Projekt udviklingshæmmede og misbrug Københavnsområdet

Projekt udviklingshæmmede og misbrug Københavnsområdet Evalueringsrapport Marts 2006 Mette Hemmingsen Hulegården

Indledning... 4 Projektet: Udviklingshæmmede og misbrug, Københavnsområdet... 4 Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde... 4 Delprojekt 2: Alkohol og fritid... 5 Delprojekt 3: Alkohol og arbejde... 5 Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig... 5 Mål med projekt udviklingshæmmede og misbrug Københavnsområdet... 5 Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde... 5 Delprojekt 2: Alkohol og fritid... 5 Delprojekt 3: Alkohol og arbejde... 6 Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig... 6 Metode... 6 Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde... 7 Evalueringer... 7 Udarbejdelse af Guiden... 7 Delprojekt 2: Alkohol og fritid... 7 Afholdelse af temadag... 8 Når alt ikke forløber helt som planlagt.... 8 Samarbejdet med Ballerup kommune... 9 Udarbejdelse af alkoholpolitik... 9 Delprojekt 3: Alkohol og arbejde... 9 Temamøde for personale og medarbejdere... 10 Undervisningen... 10 Filmprojektet... 10 Misbrugsteamet... 11 Alkoholpolitikken... 11 Arbejdet med formidling... 11 Teambuilding... 12 Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig.... 12 Temadag... 12 Kursus i motiverende samtale.... 13 Udvælgelse af hvem der skal være med i afprøvningen af samarbejdsguiden... 13 Når alt ikke går helt som planlagt.... 13 Afprøvninger af samarbejdsguide... 14 Hvad har vi lært i dette projekt... 14 Generelt i forhold til metoden... 14 Tovholderfunktionen... 14 Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde... 15 Processen... 15 Metodeerfaringer fra en alkoholbehandler-vinkel... 15 Hvad har været godt & svært ved projektet... 16 Hvad har vi lært ved projektet... 16 Hvad kunne forbedres... 16 Delprojekt 2: Alkohol og fritid.... 16 Processen... 17 2

At ændre og tilpasse... 17 Debataften for pårørende... 17 Hvad har været godt & svært ved projektet... 17 Hvad har vi lært af projektet... 17 Delprojekt 3: Alkohol og arbejde.... 18 At holde fast i gruppen... 18 Hvad har været godt & svært ved projektet... 18 Hvad kunne forbedres... 19 Alko-holdet netop nu... 19 Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig... 19 Hvad er afgørende om behandlingen kommer i gang... 19 Hvad har været godt & svært ved projektet... 20 Hvad har vi lært af projektet... 20 Hvad kunne forbedres... 21 Konklusion... 21 Hvad har været godt, svært og hvad har vi lært?... 21 Perspektivering... 21 Medlemmerne i Københavnsprojektet... 22 Bilag... 23 Bilag 1: Projekt Alkohol "fra os til jer"!... 24 Indledning... 24 Opstart... 24 Produktet... 24 Status/evaluering... 25 Bilag 2: Alko-holdet - evaluering... 26 Fremlæggelserne... 26 Selve Projektet... 27 Når I mødes i Alko-holdet... 28 Planlægning... 28 Hvad nu... 29 Bilag 3: Alkoholpolitik for medarbejderne på Værkstedet Sandtoften.... 29 Bilag 4: Erfaringsopsamling... 30 Afprøvning A.... 30 Afprøvning B... 32 Afprøvning C... 33 Afprøvning D.... 33 Generelle erfaringer... 34 Bilag 5 Krumtappens alkoholpolitik... 34 Krumtappen har tre hovedformål med en alkoholpolitik:... 35 At skabe rammer i det daglige arbejde i forhold til forebyggende alkoholarbejde.. 35 Forebyggelse:... 35 Forholdsregler hvis en medarbejder har, eller er ved at få et misbrugsproblem:... 36 At hjælpe brugere via råd og vejledning til forebyggelse af alkoholmisbrug, samt misbrug.... 36 3

Indledning I 1999 gennemførte en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt, en undersøgelse. Arbejdsgruppen undersøgte hvor mange udviklingshæmmede, der havde et alkoholproblem/misbrugsproblem. Undersøgelsen viste, at godt 3 % udviklingshæmmede i Københavnsområdet havde et misbrugsproblem, og det kunne samtidigt konstateres, at udviklingshæmmede med misbrug ikke fik et målrettet behandlingstilbud. På baggrund af denne undersøgelse foretog UFC Handicap (Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet) en landsdækkende undersøgelse, der resulterede i rapporten fra 2001: Misbrug uden behandling. Rapport førte frem til et udviklingsprojekt med fokus på behandlings- og forebyggelsesindsatsen blandt udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Projektet blev igangsat af UFC Handicap i februar 2003 og planlagt til at vare til udgangen af 2005. Et centralt element i projekterne var udviklingen og afprøvningen af konkrete behandlingsmetoder/behandlingstilgange og konkrete forebyggelsesinitiativer. I Københavnsområdet deltog vi i dette projekt med et ønske om at lave en opfølgning af arbejdsgruppens arbejde. Nu er vi nået til vejs ende og projekt udviklingshæmmede og misbrug, Københavnsområdet evalueres i denne rapport. Rapporten er opbygget således at hvert delprojekt gennemgås i forhold til beskrivelse, mål, metode, erfaringer og viden, konklusion og perspektivering. Samtidig beskrives de fire delprojekters indvirkning på hinanden. Projektet: Udviklingshæmmede og misbrug, Københavnsområdet Vi valgte at arbejde med fire delprojekter, der samlet udgjorde Københavnsprojektet. De fire delprojekter arbejdede delvist uafhængigt af hinanden, vi havde fælles erfaringsudvekslingsmøder. Vi har i alle fire delprojekter arbejdet med fokus på forebyggelsesarbejdet og metodeudvikling i forhold til alkoholbehandlingstilbud til mennesker med udviklingshæmning, og som det vil fremgå, flettede de fire delprojekter sig ind i hinanden. For overskuelighedens skyld følger her en kort beskrivelse af de fire delprojekter: Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde Udarbejdelse af en samarbejdsguide mellem det misbrugsfaglige- og det socialfaglige system. På baggrund af et tidligere samarbejde mellem Pensionatet Hulegården og Lænkeambulatoriet DUT (Det Udgående Team) var der allerede nogle konkrete metodeerfaringer i forhold til behandling af udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. Samarbejdsguiden er udarbejdet på baggrund af disse erfaringer. 4

Delprojekt 2: Alkohol og fritid Tilrettelæggelse samt gennemførelse af en proces med fokus på forebyggelse af alkoholmisbrug, samt udvikling af en afbalanceret alkoholkultur i Krumtappen, et klubtilbud for udviklingshæmmede unge og voksne. Delprojekt 3: Alkohol og arbejde Tilrettelæggelse af et forløb med fokus på alkohol og arbejdsliv i tilknytning til Værkstedet Sandtoften. Udarbejdelse af en alkoholpolitik på værkstedet, samt oprettelse af et misbrugsteam herunder uddannelse af deltagerne i misbrugerteamet. Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig Tilrettelæggelse af et forløb med fokus på alkohol og egen bolig, i tilknytning til udviklingshæmmede der bor i egen bolig i København og Frederiksberg kommuner. Tilføre pædagoger der arbejder i solistboliger en paratviden om alkoholmisbrug og skærpe opmærksomhed på de signaler, der er i forbindelse med alkoholmisbrug. Endvidere ønskes den samarbejdsguide, der omtales i delprojekt 1 afprøvet. Mål med projekt udviklingshæmmede og misbrug Københavnsområdet I dette afsnit beskrives målene for de fire delprojekter. Det overordnede omdrejningspunkt for de fire delprojekter har været samarbejdet mellem misbrugskonsulenter/alkoholbehandlere & pædagoger, misbrugsforebyggelse samt metodeudvikling i forhold til arbejdet med alkoholmisbrug blandt mennesker med udviklingshæmning. Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde At beskrive og afprøve en samarbejdsguide der fremmer samarbejdet mellem alkoholbehandleren og pædagogen i forhold til behandlingsindsatsen overfor udviklingshæmmede misbrugere. Samarbejdsguiden sætter fokus på tværfaglighed og rolleafklaring. Beskrivelsen skal ske med udgangspunkt i de erfaringer, som Lænke-ambulatoriet/DUT og Hulegården har erhvervet i forbindelse med et konkret forløb på Hulegården. Guiden afprøves i delprojekt 4. Delprojekt 2: Alkohol og fritid At tilrettelægge og gennemføre en proces med fokus på forebyggelse af alkoholmisbrug udvikling af en afbalanceret alkoholkultur i tilknytning til klubtilbuddet Krumtappen. Processen skal have fokus på og involvere både medlemmerne/brugerne af Krumtappen, personalet i Krumtappen, personale i dag-, bo- og støttetilbud, samt eventuelt pårørende. Et af forløbets fokusområder vil være personalets rolle i forbindelse med en alkoholpoli 5

tik/-kultur, bl.a. i lyset af serviceloven/handicappolitik/selvbestemmelsesretten etc. Målet med forløbet er at: Øge kendskabet til alkoholproblematikker blandt personalet i Krumtappens samt i tilknyttede dag-, bo- og støttetilbud, samt at etablere en faglighed omkring problematikken. Fremme en proces henimod formuleringen af en fælles holdning og syn på alkoholproblemstillinger blandt personalet. Øge kendskabet til alkoholproblemstillinger blandt Krumtappens medlemmer. At formulere en alkoholpolitik i et samarbejde mellem Krumtappens medlemmer og Krumtappens personale. Delprojekt 3: Alkohol og arbejde At tilrettelægge et forløb med fokus på alkohol og arbejdsliv i tilknytning til Værkstedet Sandtoften. Målet med forløbet er at: Øge kendskabet til alkoholproblematikker blandt personale og medarbejdere på Sandtoften. Formulere en fælles alkoholpolitik for personale og medarbejdere. Etablere et misbrugerteam der består af udviklingshæmmede, der ved hjælp af en særlig tilrettelagt uddannelse skal fungere som videns- og ressourcepersoner i forhold til alkoholproblematikker blandt udviklingshæmmede. Udover udviklingshæmmede er der tilknyttet 2 pædagoger til teamet. Uddannelsen skal tilrettelægges i et samarbejde med specialskolen SVIKA på Gammelmosevej. Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig At tilrettelægge et forløb med fokus på alkohol og egen bolig, i tilknytning til udviklings hæmmede der bor i egen bolig i København og Frederiksberg Kommuner. Målet med forløbet er at: Give pædagoger der arbejder i solistboliger en paratviden om alkoholmisbrug og Styrke pædagogernes opmærksomhed på de signaler der er i forbindelse med alkoholmisbrug. Give pædagoger der arbejder i solistboliger en viden om motiverende samtaler og Skabe faglighed omkring misbrugsproblematikken i det pædagogiske arbejde med målgruppen. Afprøve samarbejdsguiden som udvikles under delprojekt 1. Metode Vi valgte en arbejdsform, hvor de fire delprojekter dels arbejdede hver for sig og dels havde et fællesforum kaldet Københavnsnetværket, til daglig blot Netværket, som vi kun 6

