Resume af rapportens anbefalinger

Indholdsfortegnelse Resume af rapportens anbefalinger... 3 1.Baggrund... 5 2. Borgerinddragelse og dialog... 6 2.1 Udsagn og synspunkter vedr. botilbud til borgere med særlige behov... 6 2.2 Udsagn og synspunkter vedr. botilbud til ældre borgere... 7 3. Hvad har vi af boliger i dag?... 8 4. Analyse/kortlægning:... 9 4.1 Boliger til unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse... 9 4.2 Boliger til socialt udsatte borgere... 15 4.3 Boliger til ældre... 16 5. Opsamling på rapportens anbefalinger... 26 6. Den videre proces... 28 Bilag... 29 Bilag 1. Oversigt over eksisterende boliger... 29 Bilag 2. Alderssammensætningen på Guldregnen og Vestbo... 35 Bilag 3 Middelfartborgere i botilbud i andre kommuner... 37 Bilag 4 Konsekvenser af førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen... 38 Bilag 5 Husleje i almene boliger... 39 Bilag 6 Analyse af plejeboligbehov i forhold til befolkningsprognosen... 40 2

Resume af rapportens anbefalinger Social- og sundhedsforvaltningen har foretaget en kortlægning, der skal give et billede af den eksisterende boligmasse og af de nuværende og forventet kommende borgere med henblik på at give strategiske anbefalinger om det fremtidige boligtilbud til unge, voksne og ældre i Middelfart Kommune. Nedenfor er rapportens konklusioner kort gengivet. På det specialiserede socialområde har Middelfart Kommune siden 2008 oplevet en stigende efterspørgsel efter længerevarende botilbud på grund af en stigning i antallet af unge i aldersgruppen 18-29 år. Middelfart kommune har i den periode bygget nye boliger på Vestbo og Guldregnen, samtidig med at man har købt pladser i andre kommuner. Analysen har vist, at tilgangen af unge, der forventes at få et længerevarende boligbehov i de kommende 5 til 10 år, er stagnerende på niveau med 2013 og 2014. Indtil nu har der årligt været behov for ca. 3-5 nye pladser til unge på længerevarende botilbud. Analysen viser også, at der i de seneste år har været begrænset søgning til Middelfart Kommunes længerevarende botilbud fra andre kommuner. Det forventes at have betydning for Middelfart Kommune på langt sigt, dvs. om 10-20 år. På kort sigt, dvs. de næste 5 år, forventes det, at Middelfart fortsat skal købe pladser i andre kommuner, med mindre der etableres flere pladser i Middelfart Kommune. Der er således behov for en strategisk beslutning, om der skal etableres flere pladser på længerevarende botilbud i kommunen, eller om pladserne skal købes i andre kommuner, der har ledig kapacitet. Analysen viser i forhold til unge med nedsat funktionsevne og psykisk sårbare unge, at der mangler boliger, som kan fungere som mellemstation for forskellige grupper af unge mennesker på vejen mod en mere selvstændig bolig og dagligdag. Analysen viser endvidere, at der er behov for en række midlertidige boliger til socialt udsatte unge. Mange af de unge er på kontanthjælp og vil maksimalt kunne betale en husleje på 2.500 kr. om måneden. Der findes meget få boliger med så lav husleje i Middelfart Kommune. Blandt socialt udsatte voksne er der en mindre gruppe boligløse, som på grund af deres adfærd ikke kan bo i en almindelig lejebolig. Der er brug for yderligere undersøgelser af behov og efterspørgsel til denne gruppe borgere. På ældreområdet forventes det, at der bliver behov for færre plejeboliger i de kommende år. Selv om der bliver flere ældre, forventes det, at der i løbet af de kommende år vil blive en overkapacitet af plejehjemspladser i Middelfart Kommune. Tendensen er, at en større andel af de ældre ikke vil efterspørge en plejehjemsplads og at de ældre vil bo i kortere tid på et plejecenter. Antallet af demente vil stige, hvilket forventes at betyde flere demente beboere på plejecentrene. Analysen viser, at der er behov for seniorboliger til ældre med særlige behov. Ligeledes er brug for at udvide antallet af boliger til senhjerneskadede borgere. 3

Der er også lavet en analyse af behovet af aflastningspladser. Det vurderes, at Middelfart Kommune har det rigtige antal aflastningspladser, når antallet af plejehjemspladser er øget med åbningen af den sidste afdeling på Fænøsund. Samlet set mangler der således pladser til unge og voksne/ældre med særlige behov, mens der forventes at være en overkapacitet af plejehjemspladser til ældre i løbet af de kommende år. 4

1.Baggrund Det er vigtigt, at kommunens tilbud modsvarer borgernes behov. Det gælder på mange områder og også i forhold til boliger. For at kunne sikre den bedst mulige udnyttelse af kommunens tilbud og samtidig tilgodese borgerne bedst muligt har vi derfor sat gang i en kortlægning, der giver et billede af både vores eksisterende boliger og af de nuværende og forventet kommende borgere. Kortlægningen skal kort sagt svare på 1. hvilke og hvor mange boliger har vi? 2. hvem vil borgerne være nu og fremover? 3. hvad tror vi, borgerne vil efterspørge? Det overordnede formål med dette arbejde er at udarbejde en række strategiske anbefalinger til den fremtidige anvendelse af og målgrupper for de kommunale botilbud i Middelfart Kommune på tværs af voksen- og ældreområdet. Vi vil med denne analyse kortlægge de eksisterende boliger og tilbud under Social- og Sundhedsforvaltningen og holde dem op imod den forventede fremtidige efterspørgsel efter boliger/tilbud. I forlængelse heraf vil vi formulere en samlet strategi på botilbudsområdet, som fastlægger boligbehov, relevant tilbudsvifte af boliger til voksne med særlige behov og ældre og som indeholder en plan for realisering af strategien. For mange mennesker er boligen omdrejningspunktet for en stor del af livet. De fleste mennesker skifter bolig flere gange i livet; det er de færreste, der ender deres voksne liv i en bolig, der er den samme som den, de starter voksenlivet i. For eksempel er det for mange helt naturligt, at man i de unge år bor i noget, der er mindre og midlertidigt for så senere i livet at flytte til noget, der er mere varigt. Når man bliver ældre, er det ikke givet, at man kan eller vil blive boende i sin bolig. Nogle ældre ønsker måske at flytte til en bolig sammen med eller tættere på andre ældre eller tættere på muligheden for hjælp, mens andre af fysiske eller andre grunde flytter på plejecenter. Denne kortlægning og analyse har fokus på de nuværende boligtilbud til borgere med handicap og sindslidelse og til ældre borgere i Social- og Sundhedsforvaltningens regi. Ligeledes inddrages de eksisterende ældreboliger og udlejningsejendomme, som Borgerservice kan henvise til. Når man sætter fokus på et område, får man ofte øje på noget, man ikke har set før. Det gælder også i dette arbejde, at vi har fået øje for grupper af især yngre mennesker, som kommunen ikke tidligere har haft tilbud til. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi så skal have det. Etablering af nye boliger kræver betragtelige investeringer. I en tid med knappe økonomiske ressourcer er samfundsøkonomiske betragtninger derfor vigtige også selv om de ikke altid stemmer overens med alle ønsker. Det betyder for eksempel, at hvis der inden for en rimelig geografisk afstand findes tilbud til en bestemt målgruppe, er det samfundsøkonomisk vanskeligt at argumentere for etableringen af et tilsvarende tilbud i Middelfart. Et alternativ i sådan en situation kan være et tættere samarbejde mellem kommuner om køb og salg af pladser. 5

