STRATEGI FOR ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Indledning Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende år at understøtte en positiv udvikling af kommunens situation. Udvalget ser det derfor som sin fornemmeste opgave at medvirke til at skabe øget beskæftigelse gennem fokus på privat jobskabelse, uddannelse af ledige og inddragelse af civilsamfundet. En af drivkræfterne i jobskabelsen i de kommende år vil være de store infrastrukturprojekter, hvor beskæftigelsesmulighederne skal udnyttes optimalt. En proaktiv indsats kombineret med kommuneplanens indsatser skal udgøre centrale virkemidler. Kommunens udfordringer betyder, at der skal tænkes i helheder. Derfor lægger Arbejdsmarkedsudvalget i sit arbejde stor vægt på, at indsatsen sker i et samspil med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere, og at der i fællesskab findes løsninger, der udnytter potentialet for vækst og udvikling i Guldborgsund Kommune. Tværgående temaer og forbindelse til andre udvalg Den demografiske udvikling er en grundlæggende udfordring, og det har derfor været et centralt omdrejningspunkt for alle udvalgene i deres tilrettelæggelse af strategierne. Vilkårene for Guldborgsund Kommune er, at befolkningstallet bliver mindre, der bliver flere ældre, og andelen af børn og unge falder. Samtidig er tendensen, at befolkningen flytter fra land til by. Demografien har direkte betydning for kommunens økonomi. Færre borgere i den arbejdsdygtige alder betyder mindre indtægter, ligesom ændringerne i alderssammensætning og bosætningsmønstre har betydning for, hvor og hvordan vi skal udbyde vores serviceopgaver og forpligtelser. Udvalgsstrategien er gældende for hele byrådsperioden og skal ses i sammenhæng med Kommuneplan 2013 2025, de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Strategien vil blive evalueret og revideret hvert år i forbindelse med udarbejdelse af budgetredegørelsen. Udvalgene vil arbejde samlet for at nå de overordnede mål. Det gælder både de indsatser, der er specifikke for det enkelte udvalg, men i særdeleshed også de indsatser, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger og skabe udvikling. I de aktuelle udvalgsstrategier er der følgende fælles og tværgående områder, hvor alle udvalg har udfordringer, fokusområder og mål: - Jobskabelse og bosætning - Social ulighed i sundhed - Tilpasning af omfanget og beskaffenheden af kommunale bygninger og boliger
1. DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER Arbejdsstyrkens udvikling i de kommende år. I de senere år er der i Guldborgsund Kommune sket et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder: denne udvikling ser ud til at fortsætte i de kommende år. Det forventes, at antallet af 18-64 årige i kommunen vil falde med knap 400 personer om året. Der er derfor risiko for, at arbejdsstyrken falder i Guldborgsund Kommune. I givet fald det sker, vil det med al sandsynlighed bevirke, at virksomhedernes rekrutteringsproblemer øges, og det vil have en negativ indvirkning på antallet af beskæftigede i kommunen. Såfremt dette sker, vil kommunens beskatningsgrundlag i sidste ende også blive påvirket negativt. Derfor er det vigtigt, at der sker en stigning i andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som indgår i arbejdsstyrken. I 2013 var erhvervsfrekvensen i kommunen på 69,8 pct. Til sammenligning var erhvervsfrekvensen i hele landet på 74,4 pct. Såfremt erhvervsfrekvensen i kommunen kommer på niveau med hele landets erhvervsfrekvens, vil det medføre en stigning i arbejdsstyrken på ca. 1.600 personer. Arbejdsstyrkens kompetenceniveau En stor del af arbejdsstyrken har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Bl.a. har mange ledige unge ingen uddannelse udover grundskolen. Samtidig bliver der færre og færre ufaglærte job. Risikoen for ledighed og langtidsledighed er signifikant større for ikke-uddannede end for uddannede. Behovet for ufaglært arbejdskraft forventes at falde betydeligt i de kommende år. Derfor er der stor risiko for, at især de unge uden uddannelse bliver fastholdt i offentlig forsørgelse. Samtidig er ikke-uddannede mere udsatte i forhold til andre typer af problemer, eksempelvis dårligere sundhedstilstand. Når en betydelig del af de ledige har et lavt kompetenceniveau, kan det resultere i, at det kan blive svært for virksomhederne at rekruttere kvalificerede medarbejdere lokalt, og at de i stedet for må hente arbejdskraft uden for kommunen. Lokalområdet bliver på den måde dårligere til at konkurrere om de lokale job. Jobåbninger i forbindelse med infrastrukturprojekter Der opstår et stort antal jobåbninger på det lokale arbejdsmarked i løbet af de kommende år, bl.a. som en direkte eller indirekte konsekvens af de store