ne bruge til erfaringsudveksling og vidensdeling. Alle arrangementer, temadage og kurser har været åbne for deltagerne i Netværket. Denne arbejdsform har været givtigt for såvel erfaringsudveksling som vidensdeling i Netværket. Til at holde projekterne på sporet samt sikre erfaringsudveksling har vi benyttet tovholderfunktionen. Tovholderen deltog i netværksmøder samt delprojektmøderne i forbindelse med disse, primært som den der sikrede, at erfaringerne blev opsamlet, samt som sparringspartner i forhold til det enkelte delprojekt. De fire delprojekter er meget forskellige, og har hver for sig krævet en særlig projektstyring/været et særligt projektforløb. En kort beskrive de metodiske overvejelser i forhold til de fire delprojekter følger herefter. Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde Det primære i dette projekt har i første omgang været at opsamle allerede indhøstede erfaringer. En pædagog fra Hulegården og en alkoholbehandler fra Lænke-ambulatoriet har, primært via mail, lavet oplæg til de enkelte dele i samarbejdsguiden. Tovholderfunktionen blev benyttet til at lave en gennemskrivning af samarbejdsguiden, så den kunne ligge klar i en arbejdsmodel til senere afprøvning i delprojekt 4. Vi lagde meget vægt på at layoutet signalerede arbejdspapirer, da erfaringerne fra afprøvningerne meget gerne skulle med i den endelige udgave. Arbejdsudgaven fik navnet X-trinmodellen. Evalueringer På baggrund disse evalueringer samt diskussioner i delprojektgruppen og netværksgruppen blev samarbejdsguiden justeret og rettet til. Evalueringerne fra afprøvninger i delprojekt 4 blev indsamlet af tovholder. Udarbejdelse af Guiden Arbejdet foregik dels via mails, pædagog og alkoholbehandler mailede oplæg til hinanden samt tovholder, og dels ved delprojektmøder hvor pædagog, alkoholbehandler og tovholder mødtes. Indlæggene blev samlet og gennemskrevet af tovholder. Pædagog og alkoholbehandler har, med udgangspunkt i hver sin faglighed, leveret input. Denne metode har samlet givet plads til mange spændende diskussioner, en fælles nysgerrighed for hinandens fagområde og samlet en ny fælles viden. Delprojekt 2: Alkohol og fritid Som en hjælp i dette delprojekt blev der ud over projektbeskrivelsen for Københavnsområdet udarbejdet en særlig køreplan. Køreplanen skulle hjælpe med at overskue de mange delopgaver. Køreplanen beskrev detaljeret, hvem der var ansvarlig for hvilken opgave, samt hvornår og hvordan den enkelte arbejdsopgave skulle løses. Under hele forløbet har pædagoger fra Krumtappen og tovholder været dels i telefonisk kontakt og dels holdt møder på Krumtappen. 7

Afholdelse af temadag Første opgave blev at afholde en temadag i Ballerup kommune med temaet: Udviklingshæmmede og misbrug hvordan forebygger vi dette Temadagen havde primært to formål: 1. For det første af informativ karakter, ønsket var at få mere viden om emnet. Dagen startede med oplæg fra en misbrugsfaglig konsulent om: Alkoholmisbrug og derefter en socialfaglig konsulent om: Serviceloven som ramme for det pædagogiske arbejde. 2. For det andet var ønsket at få et tæt samarbejde med de pædagoger som det enkelte klubmedlem er i kontakt med på klubmedlemmets arbejdsplads, bosted, i fritiden samt med klubmedlemmernes sagsbehandlere. På temadagen deltog sagsbehandlere fra kommunen, kontaktpersonen fra skole- og socialforvaltningen, pædagoger fra værestedet Stedet samt pædagoger fra Krumtappen. De faglige input var gode, fremmødet var dog noget skuffende. De ledende hjemmevejledere var til møde i kommunen og derfor ikke repræsenteret. Ingen af bofællesskaberne var repræsenteret. Pædagogerne på Krumtappen havde inden temadagen haft telefonisk kontakt med bofællesskaberne, meldingerne herfra var dels, at der i det pågældende bofællesskab ikke var noget problem med alkohol, og dels at der ikke var ressourcer til at kunne deltage i en temadag. Stedet og Krumtappen fik diskuteret, hvad de hver især ville arbejde videre med samt diskuteret det næste skridt i det videre arbejde, desuden fik Krumtappen og Stedet udbygget deres samarbejde. Der blev lavet en skriftlig opsamling af temadagen. Opsamlingen blev sendt ud til alle de inviterede i håbet om, at et tættere samarbejde kunne etableres på et senere tidspunkt. Når alt ikke forløber helt som planlagt. Det var umiddelbart svært at holde humøret højt efter temadagen. Den informative del havde været ganske god, alle tilstedeværende havde fået viden og input om emnet, men der kom ikke så mange som ventet og fokus havde meget været på at etablere et samarbejde med alle de pædagoger, det enkelte klubmedlem var i kontakt med og dette var umiddelbart ikke lykkedes. Forventningerne blev ikke indfriet, og succeskriteriet blev ikke helt opfyldt. Næste skridt drejede sig om at få de unge i Krumtappen i tale. Dette var imidlertid vanskeligere end forventet. De unge var ikke umiddelbart interesserede, og der var ikke kendte misbrugsproblemer blandt klubbens medlemmer. Pædagogerne havde svært ved at holde fokus på projektmålet: At arbejde med forebyggelse af alkohol misbrug samt udvikle en afbalanceret alkoholkultur i tilknytning til klubtilbuddet. Dette betød, at projektet lå stille i flere måneder; der blev reelt ikke talt alkoholforebyggelse hverken i personalegruppen eller med klubmedlemmerne. Der var flere forsøg på at starte debatten i personalegruppen, men de mange tiltag blev grundstødt ved argumenter om, at man ikke ville skabe et problem, der ikke fandtes o. lign. 8

Samarbejdet med Ballerup kommune Efter temadagen rettede Ballerup Kommune henvendelse til Krumtappen; de ønskede at etablere et samarbejde omkring forebyggelse af alkoholmisbrug samt udarbejdelse af en fælles alkoholpolitik for hele kommunen. Umiddelbart skabte henvendelsen forvirring for pædagogerne i Krumtappen, da der tilsyneladende nu var to projekter om alkoholmisbrug i gang samtidig. Projekterne blev adskilt. Pædagogerne i Krumtappen arbejdede fortsat på projektet Udviklingshæmmede og misbrug, Københavnsområdet delprojekt 2. Sideløbende hermed kom Krumtappen med i et kommunalt samarbejde om en fælles alkoholpolitik for hele Ballerup Kommune. Udarbejdelse af alkoholpolitik 1 I Krumtappen blev alkoholproblematikken diskuteret i små grupper med medlemmerne; der var på dette tidspunkt ikke behov/interesse for at nyde alkohol blandt de unge og det var svært at holde opmærksomheden om emnet fanget. På grund af medlemmernes manglende interesse for emnet, blev der ikke afholdt temamøde med de pårørende. For at få liv i projektet deltog tovholder i nogle personalemøder på Krumtappen. Som en start diskuterede personalet alkoholpolitik i forbindelse med en forestående ferietur med klubmedlemmerne, diskussionen resulterede i de første spæde skridt til en egentlig alkoholpolitik. Samtidig blev der, pga. nogle personalemæssige ændringer i Krumtappen, koblet en nyansat pædagog på projektet, denne pædagog havde tidligere beskæftiget sig med udarbejdelse af alkoholpolitik. Stemningen blev herefter mere imødekommende overfor projektet, og arbejdet med at udarbejde en alkoholpolitik kom ind i en ny fase. Der blev nu med afsæt i Ballerup Kommunes overordnede alkoholpolitik udarbejdet et forslag til en lokal alkoholpolitik for medarbejdere og brugere på Krumtappen. Forslaget blev diskuteret på personalemøder samt i brugerrådet. Den lokale alkoholpolitik blev godkendt i kommunen, og med afsæt i alkoholpolitikken er der gang i næste fase i arbejdet med forebyggelse af alkoholmisbrug, samt udvikling af en afbalanceret alkoholkultur i Krumtappen, et klubtilbud for udviklingshæmmede unge og voksne. En fase hvor brugerinddragelse er i fokus; man har bl.a. talt om, at der skal udarbejdes en brugerrettet pjece om alkoholpolitikken på Krumtappen. Delprojekt 3: Alkohol og arbejde På værkstedet Sandtoften benytter man betegnelserne: Personale om de pædagogiske medarbejdere og medarbejdere om de udviklingshæmmede brugere af værkstedet. I beskrivelsen af dette delprojekt vil disse betegnelser blive benyttet. Personalet i projektet og tovholder har undervejs i forløbet dels været i telefonisk kontakt dels mailet og endelig er der afholdt møder på Sandtoften. 1 Se bilag 5. 9

Temamøde for personale og medarbejdere I efteråret 2003 blev der afholdt et temamøde for personale og medarbejdere på Sandtoften. Hele projektet udviklingshæmmede og misbrug blev kort beskrevet med specielt fokus på Københavnsområdets projekt og her specielt delprojektet vedrørende Alkohol og arbejde. Der blev holdt et oplæg om alkoholmisbrug ved en misbrugsfaglig konsulent samt to frivillige fra Lænke-ambulatoriet. Der var stor tilslutning til mødet, både personale og medarbejdere var meget interesserede i emnet og der var stor tilfredshed med temamødet. Efter mødet blev en række medarbejdere udvalgt til en arbejdsgruppe, der skulle undervises i arbejdet med alkoholmisbrugsforebyggelse samt formidling til andre udviklingshæmmede. Personalet kom også på plads efter temamødet, og det blev planlagt, at personalet bestod af en journalist fra Radio Råtstof samt en pædagog fra en af værkstedsgrupperne på Sandtoften. Arbejdsgruppen blev dannet under navnet Misbrugsteamet. Undervisningen I slutningen af januar 2004 startede de 7 medarbejdere fra Misbrugsteamet et kursusforløb 2. Kurset var delt i to; dels blev der undervist i faktuel viden om alkohol og alkoholproblematik, og dels blev der undervist i formidling. Skoleforløbet tog længere tid end forventet, dette skyldtes dels filmprojektet (se næste afsnit) og dels at medarbejderne skulle følges meget tættere end først forventet. Det viste sig hurtigt, at der var behov for et længere undervisningsforløb end først antaget i forhold til både viden om alkoholmisbrug og i forhold formidlingen. Lærerne fra skolen har sørget for at skoleforløbet blev forlænget i det omfang det var nødvendigt. Man har i forløbet arbejdet med at finde den bedste formidlingsform og man besluttede sig for at lave et PowerPoint show, der brændes på en DVD. Filmprojektet Sideløbende med projekt Udviklingshæmmede og misbrug; Københavnsområdet fulgte et filmhold i starten undervisningsforløbet, bl.a. med den ambition at (citat fra filmholdets projektansøgning):..give den store gruppe af udviklingshæmmede, deres familier samt personer, der arbejder med de udviklingshæmmede et redskab til forståelse af de problemstillinger og løsninger, der kan være, når misbruget er i ens nærmeste omgangskreds samt at fremme den almene danskers tolerance overfor udviklingshæmmede. Det var tanken at lave en tv-udsendelse og to undervisningsvideoer. Filmselskabet havde fået et produktionstilsagn fra DR, men fik afslag på ansøgninger til socialministeriet og sundhedsministeriet om midler til at lave filmen. Filmholdet stoppede derfor optagelserne. 2 Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af kursusforløbet 10

