Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse Resultaterne fra denne første EB/EP om valget til Europa-Parlamentet i 2009 viser følgende tendenser: I en vanskelig økonomisk kontekst er de økonomiske problemer blandt de kampagneemner, som europæerne ønsker omtalt til det kommende valg. Blandt borgernes vigtigste valgkriterier synes kandidaternes og partiernes holdninger til de europæiske og nationale spørgsmål at være lige vigtige. Tilliden til de europæiske institutioner er enten stabil eller lidt lavere i lighed med tilliden til Europa-Parlamentet. Sidstnævnte er dog stadig den institution, europæerne har størst tillid til. Hvad angår bevidstgørelse, med et år til valget, kan der konstateres to ting: I. Kampagneemner Borgerne udviser forskellig interesse for det. Der er et lille flertal blandt dem, der ikke virker interesseret i valget til Europa-Parlamentet. Kendskabet til datoen for valget i EU-27 er let stigende. Men et år før valget er det svært at drage konklusioner om valgdeltagelsen. Af europæernes svar fremgår der en meget tydelig prioritering af de kampagneemner, som ønskes omtalt ved valget i juni 2009: a) En samlet gruppe af økonomiske problemer med over 40 % b) Bekymringer i forbindelse med globale fænomener med 30-40 % c) Visse EU-politikker og institutionerne 10-20 % Der er betydelige forskelle i de forskellige lande for hvert af de tre emner. De hænger frem for alt sammen med en god eller dårlig økonomisk situation. B-1047 Bruxelles - Tél +32 2 28 42485 F-67070 Strasbourg - Tél +33 3 88 1 74082 1
a) Prioritering af økonomien og bekymring for fremtiden Tre hovedemner adskiller sig tydeligt fra alle de andre emner: arbejdsløshed (47 %), økonomisk vækst (45 %), inflation og købekraft (41 %). Opretholdelse af den europæiske sociale model får kun 12 %, mens fremtiden for pensioner står for 32 %. Det drejer sig om områder, hvor EU ikke har egne beføjelser. Det vil fremgå, at denne inddeling har følger for tilliden til de europæiske institutioner (se punkt III). b) Andre emner Med over 30 % finder man temaer i forbindelse med globale fænomener: usikkerhed (37 %), terrorisme (35 %), bekæmpelse af klimaforandringer (33 %), indvandring (32 %). Med over 10 % drejer det sig om emner, der er mere direkte forbundet med visse EU-politikker og -institutioner: euroen og landbruget (17 %), EU's rolle på den internationale scene (15 %), institutionernes magt samt identitet og værdier med 12 % hver. Procentdelen af personer, der ikke udtaler sig ("Ved ikke") om kampagnetemaerne, er kun på 5 %, hvilket ikke er meget. Dette betyder, at der er en vis forventning til indholdet af en kampagne, der først starter om adskillige måneder. II. Valgkriterierne a) Europæiske og nationale spørgsmål I de adspurgtes øjne er disse to typer spørgsmål lige vigtige. Kandidaternes holdning til de nationale spørgsmål er vigtig for 37 % og de europæiske spørgsmål for 36 %. b) Kandidaterne Følgende elementer er afgørende for borgernes valg: Deres erfaring: 40 % foretrækker kandidater med europæisk erfaring, hvorimod 29 % foretrækker kandidater med national erfaring. Deres personlighed: 30 % Deres omdømme: 17 % For alle kriterierne udgør "Ved ikke" 17 %. Der konstateres meget store forskelle mellem landene. 2
III. Tillid (EB Standard 69 Foråret 2008) a) Mindre svækkelse af Europa-Parlamentets, Kommissionens og ECB's "tillidskapital", Rådets og ECB's stabilitet Parlamentet er stadig den institution, som europæerne har størst tillid til. 52 % (-3 point i forhold til efteråret 2007) har overvejende tillid til det, 27 % (=) har overvejende ikke tillid til det, og 21% (+3) "Ved ikke". Tilliden til Kommissionen: overvejende tillid 47 %, (-3); overvejende ikke tillid 27 % (+1), "Ved ikke" 26 % (+2). For disse to institutioner er procentdelen af dem, der overvejende ikke har tillid til dem, og "Ved ikke" i svag stigning. Hænger dette sammen med, at europæernes vigtigste bekymringer er emner, der hører ind under medlemsstaternes og ikke under EU's beføjelser (se & I-a)? På disse områder griber EU overordnet set kun ind inden for Lissabonstrategiens rammer, hvor det ikke er let for borgerne at gennemskue de europæiske institutioners tiltag. Tillid til ECB: overvejende tillid 50 % (-3) i forhold til foråret 2007),overvejende ikke tillid 24 % (-1), "Ved ikke" 26 % (+4). Tilliden til ECB forbliver høj. I en meget urolig økonomisk kontekst er det trods kritikken af den stærke euro muligt, at et stigende antal europæere mener, at den fælles valuta faktisk fungerer som skjold over for de stigende priser på verdensplan, navnlig på olie. Tilliden til Rådet er stabil, men ligger stadig betydeligt lavere end Europa- Parlamentet: Overvejende tillid 43 % (+1),overvejende ikke tillid 26 %,(-1), "Ved ikke" 31 % (=). b) Europa-Parlamentet: Hvorfor har 52 % af de adspurgte tillid til det? Hvorfor har 27 % af dem ikke tillid til det? Årsagerne til, at 52 % har tillid til Europa-Parlamentet: Årsager, der ifølge de adspurgte hænger sammen med den legitimitet, som Europa-Parlamentet og dets medlemmer har, fordi de er blevet valgt. 36 % af disse 52 % mener, at Europa-Parlamentets beslutninger træffes på demokratisk vis, 28 % mener, at det beskytter alle borgernes interesser, 23 % mener, at Europa-Parlamentets medlemmer er dem, der bedst kan træffe beslutninger om EU som helhed, og 15 % har tillid til Europa-Parlamentets medlemmer. I disse svar ses den direkte indvirkning af metoden til valg af medlemmer og af deres arbejde. Endelig er der 4 %, der generelt set har tillid til institutionerne. 3