Når det handler om boliger, er boligforeningerne generelt en meget vigtig samarbejdspartner. Derfor er yderligere dialog med boligforeningerne om fx anvendelse af eksisterende boliger til andre grupper af mennesker også en vigtig strategisk anbefaling. Især i forhold til unge mennesker er det vigtigt, at huslejen er til at betale. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne betyder, at mange unge nu har færre penge at gøre med, og det har stor betydning for de unges økonomiske muligheder. Se mere herom i bilag 4. Middelfart Kommune har relativt nye boliger til handicappede, sindslidende og ældre, der opfylder tidens krav. De eksisterende boliger er opført, så de passer til den måde, vi indtil nu har set botilbud på. For mennesker med handicap og sindslidelse er boligen i høj grad blevet set på som længerevarende, hvilket i praksis har betydet permanent. I fremtiden vil vi i overensstemmelse med den rehabiliterende tilgang og tænkningen om tidsafgrænsede forløb i langt højere grad se på et botilbud eller den støtte, man modtager - som noget midlertidigt. Også i forhold til ældre mennesker forventes der at ske ændringer i fremtiden. Der ses især to tendenser; nemlig at en stor gruppe af ældre mennesker er friskere og kan klare sig selv i længere tid end tidligere, og samtidig at en gruppe af ældre bliver ramt af for eksempel en demenssygdom eller en hjerneskade og derfor har behov for en bolig i beskyttede rammer med støtte. Meget tyder på, at færre ældre i fremtiden vil ønske at bo på plejecenter, og at fremtidens plejehjemsbeboere for hovedpartens vedkommende vil have særlige behov. 2. Borgerinddragelse og dialog Arbejdet med botilbudsanalysen er sket i dialog med Handicaprådet, Ældrerådet og Social- og Sundhedsudvalget. Der har været afholdt borgermøde i 2012 vedrørende fremtidens boliger til borgere med særlige behov (psykisk-/fysisk funktionsnedsættelse og sindslidende). På borgermødet deltog de unge selv og/ eller deres pårørende. Der blev lavet interview med beboer/beboerrepræsentanter i de daværende botilbud og dagtilbud på handicap og psykiatriområdet i 2012. Alle delkonklusioner mv. fra 2012 er indarbejdet i rapporten. I maj 2014 er der afholdt et borgermøde for ældre hvor et af emnerne er fremtidens boliger til ældre. Inden analysen forelægges til politisk behandling, har den desuden været til høring i Handicapråd og Ældreråd. 2.1 Udsagn og synspunkter vedr. botilbud til borgere med særlige behov På borgermødet i 2012 vedr. fremtidens boliger til borgere med særlige behov blev disse ønsker nævnt flest gange: Ønske om at der etableres opgangsfællesskab til borgere med særlige behov, for eksempel sindslidende. 6

Ønske om at der i beboersammensætningen tages højde for alder, behov og funktionsniveau osv. Ønske om at boligernes placeringer giver bedre muligheder for deltagelse i aktiviteter som f.eks. bowling eller at gå på café. Ønske om, at der etableres flere boliger til borgere med særligt behov tæt på Middelfart by. Der er ligeledes i 2012 gennemført gruppeinterviews blandt beboere og brugere i kommunens botilbud og aktivitetstilbud. Emnet har været, hvilke ønsker borgerne har til fremtidens bolig. Her er de ønsker/synspunkter, der fremkommer flest gange: Mange fremhæver at de er glade for, at støtten er tæt på, samtidig med at de kan være sig selv og lukke døren Ønske om at kunne komme til flere aktiviteter ude (eks. biografture, café og handle) Flere ønsker større boliger, så man kan bo sammen med familien (kæresten/børn) Flere ønsker at bo tættere på Middelfart by, da dette ville være nemmere i forhold til aktiviteter. Handicaprådet tilkendegav på deres møde i april 2014, at de fortsat er enige i de konklusioner der fremkommet under borgermødet i 2012. Herunder særligt synspunktet omkring boligernes beliggenhed. Boligerne bør ligge i Middelfart by. De understregede også vigtigheden af alderssammensætningen i tilbuddene, og at det var vigtigt, at de enkelte botilbud blev tilpasset den enkelte beboer. Ud over ønsket om bynære boliger er der fremkommet et ønske om at etablere et bolig- og aktivitetstilbud i landlige omgivelser til unge med særlige behov, der har behov for højt til loftet. 2.2 Udsagn og synspunkter vedr. botilbud til ældre borgere Der blev i maj 2014 på Ældrecenter Rudbækshøj holdt en temadag om fremtidens ældre. I den forbindelse blev der afholdt en workshop med fokus på borgernes ønsker til fremtidens boliger. 28 borgere deltog i workshoppen og besvarede et spørgeskema. Statistisk kan der ikke konkluderes noget ud fra 28 besvarelser, men der giver nogle pejlemærker. Deltagerne blev spurgt om hvordan drømmer du om at bo, hvis du ikke længere kan klare dig selv og får brug for hjælp/støtte. 10 svarede nuværende bolig, men med hjælpemidler, 7 svarede mindre, mere praktisk bolig, 7 svarede bofællesskab (med mulighed for fællesaktiviteter) og 4 svarede ældre- eller plejebolig 7