Der kommer altså ikke nogen tv-udsendelse, men der var stadig planer om at lave undervisningsvideoerne, og i denne forbindelse har filmholdet planer om at komme tilbage sidst i skoleforløbet og lave nogle optagelser. Misbrugsteamet Misbrugsteamet bestod i starten af 7 medarbejdere - ansat på Radio Råtstof og i en af værkstedsgrupperne på Sandtoften, samt 2 stk. personale - en journalist fra Radio Råtstof og en pædagog fra værkstedet Sandtoften. Det at der kun var 7 medarbejdere i teamet, gjorde det lidt sårbart, det var svært at få gruppen til at fungere hvis en medarbejder i en periode blev ustabil i fremmødet. Efter planen skulle journalist og pædagog deltage i undervisningen ind imellem, dette skabte dog uro så det blev droppet. Uroen skyldtes formentlig primært at undervisning og arbejde af medarbejderne blev opfattet som noget, der foregik i to adskilte verdener og personalet hørte ikke til på skolen. Udover skolegangen skulle teamet efter planen mødes én gang månedligt. Formålet med disse møder var dels at styrke teamet og dels at arbejde med andre opgaver fx oplæg til alkoholpolitik på Sandtoften. Medarbejderne har efterspurgt flere møder, men det var imidlertid vanskeligt for personalet at få tid til at prioritere disse møder. Alkoholpolitikken Teamet udarbejdede et udkast til diskussion i MED-udvalget vedrørende en alkoholpolitik på Sandtoften 3. Arbejdet med formidling Målet med misbrugsteamet var at de skulle arbejde med misbrugsforebyggelse, med afsæt i tankerne om at den bedste formidling sker fra en ung med udviklingshæmning til en anden ung med udviklingshæmning. Misbrugsteamet skulle derfor skifte status fra at være et undervisningshold, til at skulle fungere som et team af videns- og ressourcepersoner. Erfaringerne fra skoleforløbet var, at medarbejderne krævede en tæt støtte. Personalets rolle i teamet måtte derfor være dels at sikre, at de ydre rammer var i orden og dels at sikre at selve formidlingen holdt sig på sporet da erfaringerne viser, at det for medarbejderne kan være svært at holde sig til emnet i en diskussion. Misbrugsteamet var hyret til de første job i begyndelsen af 2005, medarbejderne havde efterhånden fået opbygget en viden om alkoholmisbrug og formidling og var nu klar til at starte deres arbejde som videns- og ressourcepersoner. De første job gik godt, medarbejderne havde god glæde af det DVD-oplæg, de havde lavet i forbindelse med kursusforløbet, og de praktiske ting blev løst af personalet. Der var brug for flere formidlingsjob for at få rutine. Ved et enkelt job fungerede formidlingen ikke optimalt. Da vi senere evaluerede, havde alle flere bud på hvad der gik galt, 3 Se bilag 3 Alkoholpolitik for medarbejderne på Værkstedet Sandtoften 11

hvad de skulle stille som forventninger til deres kunder og endelig hvad de selv kunne gøre bedre 4. Under projektperioden tog misbrugsteamet ikke penge for formidling; planen for det fortsatte arbejde er, at formidlingsjobbene senere dels skal kunne dække udgifterne til fx kørsel og personalelønninger og dels at medarbejderne får et mindre honorar for formidlingen. Teambuilding For at kvalificere arbejdet i teamet som videns- og ressourcepersoner blev der sat ressourcer ind på at arbejde med teambuilding samt evaluering efter de første formidlingsjob. Nogle pædagoger fra Tønder henvendte sig, og en to-dages tur til Tønder blev arrangeret; aftalen gik på at misbrugsteamet skulle holde oplæg begge dage. Vi kunne på denne måde slå flere fluer med et smæk. Dels fik både medarbejdere og personale mere erfaring og rutine med at fremlægge og dels blev gruppen rystet mere sammen. Som det fremgår af evalueringen 5, opfyldte Tønder-turen til fulde sit formål! Teamet blev fra starten kaldt Misbrugsteamet, et navn specielt medarbejderne ikke var helt tilfredse med, det var på tide at finde det rigtige navn. På turen til Tønder fandt de deres eget navn: Alko-holdet. De fik samtidig mere erfaring med formidling og blev rystet sammen, og sidst men ikke mindst oplevede de, at der var nogen der var interesserede i at høre, hvad netop de hver især havde at fortælle. Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig. Undervejs i perioden har pædagoger fra Frederiksberg Kommune, pædagoger fra Københavns Kommune, alkoholbehandler og tovholder afholdt delprojektmøder. På delprojektmøderne har vi gjort status, reflekteret, erfaringsudvekslet samt diskuteret næste skridt. Der var stor tilfredshed med disse møder, og kodeordene her har, som i delprojekt 1: Udarbejdelse af en samarbejdsguide til tværfagligt samarbejde, været respekt for hinandens viden og erfaring. Temadag I efteråret 2003 blev der afholdt en stor temadag for alle pædagoger tilknyttet Københavns Kommunes handicapcentre samt pædagoger fra Frederiksberg Kommunes handicapafdeling. Formålet med dagen var at formidle viden til pædagogerne om udviklingshæmmede og alkoholmisbrug, således at pædagogerne fagligt blev klædt på til mødet med udviklingshæmmede med et alkoholmisbrug. Temaet for dagen var Udviklingshæmmede og alkoholmisbrug. Der var oplæg ved en misbrugsfaglig konsulent samt en frivillig fra Lænke-ambulatoriet: Basal viden om alkoholmisbrug samt oplæg fra socialfaglig konsulent Det pædagogiske arbejde med 4 Se bilag 2 alko-holdet Evaluering 5 Se bilag 2 Alko-holdet Evaluering 12

udviklingshæmmede og alkoholmisbrug. For at nå endnu bredere ud, var LFS inviteret og der blev bragt en artikel i LFS-nyt. Temadagen blev en stor succes, der var et stort fremmøde og en god stemning på dagen. Pædagogerne deltog aktivt i dagen og gav udtryk for, at de havde fået en del med hjem. Kursus i motiverende samtale. Kurset Den motiverende samtale er afholdt tre gange. To i foråret 2004 som en opfølgning på temadagen fra efteråret 2003 og én i foråret 2005 for de pædagogerne der er med i afprøvningen af samarbejdsguiden jf. delprojekt 1. Underviser på kurset var en misbrugsfaglig konsulent. Kursusdagene havde fokus på samtaleteknik i forbindelse med arbejdet med misbrugere. Formålet var, at pædagogerne fik indsigt i hvordan man, gennem samtaler med udviklingshæmmede der er misbrugere, kan skabe ansvar for egen handling og forsøge at ændre et handlemønster. På kurset deltog både pædagoger og alkoholbehandlere. Kursusdeltagerne blev inddraget i forskellige øvelser, hvor den enkelte skulle forholde sig til sig selv ud fra nogle personlige spørgsmål. Der var en god og tryg atmosfære og de enkelte pædagoger var meget aktive i arbejdet på alle tre kurser. Udover øvelserne blev der arbejdet med rollespil, hvor samtaleteknikken blev øvet. Det var tydeligt i rollespillene, at pædagoger og alkoholbehandlere har forskellige forudsætninger for samtalen med den udviklingshæmmede, og at vi ved at dele viden kan nå langt Kurserne var en stor succes, og pædagogerne har senere givet udtryk for, at de her fik et redskab de kunne bruge i andre sammenhæng. Udvælgelse af hvem der skal være med i afprøvningen af samarbejdsguiden Da samarbejdsguiden lå klar blev der tilkoblet endnu en alkoholbehandler fra Lænkeambulatoriet. Hun havde hverken arbejdet med udviklingshæmmede eller udarbejdelsen af samarbejdsguiden, hvilket vi så som en fordel, da det formentlig er den situation, de fleste alkoholbehandlere vil stå i. I starten havde vi tænkt, at der måtte være flere oplagte udviklingshæmmede med et alkoholmisbrug, vi kunne samarbejde med i forbindelse med afprøvningen af X trinmodellen. Vi tænkte, at vi ville udvælge to udviklingshæmmede med alkoholmisbrug, en fra København og en fra Frederiksberg, dette måtte vi imidlertid revurdere. Når alt ikke går helt som planlagt. Vi havde svært ved at finde nogen, der kunne afprøve samarbejdsguiden. Dette havde mange årsager, de fleste relaterede sig til pædagogerne fx: I et bofællesskab består pædagogteamet af to pædagoger, den ene er langtidssygemeldt, den anden har nok at gøre med at få dagligdagen til at fungere derfor er der ikke plads til nye projekter/tiltag. I et andet bofællesskab består pædagogteamet ligeledes af to pædagoger, den ene siger op og det tager lidt tid dels at få ansat en ny og dels at få den nye pædagog indkørt derfor er der ikke plads til nye projekter/tiltag. 13

Et bofællesskab skal flytte, ressourcerne går på at få dagligdagen til at fungere samt at få en god flytning derfor er der ikke plads til nye projekter/tiltag. Vi fandt dog til sidst en gruppe der kunne afprøve X-trinmodellen således, at vi kunne samle erfaringer til brug for delprojekt 1. Afprøvninger af samarbejdsguide Vi fik indsamlet erfaringer fra i alt fire forløb. Det var samme alkoholbehandler i alle forløb. To af de udviklingshæmmede boede i kommunalt bofællesskab - hvert sit, én boede på et amtsligt botilbud - et 92 Botilbud og den sidste boede i egen lejlighed. Pædagogerne der var tilknyttet, var ikke en del af projekt Udviklingshæmmede og misbrug. Dette så vi som en fordel, da det også i forhold til pædagoger er den situation mange pædagoger vil stå i. Vi har indsamlet alkoholbehandlerens og pædagogernes erfaringer, erfaringsindsamlingen skete via tovholderen, dels telefonisk og dels ved møder. Hvad har vi lært i dette projekt Læringen i projektet vil her blive beskrevet dels i forhold til projektet samlet set, men ligeså væsentligt er det også her at gennemgå hvert delprojekt. Generelt i forhold til metoden Ved hvert netværksmøde har det enkelte delprojekt fremlagt sit eget projekt, i denne forbindelse blev erfaringer, tvivl og forundringer delt med de øvrige delprojekter. Det har været givtigt at arbejde på denne måde både for projektet som helhed og for de enkelte delprojekter. For projektet som helhed har det været medvirkende til, at alle havde en viden om, hvad der foregik i de andre delprojekter, samtidig har diskussionerne i netværket kvalificeret det enkelte projekt. Tovholderfunktionen Det har været meget vigtigt for dette projekt at have en tovholder. Tovholderfunktionen har spillet en central rolle som bindeledet mellem de fire delprojekter og de mange forskellige aktiviteter; tovholderen har fungeret netop som projektets tovholder. Projektet var omfattende og komplekst, vi havde gang i mange opgaver og der var mange aktiviteter, der skulle holdes rede på. Det var betryggende for de øvrige projektdeltagere, at der var én, der havde overblikket og holdt fast. Det har været givende at arbejde på denne måde; alle kunne have fokus på eget delprojekt og alle har været interesseret i at dele viden. Endelig har vi kunnet bruge hinanden som sparringspartnere; når man er lidt på afstand, ser man problemstillingerne på en anden måde, end når man er i orkanens øje. Det har været spændende at være tovholder i dette projekt, tovholderfunktionen var frikøbt til at løse opgaven og samarbejdet med de øvrige projektmedlemmer har været godt. 14

