Årsberetning 2008 2011 for Byggeriets Ankenævn
Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeren. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler dog ikke klager over byggeri af nye huse med en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage i en sags behandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under Relevante Links sidst i årsberetningen. Årsberetning 2011 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks 102 1004 København K Telefon: 72 16 02 00 (på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk www.byggerietsankenaevn.dk Foto: omslag: Martin K. I. Christensen indhold: Kirstine Mengel, fotos fra DM i Skills 2012, der blev afholdt den 27.-28. januar 2012 i Odense. Redaktion: Louise Larsen Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Dato: Februar 2012 2
Indhold 2 Kort om Byggeriets Ankenævn 4 Indkomne sager i 2011 5 Konkurser 6 Fordeling på fag og organisation 7 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 7 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 8 Afsluttede sager i 2011 8 Realitetsbehandlede sager 9 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 10 Afviste sager 11 Afvisninger, jf. 1, stk. 5 12 Afvisninger, jf. 1, stk. 7 13 Sagsbehandlingstid 13 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring 14 Entreprisesum for de indklagede arbejder 15 Nyttige links 3
Indledning Der er indkommet 625 klagesager i 2011. Det er 28 flere end året før. Sagerne er indkommet jævnt over hele året, med en svag stigning over efteråret. Der er ingen store afvigelser i, hvordan sagerne fordeler sig inden for de forskellige fag, og heller ingen større udsving med hensyn til hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til 2010. De to sektioner af ankenævnet, der behandler dels murer-, køkken og malersager dels tømrer-, gulv-, vindues- og tækkesager har afholdt hver 11 møder i løbet af 2011 og har i alt behandlet 598 sager. Louise Larsen Sekretariatschef København, februar 2012 Indkomne sager i 2011 År Antal sager Årlig ændring 1996 195 1997 335 72 % 1998 445 33 % 1999 712 60 % 2000 805 13 % 2001 896 11 % 2002 795-11 % 2003 708-11 % 2004 490-31 % 2005 548 12 % 2006 644 18 % 2007 677 5 % 2008 760 12 % 2009 606-20 % 2010 597-1 % 2011 625 5 % Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager Antal sager 1000 896 805 795 800 760 712 708 644 677 606 597 625 600 548 490 445 400 335 195 200 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 1: Oversigt over indkomne sager 1996 2011 Der indkom 625 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i 2011. Det er 28 flere end i 2010 og udgør en stigning på 5 %. 625 sager lyder af meget, men set i et økonomisk perspektiv, kunne det være meget værre. Der er i de 625 sager sammenlagt blevet faktureret arbejde for små 143 millioner kr. Den samlede byggeaktivitet i byggebranchen i Danmark er i 2011 vurderet til at udgøre 102,1 mia. kr. Det beløb udgør alle former for byggeaktivitet og indeholder således også metrobyggeri og anlæg af motorveje. Arbejder udført for private forbrugere, der får udført til- og ombygninger samt reparationsarbejder og byggeri af små huse, der koster under 1 mio. kr. inkl. moms, udgør omtrent 24 mia. kr. sammenlagt hvilket er ca. 23,5 % af den samlede byggeaktivitet. De sager der ender i Byggeriets Ankenævn udgør således ikke mere end 0,6 % af privatkundemarkedet. 4