De blev også spurgt om: hvad er vigtigt for dig, når du ikke længere kan klare dig selv og får brug for støtte? Vælg de 3 udsagn, som du lægger mest vægt på. Forslagene kommer i en prioriteret rækkefølge så det udsagn, der står øverst er det udsagn flest har prioriteret. 1. Bo tæt på offentlig transport/ dagligdagvarebutikker m.m. 2. Bo tæt på familien eller venner 3. Være sammen med min ægtefælle /samlever 4. Bo tæt på byliv 5. Bo tæt på natur og grønne områder 6. Være længst muligt i eget hjem, selv om det kan være upraktisk 7. Blive boende i mit nuværende lokalområde 8. Bo i en praktisk bolig med teknologiske hjælpemidler 9. Boligen er billig 10. Bo sammen med andre Under de drøftelser der var på selve workshoppen blev det fremhævet fra flere sider at boliger til ældre skulle være fleksible i forhold til størrelse og indretning. De ældre anbefalede at man etablerer ældreboliger/seniorboliger i nærhed af et plejecenter. Ældrerådet fremkom på deres møde i april 2014 med deres forslag til fremtidens boliger til ældre: Der er et ønske om at kunne bo i ældrebolig/seniorbofællesskaber hvor man har ligesindede omkring sig (andre ældreboliger) og hvor der er et fælleshus til rådighed til fælles aktiviteter, mulighed for overnattende gæster etc. Ældreboligerne må gerne ligge i nærhed af indkøbsmuligheder. Seniorbofællesskaber for ægtefæller, hvor den ene er dement så man bedre kan støtte hinanden. Der bliver også et økonomisk aspekt man skal have for øje måske har den ældre ikke råd til at flytte fra egen bolig og til ældrebolig. Det er vigtigt, at den ældre i god tid får mulighed for en dialog om, hvilke muligheder der er for andre boformer, inden den ældre ikke længere kan overskue sin nuværende bolig. Det kan tit være svært for pårørende at tage den dialog, hvorfor en udeforstående (fx frivillig, professionel) der kunne tage denne dialog, ville kunne dæmme op for de ældre, der bliver fanget i en bolig, de ikke længere kan overkomme. På langt sigt vil plejecentrene være der, hvor demente, udadreagerende borgere bor. Fremtidens plejehjem skal være udstyret med velfærdsteknologiske løsninger. 3. Hvad har vi af boliger i dag? Middelfart Kommune råder i dag over i alt 391 boliger til borgere med handicap og/eller sindslidelse og ældre der enten har behov for plejeboliger, aflastningspladser, tryghedsboliger 8

eller demensboliger. Derudover har kommunen anvisningsret til 290 ældre- og handicapvenlige boliger. I bilag 1 er der en komplet oversigt over alle de forskellige boliger, kommunen råder over eller anviser til voksne med særlige behov og til ældre. I oversigten er der også en beskrivelse af hvilke typer af mennesker, der bor i de forskellige boliger. 4. Analyse/kortlægning: Analysen skal give svar på, om vi har de boliger, der er behov for? Kan nogle af de eksisterende boliger/tilbuds fysiske rammer med fordel bruges til andre formål og målgrupper? Og hvordan arbejdes der i givet fald videre med det? Vi har valgt at opdele analysen i hhv. unge, voksne med særlige behov og ældre. 4.1 Boliger til unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse I denne analyse har vi valgt, at unge dækker over aldersgruppen 18-29 år. I analysen har vi inddelt dem i grupper: Unge der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, Psykisk sårbare unge 4.1.1 Ønsker fra de unge om boform Unge i dag har mere mod på at ville bo i egen lejlighed end for bare 5 år siden. De vil mere og være mere selvstændige. Nogle vil kunne, og andre vil have sværere ved det. Vi ved fra borgermødet i 2012 og input fra Handicaprådet, at unge gerne vil bo sammen med andre unge i samme livssituation, og at de gerne vil bo i Middelfart by, så der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. 4.1.2 Udviklingen i antallet af unge Ser man på befolkningsprognosen i nedenstående tabel for Middelfart Kommune, forventes der ikke en stor stigning i antallet af 18-29 årige. Der har derimod været en stor stigning fra 2008 til 2014. 9

3800 3750 3700 3650 3600 3550 3500 3450 3400 3350 3300 3250 Befolkningsprognosen (2008-2024) for de 18-29 årige 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 18-29 Den generelle stigning i antallet af unge i aldersgruppen 18-29 år har haft betydning for antallet af unge, der er bevilget et længerevarende botilbud fra 2008 til 2014. Som det ses af nedenstående tabel, er et stigende antal unge bevilget et længerevarende botilbud i 2011-2014. Antallet af unge Middelfart Kommune i aldersgruppen 18-29 som har et længerevarende botilbud (efter Servicelovens 108): 2011 2012 2013 2014 108 sindslidende i andre kommuner/region 2 1 3 4 108 sindslidende Guldregnen 0 0 0 2 108 psykisk/fysisk funktionsnedsættelse i andre kommuner/region 17 17 15 19 108 psykisk/fysisk funktions nedsættelse 2 9 10 11 Vestbo I alt unge 18-29 årige i 108 tilbud 21 27 28 36 Gennemsnitligt er ca. 5 % af en årgang i kontakt med handicap- og psykiatriområdet. Det vurderes, at der er 4-5 unge om året, som får behov for et længerevarende botilbud. Af de 19 unge, som har et botilbud efter 108 i andre kommuner/region som følge af en psykisk/fysisk funktionsnedsættelse, er de 4 unge med autisme. Middelfart Kommune har ikke et specialiseret tilbud til borgere med autisme. De øvrige 15 unge har forskellige psykiske lidelser og funktionsnedsættelser. 10

4.1.3 Den økonomiske ramme for længerevarende botilbud. Social- og Sundhedsforvaltningens budgetramme til længerevarende botilbud er på netto 70 mio. kr. i 2014, 23,5 mio. kr. anvendes til at betale for borgere fra Middelfart Kommune, som er bosat på henholdsvis Vestbo og Guldregnen, og 46,5 mio. kr. anvendes til at betale for borgere fra Middelfart kommune, der enten er bevilget et længerevarende botilbud i en anden kommune eller på et af de regionale tilbud. Gennemsnitsudgiften for et længerevarende botilbud i en anden kommune/eller et regionalt tilbud ligger på ca. 735.000 kr. årligt. Afhængigt af den enkelte borgers behov varierer udgiften mellem ca. 480.000 kr. og ca. 1.925.000 kr. for en helårsplads. I alt 3 borgere har en såkaldt særforanstaltning, hvor udgiften varierer mellem 1.900.000 kr. og 3.800.000 kr. årligt. Gennemsnitsudgiften for ophold på Guldregnen og Vestbo ligger på ca. 546.000 kr. om året. Udgiften på Vestbo og Guldregnen varierer mellem 520.000 kr. og 670.000 kr. om året. Udgiftsniveauet afspejler den enkelte borgers behov. Der er lavet en analyse af alderssammensætningen på både Vestbo og Guldregnen (bilag 2), for at kunne vurdere på, hvor mange pladser der forventes at være til rådighed i de kommende 10 år. Ligeledes er der lavet en analyse af fordelingen mellem borgere fra Middelfart Kommune og borgere fra andre kommuner. Da de fleste kommuner arbejder ud fra en selvforsyningsstrategi forventes andelen af borgere fra andre kommuner fremover at falde. Gennemsnitsalderen på Vestbo er 49 år (marts 2014). Den gennemsnitlige levetid for mennesker med udviklingshæmning er steget markant mere end for den øvrige befolkning, og antallet af udviklingshæmmede over 65 år forventes at stige med yderligere 25 procent i løbet af de næste ti år 1. På den baggrund forventes der først om 10-20 år at være ledige boliger til rådighed til unge med et længerevarende boligbehov. Dette understøttes af, at der på Vestbo (bilag 2, figur 1) ikke bor ret mange +70 årige, og at der bor mange i aldersgruppen 60-69 år. Siden kommunalreformen er udviklingen gået i retning af, at kommunerne, om muligt, ønsker at blive mere selvforsynende med pladser til borgere med behov for længerevarende botilbud. Det vurderes derfor, at andelen af borgere fra andre kommuner på Vestbo vil være faldende. I dag kommer ca. 32 % af beboerne på Vestbo fra Middelfart. Det tal forventes at stige i løbet af de kommende år. Det ses blandt andet tydeligt i aldersgruppen 18 til 29 år, hvor kun 3 ud af 13 beboere er fra andre kommuner, og i aldersgruppen +60 årige, hvor det omvendte gør sig gældende. Gennemsnitsalderen på Guldregnen er 53 år (marts 2014). Den gennemsnitlige levealder for sindslidende ligger under den gennemsnitlige levealder for befolkningen generelt. Guldregnen har ikke så stor udskiftning af beboere. Dette kan bl.a. ses ved, at der bor meget få borgere i alderen 18-29 år. Ca. 63 % af Guldregnens beboere kommer fra Middelfart Kommune. Det vurderes også for Guldregnens vedkommende, at andelen af borgere fra andre kommuner vil falde i de kommende år. Taksterne på såvel Vestbo som Guldregnen vurderes at være konkurrencedygtige, og den faglige kvalitet i forhold til de nuværende målgrupper er høj. Dette taler for, at det også fremover vil være muligt at sælge en vis andel af pladserne på botilbuddene til borgere fra andre kommuner. Der er dog ingen tvivl om, at der er brug for en offensiv indsats med hensyn 1 Servicestyrrelsen 2011: Ældre udviklingshæmmede 11