Tovholderen har haft mange roller igennem projektet, sparringspartner, coach, konsulent, sekretær; men den vigtigste rolle har uden tvivl været, at være den der fastholdt fokus på projektet. Delprojekt 1: Guide til tværfagligt samarbejde Samarbejde tager tid. En af vanskelighederne i dette delprojekt har været tiden. Tid til at skrive oplæg, tid til at diskutere hinandens oplæg og tid til at mødes. Samarbejde kræver tillid. Det var nødvendigt at turde stole på hinanden og have tillid til egen og den andens faglighed. Kodeordene i samarbejdet har været tillid og respekt for hinandens viden. Ved at udveksle viden og erfaring mellem de to områder, det misbrugsfaglige og det socialfaglige, har det været muligt at få en fælles tredje viden. Processen Specielt i den sidste fase, hvor erfaringerne ved afprøvningen af samarbejdsguiden skulle indarbejdes, ville det have været hensigtsmæssigt, hvis der var blevet planlagt en møderække i stedet for blot at planlægge fra gang til gang. Arbejdet i dette delprojekt har været afhængigt af afprøvningerne i delprojekt 4: Alkohol og egen bolig. For at minimere eventuelle påvirkninger i afprøvningerne, valgte vi bevidst, at det var tovholder der indsamlede erfaringer, både pædagog og alkoholbehandler havde arbejdsmodellen under huden fra deres tidligere samarbejde. Ulempen ved at det var tovholder der indsamlede erfaringerne var, at erfaringerne skulle videregives og den umiddelbare oplevelse af andres afprøvninger gik tabt. Vi fandt dog, at fordelene var større end ulemperne. Metodeerfaringer fra en alkoholbehandler-vinkel I behandlingsarbejdet er der nogle væsentlige emner det er værd at tænke på: Koncentration: Det kan være svært at holde koncentrationen om emnet i længere tid. Flere kortere samtaler er bedre en færre længere samtaler. Rammerne: Nogle har behov for at være i deres eget hjem, så er de mest trygge og kan få noget ud af samtalerne. Det kan for nogle være vigtigt, at der bliver brugt tid på at vise ens hjem frem. Hvor ofte: En samtale hver 14. dag vil være fint. Sproget: Tal i et enkelt sprog og tal langsomt. Forsøg at være så konkret som muligt, nogle kan fx have svært ved at overskue hvor mange 7 øl er. Støtte: Det er meget sandsynligt, at den udviklingshæmmede har brug for en hjælper/støtteperson, der kan hjælpe med at reflektere i forhold til motivation, behandling og vedligeholdelse. Samarbejde: Pædagogen er en væsentlig samarbejdspartner i forhold til behandlingsarbejdet, både mht. motivation, behandling og vedligeholdelse. Anbefalingen til det misbrugsfaglige system er, at man i organisationen/ambulatoriet finder en person, der arbejder med/får dette område som sit særlige ansvarsområde. 15

Hvad har været godt & svært ved projektet Samarbejdet mellem de to faggrupper har både været godt og svært. Det er svært at lave en model/en kortfattet guide, det skriftlige skal detaljeres meget, for at andre kan forstå meningen. Det var svært at skulle overgive skriftligt materiale til andre; man kunne ikke helt vide, hvordan de opfattede materialet. På baggrund af de erfaringer pædagog og alkoholbehandler havde fået ved et tidligere samarbejde, blev X-trinmodellen udarbejdet. X-trinmodellen blev så afprøvet af andre pædagoger og en anden alkoholbehandler der hver opfattende den på deres måde. Vi har ønsket på den ene side at guiden blev kort og præcis og på den anden side har det vist sig gennem evalueringerne, at det var nødvendigt, at lave den mere fyldig, for at sikre at guiden blev forståelig. Det har været vanskeligt at gå ind arbejdet med at udarbejde X-trinmodellen; vi skulle samle op på et forløb der lå tilbage i tiden og dengang vi havde samarbejdet omkring brugeren tænkte vi ikke på, at notaterne skulle/kunne bruges senere, så bare det at få orden på de gamle papirer og notater var et projekt. Hvad har vi lært ved projektet Det at vi kom med hver vores viden, skabte en synergieffekt og gav os samlet en fælles tredje viden. Evalueringerne har været fyldestgørende og bl.a. vist os, at et solidt fundament i samarbejdet kræver, at der skal være fokus på en rolle- og forventningsafklaring mellem pædagog og alkoholbehandler. Vi vil anbefale at pædagogen kommer med, når behandleren mødes med brugeren og at pædagogen har en aktiv rolle i behandlingen. Vi har oplevet en berøringsangst fra begge systemer: Det misbrugsfaglige system, har generelt en berøringsangst for mennesker med udviklingshæmmede; kan man overhovedet tale med dem og vores anbefaling er: Prøv Jer frem, brug om nødvendigt pædagogen som tolk Det socialfaglige system har generelt en berøringsangst for mennesker med et alkoholmisbrug Æ Pyh der er så meget, det er for svært et problem at gøre noget ved og vores anbefaling er: Tag kontakt med det misbrugsfaglige system og etabler et samarbejde. Hvad kunne forbedres Det ville have hjulpet os meget, hvis vi indbyrdes havde planlagt en møderække; det har været meget svært at finde tid i kalenderen. Det havde været godt med flere møder, specielt i sidste fase af arbejdet. Delprojekt 2: Alkohol og fritid. Det var umiddelbart svært at holde gejsten efter temadagen, det ringe fremmøde var skuffende. Det var nødvendigt at ændre fokus i projektet. 16

Processen Vi måtte have fokus på personalegruppen i forhold til samarbejde; den måde man i personalegruppen traf beslutninger på i Krumtappen. Ofte måtte vi starte med lige at få banen kridtet op, hvad var det nu vi havde besluttet, hvad var det lige vi arbejdede med og hvad var næste skridt. Det viste sig, at fokus ligeledes skulle være på personalegruppen, i forhold til pædagogens rolle i arbejdet med alkoholforebyggelse. Der var mange meninger om hvad alkoholforebyggelse indebar, for slet ikke at tale om de mange bud på hvad en afbalanceret alkoholkultur var for en størrelse. At ændre og tilpasse Undervejs var det nødvendigt at ændre fokus og tilpasse projektet til den virkelighed, projektet levede i og det var også vigtigt at have øje for succeserne undervejs. Somme tider var fokus på de ting, der ikke blev opnået; og en succes som fx at få etableret et tæt samarbejde med kommunen om udarbejdelse af en overordnet alkoholpolitik druknede. Debataften for pårørende Det var oprindelig tanken, jf. projektbeskrivelsen, at der skulle afholdes debataftener for pårørende dels i de enkelte tilbud i Ballerup og dels en fælles debataften for alle pårørende i Ballerup kommune. Imidlertid er projektet endnu ikke kommet så langt og debataftenen er udsat på ubestemt tid. Hvad har været godt & svært ved projektet Der blev udarbejdet en alkoholpolitik, og denne er indarbejdet i virksomhedsplanen. Den gælder både for pædagoger og klubmedlemmer. Alkoholpolitikken blev vendt i forældrebestyrelsen. Undervejs i projektet hang personalegruppen fast i processen, havde svært ved at komme i gang og det var ganske svært at få hold på emnet. Det var svært at holde gejsten; der var satset på et tæt samarbejde med botilbudene og det lykkedes ikke, til gengæld viste kommunen stor interesse. Samtidig har der været mange forskellige pædagoger involveret i projektet, pædagoger blev pga. andre arbejdsopgaver i Krumtappen udskiftet med andre. Det har været medvirkende til, at det til tider var meget vanskeligt at holde fast i projekt Alkohol og fritid. Imidlertid kom der hul på bylden, idet der kom en bevidsthed om kommunens overordnede alkoholpolitik og der blev udarbejdet en lokal alkoholpolitik. Det har været meget positivt at opleve den bevågenhed, projektet har givet i kommunen, de har været meget positive og interesserede. Det har skabt en politisk bevågenhed om emnet udviklingshæmmede og alkohol. Krumtappen er nu med i et kommunalt alkonetværk. Hvad har vi lært af projektet Vi har fået opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at fokusere på det, der lykkes i en proces. 17

Personalegruppen skal samlet evaluere processen i forbindelse med alkoholprojektet, hvordan har vi samarbejdet om dette projekt, hvad har været svært, hvad har været godt. Kan vi drage erfaringer fra dette projekt til andre områder af Krumtappens arbejdsområder. Delprojekt 3: Alkohol og arbejde. Skoleforløbet blev forlænget, i første omgang frem til efterårsferien 2004. Årsagen til dette var bl.a., at det trods filmholdets professionalisme i starten var forstyrrende for medarbejderne, og der måtte bruges undervisningstid på at aftale hvordan samarbejdet mellem medarbejderne, skolelærerne og filmholdet skulle foregå. Der var bl.a. problemer med at holde fokus på det oprindelige projekt, da det for nogle medarbejdere mere kom til at dreje sig om filmprojektet. På denne måde fik vi to projekter i et. Der er planlagt et opfølgningskursus for Alko-holdet i foråret 2006. At holde fast i gruppen Vendepunktet for gruppen blev turen til Tønder. Turen blev planlagt dels med teambuilding for øje og dels for at teamet kunne få afprøvet deres fremlæggelser. Turen blev en stor succes, gruppen blev rystet sammen, medarbejderne oplevede at de kunne noget/at der var nogen, der ønskede at høre på dem. Det er dog ikke nok at tage på en tur til Tønder. At få en gruppe som Alko-holdet til at fungere kræver tid til forberedelse og planlægning af såvel formidlingsjobbene, som de månedlige møder på Sandtoften. Medarbejderne på Alko-holdet kan ikke løfte denne opgave alene, de har behov for massiv støtte af det tilknyttede personale. Hvad har været godt & svært ved projektet Vi har lavet en alkoholpolitik, Alko-holdet er i gang og der er gang i fremlæggelserne. Medarbejderne har været en uhomogen gruppe og personalet har brugt en del tid på mediering. Skolen stod for undervisningsforløbet, selve forløbet var godt og det var godt at de stod for det, dels har de erfaring med undervisningsforløb og dels kunne de skaffe midler til at fortsætte kurset, da det blev nødvendigt. Vi stilede i dette delprojekt nok for højt i starten, medarbejderne havde et større støttebehov, end vi forventede. Skolen justerede undervisningen og ændrede undervejs. Det var svært at få skabt kontinuitet i arbejdet med Alko-holdet. Medarbejderne på Alkoholdet havde så mange gøremål og havde indimellem svært ved at prioritere tid til arbejdet med Alkoholdet. Det var lidt svært med det tværfaglige arbejde, vi (personalet) og skolelærerne havde hver vores dagsorden, vi skulle minde skolen om, at vi havde bestilt et undervisningsforløb som et led i arbejdet med projekt Alkohol og arbejde. Det var godt at hele Alko-holdet tog til Tønder, turen blev et vendepunkt og var en stor succes. Det har været svært at skaffe ressourcer til personalets arbejde med Alko-holdet. Det giver prestige for Sandtoften at have Alko-holdet, men for at arbejdet kan fortsætte, kræ 18

