Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration, Statskundskab eller tilsvarende samfundsvidenskabelig uddannelse at påbegynde en elitekandidatuddannelse i Komparativ Velfærdsstudier og Arbejdsmarkedsrelationer ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Programmet er indtil videre gennemført med optagelse fra 2006 til nu. Uddannelsen gennemføres som en specialisering inden for rammerne af studiet i Politik & Administration og leder frem til en kandidatgrad (cand.scient.adm.), hvor deltagelsen i elitestudiet er anført som tillæg til eksamensbeviset. Der har maksimalt kunnet optages 4-5 studerende hvert år. Til eksamensbeviset kan der påtegnes en anmærkning af ros, såfremt den elitestuderende har opretholdt et karaktergennemsnit på 10 eller derover (cand.scient.adm., Cum Laude). Uddannelsen bygger på en ekstra fordybelse og en specielt intensiv vejledning ved særligt forskningsaktive professorer mv., samt en række ekstra elementer, der lægger særlig vægt på forberedelse til en forskerkarriere eller til særligt komplicerede analyse- og udredningsopgaver i private og offentlige virksomheder. Det sker via deltagelse i seminarkredse for elitestuderende og ph.d.-studerende, forskningsprojekter og konferencer. Uddannelsen kan søges af studerende, der har bachelorgrad på højeste niveau (12) og i øvrigt har særlig forskningsmæssig interesse og kvalifikationer. Optagelse er hidtil blevet foretaget ud fra en samlet afvejning af ansøgerens kvalifikationer. De fagligt ansvarlige for uddannelsen er professor Jørgen Goul Andersen, leder af CCWS, Centre for Comparative Welfare Studies, og professor Per Kongshøj Madsen, leder af CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning. Baggrund Der er et almindelig anerkendt behov for at styrke forskningen og herunder tilbyde særligt stimulerende studievilkår, der bl.a. kan lede frem mod en forskerkarriere for særligt kvalificerede studerende. I lighed med en række førende udenlandske universiteter har fra 2006 som det første universitet i Danmark tilbudt eliteuddannelser inden for en række områder, hvor universitetet har særlige internationale forskningsmæssige styrkepositioner. Undervisningsformen ved med vægt på projektarbejde gør det muligt at gennemføre sådanne specialiserede eliteuddannelser inden for rammerne af de eksisterende studieordninger. Et af de områder, hvor har en sådan styrkeposition, er komparativ velfærdsforskning og arbejdsmarkedsforskning, centreret omkring CCWS, Centre for Comparative Welfare Studies, og CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning. 1
Komparative velfærdsstudier og CCWS Komparativ velfærdsforskning er et hastigt voksende internationalt forskningsfelt. Det er et tværvidenskabeligt forskningsområde, der har bragt de forskellige samfundsvidenskabelige discipliner sammen. Men det er samtidig et af de områder, der har bidraget mest til at udvikle nye teorier og approaches i grundforskningen inden for de enkelte discipliner, i særdeleshed inden for politologien. CCWS er med ca. 15 ansatte forskere og en strøm af internationale gæsteprofessorer og besøgende et af de førende forskningscentre på området. Centret forsker meget bredt i velfærdsstaternes funktionsmåde, udfordringer og forandring og gennemfører p.t. en række meget store forskningsprojekter, der både har empirisk og teoriudviklende sigte. Det drejer sig bl.a. om: o Aldring og globalisering som udfordringer for velfærdsstaten o Velfærdsreformer og velfærdsstaters forandring o Danish Welfare Architecture in a Comparative Perspective o Komparative projekter om holdninger til velfærdsstaten o Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet o Arbejdsløshed og marginalisering