til markedsføring af tilbuddenes kompetencer og brug for at fastholde og udvikle den faglige kvalitet i tilbuddene, hvis tilbuddene fortsat skal være attraktive. Meget taler også for, at især Vestbo skal udvikles til at kunne rumme borgere med mere komplekse behov end hvad der er tilfældet i dag. Alternativt kan det på langt sigt blive nødvendigt at anvende nogle af boligerne på Vestbo til andre formål. I forhold til både Vestbo og Guldregnen skal der igangsættes en proces, hvor tilbuddene omlægges fra at være drevet som længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 til at være tilbud drevet efter 105 i almenboligloven, hvor støtten ydes efter 85 i Serviceloven(socialpædagogisk bistand og støtte). Denne omlægning vil understøtte, at hjælpen til den enkelte borger tildeles, ydes og løbende tilpasses den enkelte borgers faktiske behov, og at der arbejdes efter en rehabiliterende forløbstankegang. Det vil også være relevant at vurdere, om boligerne kan gøres midlertidige, således at borgerne kun bor på tilbuddene, så længe der er behov for dette. Der skal ske en afklaring af de juridiske forhold i den forbindelse. Som det fremgår af bilag 3, bor i alt 60 borgere fra Middelfart Kommune på et længerevarende botilbud i andre kommuner. Aldersmæssigt er den største andel borgere i aldersgruppen 18-29 årige, hvor 24 borgere har et tilbud uden for kommunen. Heraf er der 4 borgere med sindslidelse, og 20 der har en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse (borgere med autisme, multiple handicap, hjerneskade, døv/blindhed og svær udviklingshæmning). Nogle af årsagerne til, at der er mange unge placeret i botilbud i andre kommuner er, at der har været en stor stigning i ungdomsårgange i de sidste 5 år, at der har været for få ledige pladser på Guldregnen og Vestbo, og at Middelfart Kommune ikke har specialiserede botilbud til eksempelvis borgere med autisme og multiple handicap. I forhold til længerevarende botilbud driver Region Syddanmark på nuværende tidspunkt tre botilbud til voksne i Middelfart Kommune, nemlig Teglgårdshuset (målrettet voksne med en sindslidelse og samtidigt misbrug), Teglgårdskollegiet (midlertidigt botilbud målrettet voksne sindslidende, der også ofte har misbrug) og Kingstrup (målrettet borgere med senhjerneskade). Endvidere driver regionen en afdeling af Børnehusene (i Strib), som er et botilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Det er aftalt i KKR-regi, at der i løbet af 2015 igangsættes en proces på tværs af regionen, hvor kommunerne samlet tager stilling til, om beliggenhedskommunen eventuelt i samdrift med andre kommuner ønsker at overtage et eller flere af de regionale tilbud. 4.1.4 Behov for botilbud til unge I de forløbne år har der årligt været behov for ca. 4-5 nye boliger til unge, som fylder 18 år. Som beskrevet modsvares tilgangen af unge ikke af en tilsvarende afgang af borgere på Guldregnen og Vestbo. Hidtil har det været sådan, at de fleste borgere der flytter på Vestbo og Guldregnen bliver boende på stedet hele livet. Derfor har der været begrænset udskiftning på pladserne. Fremover forventes dette at ændre sig, da flere unge i stedet for et længerevarende botilbud vil bo i en kortere årrække på Vestbo og Guldregnen med henblik på senere at flytte i en mere selvstændig bolig med tilknyttet socialpædagogisk støtte. 12

Der vil dog fortsat være unge, som har behov for et længerevarende botilbud og for hvem perspektivet for en selvstændig bolig ikke er helt så store. Derfor vurderes det, at der også fremover vil være behov for at købe pladser i andre kommuner til unge med særlige behov, med mindre der etableres flere pladser i Middelfart Kommune. Det gælder især i forhold til unge med multiple handicap, hvor der i de næste par år forventes at være behov for et længerevarende botilbud til 5 unge mennesker. Middelfart Kommune har ikke på nuværende tidspunkt pladser i egne botilbud, som er velegnede til borgere med multiple handicap. Disse borgere har typisk mange hjælpemidler i hjemmet og derfor behov for relativt meget plads i boligen, både til hjælpemidler og af hensyn til arbejdsmiljøet. Boligerne på Vestbo er ikke dimensioneret til borgere med særlige pladsbehov. Skal disse unge mennesker have et tilbud i Middelfart Kommune, vil der skulle (om)bygges boliger til dette behov. Det vurderes, at et specialiseret tilbud med kun 5 pladser er for lille til at sikre den faglige specialisering og udviklingen heraf og til at være økonomisk bæredygtigt. Derudover vurderes det, at der også fremover vil være behov for et mindre antal pladser i specialiseret, længerevarende botilbud til unge mennesker med særlige handicap, for eksempel svær autisme. Der har været en dialog med boligforeningen Domea om at ombygge det nuværende Ejby Rådhus til boliger for yngre udviklingshæmmede og unge med multiple handicap. Målgruppen for et sådant tilbud er beskrevet som meget bred, spændende fra unge, der kan klare sig i egen bolig med støtte til unge med behov for døgnstøtte. Det er forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt både fagligt og økonomisk at drive et sådant tilbud rationelt. Kommunen bør derfor i stedet efter forvaltningens vurdering undersøge mulighederne for et tæt samarbejde med for eksempel omkringliggende kommuner i forhold til botilbud til unge og voksne med særligt specialiserede behov. På den måde kan de specialiserede kompetencer og den eksisterende bygningsmasse i regionen udnyttes bedre. Det anbefales på den baggrund: at Middelfart Kommune samarbejder med andre kommuner/regionen om køb af pladser til unge med multiple handicap og unge med særligt specialiserede behov Gennemsnitligt er ca. 5 % af en årgang i kontakt med handicap- og psykiatriområdet. Handicap- og psykiatriafdelingen vurderer, at der ca. er 4-5 unge om året med behov for et længerevarende botilbud. Af de 19 unge, som har et botilbud efter 108 i andre kommuner/region som følge af en psykisk/fysisk funktionsnedsættelse, er de 8 unge med autisme. Middelfart Kommune har ikke et specialiseret tilbud til borgere med autisme. De øvrige 11 unge har forskellige psykiske lidelser og funktionsnedsættelser. 13