ver det, at ledelsen ubetinget støtter og bevilger ressourcer til pædagogisk forberedelse, planlægning samt afholdelse af møder og fremlæggelser med Alko-holdet. Hvad har vi lært af projektet Det kræver rum og tid at arbejde med en gruppe som Alko-holdet. Ikke blot den tid der går når Alko-holdet er samlet, også tid til pædagogisk forberedelse og planlægning. Det er et krævende job at holde sammen på en gruppe som Alko-holdet og det er vigtigt, at personalet i forbindelse med deres pædagogiske overvejelse har fokus på gruppens liv. Hvad kunne forbedres Flere medarbejdere har undervejs nævnt, at de gerne ville holde møder på Sandtoften, uden for skoleregi. Sådanne møder kunne være med til at fastholde Alko-holdet som en gruppe. Personalet har undervejs stødt på problemer med at få ressourcer til arbejdet med Alkoholdet. Hvis der afsættes de fornødne ressourcer til personalet, så har de tid til pædagogisk planlægning og forberedelse af arbejdet med Alko-holdet. Hvis ikke kan det være svært at fastholde Alko-holdet som en gruppe, der arbejder med alkoholmisbrugsforebyggelse. Alko-holdet netop nu Efter evalueringen i august 2005 var planen, at Alko-holdet skulle mødes 1 gang månedligt, på disse møder skulle de dels planlægge næste formidlingsopgave/lave PR for deres formidling, og dels skulle møderne også give plads til en fortrolig snak om, hvordan den enkelte i gruppen havde det. Imidlertid har personalet ikke haft mulighed for følge denne aftale dels pga. langtidssygdom og dels pga. manglende mulighed for at prioritere arbejdet med Alko-holdet. Arbejdet i Alko-holdet ligger pt. stille, de har måttet aflyse en tur til Odense og der er ikke pt. aftalt nogle formidlingsjob. Lige nu er det sårbart og risikoen for at Alko-holdet falder fra hinanden er til stede. Vi vil klart anbefale, at der prioriteres tid til, at personalet frikøbes til arbejdet med Alkoholdet. Realistisk skal Alko-holdet mødes minimum 1 gang månedligt dels for at tale om egne problemer og dels for at tale om formidlingsjob. Personalet har behov for at blive frikøbt både til at kunne afholde disse møder og formidlingsjob samt til at kunne forberede og samle op bagefter. Er det ikke muligt at sikre dette, kunne man overveje at forankre Alko-holdet i UFC handicap regi. Hvor Alko-holdet kunne fungere på linie med fx brugervejlederne vedrørende Forældreskab. Delprojekt 4: Alkohol og egen bolig En kort gennemgang af de 4 afprøvninger af x-trinmodellen kan læses i bilag 4. Hvad er afgørende om behandlingen kommer i gang Umiddelbart syntes det for pædagogerne at være en ekstra arbejdsopgave at skulle arbejde med alkoholproblematikken. Vi forsøgte med en model hvor alkoholbehandleren star 19

tede med samtaler med beboeren og Tovholder var hjælpsom i forbindelse med den skriftlige erfaringsopsamling. På denne måde fik vi hul på bylden og der kom gang i nogle afprøvninger. I forbindelse med afprøvning af X-trinmodellen, er vi blevet meget opmærksomme på pædagogens rolle i arbejdet med alkoholmisbrug. Vi var noget overraskede over pædagogernes store indflydelse på, om arbejdet med alkoholmisbrug blev iværksat eller ej. Det drejer sig ikke blot om den synlige magt, pædagoger har i kraft af deres rolle som støtte og hjælpepersoner, det drejer sig om alle de mere skjulte ting. Det kunne dreje sig om: Der sker udskiftning blandt pædagogerne i et mindre bofællesskab, en pædagog bliver langtidssyg, får andet arbejde eller lignende; dette får indflydelse på livet i bofællesskabet, det er på den ene side indlysende, men vi havde ikke tænkt at konsekvensen fx kunne være, at der ikke var ressourcer til at arbejde med en alkoholproblematik. Det er vigtigt, at der er tid og ressourcer til at arbejde med alkoholmisbruget, og der tages i stor udstrækning hensyn til pædagogernes aktuelle arbejdssituation. Til trods for at det kan være med til at løse en konkret problemstilling i arbejdet, kan det virke uoverskueligt at tage hul på en misbrugsproblematik. Arbejdet i bofællesskaberne foregår i meget små personaleteams, det kan være en styrke i forhold til det pædagogiske arbejde, men det kan også være sårbart ved sygemeldinger, personaleskift mv. Endvidere synes det at gælde, at arbejdet med alkoholmisbrug i højere grad er bestemt af pædagogens følelsesmæssige forholden sig til problematikken end en egentlig faglighed. Så svaret på hvad der er afgørende på om behandlingen kommer i gang er: De pædagogiske ressourcer, og her tænkes ikke kun på normering. Hvad har været godt & svært ved projektet Det var godt at emnet kom på banen. Det var svært at få lavet aftaler. Svært at få plads til at arbejde med alkohol, at fastholde at der bliver brugt pædagogiske ressourcer til arbejdet. Hvad har vi lært af projektet Det har slået os, hvor afhængige vi og de udviklingshæmmede er af pædagogiske ressourcer, og at arbejdet med alkoholproblemer er meget personafhængigt. Man skal virkelig prioritere, at der sættes ressourcer af og det er vigtigt at få solgt idéen om at arbejde med alkoholbehandling, så personalet går ind i det med begge ben. Når tingene ændrer sig undervejs, skal man diskutere: Hvad gør vi så? Så løsningerne bliver et fælles anlæggende. Vi har fået øjnene op for andre samarbejdspartnere; fx er Kromutter fru Hansen inddraget i behandlingen, hun vil gerne støtte en beboer i at nøjes med et par øl og så drikke cola for resten. Vi har hørt at Kunsten at sige nej er et gennemgående problem for flere af de udviklingshæmmede, det ville være godt med et brugerkursus om dette. 20

Hvad kunne forbedres Det ville have hjulpet hvis samarbejdet mellem pædagog og alkoholbehandler havde været lagt i fastere rammer, fx aftale om at ringe sammen på faste tidspunkter. Konklusion Hvad har været godt, svært og hvad har vi lært? Vi fik sat problematikken vedrørende udviklingshæmmede og misbrug på dagsordenen i Københavnsområdet. I de fire delprojekter har vi beskæftiget os med forebyggelsesarbejde og metodeudvikling i forhold til arbejdet med udviklingshæmmede og misbrug. Et af de store emner har været samarbejde, dels det tværfaglige samarbejde men også det samarbejde der foregår til daglig på den pædagogiske arbejdsplads. Vi er blevet forundrede over hvor stor indflydelse pædagoger kan have på om der iværksættes et behandlingsarbejde. Vi er blevet bestyrket i, at hvis man er nysgerrig og åben så kan samarbejde på tværs af faggrænser samt på tværs af kommuner, bo- og dagtilbud være med til at give en fælles ny viden. En viden der giver fornyet inspiration i såvel behandlingsarbejdet som i det pædagogiske arbejde. Et andet stort emne har været ressourcer - forstået både som tid og personlige ressourcer. Vi er blevet slået af hvor personafhængige succeser i arbejdet er; det være sig et pædagogisk forløb, et projekt mv. Skiftes der ud i personale- eller projektgruppen, kan det betyde at et pædagogisk forløb ikke sættes i gang, et projektet går i stå eller modsat, at et pædagogisk forløb, eller at et projekt får liv. Vi er blevet bekræftet i, at Ting Tager Tid; vil vi noget med det tværfaglige arbejde til gavn for både behandlingsarbejdet som det pædagogiske arbejde, så kræver det ressourcer såvel økonomiske som personlige. Et sidste stort emne har været hva gør vi, når det ikke lige går som planlagt. Vi er blevet bevidste om at få fokus på succeserne, og at man indimellem må reformulere sine delmål for at nå det overordnede mål. Perspektivering Vi har nu arbejdet med projektet udviklingshæmmede og misbrug i knap 3 år; vi har lært meget, ikke mindst ved at se lidt nærmere på den berøringsangst alkoholbehandlere havde, når talen faldt på udviklingshæmmede og alkoholbehandling og den berøringsangst pædagoger havde, når talen faldt på udviklingshæmmede og alkoholmisbrug. Vi er spændte på hvordan udviklingen af arbejde med udviklingshæmmede og misbrug vil blive, og har et ønske om, at mennesker med udviklingshæmning får adgang til behandling. Nogle udviklingshæmmede med alkoholproblemer har meget svært ved at skulle møde op på et ambulatorium, og har behov for hjemmebesøg. For at sikre at de får tilbudt behandling, skal der være en udgående funktion blandt alkoholbehandlere. 21

Vores pjece Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger skal udsendes, og vi er spændte på, hvordan den vil blive modtaget. Tanken er, at den skal bruges af såvel sagsbehandlere, pædagoger som alkoholbehandlere. Samarbejdet mellem Krumtappen og Ballerup Kommune har været - og er inspirerende; det kunne være interessant, hvis flere kommuner og bo- eller dagtilbud kunne starte et lignende samarbejde. Alko-holdet kommer forhåbentlig på rette kurs, tankerne bag dette delprojekt er jo, at de skal formidle deres viden om misbrug til andre udviklingshæmmede og på denne måde bliver aktive i forebyggelsesarbejdet. For at fastholde perspektivet i de resultater vi er kommet frem til, vil vi foreslå, at der på landsplan afsættes økonomi, bliver oprettet alkoholnetværk og at vi i københavnsprojektet kan fortsætte som videnspersoner i forhold til et alkoholnetværk i københavnsområdet. Medlemmerne i Københavnsprojektet Ulla Bo Lis Funk-Hansen Anette Hansen Mette Hemmingsen Lisbeth Mortensen Anette Rasmussen Patricia Stenner Karen Therkelsen Sandtoften, Københavns Amt Pensionatet Hulegården, Københavns Amt Krumtappen, Ballerup kommune Pensionatet Hulegården Frederiksberg kommune Krumtappen, Ballerup kommune Lyngby Lænke-ambulatorium Sandtoften, Københavns Amt 22