På grund af en vis positiv opfattelse af Europa-Parlamentet og EU generelt set. 17 % af de adspurgte mener, at Europa-Parlamentets beslutninger bidrager til den økonomiske vækst, 15 % går ind for EU, 12 % opfatter Europa- Parlamentet som en institution, der repræsenterer deres mening om Europa. Endelig er der 6 %, der har tillid til Parlamentet, fordi de informeres godt om dets aktiviteter. Årsagerne til, at 27 % ikke har tillid til Europa-Parlamentet: For denne del af de adspurgte gør flere grunde sig gældende. På grund af anfægtelse af legitimiteten i Europa-Parlamentet og EU og af politik generelt set. 16 % af disse 27 % af de adspurgte har ikke tillid til de politiske institutioner generelt set, 16 % har ikke tillid til Europa-Parlamentets medlemmer, 11 % vurderer, at de ikke er de rette til at træffe beslutninger for EU, 13 % mener, at Europa-Parlamentet ikke repræsenterer deres mening om Europa, og 8 % er mod EU. På grund af en vis negativ opfattelse af Europa-Parlamentets aktiviteter. 41 % af disse adspurgte mener, at Europa-Parlamentet er for fjernt fra europæerne, 17 % mener, at dets beslutninger har negativ indvirkning på væksten, og 9 % mener, at de ikke træffes på demokratisk vis. På grund af manglen på information. 25 % mener, at de ikke råder over tilstrækkelige informationer om Europa- Parlamentet. IV. Bevidstgørelse De adspurgte oplyses om valgdatoen og spørges derefter om, hvor stor deres interesse er, og om, hvorvidt de agter at stemme. a) Lidt større kendskab til datoen Der sker en langsom og logisk forbedring af kendskabet til datoen for valg til Europa- Parlamentet. - 16 % af de adspurgte svarer "2009", hvor der kun var 10 %, der gav dette svar under den forrige EB-runde. - De adspurgte, der svarer "juni 2009", er derimod steget fra 2 % til 4 %. Antallet af adspurgte, der ikke kender datoen, ligger stabilt på 75 %. De 25 % af de adspurgte, der kendte datoen for valget til Europa-Parlamentet under EB68, er bare mere præcise i EB69. Heraf kan det konkluderes, at de, der vidste det sidste gang, har større kendskab til det i dag. 4
Også i dette tilfælde findes der store forskelle medlemsstaterne imellem. b) Udvikling af interessen - 51 % erklærer sig "ikke interesserede"(+ 50 % i 14 lande). - 46 % siger, de er "interesserede"(+ 50 % i 13 lande), hvoraf 8 % er meget interesserede. Der kan være stor forskel på denne andel de forskellige lande imellem. Andelen af "Ved ikke" er på 3 %. c) Fremme af mobiliseringen Man må ikke forveksle hensigt om at stemme med valgdeltagelse Interviewundersøgelsen i marts/april 2008 gav følgende resultater: - "Helt sikker på at stemme": 30 % - "Helt sikker på ikke at stemme": 14 % Man må under ingen omstændigheder konkludere ud fra disse tal, at de 30 % svarer til valgdeltagelsen. Et år før valget er dette udtryk for en meningslogik (svar på spørgsmål uden for en kontekst med valg). Når vi når tættere på valget, vil vi se en handlingslogik (selve stemmeafgivelsen). Dette understreger dog, at der er en forholdsvis begrænset interesse for valget på dette tidspunkt. Disse to tal udgør den hårde kerne af dem, der formentlig stemmer, og dem, der formentlig ikke gør det. Årsager til ikke at stemme eller at være i tvivl Sandsynligheden for at stemme eller ikke at stemme er fastsat på en skala fra 1-10. Hvis man lægger dem, der har størst tilbøjelighed til at sige, at de ikke vil stemme, sammen, finder man igen de 14 %, der er sikre på ikke at stemme, og de 20 %, der højst sandsynligt ikke stemmer. Grundene til eventuelt ikke at stemme er blevet målt hos disse 34 % af alle de adspurgte. Bevidste grunde: - På grund af et politisk valg: valg til Europa-Parlamentet (59 %), valg generelt set (46 %), ingen interesse for europæisk politik (45 %), nægter at stemme generelt set (24 %), mod den europæiske integration (23 %). - På grund af manglen på information: manglende forståelse af Europa- Parlamentets rolle (60 %), ikke informeret nok til at stemme (58 %), Europa-parlamentet har ikke nok magt (26 %). 5
- På grund af en følelse eller et indtryk: En stemme gør ingen forskel (68 %), følelsen af ikke at være repræsenteret godt nok af medlemmerne i Europa-Parlamentet (53 %), Europa-Parlamentet tager sig ikke nok af de problemer, der berører mig (48 %). På grund af omstændighederne: - Forhindret af diverse grunde (rejse, helbred, arbejde osv.) 15 %, ikke indskrevet på valglisterne (16 %). Enheden for statistik 6