4.1.5 Behov for midlertidige boliger til unge med nedsat psykisk funktionsevne og unge med psykiske problemer Som nævnt vil der fremover i højere grad blive arbejdet med midlertidige forløb med klare udviklingsmål for den enkelte. Det gælder også i forhold til unge menneskers boligsituation, at det anbefales at arbejde efter en rehabiliterende forløbstankegang. Til unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne er der behov for midlertidige boliger, der kan fungere som en mellemstation for unge, der flytter hjemmefra og har behov for botræning, inden de kan flytte i egen lejlighed med mindre støtte. Med midlertidige boliger menes der boliger, hvor unge kan få et begrænset og fleksibelt ophold i ½-1 år. Opholdet skal sikre, at den unge bliver udredt i forhold til en fremtidig bolig, beskæftigelse, uddannelse og får træning i at bo selvstændigt og klare dagligdagen i egen bolig. Botræningen kan fungere som et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107. De fleste unge er på kontanthjælp. De unge skal betale husleje, lys og varme, som en del af botræningen samt øvrige fornødenheder som eksempelvis kost. En mulig placering kunne være Søndergade, som er et gammelt byhus med 4 små lejligheder og lidt fællesarealer. Der bor på nuværende tidspunkt 3 ældre borgere, som så skal have et andet botilbud. Det anbefales: at der etableres 4 midlertidige boliger til botræning for unge med nedsat psykisk funktionsevne og tages stilling til placering af boligerne. Til unge med psykiske problemer vurderes der at være behov for et tilsvarende tilbud til de unge, der har svært ved at håndtere dagligdagen. Det kan være unge, der ikke er udredt for en sindslidelse, og typisk er det unge med angst, som ikke kan begå sig i egen bolig. Mange af de unge har været kendt i Børn og Familieafdelingen. Andre bliver henvist efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Det vurderes, at disse unge vil have gavn af et midlertidigt afklarings- og botræningsforløb på omkring ½-1 års varighed. Den relativt korte varighed kan være med til at afklare, hvor den unge er på vej hen, og hvordan han/hun bedst kan støttes til at blive mest muligt selvstændig. Det afklarende forløb skal give svar på om den unge på vej til et beskæftigelsestilbud, et uddannelsestilbud, et 85 tilbud, et 108 botilbud eller tilbage til egen bolig/familie. Gruppen er lille, og det vurderes, at der er behov for 2 boliger. Det vil ikke være bæredygtigt at etablere som et selvstændigt tilbud, og derfor skal alternative løsninger vurderes, herunder eksempelvis at 2 boliger på Guldregnen konverteres til udredningspladser. Den her gruppe af unge vil vanskeligt kunne rummes sammen med gruppen af socialt udsatte unge, der beskrives nedenfor. Det anbefales: at der arbejdes videre med at beskrive et midlertidigt botilbud på 2 pladser til unge med psykiske problemer og tages stilling til placering af boligerne. 14

4.2 Boliger til socialt udsatte borgere I arbejdet med denne analyse har der vist sig nogle grupper af borgere, der i dag på forskellig vis står uden fast bolig. Der kan dels konstateres en gruppe af unge, som lever i hjemløshed, uden huslejekontrakt eller på anden måde er funktionelt hjemløse. Derudover kan det konstateres, at der i løbet af de sidste år har været en stigning i antallet af unge, som bor på forsorgshjem. De funktionelt hjemløse unge har ofte flere udfordringer: den månedlige lejeudgift på en lejlighed overstiger det beløb, de har råd til at betale de har svært ved at forvalte deres økonomi de har psykiske vanskeligheder, misbrug og/eller sociale komplekse livssituationer, som gør, at de har svært ved at etablere og fastholde en stabil platform for deres liv Som det fremgår, er det en gruppe, som har flere komplekse problemstillinger. En del har behov for - men ønsker måske ikke - at blive udredt i forhold til psykiatriske lidelser. De skal hjælp til at tage kontakt til det offentlige system, og de har behov for - men er måske ikke motiverede for - behandling for deres brug af rusmidler. Der er brug for træningsboliger (omkring 10 boliger), gerne med en social vicevært. En social vicevært kan hjælpe de unge med at få holdt deres bolig og få dem ud af sengen om morgenen. Den unge skal bo der på en midlertidig lejekontrakt på ca. 6 måneder. Den unge skal igennem et forløb, hvor der bliver igangsat en række indsatser og behandlinger, som støtter den enkelte unge i at udvikle kompetencer til at opnå en stabil tilværelse med bolig, netværk, uddannelse og/eller beskæftigelse. En mulig løsning kunne, såfremt der udmeldes midler hertil i 2015, være i samarbejde med en boligforening at ansøge om etablering af såkaldte startboliger til udsatte unge. Startboliger er en særlig type ungdomsboliger, hvor udsatte unge kan få en god start på livet i egen bolig med støtte fra en voksen. Det anbefales: at der i samarbejde med boligforeninger etableres ungdomsboliger med støtte, hvor huslejen ikke overstiger 2500 kr. pr. måned, til psykisk sårbare unge. Derudover er der i Middelfart en lille gruppe af socialt udsatte voksne, som ikke har en fast bolig. Det er typisk borgere med et årelangt misbrug bag sig, og mange af dem har i tillæg til misbruget forskellige andre problemer. Mange af disse mennesker har haft flere lejeboliger, men har på grund af deres adfærd svært ved at klare sig i de rammer, der er i normale boliger. Nogle af disse borgere sover hos bekendte, i kolonihaver eller tager ophold på forsorgshjem. En fast bolig, der passer til deres behov, vil være med til at give dem et bedre liv med mere struktur og en bedre helbredstilstand. Der har været dialog med Region Syddanmark om et 15