o Indvandrere, arbejdsmarked, uddannelsessystem o Betydningen af høj kandidatalder: spild af talent eller øget kreativitet? o Gammel og ny social ulighed o Social kapital CCWS har et meget omfattende internationalt samarbejde, både i form af større formelle netværk/centre og via enkeltstående projekter. CCWS har fra 2007 sammen med 8 andre nordiske centre indgået i et Nordic Centre of Excellence in Welfare Research: Reassessing the Nordic Welfarfe Model (REASSESS) (2007-2012) og har fra 2006 indgået i et europæisk Network of Excellence: Reconciliation of Work and Welfare (RECWOWE) under EU s 6. rammeprogram. CCWS har tidligere bl.a. organiseret det europæiske forskningsnetværk COST 13 (1998-2003) med godt 100 forskere fra 18 lande. CCWS arrangerer i øvrigt løbende internationale konferencer. CCWS er tilknyttet forskerskolen Velfærd og Forskellighed og havde formandskabet herfor indtil 2006. CCWS har endvidere været aktiv i opbygningen af ESPA Net, det europæiske socialpolitiske forskernetværk, bl.a. med afholdelse af ESPA Net s første Summer School og første Young Researchers Conference. Læs i øvrigt nærmere om CCWS forskningsprojekter, -publikationer og -aktiviteter på www.ccws.dk. Elitestuderende har mulighed for at deltage i en række af disse aktiviteter og for at udnytte CCWS omfattende netværkskontakter, jf. afsnit om uddannelsens indhold nedenfor. 2
Arbejdsmarkedsforskningen ved CARMA CARMA er forskningsmæssigt etableret som et tværinstitutionelt og tværfagligt miljø, der både er politologisk, økonomisk og sociologisk orienteret, og som gennem mere end 20 år opdyrket arbejdsmarkedsforskningen på til en position blandt de førende danske forskningsmiljøer. CARMA omfatter i øjeblikket ca. 15 forskere og andre ansatte på Aalborg Universitet Forskningen ved CARMA er opdelt i fire programområder: o Arbejdsmarkedsrelationer, løn og beskæftigelse: private virksomheders og offentlige institutioners arbejdsorganisering, teknologiudvikling, samarbejds- og ledelsesformer, overenskomstforhandlinger, og løn- og personalepolitik. Virksomhederne og de offentlige institutioner analyseres i et samspil med det nationale og internationale marked og det politiske system. o Værdier, interesser og magt i arbejdsrelationer: lønmodtagernes holdninger, værdier og interesser samt deres faglige organisering. Der er særlig interesse for, hvorvidt individualiseringer er forenelige med kollektive værdier og organiseringer, samt hvilke magtrelationer og indflydelsesmuligheder, moderniseringsprocesser ramme- og dagsordenssætter. o Uddannelse og arbejdsmarked: anvendelsen af arbejdsstyrkens kvalifikationer, opbygningen af arbejdsstyrkens kvalifikationer i uddannelsessystemet (inklusive oplæring i virksomheder) samt relationerne mellem efterspørgsel og udbud af kvalifikationer. o National og international arbejdsmarkedspolitik: arbejdsmarkedspolitikkens udformning, udvikling, årsager og effekter. I området indgår også komparative analyser af national beskæftigelsespolitik og studier af samspillet mellem national og overnational politikdannelse, f.eks. inden for rammerne af EU. Særligt fokus er der på begrebet flexicurity, der i disse år med Danmark som et ofte brugt eksempel præger den europæiske beskæftigelsesdebat. På centrets hjemmeside (www.carma.aau.dk) findes en mere detaljeret beskrivelse af centrets forskningsprogram, organisation og aktiviteter. Elitestuderende har mulighed for at deltage i en række af disse aktiviteter og for at udnytte CARMA omfattende netværkskontakter. 3