I modsætning til 2010 hvor sagerne fordelte sig nogenlunde jævnt over året, er sagstilgangen i 2011 toppet i efteråret. August, september og oktober er topscorere, mens april og november har den laveste tilgang. Indkomne sager i 2011 80 70 60 50 40 30 49 53 48 42 50 45 57 61 60 68 43 49 20 10 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juni August September Oktober November December Figur 3: Fordeling af indkomne sager på måneder i 2011 Konkurser Den økonomiske krise ses markant i antallet af indkomne sager, hvor den indklagede virksomhed enten er gået konkurs eller er ophørt. Inden krisen var kun 8 % af sagerne mod ophørte virksomheder eller konkursboer, mens tallet er steget stødt til 24 % i 2011. Det var således både i 2010 og 2011 en lille fjerdedel af de indkomne sager, der vedrørte ophørte virksomheder. Det pudsige er, at det samlede antal af indkomne sager ikke er steget tilsvarende. Sekretariatet har ingen formodning om, at antallet af sager mod ophørte eller konkursramte virksomheder vil falde det kommende år. År Eksisterende Konkurs 2007 92 % 8 % 2008 85 % 15 % 2009 81 % 19 % 2010 77 % 23 % 2011 76 % 24 % Figur 5: Årlig procentvis ændring af indkomne sager vedrørende ophørte virksomheder Virksomhed konkurs eller ophørt 0,3 0,25 0,2 15 % 0,15 0,1 19 % 23 % 24 % 0,05 8 % 0 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 4: Procentsats af indkomne sager vedrørende konkursramte virksomheder 5
Fordeling på fag og organisation Der klages stadig mest over tømrer- og murerarbejde, vinduer og yderdøre og køkkener. Antal sager Fordeling Dansk Byggeri Gulv- Branchen GVK KAF Uorganiseret I alt 2011 2010 2009 2008 Mur 166 0 0 0 29 195 31 % 29 % 28 % 33 % Træ 205 2 1 0 58 266 43 % 40 % 36 % 35 % Sten 3 0 0 0 3 6 1 % Køkken 4 0 0 27 15 46 7 % 9 % 9 % 9 % Tækkearbejde 1 0 0 0 0 1 0 % 1 % 1 % 1 % Kloak 17 0 0 0 3 20 3 % 3 % 4 % 3 % Brolægger 2 0 0 0 1 3 0 % 1 % 1 % 2 % Jord 5 0 0 0 0 5 1 % 0 % 0 % 0 % Maler 18 0 0 0 6 24 4 % 3 % 4 % 3 % Vinduer og yderdøre 36 0 0 1 16 53 8 % 11 % 10 % 7 % Gulvarbejder 0 1 0 0 2 3 0 % 3 % 7 % 7 % Anlægsgartner 0 0 0 0 3 3 0 % 1 % 0 % 1 % I alt 457 3 1 28 136 625 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 6: Indkomne sager fordelt på fag og organisation Der er sket en lille stigning af klager over træarbejde på 3 % og murerarbejdet er steget med 2 %, mens køkkenklagerne er faldet med 2 %. Der ses samtidig et fald i antallet af klager over vinduer. Der er ikke tale om de store udsving fra tidligere år. Antal sager 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Mur Træ Sten Køkken Tækkearbejde Kloak Brolægger Jord Vinduer og ydredøre Figur 7: Indkomne sager fordelt på fag og organisation Maler Gulvarbejder Anlægsgartner 6
Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder. Som det ses er der en lille ændring i fordelingen mellem klagesager vedrørende virksomheder, der er tilsluttet ankenævnet, og uorganiserede virksomheder. I de sidste år har andelen af klagesager vedrørende uorganiserede virksomheder ligget på omkring en fjerdedel af det samlede sagsantal. Det tal er nu nede på 22 % af sagerne. Forbrugerne er måske blevet mere opmærksomme på at indgå aftaler med virksomheder, der er medlem af en brancheorganisation, således at arbejdet kan være omfattet af en garantiordning. Det er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet nogen brancheorganisation, der figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik. 22 % År Tilsluttet nævnet Uorganiserede 2005 70 % 30 % 2006 68 % 32 % 2007 70 % 30 % 2008 75 % 25 % 2009 76 % 24 % 2010 75 % 25 % 2011 78 % 22 % Figur 10: Fordelingen i % fra 2005 2011 78 % Tilsluttet ankenævnet Uorganiserede Figur 8: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder Fordeling af indkomne sager på geografiske områder Hovedstaden står for 40 % af alle indgivne klagesager. Det er en stigning på 5 % i forhold til 2010. Nordjylland har også en lille stigning på 1 %, mens resten af Sjælland og Midt- og Sydjylland sammenlagt er faldet med 6 %. 18 % 8 % 40 % Hovedstaden Sjælland Sydjylland Midtjylland 23 % 11 % Nordjylland Figur 9: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 7