muligt samarbejde om etablering af tilbud til denne målgruppe, som formentlig består af 3-4 borgere. Den faglige vurdering her er, at en hytteby vil være den mest hensigtsmæssige boligform. Middelfart Kommune har i dag ikke et boligtilbud til denne gruppe af borgere. Etablering af et nyt tilbud i samarbejde med Region Syddanmark vil indebære en merudgift for kommunen, formentlig i størrelsesordenen 1 mio. kr. årligt. Andre mulige løsninger kunne være et pensionat med en tilknyttet social vicevært eller at reservere boliger, fx i et hjørne af et alment boligbyggeri, som kunne rumme borgere i gruppen. Det er ikke undersøgt, om borgerne vil ønske at gøre brug af et boligtilbud. Der er forskellige erfaringer i andre kommuner med borgernes ønske om en bolig i de allerede oprettede hyttebyer. Vejle Kommune har som den seneste kommune i regionen oprettet en hytteby med 6 boliger, der blev åbnet i 2013. Det har været vanskeligt at finde beboere til alle hytterne især på grund af huslejens størrelse. Inden der træffes beslutning om etablering af et eventuelt nyt tilbud, er der derfor behov for yderligere undersøgelser, dels af målgruppens reelle efterspørgsel efter en bolig, dels af andre kommuners erfaringer med alternative boliger. Det bør desuden vurderes, om et eventuelt tilbud kan etableres billigere ved for eksempel samarbejde med lokalt funderede boligforeninger. Det anbefales på den baggrund: at der igangsættes yderligere undersøgelser af behovet for og efterspørgslen efter alternative boliger 4.3 Boliger til ældre Behovet for boligtilbud til ældre belyses her i forhold til den samlede plejehjemskapacitet, det nuværende og det forventede fremtidige behov. Analysen afdækker antallet af pladser, der er behov for, til: Ældre borgere med et omfattende psykisk og fysisk plejebehov, dvs. somatiske pladser og demenspladser Ældre borgere (60+) der er visiteret til socialpædagogisk støtte og som har et stigende plejebehov i både dag- og aftentimerne. Borgere med erhvervet senhjerneskade Borgere med alkoholdemens. Analysen indeholder derudover en kortlægning af de eksisterende ældreboliger og anbefalinger vedr. midlertidige pladser til ældre. 16

4.3.1 Ønsker fra de ældre i forhold til boform De ældre i dag har andre ønsker og behov end for blot 10 år siden. Det forventes, at færre ældre fremover vil efterspørge plejeboliger end tidligere. Mange ældre indretter sig i god tid i en bolig, der er ældreegnet enten via køb eller lejebolig. Vi ved fra borgermødet i 2014 og input fra Ældrerådet, at de ældre vil gerne bo tæt på offentlig transport og dagligdagvarebutikker, bo tæt på familien eller venner, bo sammen med ægtefælle /samlever og bo tæt på byliv. 4.3.2 Udviklingen i antal ældre og behovet for plejeboliger Forskellige udviklingstendenser i de senere år påvirker behovet for plejeboliger. Den gennemsnitlige levealder er stigende, og de fleste ældre får flere raske leveår, fordi de ældres fysiske helbredstilstand generelt er blevet bedre. Flere ældre indretter sig i en bolig, der er ældreegnet, og kombineret med udviklingen af de mange teknologiske hjælpemidler, betyder det, at mange ældre kan og vil - blive boende i egen bolig i længere tid. Denne tendens betyder, at borgere vil bo kortere tid i plejebolig, og at en mindre procentdel af ældrebefolkningen får behov for plejebolig. Desuden forventes det, at relativt færre vil ønske at bo i plejebolig. Det er sjældent et aktivt tilvalg at flytte på plejecenter; de fleste flytter på plejecenter, fordi de ikke længere kan klare sig i egen bolig. Mange af dem, der flytter ind på et plejecenter, kommer fra ophold på en aflastningsplads. Der er dog også en mindre gruppe borgere, som efterspørger en plejebolig, men som ikke opfylder de gældende visitationskriterier og derfor får afslag på deres ansøgning. I forhold til plejeboligbehovet er fokus på de +80 årige, idet det primært er denne aldersgruppe, der flytter ind på plejecentrene. I nedenstående figur fremgår det, hvor meget antallet af +80 årige forventes at stige med i de kommende 10 år. 2500 Befolkningsprognose for 2008-2024 for aldersgruppen 80+ årige. 2000 1500 1000 80+ 500 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 17

Boligbehovet i forhold til nuværende antal plejeboliger: Middelfart Kommune har i alt 265 kommunale plejeboliger. Hertil kommer Friplejehjemmet Lillebælt med 40 pladser, hvor ca. 90% af pladserne bruges af Middelfart-borgere. Med åbningen af den sidste afdeling på Fænøsund er ventelisten kraftigt reduceret. Der er klart mest søgning til plejeboliger i Middelfart by. Tendensen er, at ældre borgere søger plejebolig i det nærområde, de hidtil har boet i, med mindre de ønsker at flytte nærmere familien andet sted i kommunen eller i andre kommuner. Indtil nu er boligerne på Egebo, Gelsted Plejecenter og Kongshøjcenteret blevet besat, fordi borgerne har ønsket at blive i deres nærområde. Nedenstående tabel viser fordelingen af plejecentre og antal indflytninger i 2013. Plejecenter Antal plejeboliger 2013 Indflyt. til plejebolig 2013 Antal demensboliger 2013 Skovgade 39 15 14 5 Kongshøj 28 6 0 0 Gelsted 18 4 24 7 Egebo 27 9 0 0 Rudbækshøj 20 9 20 6 Fænøsundvænget 30 7 0 0 Fænøsund 38 13 7 7 Friplejehjemmet Lillebælt 40 10 0 0 I alt 240 73 65 25 Indflyt. til demensbolig 2013 I 2013 har der været i gennemsnit 8 indflytninger til plejecenter pr. måned. Gennemsnitsalderen på kommunens plejecentre er 82 år. 68 % af beboerne er kvinder, og 32 % er mænd. I gennemsnit bor beboerne på kommunens plejecentre i 2 år og 10 måneder (tal fra 2012 og 2013). Der er dog stor variation mellem borgerne: enkelte har boet der i 9 år, og andre bor der i en måned. I juni 2014 er der en dækningsgrad 2 i Middelfart Kommune på 16,6 % af boliger til borgere på +80 år. Dækningsgraden af boliger falder som følge af befolkningsudviklingen til 14,2 % i 2020. Hvis Middelfart skal opretholde den samme dækningsgrad i 2020, skal der bygges 50 nye boliger. 2 Begrebet dækningsgrad benyttes som en angivelse af, hvor mange plejeboliger, der er til rådighed for målgruppen af +80 årige. Dækningsgraden opgøres i procent og udgør andelen af plejeboliger pr. 100 personer over 80 år. I Bilag 6 er der en tabel der danner grundlag for beregning af dækningsgraden. Ud over de kommunale plejehjem er de 40 boliger på Friplejehjemmet Lillebælt medtaget, idet 90 % af beboerne været ældre fra Middelfart Kommune. Tryghedsboliger, aflastningpladser, rehabiliteringspladser og pladser forbeholdt senhjerneskadede indgår ikke i beregningen af dækningsgraden. 18