infrastrukturprojekter, der bliver igangsat i og i nærheden af Guldborgsund Kommune. Det vil formentligt primært være personer, der allerede er i beskæftigelse, som vil få beskæftigelse på tunnel- og broprojektet. Dette kan skabe jobåbninger i lokale virksomheder til ledige. Samtidig vil det skabe jobåbninger i lokale virksomheder, at der drypper opgaver fra anlægsprojekterne. På grund af få ledige indenfor bygge- og anlægsområdet, er der risiko for, at for få ledige har kompetencer til at gå ind i disse job. De store infrastrukturprojekter risikerer derfor at medføre mangel på arbejdskraft i de lokale bygge- og anlægsvirksomheder. Personer med problemer udover ledighed En række modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge har problemer udover ledighed. De risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet på grund af langtidsledighed. De kan derfor ikke umiddelbart bestride et ordinært job, men risikerer i stedet at ende på førtidspension. Karakteristisk for disse grupper er lav uddannelse og inaktivitet i forhold til at ændre på egen situation. Ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil 2013 er det grupper med lav uddannelse, der i særlig grad er i risikozonen for livsstilssygdomme på grund af usundt kostmønster, rygning og overvægt. Gruppen er tillige 2
kendetegnet ved at have tilpasset sig et lavt økonomisk forsørgelsesniveau. For de unges vedkommende gælder, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Konsekvenserne for disse grupper er, at de risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Især gruppen af unge kan være i stor risiko for en marginalisering. Der er i mange tilfælde tale om sårbare unge med et lavt selvværd, som er fanget i en negativ spiral, og hvor de ofte kæmper med flere problemstillinger samtidig. Anbringelse af unge Pr. 31. december 2013 var 123 unge over 15 år fra Guldborgsund Kommune anbragt uden for eget hjem. I forhold til det samlede antal 15-17 årige er det 3,7 pct. af dem, der er anbragt uden for eget hjem, mens det samme er tilfældet for 1,3 pct. af de 18-22 årige. Der har gennem længere tid været skærpet fokus på de unge i efterværn 18 22 år - idet der p.t. benyttes tilbud hos private aktører og opholdssteder, som vanskeliggør kvalitetssikring, sammenhæng mellem pris og indhold, samt styring af indsatsen. Forebyggelse af anbringelse af unge Ved at benytte mentorstøtte til de unge allerede fra det 15. år til fastholdelse i uddannelsessystemet, vil dette kunne hjælpe til at bevare tilknytningen til normalområdet. 2. FOKUSOMRÅDER Arbejdsmarkedsudvalget har peget på følgende fokusområder, som udvalget finder væsentlige i forhold til at håndtere de lokale udfordringer, og de tværgående strategiske fokusområder. Uddannelse: Uddannelsesniveauet skal hæves i kommunen. Det er derfor vigtigt, at der i beskæftigelsesindsatsen bliver fokus på en tidlig indsats, der skal forfølge og udnytte de unges uddannelsespotentiale, så de unge i endnu højere grad motiveres til uddannelse. Arbejdsmarkedsudvalget anser det endvidere som helt centralt for kommunens fremtidige vækstmuligheder og finansieringen af fremtidens velfærd, at arbejdskraftudbuddet matcher efterspørgslen efter arbejdskraft. Derfor skal der fortsat rettes et stort fokus på at uddanne og opkvalificere de ledige således, at de stilles bedre i konkurrencen om job. Økonomi og effektivitet: Der skal fortsat være god styring af økonomi og ressourceanvendelse samt fokus på en optimal udnyttelse af de muligheder, som lovgivningen på beskæftigelsesområdet sætter rammer for. Udvalget anser det tillige som en central disciplin, at der er et konstant fokus på at optimere og effektivisere opgaveløsningen. Iværksætteri: I Guldborgsund Kommune skal der mere fokus på selvstændighedskulturen. Generelt for uddannelsestilbuddene i området er, at de er rettet mod offentlige ansættelser. Hvis der skal skabes bedre grobund for at etablere sig som iværksætter, skal såvel uddannelsestilbuddene som påvirkningen gennem opvæksten i højere grad omfatte iværksætteri/selvstændighedskultur. Udvalget ønsker derfor at indgå i samspil med andre områder om tiltag, der kan understøtte en iværksætteri/selvstændighedskultur. Civilsamfundet: Udvalget ønsker at inddrage frivillige som rollemodeller som supplement til den professionelle indsats overfor især de udsatte ledige. Manglende netværk, ringe forbindelse til det omgivende samfund og en ringe livskvalitet er ofte kendetegnende for de udsatte ledige. Denne gruppe har brug for at møde andre personer end de fagprofessionelle, der kan indgå som rollemodeller, og fungere som kontakt til det almindelige liv. 3