Bilag 23

Bilag 1: Projekt Alkohol "fra os til jer"! Indledning I begyndelsen af 2004 startede 7 medarbejdere fra Værkstedet Sandtoften/Radio Råtstof på SVIKA. Mediernes debat om de unges alkohol-forbrug/misbrug, blev nu taget op af de udviklingshæmmede, vel vidende at denne gruppe var blevet glemt i den almindelige debat. Undersøgelser peger på, at de udviklingshæmmedes alkohol-forbrug/misbrug ikke er forskelligt fra andre samfundsgrupper, der er blot den (negative) forskel, at udviklingshæmmede ikke umiddelbart kan profitere af samfundets tilbud; desuden har det skortet på oplysning og uddannelse af alkoholkonsulenter", der specifikt var målrettet til denne gruppe mennesker i samfundet! Tanken om at uddanne udviklingshæmmede til "misbrugskonsulenter" tog sit udgangspunkt i konceptet "ung til ung", og ideen var, at gennemslagskraften ville være størst, når det var ligesindede, der formidlede information og viden. Opstart Undervisningen var til at begynde med lærerstyret, men vi lagde vægt på at inddrage kursisternes egne oplevelser med alkohol, således at stoffet blev "levende". Undervisningsmaterialet blev i stor udstrækning hentet på internettet, især gjorde vi brug af Sundhedsstyrelsens materiale. Aktuelt TV og video, samt cases fra "det virkelige liv" og naturligvis kursisternes egen tilgang til stoffet (egne erfaringer, venners og families). Alkoholens skadelige virkning på kroppens organer blev en væsentlig del af undervisningen, og vi gennemgik kroppens funktion ved hjælp af en undervisnings-torso. Vi lagde igennem hele undervisningsforløbet vægt på at gøre undervisningen nærværende/levende, således indkøbte vi diverse øltyper af forskellig styrke, men også de nyeste alkohol-holdige sodavand Breezers, der i øjeblikket er de unges foretrukne mærke. Vi havde i opstartsfasen et TV-hold koblet på, idet DR1 var interesseret i at lave en udsendelse om de udviklingshæmmede. Dette oplevede vi som et stærkt forstyrrende element, idet vi følte at undervisningen skulle ske på TV-holdets præmisser, det var i hvert fald vores oplevelse! Vi tog problematikken op med kursisterne, der også havde visse forbehold, måske mere af privat karakter, men vi blev dog enige om at gå til opgaven med en positiv holdning, bl.a. fordi emnet var/er væsentligt, og at det var vigtigt at stille skarpt på unge udviklingshæmmede, således at de også fik en saglig forbrugeroplysning, som de kunne forholde sig til! Af økonomiske årsager stoppede optagelserne 3-4 måneder henne i forløbet. Produktet I slutningen af foråret 2004 var vi så vidt, at en "drejebog" kunne tage form. Vi havde et ganske klart billede af, hvad undervisningen skulle munde ud i. 24

Kursisterne skulle lave en CD, som skulle indeholde egne formuleringer og billeder. Vi lavede desuden en lille videofilm på ca. 15 min. med eleverne som aktører. Det var vigtigt for os, at det var kursisterne, der satte ord og billeder på, fordi de derved ville være klædt bedre på, når de stod ude blandt ligesindede og fortalte om alkoholens skadelige virkninger! Vi var bevidst om, at materialet - bl.a. CD - skulle være så "professionelt" som muligt, så derfor brugte vi Radio Råtstofs mikserpult, således at alle lyd optagelser blev lavet i et studie. Al lyd er indtalt af kursisterne, det er deres produkt og de skal selv præsentere det rundt omkring i landet. I undervisningen lagde vi stor vægt på, at materialet kunne forstås af alle udviklingshæmmede, det visuelle blev derfor prioriteret højt. I slutningen af 2004 var projekt alkohol Fra os til jer færdigt. De kommende misbrugskonsulenter blev udstyret med en Alkohol kuffert/taske med undervisnings/oplysningsmateriale: 1 CD fra os til jer, 2 pjecer (en visuel og en med mere tekst) et arbejdshæfte/drejebog, samt praktiske genstande bl.a. diverse alkohol flasker, en video og forskellige spil om alkohol! Denne kuffert/taske var kursisternes værktøj og efter en generalprøve på SVIKA, kunne vi konstatere, at kursisterne nu havde et materiale, som de kunne forstå og bruge, når de skulle ud i bofællesskaber, beskyttede værksteder og klubber rundt omkring i landet for at fortælle om alkoholens negative virkninger. Status/evaluering. At undervise/uddanne alkohol konsulenter er vanskeligt, fordi vi kom meget tæt på kursisterne. Vi blev konfronteret med privatsfæren og der var grænser, der blev gennem brudt, men vi formåede at omdefinere egne eller families problemer til konstruktiv un dervisning. Der er kursister, der har haft alkoholproblemer inde på egen krop, andre har oplevet mis brug i vennekredsen. Vi har igennem hele undervisningsforløbet bestræbt os på at løfte alkoholdiskussionerne ud af det personlige liv, men det er/har været svært, bl.a. fordi problemet i virkeligheden rækker ind i utroligt mange familier, så vi har også brugt tid og kræfter på at trøste og fastholde gruppen i, at målet var at oplyse og informere og alkohol og de skader, der kan opstå ved misbrug! Vi vurderer, at kurset har formået at give kursisterne en grundig ballast, som de kan bruge i deres nye funktion. Det er vigtigt, at kursisterne holder sig ajour med udviklingen på misbrugsområdet, der for ville det være relevant, at holdet tilbydes opfølgning efter en given periode i marken med praktisk oplysningsarbejde! 25

Kirsten Nordentoft og Tom Felbøl SVIKA 6/10 2005 Bilag 2: Alko-holdet - evaluering Deltagere i evalueringen: Camilla Drejer, Heidi Lanng, Helle Jensen, Lars Ipsen Mathisen, Martin Johannesson, Peder Olsen, Thomas Møller, Karen Therkelsen, Ulla Bo og Mette Hemmingsen Fremlæggelserne a) Status, hvor mange fremlæggelser har I haft: Premiere på skolen for Next job; ca. 20 deltagere På Sandtoften for Københavner netværket; ca. 3 deltagere På Sandtoften for personalet; ca. 30 deltagere Tønder; ca. 25-30 deltagere Haderslev, ca. 20 deltagere Bakspejlet, ca. 15-20 deltagere b) Hvad har fungeret: Vi supplerer hinanden godt. Vi støtter hinanden når der er noget der er svært Vi fortæller hinanden når noget går godt Vi fortæller andre om alkohols skadelige virkning DVD en er en god hjælp, den fungerer som et manuskript Vi er gode til at gi ordet til hinanden c) Hvad har været svært: At finde ud af hvordan vi skulle starte At finde ud af hvordan vi skulle få det bygget op Svært at stå frem med sin egen historie Svært når vi fik spørgsmål vi ikke kunne svare på Svært når der ikke kommer spørgsmål fra deltagerne/når der ikke er respons d) Hvad kan gøres bedre Vi skal tænke over, hvad vi kan gøre hvis der ikke kommer spørgsmål/ikke er respons Dem vi skal fremlægge for, skal ønske at vi kommer, de skal være forberedt og forinden have snakket sammen og forberedt nogle spørgsmål Vi kunne udsende materiale med nogle hovedpunkter, til deres forberedelse Vi kunne spørge Hvorfor vil I gerne ha at vi kommer? 26

Dem vi skal fremlægge for skal selv ønske det Vi skal tage stilling til hvor få der skal være tilstede for at vi gennemfører Personale skal være medspillere og støtte dem der har behov Vi skal huske at bede folk slukke deres mobiltelefoner Vi skal kigge på pjecen, den skal revideres vi er jo ikke eksperter Vi skal tage stilling til, hvad vi gør med skiltene Vi skal huske den praktiske forberedelse * Er der mørklægning? * Alko-hold rygsækken skal være pakket * Undersøge om stedet er handicap venligt * Vi skal ha lavet en check-liste, så vi husker det hele Selve Projektet a) Hvad har været godt ved at deltage i projektet Der har været flere dele i projektet: Skolen, At lave en alkohol politik, Fremlæggelserne, Turen til Tønder og Alko-holdet. Heidi: Skolen; Jeg lærte en hel del, lærte bl.a. at jeg ikke var helt alene om det. Alkohol politikken: Det er godt, at arbejdet med den bliver taget seriøst. Fremlæggelserne: Det er godt at komme ud med min egen historie. Alko-holdet: Det er godt, at vi snakker om det, der er svært og det der er godt, det gør os stærke. Martin: Turen: At jeg mærkede omsorgen, vi betyder meget for hinanden. Skolen: De ville ha guldet frem i os legede med os, det var en god måde at lære på. Alkohol politikken: Godt at være med til at lave den. Thomas: Skolen: Lærte meget om Alkohol, hvad sker der i hjerne og lever, lærte om % erne i de forskellige drikkevarer. Fremlæggelserne: Sjovt at være med. Jeg stod for det tekniske sammen med Martin. Spændende at holde foredrag, somme tider stillede jeg spørgsmål. Peder: Turen: Den måde vi blev mødt på, de var søde, inviterede os på mad osv. Skolen: Mht. undervisningen var manden bedst. Alko-holdet: Udmærket, vi kan arbejde sammen. Vi talte om det, når der var problemer. Godt at kunne fortælle om min historie og folk stiller spørgsmål. Helle: Alko-holdet og fremlæggelserne: Det er godt, at jeg er med til at fortælle så andre tænker sig om. Det er vigtigt at være med i dette fællesskab, høre hinanden og at vi kan fortælle hver vores historie. Skolen: Som Thomas, jeg lærte meget. Det var hårdt at se bænken. Camilla: Alko-holdet: Godt at være sammen her på holdet. Skolen: Specielt Tom var god, der var meget pjat & fis. Lars: Skolen: Det var godt at lære noget om Alkohol. b) Hvad har været svært 27

Thomas: Helle: Lars: At få tid!!! Jeg skal så meget og bliver helt stresset. Jeg kunne være med på den måde, at jeg checkede udstyret inden I skal af sted på fremlæggelser. Jeg må holde en pause, men døren er på klem Emnet er svært. I starten var der ikke så meget samling i gruppen. Det piner mig, at jeg har svært ved at sige nej. Jeg har det svært c) Hvad kunne gøres bedre Helle: Havde brug for at vi snakkede om, hvordan vi havde det psykisk. Heidi: Vi skulle mødes her på Sandtoften som Alko-hold, uden for skolen. Ville gerne have været mere forberedt på at skulle se Bænken, den var barsk. Når I mødes i Alko-holdet a) Hvad har I brug for at mødes om Det psykiske, det der handler om os hver især * Hvordan lærer man at sige nej? * Hvordan lærer man at undgå at blive lokket? * Hvordan er det at være pårørende til en tørlagt alkoholiker/når familien ikke vil snakke? * Hjælpe med at finde nogen man kan snakke med, fx kontakte alkoholbehandlere, søge pårørende grupper osv Det der drejer sig om fremlæggelserne * De praktiske ting * Fordele ansvar * Hvem tager kontakt med kunder * At skaffe nye kunder * Skal vi lave PR? * Revidere pjecen * Revidere DVD en * Hvad gør vi med de skilte? * Lave en check liste b) Hvor ofte og hvor længe Hvad er realistisk? Den 1. torsdag hver måned kl. 10,00 12,00. Husk altid at tage kalender med, så nye aftaler kan blive skrevet ind. Planlægning a) Fremlæggelser Dette punkt diskuteres på første Alko-hold møde d. 1/9 kl. 10,00 12,00. b) Møder Alko-hold møder er den 1. torsdag i hver måned, næste gang d. 1/9 kl. 10,00 12,00. Ulla og Karen laver dagsorden til dette møde. 28