Da borgerne bliver friskere og typisk bor kortere tid på plejecentrene, peger det dog ikke på behov for flere boliger. Ifølge KL kalkulerer flere kommuner i Danmark med, at dækningsgraden på sigt kommer til at ligge på ca. 11 %. Hvis det også gælder for Middelfart kommune, vil behovet for plejeboliger i Middelfart Kommune i 2020 være ca. 210 altså en overkapacitet på 65 boliger. Hvis det besluttes at ændre dækningsgraden, vil det betyde, at der skal lukkes pladser eller hele plejecentre eller findes nye anvendelse til pladserne. Forskellige parametre er væsentlige i den forbindelse; bl.a. den geografiske fordeling af pladserne og de eksisterende bygningers vedligeholdelsesstand. Der er i bilag 6 lavet en analyse af den geografiske fordeling af kommunens ældre borgere nu og i 2020. Det anbefales: at der tages stilling til den fremtidige dækningsgrad for plejeboliger i Middelfart Kommune at der tages stilling til den fremtidige anvendelse af de eksisterende boliger 4.4.3 Behovet for boliger til borgere med demenssygdomme. Prognoserne viser, at antallet af demente vil stige kraftigt i de kommende år. Ud af de 265 plejeboliger er 65 boliger forbeholdt borgere med en demensdiagnose. Herudover viste en optælling foretaget i 2013, at omkring 50 borgere med en demensdiagnose bor i en almindelig plejebolig. Dette er et tydeligt tegn på, at der er en anderledes sammensætning på plejecentre i dag end tidligere. Det giver udfordringer at rumme borgere med svær demenslidelse inden for normeringen til en almindelig plejebolig. I betragtning af det stigende antal borgere med demens er der derfor behov for at se på den nuværende økonomitildelingsmodel på plejecentrene. Udgiften til en almindelig plejehjemsplads er 271.000 3 kr. årligt i 2014. Udgiften til en demensplads, hvor personalenormeringen er højere, er 356.000 kr. 4 årligt i 2014. Enlige demensramte har et behov for at komme i en plejebolig tidligere i forløbet end demensramte med en rask ægtefælle. De kan derfor være bedre kognitivt fungerende. I de parforhold, hvor den ene bliver demensramt, ses det ofte at den raske ægtefælle passer sin syge ægtefælle længere tid i hjemmet. De borgere flytter noget senere i en demensbolig. Svært demente kan have behov for skærmning eller for mindre og genkendelige og overskuelige rammer. Ovenstående betyder, at der vil være forskel på de kognitive dysfunktioner hos demensramte, når de flytter i plejebolig. Ud over førnævnte er der årligt 1-2 personer, der pga. demens har så voldsom en adfærd, at der kræves et meget specialiseret tilbud i en periode. Her er der mulighed for at købe en midlertidig plads i en anden kommune. Det vurderes, at der er for få borgere til at lave et specialiseret tilbud i Middelfart Kommune. 3 Udgiften er eksklusiv udgift til nattevagtnormering, ledelse, administration, uddannelse samt drift af bygningerne. 4 Udgiften er eksklusiv udgift til nattevagtnormering, ledelse, administration, uddannelse samt drift af bygningerne. 19

Demensteamet er på nuværende tidspunkt i kontakt med 150 demensramte, der ikke bor i plejebolig. Heraf er 42 ægtepar og 3 alene boende, hvor der endnu ikke er behov for hjemmeplejen. De øvrige 105 får allerede ydelser fra hjemmeplejen. Det anbefales: at der igangsættes udarbejdelse af en ny økonomtildelings/normeringsmodel på plejecentrene, som kan rumme det stigende antal borgere med demens. Modellen udarbejdes med udgangspunkt i den eksisterende økonomiske ramme. 4.3.4 Behov for boliger til ældre borgere med udviklingshæmning og/eller sindslidelse På nuværende tidspunkt er der en gruppe af borgere i aldersgruppen over 60 år, som bor i et af de tidligere bofællesskaber og som har brug for daglig støtte i både dag- og aftentimerne og stort behov for tryghed. Det drejer sig om 7-8 borgere, som i dag bor på Rosenvænget (Nr. Aaby), i Søndergade (Middelfart) og på Gelstedhus. Det vurderes, at disse borgere kunne tilbydes bolig på Skovgades Plejecenter, hvor en etage kan indrettes til at fungere med boliger og fællesrum til denne gruppe. Søndergade (som er fire lejligheder og et mindre fælleslokale i et byhus midt i Middelfart) kan i stedet anvendes til midlertidige boliger, hvor der kan laves botræning for yngre udviklingshæmmede. Rosenvænget (som er fire værelser i en fritliggende villa i Nr. Aaby) kan ligeledes bruges til andre formål, for eksempel til unge psykisk sårbare. Det anbefales: at 7 pladser på Skovgades Plejecenter omlægges til ældre borgere med udviklingshæmning at boligerne i Søndergade og på Rosenvænget anvendes til andre målgrupper 4.3.5 Behov for boliger til borgere med senhjerneskade Denne analyse omhandler borgere, der har hjerneskader, som er opstået i voksenalderen. Vi har på nuværende tidspunkt (på baggrund af et igangværende projekt) primært overblik over borgere under 65 år. Hjerneskader er et komplekst område, hvor borgerne kan have behov for mange indsatser såsom personlig pleje, praktisk bistand, genoptræning, specialundervisning, hjemmevejlederstøtte, dagtilbud mv. På nuværende tidspunkt modtager 13 borgere støtte i egen bolig. 6 borgere bor på Støttecenter Margaardvej, mens 4 borgere bor på Egebo og 4 borgere bor i botilbud i andre kommuner. 20