Jobskabelse: Som led i øget privat jobskabelse i kommunen peger udvalget på vigtigheden af, at der sker en optimal udnyttelse af de beskæftigelsesmuligheder, som de store bygge- og anlægsprojekter forventes at give, både som en direkte og en indirekte konsekvens af projekterne. Som et centralt middel fokuseres der på at sikre de ledige en relevant opkvalificering, så de tilegner sig de kompetencer, der er brug for. Samarbejde på tværs: Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på, at en mere sammenhængende og tværgående tilgang vil kunne medvirke til at kvalificere og optimere såvel service overfor borgere og virksomheder som en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Derfor ser udvalget store muligheder i at etablere samspil på tværs af 1) fagcentre i kommunen, 2) kommunegrænser og 3) landegrænser. Samarbejde med virksomhederne: Samarbejdet med virksomhederne skal medvirke til, at borgerne kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og løse virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt. For udvalget er det vigtigt, at virksomhederne oplever en individuel og professionel service, som medfører, at Center for Arbejdsmarked betragtes som en naturlig samarbejdspartner. 3. MÅL Uddannelse: Tidlig indsats overfor de unge, så de motiveres til at gå i gang med uddannelse, og bliver fastholdt i uddannelse en større andel af de unge skal vælge uddannelse frem for offentlig forsørgelse. Samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder Center for Undervisning, med henblik på at få de unge i gang med uddannelse umiddelbart efter grundskole. Flere virksomheder skal oprette elev- /praktikpladser Fokuseret vejledning om uddannelsesretninger med gode jobmuligheder. Færre ufaglærte i Guldborgsund Kommune. Antallet af unge (18-29 årige) på offentlig forsørgelse skal reduceres årligt. Selvforsørgelsesgraden 6 måneder efter endt aktivering skal for a-dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere være højere i Guldborgsund Kommune end i Østdanmark (gennemsnitlig). Økonomi og effektivitet: Reduktion af antal sygedagpengemodtagere, herunder et særligt fokus på sygedagpengemodtagere som er ansat i Guldborgsund Kommune Udvikling af serviceydelser så både form og indhold optimeres i forhold til borgernes og virksomhedernes behov. Sammenhængende og tværgående indsatser for at opnå bedre udnyttelse af ressourcerne Iværksætteri: Uddannelsestilbuddene skal i højere grad omfatte iværksætteri og selvstændighedskultur. Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Sondere muligheden for at yde Mikrolån til målgrupper under Lov om Aktiv Socialpolitik. 4
Civilsamfundet: Inddrage frivillige som rollemodeller for udsatte ledige, herunder især de unge, i et korps, der repræsenterer en bred vifte af ressourcer og kompetencer, så matchningen kan være så optimal som mulig. Jobskabelse: Reduktion i antal langtidsledige Fremme at den lokale arbejdskraft har de rigtige kvalifikationer i forhold til efterspørgslen fra virksomhederne, så virksomhedernes vækstmuligheder understøttes bedst muligt. Flere ledige skal opkvalificeres og uddannes til job i tilknytning til de store infrastrukturprojekter enten direkte i projekterne eller i jobåbninger, som er afledte konsekvenser af projekterne. Der skal gennemføres forskellige aktiviteter, der understøtter og motiverer til mere iværksætteri og dette skal ske i et samspil med flere aktører. Antallet af sygedagpengemodtagere skal reduceres Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse dvs. hvor mange uger den enkelte borger gennemsnitlig er på offentlig forsørgelse - må ikke overstige den gennemsnitlige varighed for Østdanmark Samarbejde på tværs: Helhedsorienteret og tværgående samarbejde for at kvalitetsudvikle indsatsen overfor de ledige, og skabe bedre udnyttelse af ressourcerne I samarbejde med CELF og Lolland Kommune at etablere sig i Nordtyskland med det formål at understøtte uddannelse og jobmuligheder. Samarbejde med virksomhederne: Prioriterer, at være synlige i virksomhederne Gennemfører årlige tilfredshedsundersøgelser i virksomhederne Assistere virksomhederne i rekruttering af arbejdskraft Motivere virksomhederne til løbende opkvalificering af arbejdskraften, fx ved deltagelse i jobrotation Etablere virksomhedsrettet aktivering I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de faglige organisationer at arbejde på at etablere elev- /praktikpladser Bistå virksomheder og medarbejdere med at sikre arbejdsfastholdelse Skabe en tidlig og koordineret virksomhedsbetjening overfor infrastrukturprojekternes bygherrer i samarbejde med øvrige relevante parter Understøttede, at lokale håndværksfirmaer kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Strategien er vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget d. xx.yy 2014 og Byrådet d. xx.yy. 2014. 5