Afsluttede sager i 2011 Der er i alt afsluttet 598 sager i 2011. Antal sager Fordeling Antal sager Fordeling af afsluttede sager Tilknyttet nævnet Uorganiseret Tilknyttet nævnet Uorganiseret i alt 2010 2011 2010 2009 2008 Forbruger medhold 186 18 40 % 13 % 204 34 % 37 % 36 % 31 % Delvist medhold 25 9 5 % 7 % 34 6 % 6 % 6 % 5 % Forlig 26 9 6 % 7 % 35 6 % 4 % 9 % 5 % Forbruger ikke medhold 41 5 9 % 4 % 46 8 % 8 % 5 % 9 % Afviste sager 123 46 27 % 34 % 169 28 % 29 % 31 % 29 % Henlagte sager 61 49 13 % 36 % 110 18 % 17 % 13 % 21 % I alt 462 136 100 % 100 % 598 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 11: Afsluttede sager I forhold til 2010 blev der afsluttet 22 færre sager i 2011 altså et fald på 3,5 % i forhold til året før. 279 af de 598 afsluttede sager i 2011 er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det svarer til 46 % af alle de afsluttede sager, og er det samme som året før. Det betyder at 319 sager er blevet realitetsbehandlet, svarende til 54 %. Nedenfor ses de afsluttede sager, og hvordan de er afsluttet. 18 % 34 % Henlagte sager Forbruger medhold Delvist medhold 28 % 6 % 6 % 8 % Figur 12: Afsluttede sager i 2011 Forlig Forbruger ikke medhold Afviste sager Realitetsbehandlede sager 36 % af de realitetsbehandlede sager er mod virksomheder, der enten er gået konkurs, er ophørt eller er blevet tvangsopløst. Af de 319 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 75 %. Hvilket er et fald på 4 % i forhold til året før. Antal sager Fordeling 2011 2010 2009 2008 2011 2010 2009 2008 Forbruger medhold 204 229 231 257 64 % 69 % 65 % 63 % Delvist medhold 34 35 38 40 11 % 10 % 11 % 10 % Forlig 35 22 54 62 11 % 7 % 15 % 9 % Forbruger ikke medhold 46 48 32 35 14 % 14 % 9 % 18 % I alt 319 334 355 394 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 13: Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlede 8
14 % 64 % Forbruger medhold 11 % 11 % Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold Figur 14: Udfald af realitetsbehandlede sager Forbrugerne får ikke medhold i klagen i 14 % af de realitetsbehandlede sager, hvilket er det samme som året før. Til gengæld blev der indgået forlig i 11 % af sagerne. Det er en stigning på 4 %. Stigningen er interessant, fordi der kun kan indgås forlig i sager mod eksisterende virksomheder, og antallet af disse er færre end før krisen. Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Forbruger medhold Forbruger delvist medhold Figur 15: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger Gennemsnitlige udbedringsomkostninger Maksimale udbedringsomkostninger 41.651 350.000 9.455 36.000 I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre f.eks. på grund af konkurs, eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af figur 15, er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i sin klage 41.651 kr., hvilket er en nedgang på 6.866 kr. i forhold til 2010. Det største udbedringsbeløb blev givet i sag 2011-06-0049, hvor forbrugerne fik medhold i en sag om mangler ved omfangsdræn, afløb af regnvand og flisebelægning for 350.000 kr. inkl. moms. 9
Afviste sager For så vidt angår de afviste og henlagte sager, som er 46 % af alle afsluttede sager, er der et fald på 3 % i de sager nævnet afviser med henvisning til vedtægternes 1, stk. 5, om at sagen er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Antallet af afvisninger, jf. vedtægternes 1, stk. 2, angående entreprisesummen for nybyggede huse er faldet med en enkelt procent til 10 %. Kategorien nævn ikke kompetent er de sager, der er afvist af sekretariatet i henhold til vedtægternes 1, stk. 1, dvs. f.eks. klagesager over kvaliteten af gulvbrædder, som forbrugeren har købt i Silvan, klager over glarmesterarbejde eller afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 3, f.eks. klager over VVS-arbejder, der er udført af et uorganiseret VVS-firma. Denne afvisningskategori er steget fra 6 % i 2010 til 15 % i 2011. Årsag Antal sager Entreprisesum > 1 mio.kr. 17 10 % Klager ikke forbruger 19 12 % Bevismæssig uegnet 81 49 % Nævn ikke kompetent 25 15 % Uorganiseret ønsker ikke at 21 13 % deltage Sort arbejde 2 1 % I alt 165 100 % Figur 16: Afviste sager med årsag 49 % 15 % 13 % 12 % 1 % 10 % Figur 17: Afviste sager med årsag Bevismæssig uegnet Nævn ikke kompetent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Sort arbejde Entreprisesum > 1 mio.kr. Klager ikke forbruger 10