Hvad nu Udarbejdelse af en aktivitetskalender en plan for hvem der er ansvarlig for hvad, vigtige datoer for Alko-holdet mv. Dette punkt diskuteres på første Alkohold møde d. 1/9 kl. 10,00 12,00. Ved fremlæggelsen i Bakspejlet var der en af tilhørerne interesseret i at blive medlem af Alko-holdet, dette diskuteres på Alko-holdets næste møde d. 1/9. Ulla Bo kontakter MED-udvalget vedr. Sandtoftens alkoholpolitik Bilag 3: Alkoholpolitik for medarbejderne på Værkstedet Sandtoften. Værkstedet Sandtoften februar 2004 Udgangspunktet for vores alkoholpolitik er, at alkohol og arbejde kun blandes ved særlige lejligheder. Derfor sælges der ikke alkohol i fx kantinen. Der skal altid kunne købes alkoholfri øl. Man må ikke drikke på arbejdspladsen, undtagen ved særlige lejligheder Man må ikke møde beruset på arbejdspladsen. Ved særlige lejligheder kan man nyde en enkelt genstand. Det gælder ved: Runde fødselsdage Jubilæer. Derudover kan medarbejderne nyde alkohol med måde ved fester, udflugter og på ferier, som regel efter særlig fastsatte rammer ved det enkelte arrangement. Der er dannet et konsulentgruppe for misbrug misbrugsteam et 6, som man blandt andet - kan henvende sig til, hvis man har et problem selv, eller frygter, at en kollega har et problem. Medlemmerne af misbrugsteam et ved, hvordan man kan komme videre med løsningen på sit problem. Medlemmerne af gruppen har tavshedspligt. Hvis en medarbejder har et misbrug og ønsker hjælp, vil der fra arbejdspladsen blive set med velvilje på alle forhold omkring behandling. 6 Alko-holdet hed i starten misbrugsteamet og denne alkoholpolitik er udarbejdet inden de skiftede navn. 29

Bilag 4: Erfaringsopsamling Der var i alt fire afprøvninger, her følger en beskrivelse af dem hver især, der er stor forskel på længden af de fire afprøvninger. A var den første afprøvning, og alkoholbehandlerens første møde med et menneske der udover et alkoholmisbrug havde en udviklingshæmning. Afprøvning A. A bor i et bofællesskab. Opstart møde Tilstede: Pædagog, leder, alkoholbehandler og tovholder hvad er problemet hvem gør hvad ressourcer Pædagog Beboeren er ved at blive forberedt, er meget klar til at komme i gang og har spurgt hvornår kommer damen? Alkoholbehandleren foreslår, at hun og beboeren mødes 1x ugentligt. Vi bliver enige om, at samtalerne skal være hjemme hos beboeren. Pædagogen skal have en afklarende samtale med beboeren: Skal pædagogen være tilstede når alkoholbehandleren kommer? Inden Alkoholbehandler kom på besøg 1. gang Pædagog forberedte beboeren, talte om at besøg af en, der vidste noget om det at drikke alkohol og kendte til de problemer, der kan være med at drikke alkohol. Beboer vælger at være alene med alkoholbehandler ved 1. møde, aftalen er at pædagogen har mobiltelefon med og kan være hjemme på 5. min. Inden mødet hjælpes pædagog og beboer med at dække op til mødet med kaffe og kage. 1. besøg Alkoholbehandler efter 1. besøg: Vanskeligt at kommunikere med beboeren, er usikker på hvor meget han forstår. Beboeren havde hurtigt i 1. samtale sagt: Nå, men kom så med de regler. Overrasket over at beboeren ikke kunne koncentrere sig så længe; som en start havde beboeren vist rundt i bofællesskabet, og denne rundvisning havde også brugt af den samlede koncentration. Det vil være fint at have pædagogen med som tolk ved næste møde. Pædagogen efter 1. besøg: Lige efter samtalen fik beboeren nyt arbejde, dette medfører, at han skal tage bussen hjem. Bussen holder lige uden for værtshuset, han har været på druk 4 gange (hver dag i ugen). Pædagogen er usikker på, hvorfor han går så meget på druk, kan det være fordi han ser værtshuset og så får lyst til en øl? Eller vil han fortælle sine venner, at nu har han også et normalt arbejde? 30

Det er i hvert fald klart, at han ikke forstår mådehold, når han er på værtshus; han drikker til han er meget fuld. Inden 2. besøg Pædagogen snakker med beboeren om, at alkoholbehandleren gerne vil have pædagogen med, fordi hun ikke er sikker på at hun og beboeren forstår hinanden. Beboeren er helt indforstået med, at pædagogen er med næste gang. 2. besøg Pædagogen efter 2. besøg Alkoholbehandleren står for samtalen/behandlingen, pædagogen oversætter/tolker. Pædagogen forsøger at begrænse sig til udelukkende at være tolk. På et tidspunkt mente han, at alkoholbehandleren gik lidt i stå; dette førte til at pædagogen hjalp lidt på vej. Efterfølgende har han tænkt over episoden og har oplevelsen af, at han faldt i og tog ansvar, er opmærksom på, at det er meget vanskeligt at sidde ved siden af og have en klar fornemmelse af at beboeren egentlig godt kunne svare på spørgsmålet. Alkoholbehandleren spurgte, hvor i værtshuset beboeren fysisk opholdt sig, men pædagogen vidste, at det beboeren svarede, ikke stemte overens med sandheden. Et eksempel på tolkning: Alkoholbehandleren spørger kan man drikke sodavand på værtshuset? Beboeren forstod ikke spørgsmålet. Pædagogen oversatte kan man bestille en sodavand? Beboeren forstod da spørgsmålet. Alkoholbehandleren spurgte om det var muligt kun at drikke 2-3 øl. Dette kunne beboeren ikke svare på. Aftale: Pædagogen og beboeren tager ned på værtshuset og snakker med tjeneren, kan beboeren få hjælp til kun at drikke 2-3 øl og derefter sodavand. Trinmodellen er ikke i tankerne ved mødet men i hverdagen før og efter. Pædagogen har talt med beboeren ind imellem de to møder hver 2-3 dag har sludret lidt om samtalen med alkoholbehandleren. Alkoholbehandler efter 2. møde: Det fungerede meget fint med pædagogen som tolk, han havde fint holdt sig til sin rolle, og det var væsentligt lettere at tale med beboeren på denne måde. Temaet for behandlingen: Forsøg på kontrolleret alkoholindtagelse. A tænker nu Jeg vil gerne gøre noget ved det. A og pædagogen har godt fat i A s overforbrug. Hvor er I nu i behandlingsforløbet?: Forsøg på kontrolleret alkoholindtagelse. A tænker nu Jeg vil gerne gøre noget ved det. Roller (i samtalerne) Pædagogens rolle: at oversætte/at være tolk. Det fungerede godt, pædagogen deltog ikke som 3. person i samtalerne, hvilket var rigtig godt. Alkoholbehandlerens rolle: At stå til rådighed. Om Samarbejdet Det fungerede fint, flot at pædagogen lod alkoholbehandleren komme på banen. Samarbejdet mellem pædagog og alkoholbehandler var meget godt. Det ville styrke samarbej 31

det, hvis vi havde lavet faste aftaler om fx at ringe sammen på et bestemt tidspunkt. Både pædagog og alkoholbehandler havde en opfattelse af, at den anden var svær at få fat i. Hvad har alkoholbehandleren lært: Pædagogen har lært alkoholbehandleren noget om A s adfærdsmønster. A reagerede meget kropsligt, alkoholhandleren har ikke før oplevet nogen reagere/kommunikere så kropsligt, lært meget om kropssprog. Har brugt tid på at overveje sprogbrugen og længden. Skulle bruge korte sætninger og ikke abstrakt tankegang. Koncentrationen til selve samtalen var også kort kortere samtale end normale samtaler. Hvad har pædagogen lært: Pædagogen har brugt X-trinmodellen som opslagsværk og guide Æ hvad gør jeg nu. Det har været et virkelig godt redskab, det har holdt mig fast i ikke at falde i huller. Jeg har manglet et punkt, er der en årsag til at vedkommende drikker, noget som jeg bur de arbejde med. Altså ikke kun se på drikkeriet. For A er det et kæmpeproblem ikke at ku sige nej det fylder mere end blot ift. at drikke. Vær opmærksom på at der følger noget med Hvorfor drikker Jeppe. Det ville styrke samarbejdet, at vi formaliserede det, fx jeg ringer hver mandag. Det ville være en fordel at lave en køreplan, det er ikke nok med du kan bare ringe. Jeg er blevet opmærksom på. hvor sårbart projektet har været, ved at det er bundet op på én person. Jeg var i en periode alene i mit bofællesskab, det ville have været godt, hvis jeg havde haft en sparringspartner blandt andre pædagoger Æ jeg tror virkelig det dér ekspertpanel vil være godt. Husk: Ting Tager Tid. Status: Efter dette møde er beboerens arbejdstider ændret, beboeren tager ikke på værtshus på hverdage, men hver fredag. Når pædagog og beboer har været på besøg på værtshuset, skal de kontakte Alkoholbehandleren. Pædagog og A arbejder nu videre på egen hånd. Alkoholbehandleren opfatter, at A er afsluttet behandlingssamtale forløbet er sluttet pt. Hvis der er behov, forventer alkoholbehandleren at pædagogen tager initiativet, han ved jo, hvornår der er behov for det. Det blev til i alt 4 samtaler. Afprøvning B B bor på et amtsligt 92 botilbud. Denne afprøvning blev ikke så lang, det blev til i alt to samtaler, én med to pædagoger og én med B + 1. af pædagogerne. 1. Besøg Det var på forhånd aftalt, at B var alkoholiker, da der allerede var en aftale om at begynde en antabusbehandling. Antabussen blev brugt som middel, B skulle tage antabus for at få en lejlighed. Der var ikke helt de samme forventninger til mødet, og dette blev først helt klart ved næste samtale. 32

2. Besøg B ville gerne tale om at drikke. For alkoholbehandleren er antabus ment som støtte. Handleplanen var allerede lavet og aftalen var at antabussen skulle tages i køkkenet. B var ikke specielt interesseret i at tale med alkoholbehandler. Om samarbejdet og forventninger: Pædagog og alkoholbehandler havde ikke fået afklaret forventninger til hinanden og ikke talt om hvilken rolle henholdsvis alkoholbehandler og pædagog skulle have i samtalen, hvor B deltog. Pædagogen deltog som en del af samtalen og alkoholbehandleren havde en følelse af ikke rigtig at kunne komme på banen. Pædagogen kunne ikke helt se formålet med flere samtaler, antabusbehandlingen var af talt og B var jo i øvrigt ikke særligt interesseret i at tale med alkoholbehandleren. Hvad har vi lært: At det er meget vigtigt at alkoholbehandler og pædagog får talt om forventninger og rol ler inden behandlingsarbejdet begynder. Tydeligt at forholdet mellem pædagog og bruger minder om et familiemønster. Status: Alkoholbehandleren opfatter, at B er afsluttet det blev ved den ene behandlingssamtale, B tager antabus. Hvis der er behov, forventer alkoholbehandleren, at pædagogen tager initiativet; hun ved jo, hvornår der er behov for det. Afprøvning C C bor i egen lejlighed, får besøg af en hjemmevejleder en gang ugentligt. Talte om forventninger inden det første besøg. Er i gang med et behandlingsforløb med C, har haft 1 samtale, hvor pædagogen deltog som tolk. Kontakten mellem alkoholbehandler og C er helt uproblematisk. Både alkoholbehandler og pædagog var tilfredse med forløbet. Har planlagt, at pædagogen ikke skal være med ved næste samtale. Alkoholbehandler og pædagog vil forsøge at planlægge således, at alkoholbehandler kommer samme dag som pædagog kommer på hjemmevejlederbesøg hos C. C var imidlertid ikke hjemme da alkoholbehandleren kom næste gang. Pædagogen blev sygemeldt for en længere periode og behandlingssamtalerne med C gik lidt i stå. Alkoholbehandler forventer at pædagogen og C arbejder videre på egen hånd, og at pæ dagog tager initiativ, når/hvis der skal nye samtaler Afprøvning D. D bor i et kommunalt bofællesskab. D vil gerne tage til det lænkeambulatorium hvor alkoholbehandleren arbejder, og pæda gogen har mulighed for at tage med. Pædagog og alkoholbehandler talte om gensidige forventninger inden første samtale. Den første samtale forløber fint, D vil gerne have, at pædagogen tager med også næste gang. 33

