets kriminalpræventive sekretariat samt kommunens fælles-medarbejder fra sekretariatet og SSP-medarbejdere fra de enkelte kommuner Antal møder: Mindst 4 KSP-samarbejde Koordineret udslusning fra fængsel eller ungdomsinstitution Lovgrl: Retsplejeloven 115 Styrke den gode løsladelse fra fængsel eller ungdomsinstitution Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Lokalråd Deltagere: Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi Antal møder: 1-2 Ungesamråd

17 Anbefalinger omkring sanktion til unge lovovertrædere Lovgrl: Retsplejelovens 115, dog ikke i forhold til kriminalforsorgen Sikre en hurtig og effektiv anbefaling af, hvilke sanktioner og indsatser, der er behov for i konkrete sager Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Lokalråd Deltagere: Kommune, kriminalforsorgen og politi Antal møder: Efter behov Samråd vedrørende overgreb mod børn Spørgsmål vedrørende overgreb mod børn Lovgrl: Cirkulæreskrivelse af 20. december 2007 om etablering af lokale samarbejdsfora Fremme forståelsen for de forskellige myndigheders handlemuligheder Evt. handleplaner: Ingen Snitflader: Lokalråd Deltagere: Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi Antal møder: 2 eller efter behov