Uddannelsens form, indhold og sigte Uddannelsen tilrettelægges ud fra et individuelt studieprogram, der tager udgangspunkt i, at den studerende i størst muligt omfang følger de normale uddannelsesforløb på kandidatuddannelsen i Politik & Administration, der netop giver mulighed for at sammensætte sin individuelle kompetenceprofil. Hertil knyttes en række særlige elementer: o Særlig intensiv vejledning. Dette omfatter bl.a. ekstra litteratur med tilhørende drøftelse, ekstra tid til spørgsmål og diskussion, og særlig vejledning til at udarbejde seminaropgaver/projekter, der har en kvalitet og form, der svarer til standarden for offentliggørelse i internationale tidsskrifter. o Mesterlære, hvor den studerende trækkes direkte ind i forskningsprojekter og lærer håndværket mht. at skrive videnskabelige artikler, evt. i samarbejde med forskere ved centret. Mindst én artikel skal indleveres til publicering i tidsskrift med referee-system. o Størst mulig adgang til de forskeruddannelses- og konferenceaktiviteter CCWS eller CARMA er involveret i. o Adgang til deltagelse i centrenes løbende mødeaktiviteter, herunder fremlæggelses- eller forskningsseminarer/konferencer, der afholdes ca. en gang om ugen. De studerende vil fungere som medlemmer af forskningsgruppen. o Deltagelse i seminarer sammen med ph.d.-studerende o Adgang til at udnytte centrenes faciliteter i øvrigt, herunder databaser og internationale forskningsnetværk mv. o Mulighed for et udlandsophold ved et førende forskningscenter efter særlig aftale med centrenes eksterne samarbejdspartnere. o Adgang til at fremlægge specialeprojekt/specialeudkast på fremlæggelsesseminar i CCWS eller CARMA. Det har været anbefalet, at de, der blev optaget på eliteuddannelsen, i det meste af forløbet dannede 1-2 projektgruppe(r) på 7-9. semester, hvilket letter gennemførelsen af uddannelsens kursuselementer, men det har dog ikke været et krav, og praksis har varieret meget. Uddannelsen har sigte mod at tilvejebringe de bedst mulige forudsætninger for en forskerkarriere, til særligt komplicerede analyse- og udredningsopgaver i private og offentlige virksomheder samt til projektledelses- og udviklingsopgaver i globalt orienterede virksomheder. Kontakt de ansvarlige for yderligere informationer Professor Jørgen Goul Andersen CCWS Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Fibigerstræde 1, 9220 Aalborg Ø. E-mail: goul@socsci.aau.dk Professor Per Kongshøj Madsen CARMA Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Fibigerstræde 1, 9220 Aalborg Ø. E-mail: pkm@epa.aau.dk 4
Ansøgningsprocedure Deadline for ansøgningen er normalt 1.juli, men kan ses på www.eliteuddannelser.aau.dk. Den studerende inviteres til personlig samtale om ansøgningen. Optagelsen foretages ud fra en samlet vurdering af ansøgerens forskningsmæssige kvalifikationer. Herunder kan der i særlige tilfælde dispenseres fra karakterkravet. Ansøgningen sendes til: Studiekontoret Frederik Bajers Vej 5 DK-9220 Aalborg Ø. E-mail: studiekontoret@aau.dk med kopi til: Professor Jørgen Goul Andersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Fibigerstræde 1 DK-9220 Aalborg Ø. E-mail: goul@socsci.aau.dk Ansøgningen udformes på ansøgningsblanket, der kan downloades fra http://www.eliteuddannelser.aau.dk/adgangskrav+og+optagelse. Ansøgningen skal desuden indeholde Standardoplysninger om tidligere uddannelser og herunder kopi af eksamensbeviser mv. ½-1 sides CV ½-1 sides begrundelse for ansøgningen samt en redegørelse for interesser og kompetencer i området komparative velfærdsstudier eller arbejdsmarkedsrelationer. angivelse af, om der søges optagelse til Komparative Velfærdsstudier (CCWS) eller Arbejdsmarkedsrelationer (CARMA). Ansøgere, der kan komme i betragtning, kan ventes indkaldt til personlig samtale. Det bedes påført, hvordan ansøgeren kan kontaktes, samt angivet, hvis kontakt ikke er mulig, f.eks. pga. bortrejse. 5