Pædagogen deltog ikke i samtalen, beskrev sig selv som neutral og bemærkede, at han hørte ting, han ikke havde hørt før/vidste. Alkoholbehandleren brugte pædagog som tolk. Behandlingssamtalerne startede meget sent i projektet og vi fik derfor kun opstarten med i denne evaluering. Generelle erfaringer At se på hvad der sker, når en alkoholbehandler siger I ringer bare, når I har behov for at vi ses igen. Alkoholbehandleren forventede, at beboer og pædagog arbejdede videre med det, der var talt om i behandlingssamtalerne. Pædagogen savnede generelt lidt sparring, men var usikker på, om det var nok til at kontakte alkoholbehandleren, ja og det gik jo egentlig godt nok At der skal bruges tid på at få afklaret roller og forventninger alkoholbehandler og pædagog imellem inden første behandlingsmøde med beboer. At pædagog skal fungere som tolk i behandlingssamtalerne og ikke som en samtalepartner. Samarbejdet mellem alkoholbehandler og pædagog skal vægtes meget højt. Det er den udviklingshæmmede, der er i behandling, den udviklingshæmmede har generelt et større eller mindre støttebehov, dette støttebehov gælder også i forbindelse med en alkoholbehandling. At der er behov for at arbejde med motivation, hvordan motiveres en person med et alkoholmisbrug, til at ville i behandling. Bilag 5 Krumtappens alkoholpolitik Krumtappen 10. januar 2005 Med udgangspunkt i Ballerup Kommunes fællespersonalepolitik afsnit 5.2 Alkohol hvor Hovedsamarbejdsudvalget har besluttet, at de enkelte arbejdspladser med den overordnede regel, at alkohol og arbejde er uforenelig som udgangspunkt, skulle udfærdige en mere detaljeret alkoholpolitik for området. Har Krumtappens personale igennem sidste halvår af 2004 udarbejdet en alkoholpolitik som er tilpasset netop vores medlemmer og medarbejdere. Den proces som Krumtappen har været igennem inden det færdige resultat forelå, startede som et samarbejde med andre institutioner i Københavns amt og UFC Handicap som er en landsdækkende, selvejende institution under Socialministeriet. Dette samarbejde fortsætter i forbindelse med at implementerer den viden som er oparbejdet til ansatte og brugere lignende institutioner i Københavns amt. Krumtappen har nu udarbejdet sin egen lokale alkoholpolitik, der på nogle få punkter skiller sig ud fra Ballerup Kommunes øvrige institutioner, da Krumtappen er en Dag- og Aftenklub for udviklingshæmmede mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Klubben er normeret til 85 medlemmer, som er fordelt på 3 klubber, hvor ca. 3/4 af 34

medlemmerne er over 18 år. Punkterne hvor vi skiller os ud, vil blive skitseret i denne alkoholpolitik. Krumtappen har tre hovedformål med en alkoholpolitik: 1. At skabe rammer i det daglige arbejde i forhold til forebyggende alkoholarbejde. 2. At hjælpe en ansat med alkoholproblemer, så vedkommende om muligt kan fastholdes i jobbet. 3. At hjælpe brugerne via råd og vejledning til forebyggelse af alkoholmisbrug, samt misbrug. At skabe rammer i det daglige arbejde i forhold til forebyggende alkoholarbejde Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler er uforeneligt med professionelt arbejde. Som udgangspunkt drikkes der ikke i brugernes klubtid. Vi møder ikke på arbejde påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Vi drikker ikke alkohol i eller så nær på arbejdstiden, at vi er påvirket eller lugter af alkohol, når vi er på arbejde. Vi tager ikke initiativ til, eller følger opfordringer/indbydelser til at drikke sammen med brugerne + forældre. Der sælges ikke øl, vin og spiritus i Krumtappen. At være i dialog med brugere om alkohol/misbrug via forebyggelse. Særlige tilfælde hvor vi søger dispensation: Medarbejdere: Arrangementer med brugere og forældre: Vores årlige markedsfest, hvor medarbejderne ikke har brugeransvar. Når der afvikles ferietur, søges der dispensation. Receptioner, jubilæer: gælder kun for de medarbejdere, der ikke er på arbejde. Under alle punkter gælder sund fornuft dvs. ikke beruset. Brugere: Ved alle arrangementer følger vi lovgivningen: Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år. Arrangementer med brugere og forældre: Vores årlige markedsdag. Når der afvikles ferietur, søges der dispensation. Traditioner: Mortensaften, julefrokost, påskefrokost, jule-hygge med gløgg og æbleskiver, fødselsdage (kun runde fødselsdage). Receptioner, jubilæer. Ud af huset arrangementer: Tivoli, cafe, kro m.m. Under samtlige punkter gælder sund fornuft dvs. ikke beruset. Forebyggelse: Vi tilstræber åbenhed, så det bliver en del af vores kultur, at vi henvender os til en medarbejder eller en bruger, som har eller er ved at få et formodet misbrug. Derfor 35

skal der på personalemøder og temadage/kursus diskuteres, hvordan man forholder sig til problemet, hvis det opstår. Der skal forsøges skabt en atmosfære, der tydeligt viser, at det drejer sig om at hjælpe hinanden og ikke svigte. Det skal også tydeliggøres, hvilket ansvar medarbejdere, ledelse og brugere har for hinanden og hvilke forholdsregler, der træder i kraft i forhold til en berørt medarbejder eller bruger via en handlingsplan. Forholdsregler hvis en medarbejder har, eller er ved at få et misbrugsproblem: Ledelsens ansvar: At misbrugsproblemer afdækkes, og at der så tidligt som muligt gribes ind, hvis der er tale om begrundet mistanke om misbrug. At medarbejdere støttes i nødvendigt omfang: både medarbejdere med misbrugsproblemer og medarbejdere, der er berørt af problemet. Ud over samtaler og moralsk støtte til en medarbejder med et misbrugsproblem, kan der f.eks. aftales, at medarbejderen går i behandling og får fri/orlov hertil. Medarbejdernes ansvar: At medvirke til at løse problemet. Det skal være legalt at tale med medarbejderen om de problemer, misbruget giver på arbejdspladsen. At om nødvendigt gøre ledelsen opmærksom på en medarbejders misbrug. Det er oftest kollegerne, der først bemærker en medarbejders misbrugsproblemer. Den pågældende medarbejders kolleger er således ansvarlige for at afdække evt. misbrugsproblemer, og selvfølgelig også for den naturlige omsorg og opbakning. Den berørte medarbejders ansvar: At medvirke aktivt til løsning af problemet. Indgåede aftaler også om behandling skal overholdes. Erkendelse af et misbrug og viljen til at gøre noget ved det giver medarbejderen mulighed for at blive i sit job. Såfremt dette ikke sker, eller misbruget ikke erkendes, kan en fyringssag indledes. At hjælpe brugere via råd og vejledning til forebyggelse af alkoholmisbrug, samt misbrug. Forebyggelse: Når vi snakker indtagelse af alkohol ved specielle lejligheder, er det for brugere over 18 år. Vores udgangspunkt er at være i dialog med brugere om alkoholforebyggelse og være medvirkende til at give dem information og viden om alkohol/misbrug og dens skadepåvirkninger. 36

Vi tilstræber åbenhed, så det bliver en del af vores kultur, at vi henvender os til en bruger, som har eller er ved at få et formodet misbrug. Der skal forsøges skabt en atmosfære, der tydeligt viser, at det drejer sig om at hjælpe brugeren og ikke svigte. Kontakten mellem medarbejdere og brugeren er afgørende. Vigtige elementer i kontaktfasen er tillid, respekt, anerkendelse, tolerance og tro på fremtiden. Et håb og en tro på at det vil lykkes. Forholdsregler hvis en bruger har eller er ved at få et misbrugsproblem: Medarbejdernes ansvar: At misbrugsproblemet afdækkes, og at der så tidligt som muligt gribes ind, hvis der er tale om begrundet mistanke om misbrug og at der gives den naturlige omsorg og opbakning. At alle medarbejdere medvirker til at løse problemet. Det skal være legalt at tale med brugeren om de problemer, misbruget giver for vedkommende selv og vedkommendes omgivelser. Ud over samtaler og moralsk støtte til en bruger med et misbrugsproblem, kan der f.eks. aftales, at brugeren går i behandling. Brugerens netværk: vi skal i hvert enkelt tilfælde have afklaret, hvilken rolle og hvilket ansvar: forældre, pårørende, bofællesskaber, myndigheder m.m. har og hvordan og hvornår et samarbejde kan/skal etableres. Undersøgelser har vist, at udviklingshæmmede med alkoholproblemer kun yderst sjældent har adgang til kvalificeret behandling i det eksisterende behandlingssystem. Det er vigtigt for os, at medvirke til at sætte et mere generelt fokus på udviklingshæmmede og misbrug ved at få erfaringer og metoder i behandlings- og forebyggelsesarbejdet. Den berørte brugers ansvar: At medvirke aktivt til løsning af problemet: via den motiverende samtale, at hjælpe brugeren med at igangsætte ændring af alkoholforbruget via en handlingsplan. Indgåede aftaler også behandling skal overholdes: via den motiverende samtale hjælpe brugeren til at planlægge og gennemføre en ændring af alkoholforbruget. Brugeren skal efterleve Krumtappens alkoholpolitik. Vedr. den berørte brugers ansvar. Det kan være ret hårdt, at skulle forholde sig til disse problemer. Det kan være nødvendigt, at brugeren skal have hjælp i behandlingsforløbet i form af en voksen kontaktperson (en ekstern person), som brugeren er glad for og har tillid til. Handlingsmuligheder: Såfremt brugeren ikke kan/vil overholde Krumtappens alkoholpolitik, og den berørte bruger udviser en adfærd, hvor han/hun er til fare for sig selv eller andre, kan brugeren udelukkes af klubben i en periode. 37

Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, at der udarbejdes en underretning. (Offentligt ansattes underretningspligt fremgår af Lov om social service, 35 den skærpede underretningspligt). Denne alkoholpolitik evalueres 1 gang årligt. Godkendt på personalemødet d. Godkendt på Forældrebestyrelsesmødet d. Godkendt på Klubrådsmødet d. 38