Afvisninger, jf. 1, stk. 5 Som anført i figur 17 blev 49 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige forhold da ankenævnet kun behandler klager på skriftligt grundlag. Der kan således ikke ske parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet. Nævnet har f.eks. afvist sag 2011-02-0379, hvor den indklagede virksomhed var konkurs, med følgende begrundelse: Arbejdet er efter det oplyste faktureret og betalt i juli 2008. Fakturaen er ikke specificeret, men angiver blot, at der er udført tømrerarbejde. Der er reklameret umiddelbart efter arbejdets færdiggørelse, men klageskemaet er først indgivet i august 2011. Under disse omstændigheder finder ankenævnet, at der er en sådan usikkerhed om grundlaget for kravet, og om dette er forældet, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, at sagen er uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag. Ankenævnet har også afvist sager, der bygger på et skriftligt tilbud, men hvor der bestilles ekstraarbejder efter devisen nu hvor du lige er her, kan du så ikke lige, og hvor der efterfølgende ikke kan opnås enighed om, hvorvidt ekstraarbejderne burde have været en del af det afgivne tilbud, eller om timesatsen ekstraarbejderne bør faktureres efter. Andre sager afvises, fordi der slet ikke er enighed om noget, som sag 2010-02-0503, der blev afvist på nævnemøde i januar 2011 fordi Tvistpunkterne mellem parterne, er dels om der mundtligt er aftalt en timepris på 325 kr. + moms, idet der er faktureret 360 kr. + moms, dels om der er en skævhed på garagens udhæng, hvilket udhæng den indklagede virksomhed bestrider at have været med til at lave, idet forbrugerne har været med i projektet som selvbyggere. Andre sager afvises, fordi forbrugerne har ladet det påklagede arbejde udbedre ved andre håndværkere og dermed har fjernet beviset, som i sag 2011-01-0358, hvor der klages over den indklagede virksomheds arbejde med opretning af et betongulv, men hvor forbrugerne fik en anden murervirksomhed til at rette gulvet op, efter at den indklagede virksomhed havde afsluttet sit arbejde. Nævnet fandt, at det ikke ville være muligt på skriftligt grundlag at afgøre, om der havde været mangler ved den indklagede virksomheds arbejde. En anden sag er 2010-10-0449, hvor forbrugeren lod de Veluxvinduer, som sagen vedrørte, nedtage for at få bygget kviste med lodret stående vinduer i stedet ved en anden håndværker. Ankenævnet bemærker i sag 2011-01-0279, at..da de mangler, der klages over, er udbedret ved en anden håndværker, er det ikke længere muligt gennem syn og skøn at få afklaret, om der var mangler ved den indklagede virksomheds arbejde. 11
Afvisninger, jf. 1, stk. 7 22 % af alle indkomne sager i Byggeriets Ankenævn er mod virksomheder, der ikke er medlem af nogen arbejdsgiver- eller brancheorganisation. Da disse virksomheder hverken er forpligtet til at deltage i en sagsbehandling eller til at efterleve en kendelse fra ankenævnet, vælger mange forbrugere at få sagerne afvist. Hvis den uorganiserede virksomhed ikke reagerer på sekretariatets henvendelse eller anfører i sit svarskema, at virksomheden ikke ønsker at deltage i sagens behandling, bliver forbrugeren bedt om at tage stilling til, om sagen ønskes afvist, jf. vedtægternes 1, stk. 7, eller om sagen ønskes fortsat med afholdelse af skønsforretning. I 2010 blev 21 % af de afviste sager derfor afvist fra behandling efter forbrugernes ønske. Dette tal er i 2011 13 %. Faldet på 8 % skal nok ses i sammenhæng med, at en forbruger siden januar 2010, efter forbrugerklageloven har kunnet anmode fogderetten om at fuldbyrde sit krav, hvis den indklagede virksomhed ikke efterlever en kendelse. Flere forbrugere vælger derfor at få sagen gennemført med syn og skøn, selv om virksomheden ikke deltager i sagens behandling. Effekten af lovændringen er først slået igennem i 2011. 12