Erfaringen fra de seneste 2 år, hvor der er kommet mere fokus på hjerneskadeområdet i Middelfart Kommune, viser, at der kommer ca. 30 personer til pr. år i aldersgruppen <65 år, som har behov for rehabiliterende indsatser af større eller mindre omfang. Heraf har 1-2 personer pr. år behov for massiv og bolignende støtte. Aktuelt vurderes det, at der vil blive behov for at etablere 7-9 boliger med et specialiseret døgntilbud til borgere med senhjerneskade. Det vurderes, at etableringen af disse pladser vil kunne rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme på området, idet anvendelsen af tilbud uden for kommunen så kan reduceres tilsvarende. Der er forskellige muligheder indenfor den eksisterende boligmasse for at etablere disse boliger. Det skal sikres, at der er fysiske træningsfaciliteter, da der hos de fleste borgere med erhvervet hjerneskade er fysiske skader, der kræver genoptræning og livslang vedligeholdelse af fysisk funktionsniveau. Egebo vil kunne rumme 8 lejligheder for borgere med erhvervet hjerneskade samt én aflastningsplads. Borgeren kan have egen lejlighed og benytte fællesfaciliteter enten på Margårdvej eller på Egebo (eller anden fysisk ramme). Der er ikke træningsfaciliteter på Egebo. En anden mulighed er Kongshøjcenteret, hvor der ved om- eller tilbygning kan etableres 7-8 lejligheder. Fordelen ved Kongshøjcenteret er, at den fysiske afstand mellem Støttecenter Margårdvej og døgntilbuddet mindskes, hvilket betyder, at personaleressourcer kan optimeres. Det vil endvidere være muligt at benytte træningsfaciliteterne på Kongshøjcenteret. Fællesaktiviteter vil med fordel kunne etableres på Kongshøjcentret også for borgere bosiddende på Margårdvej og i egen bolig. Det anbefales: at der etableres et boligtilbud med 7 pladser til borgere med erhvervet hjerneskade på Kongshøjcentret 4.3.6 Behov for boliger til borgere med alkoholdemens Der er i kommunen en gruppe af 4-5 borgere med en hjerneskade på grund af alkoholdemens og et aktivt misbrug. Rusmiddelcentret hjælper dem, hvis de frivilligt vil afruses. Hjemmeplejen har ansvaret for den personlige pleje og praktiske bistand typisk i forbindelse med en udskrivelse fra sygehuset. Hjemmeplejen har svært ved at håndtere borgernes meget massive sociale problemer og deres store alkoholmisbrug. Nogle af de aktive misbrugere kan rummes i de nuværende rammer på plejecentre, hvis deres adfærd er forenelig med det. Andre kan vanskeligt rummes i de eksisterende rammer. Typisk bor disse borgere i egen bolig. De kan være svære at hjælpe, da de har vanskeligt ved at styre egen økonomi, har en dårlig ernæringstilstand og svært ved at etablere og fastholde netværk. En del af borgenre betaler ikke husleje og kan derfor være udsmidningstruede. 21

Det vurderes, at de fleste af disse borgere gerne vil leve et liv i egen bolig og på egne præmisser - og at de ikke vil efterspørge et egentligt botilbud på trods af deres plejebehov. Derfor anbefales det på kort sigt ikke, at der etableres et særskilt boligtilbud til denne gruppe af borgere. I stedet afhjælpes deres behov af de opsøgende medarbejdere, der har en koordinerende rolle i forhold til fx sygepleje, hjemmepleje og borgerservice. 4.3.7 Kortlægning af eksisterende ældreboliger Borgerservice i Middelfart Kommune varetager al administration, der er i forbindelse med kommunens boliger. Med administration menes udarbejdelse af budgetter og regnskaber, huslejeberegninger, flytteafregninger, lejekontrakter, kontakt til pedeller og håndværkere etc. Middelfart Kommune har i alt 655 lejemål, som administreres af Borgerservice. Størstedelen af lejemålene er på plejecentre samt botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet. Lejere til disse boliger bliver visiteret hertil. Det drejer sig i alt 496 lejemål, hvor det er myndighedsafsnittet, som visiterer borgere til boligerne. I forbindelse med byggeri af almene boliger har Middelfart Kommune fået opført ældrevenlige boliger, hvor Borgerservice annoncerer efter lejere i lokalavisen, hvorefter det er den enkelte boligorganisation, som står for lejekontrakt etc. Middelfart Kommune har 139 lejemål af denne type. Borgerservice er pt. i færd med at undersøge om, det er muligt at videregive anvisningsretten til disse boliger til boligselskaberne. I disse tilfælde foregår der ikke en myndighedsvisitation, hvorfor boligorganisationerne ligeså godt kunne stå for udlejning af boligerne. Herudover har Middelfart Kommune som levn fra fortiden 20 lejemål, som udlejes på privat basis. Der er typisk tale om lejeboliger, som kommune har arvet, tidligere forstanderboliger etc. Det er således, at når en lejer opsiger sit lejemål, forsøges boligen efterfølgende solgt. Antal lejemål Bolig type Boliger (ældreboliger) med visitation 158 Ældrevenlige/ældreboliger uden visitation 139 Lejemål som ikke er almene boliger 20 I alt lejemål 317 Udlejning Tendensen er, at de lejemål, som ligger i nærområdet af Middelfart, er der størst søgning på, hvorimod der kan forekomme tomgang på lejemål i de mindre bysamfund i kommunen. Det anbefales, at, hvor det giver mening, sælges de lejemål som ikke er almene boliger. at det afklares, om anvisningsretten til nogle boliger kan overgives til boligorganisationerne. 22

4.3.8 Behov for midlertidige pladser til ældre Som beskrevet forventes det, at flere borgere ønsker at blive boende i egen bolig i fremtiden. Det må forventes at betyde et øget behov for midlertidige pladser, især i forbindelse med udskrivning fra sygehus, idet stadigt flere opgaver, som tidligere blev varetaget i regionen, nu varetages i kommunerne. De borgere, som opholder sig på aflastningspladser, kommer fra sygehus, fra eget hjem og nogle kommer som aflastning for ægtefælle. Mange borgere kommer med en genoptræningsplan; de er lettest at håndtere i Skovgade og på Kongshøjcenteret, hvor terapeuterne har base. Mange borgere er demente, en del med alkoholmisbrug. Enkelte meget komplekse borgere fylder meget. Døgnrehabiliteringspladserne fungerer godt, når de ikke anvendes til ventepladser. Terapeuterne fungerer som tovholdere. Der er dog en udfordring i normeringen til plejepersonalet, idet der ikke er afsat ekstra midler til individuel træning. Der er ca. 260 borgere igennem de midlertidige pladser på et år, dvs. et ophold varer i gennemsnit fire uger. Der er sædvanligvis ikke ledige pladser. Skovgade 6 pladser Ligger spredt, en på hver gang Rudbækshøj 1 Anvendes til borgere med demens Egebo 8 Ligger samlet, mangler plads til træning Gelsted 2 To steder, anvendes til borgere med demens Sygepleje Kongshøj 4 Ligger samlet Døgnrehabilitering Kongshøj 6 Ligger samlet I alt 27 Det vurderes at være en fordel at samle døgnrehabilitering og aflastning på så få matrikler som muligt for bedst muligt at kunne oparbejde ekspertise, udnytte personaleressourcerne og medarbejdernes kompetencer. Derfor anbefales det: at de midlertidige pladser i Skovgade nedlægges, og i stedet åbnes 6 pladser på Kongshøj (i det gamle demensafsnit) at aflastningspladsen på Rudbækshøj anvendes fleksibelt til borgere, hvis ægtefælle har brug for aflastning 4.3.9 Opsummering vedrørende boliger til ældre Der ses flere samtidige tendenser: flere ældre forventes at ville blive boende i længere tid i egen bolig en gruppe af ældre søger plejebolig fra egen bolig, men opfylder ikke de gældende visitationskriterier der forventes at blive flere borgere med demens i fremtiden, herunder også flere borgere med alkoholdemens 23