Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Relaterede dokumenter
Græs er velegnet til at modtage gylle

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Udvikling i aktivitetsdata og emission

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udbringning af husdyrgødning

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Nordic Field Trial System Version:

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Optimal anvendelse af svinegylle

Gyllesæsonen nærmer sig.

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning

Optimal anvendelse af kvæggylle

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Kvægbedriftens klimaregnskab

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Potentiale af udvalgte klimavirkemidler på jordbrugsområdet

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biomasse og det fleksible energisystem

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk

A3: Driftsmæssige reguleringer

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Biogas - en mulighed for fjerkræ


Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Kopi fra DBC Webarkiv

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle

den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)

Hvad er klima-effekten af forsuring?

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Landbrugets kvælstofbalance

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

C12 Klimavenlig planteproduktion

Transkript:

Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S?

Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de teknologiske udfordringer ved nedfældning Hvordan påvirker nedfældning landbrugets klimaeffekt Søren O Petersen Vekselvirkningen mellem jord- og gylleegenskaber og risikoen for lattergasemission

Bredspreder

Udlægning med slæbeslanger

Udbringning ved nedfældning (sort jord)

Fordelingen af udbringningsteknologier 2004 0% 68% 32% Bredspredning Nedfældning Slæbeslanger Ca. en tredjedel af gyllen blev nedfældet i 2004. Denne andel forventes at stige pga. lovkrav og teknologiudvikling Dansk Landbrug, 2004

Udbringningsteknik, gylle Ammoniak fordampning Bred spredning Slæbeslanger Nedfældning

Nedfældningsteknologier Nedfældning i sort jord Påbudt siden 2007 i bufferzoner (0-1000 m) Generel påbud i 2011 Nedfældning i fodergræs Påbudt siden 2007 i bufferzoner (0-1000 m) Generel påbud i 2011 Nedfældning i vintersæd Ingen påbud Finder kun sted i meget begrænset omfang

Gødskningen bidrager med ca. 25% af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser. Fordeling af landbrugets kilder til udledning af drivhusgasser, 2005 Nitrat udvaskning Vomprocesser Nedfald af ammoniak Nedbrydning af humus Afgrøderester Kvælstoffixerende afgrøder Slam Organiske gødninger Gødskning med handelsgødning Husdyrgødningslagre Husdyrgødning afsat i mark Gødskning med husdyrgødning Neri technical report No. 632. Emission inventory, 2007

Udledning af lattergas fra kvælstofholdige gødninger 1% af kvælstofindholdet i udbragt gødning tabes i form af drivhusgassen lattergas (N 2 O-N) Lattergas har en klimaeffekt, der er 310 gange højere end C IPPC Guidelines, 2006

Ved nedfældning placeres gyllen i riller i jorden. Placeringen betyder, at der dannes forhold, der kan fremme dannelse af drivhusgassen lattergas (N 2 O) N2O N 2 O - - - - - O2 - -

Nedfældning øger generelt emissionen af lattergas (N 2 O) Kilde Afgrøde Gylletype Slangeudlægning, kg N 2 O-N/ha Nedfældning, kg N 2 O-N/ha N 2 O Forøgelsesfaktor ved nedfældning Rodhe et al. 2006 Græs Kvæg 0,2 0,75 3,7 Wulf et al. 2002 Sort jord Kvæg, afgasset 0,075 0,21 3 Wulf et al. 2002 Græs Kvæg, afgasset 0,075 0,36 4 Chadwick et al. 1997 Græs 0,03 0,08 2,7 Chadwick et al. 1997 Græs 0,05 0,01-5 Petersen et al. In prep. Korn Svin 0,49 2,5 5 Petersen et al. In prep. Korn Svin 0,4 0,7 2 Petersen et al. In prep. Korn Svin, afgasset 0,7 1,27 2 Petersen et al. In prep. Korn Svin, separeret 0,9 1,0 1,1

Nedfældningens indflydelse på udledning af drivhusgasser De undersøgelser der er gennemført på området,tyder på at nedfældning isoleret set fordobler lattergasudledningen fra landbrugsjord tilført gylle Forøgelsen skyldes dog delvist, at nedfældningen øger puljen af kvælstof i jorden og dermed potentialet for lattergasdannelse. Ved nedfældning i vintersæd forklarer dette omkring 5% af forøgelsen. Nedfældning begrænser ammoniakfordampningen og dermed udledningen af lattergas fra den tabte ammoniak. Dette reducerer den samlede forøgelse af lattergas emissionen med ca. 5 % Nedfældning øger energiforbruget ved gyllens udbringning, hvilket øger udledningen af drivhusgassen C

Sammenfatning En stigende andel af gyllen vil blive nedfældet i fremtiden. De undersøgelser der er gennemført på området, viser at nedfældning af gylle forøger udledningen af lattergas Dette vil medføre en forøgelse af landbrugets klimaeffekt. Der er behov for et bedre datagrundlag for at kunne give mere præcist billede af nedfældningens samlede klimaeffekt Der mangler specielt viden om, hvordan forskellige nedfældningssystemer og gylletyper påvirker udledningen af drivhusgasser

Tak for opmærksomheden. Søren O Petersen fra Århus Universitet vil supplere med et kort indlæg omhandlende Vekselvirkningen mellem jord- og gylleegenskaber og risikoen for lattergasemission

Gyllehåndtering og lattergas-emission g N 2 O-N ha -1 800 No irrigation 5mm 10mm 600 400 200 0 Urea Untreated Digested Lattergas fra urea, frisk gylle og afgasset gylle Biogasbehandling reducerer lattergas-emissionen (Indlæg v. Plantekongres 2006)

Gyllehåndtering og lattergas-emission Kan biogasbehandling også øge lattergasemissionen? kg N 2 O ha -1 3 2 1 3 Nedfældet 2007 2008 Slangeudlagt 2 1 0 Nedf., lige tand Nedf., vinge-tand Slangeudlagt 0 Ubehandlet Afgasset Separeret Resultater fra VMP3-projektet STOP

Gyllehåndtering og lattergas-emission Forholdet ml. iltforbrug og iltforsyning Vandfyldt porerum (%) Lav 50 40 30 20 1 2007 2008 100 120 140 160 180 Dag Iltforbrug i året Iltforsyning 2 3 N 2 O N 2 Høj Iltforbrug frisk gylle + behandlet gylle - Iltforsyning tør jord + våd jord - slangeudlagt + nedfældet -