Sagsbehandlingstid Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle realitetsbehandlede sager var i 2010 5 måneder, mens gennemsnittet for samtlige indkomne sager var 4 måneder. 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 Forbruger medhold 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Delvist medhold 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 4,7 4,7 5 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Figur 18: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget Sagsbehandlingstiden for sager hvor forbrugeren har fået medhold i klagen steg markant i 2010 med 2 måneder. Dette skyldes ændringerne i forbrugerklageloven med ændrede procedurer til følge. Sekretariatet har nu ændret de interne procedurer for forløbet efter en kendelses afsigelse, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesager, hvor forbrugeren har fået medhold, er nu nede på tidligere års niveau på 5,9 måneder. 2011 2010 2009 2008 Medhold 8.526 7.150 7.600 7.900 Delvist medhold 7.801 8.056 8.345 8.900 Forlig 5.928 6.310 5.100 5.000 Ikke medhold 6.993 6.273 6.800 7.000 Figur 19: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 19. Honoraromkostningsniveauet er steget med små 1.500 kr. i de sager, hvor forbrugeren får medhold, ligesom det gennemsnitlige beløb er steget med 720 kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold. Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges 3.000 kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger. Forbrugere pålægges kun omkostninger hvis de ikke får medhold i deres klage eller kun delvist får medhold. Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til 10.000 kr. 13
Entreprisesum for de indklagede arbejder. Den gennemsnitlige entreprisesum er, jf. figur 20, på små 210.000 kr. Sidste år var den gennemsnitlige entreprisesum på realitetsbehandlede sager 211.000 kr., så niveauet er nogenlunde det samme. Til sammenligning var den gennemsnitlige entreprisesum for alle indkomne klagesager 236.000 kr. i 2009 Forbrugerne har tilsyneladende haft færre penge at få bygget for under den økonomiske krise. Forbrugerne tilbageholder i gennemsnit 22.191 kr. (11 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb), hvilket er en lille stigning på 1 % i forhold til 2010. Det ser ud til at der bliver indgået forlig i de sager, hvor tilbageholdet er størst. Faktureret Betalt Difference Procent af faktureret Forbruger medhold 217.848 199.630 18.219 8 % Forbruger delvis medhold 202.850 182.581 20.270 10 % Forlig 164.975 129.160 35.815 22 % Forbruger ikke medhold 212.260 181.397 30.863 15 % Gennemsnit 209.643 187.452 22.191 11 % Figur 20: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger 14
Nyttige links Dansk Byggeri www.danskbyggeri.dk Gulvbranchen www.gulvbranchen.dk Køkken Anke Foreningen www.koekkenanke.dk VinduesIndustrien www.vinduesindustrien.dk Forbrugerrådet www.fbr.dk Parcelhusejernes Landsforening www.parcelhus.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen www.kfst.dk www.forbrug.dk Dansk Byggeris byggetekniske vidensportal www.bygviden.dk Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse www.bvb.dk Byggeskadefonden www.bsf.dk BYG-ERFA www.byg-erfa.dk Statens Byggeforskningsinstitut www.sbi.dk Teknologisk Institut www.teknologisk.dk Murerfagets Oplysningsråd www.muro.dk Træbranchens Oplysningsråd www.traeinfo.dk Erhvervs- og Byggestyrelsen www.ebst.dk 15
www.byggerietsankenaevn.dk