Specifik klinisk studieplan for 6. semester 2018
Læringsudbytte I studieordningen for 2016-uddannelsen formuleres mål som det læringsudbytte den studerende forventes at have opnået ved slutningen af semesteret. Læringsudbyttet inddeles i tre overordnet kategorier; Viden-færdigheder-kompetencer Viden; Skal forstås som det basale vidensområde, herunder viden om praksis, teori og metode. Forståelse og refleksion forventes der af den studerende, at være i stand til at udvise dette i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, problemstillinger mm. Færdigheder; Den studerende skal vurdere og beslutte, formidle, bruge faglige- eller videnskabelige metoder. Kompetencer; Den studerende selvstændigt kan anvende viden og færdigheder, kan bringe dette til udfoldelse, således det udmunder i en handling i mere eller mindre komplekse situationer. Kan samarbejde og tager ansvar. Er i stand til at lære. Skellet mellem færdigheder og kompetencer går der, hvor den studerende mere eller mindre på eget initiativ selvstændigt overføre konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum Side 2
6. semester - Mål for læringsudbytte Viden Kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje i konkret klinisk praksis Kan analysere hvordan innovation som metode har betydning for forandring af den konkrete praksis og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan analysere metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse Har viden om og kan analysere egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i en konkret praksis i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Har viden om og kan analysere prioriteringer af professionsfaglige indsatser i en konkret praksis under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet Har viden om og kan analysere på baggrund af videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis i en konkret praksis Færdigheder Kan anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og/eller pallierende forløb Kan anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin i konkret praksis Side 3
Kan anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring i en konkret praksis Kan anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende Kan vurdere kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning Kan anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis i en konkret praksis Kan anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling Kan anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i konkret praksis Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde i konkret praksis Kompetencer Kan selvstændigt håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det hele sundhedsvæsen relateret til konkret praksis Kan selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle i konkret praksis Kan indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt i konkret praksis Side 4
Kan selvstændigt håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter i konkret praksis Kan selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet der understøtter patient og borger oplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem i konkret praksis Kan håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over sygepleje i konkret praksis Kan selvstændigt håndtere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling i konkret praksis Kan selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle i konkret praksis Kan selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter og tværprofessionelle samarbejdspartnere i konkret praksis Kan håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv at understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb i konkret praksis Kan håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde i konkret praksis. UGEPLAN I det følgende afsnit vil vi under de enkelte punkter give eksempler på, hvad den studerende kan arbejde med her hos os, for at nå det aktuelle læringsudbytte. 6. semester har en varighed på 20-21 uger. Den første uge er der introduktion, udlevering af tøj, id-kort, afholdelse af individuel studieplan, lave vagtplan / planlægge studiedage, introduktion til området og borgerne Side 5
Ugeplanen er en hjælp til at komme omkring alle områderne. Skal ses med en stigende kompleksitet i opgaverne og med stigende selvstændighed. Antallet af borgere er også stigende fra 2-4 til slut hvor borgerantallet på en dag er 8-12 dagligt. Der er plads i ugeplanen til et ophold i sundhedsplejen, hvis du mangler dette. Det planlægges individuelt, men der er krav om 10 dage (dvs. 14 dage). De sidste 14 dage i din praktik afvikles eksamen. Se mere under UCLs hjemmeside Side 6
Uge 2+3: Sygepleje og sygdomslære Indholdskomponenter Udvalgte sygdomme med fokus på stabile, akutte, komplekse, rehabiliterende, pallierende pleje og behandlingsforløb på det kliniske uddannelsessted, herunder komorbiditet og polyfarmaci samt genetik, når det er relevant. Kroppens reaktioner og kompenseringsmekanismer med fokus på stabile, akutte eller komplekse tilstande relateret til det kliniske uddannelsessted. Det kunne være; smerte fysiologi, shocktyper, sepsis, kognitive forstyrrelser, stress respons mm. Patientologiske perspektiver på borgeren og pårørendes livssituation, reaktioner og oplevelser af aspekter relateret til sygdom. Studieaktiviteter I samarbejde med vejleder udvælge faste borgere. Lav dataindsamling og efterfølgende sygeplejeprocessen for at skabe overblik over borgernes behov for sygepleje Undersøg og beskriv borgernes diagnosers ætiologi, patogenese, patofysiologi, symptomer, prævalens, incidens, behandling og forebyggelse. Med udgangspunkt i kendte borger udarbejdes en beskrivelse af de fundne problemstillinger. Find eksempler på sygeplejerskens ansvarsområder og interventioner. Inddrag værdigrundlaget. Side 7
Uge 4+5+6: Etik, filosofi, religion og sygepleje Indholdskomponenter Borger og pårørende som centrale aktører i pleje og behandlingsforløb Etiske problemstillinger/dilemmaer relateret til og i mødet med borger og deres pårørende i det monofaglige og tværprofessionelle/ tværsektorielle samarbejde Professionel omsorg og det faglige skøn Sygeplejeprocessen, klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af stabile, akutte, komplekse, rehabiliterende / pallierende pleje og behandlingsforløb Selvstændig profession-udøvelse med afsæt i et helhedsperspektiv og med recept for sygeplejersken ansvars- og kompetenceområde Studieaktiviteter Udarbejd et læringsredskab over de ressourcer i forhold til borgerens pleje og behandlingsforløb. Hvordan kan du anvende din sygepleje Læs de sygeplejeetiske retningslinjer og KNUT. Find eksempler på dilemmaer og problemstillinger og kom med løsningsforslag. Argumentere for dine valg Forklar hvad begreberne indebærer, som med eksempler Ud fra de tildelte borger varetager du selvstændigt sygeplejen. Du tager ansvar for lederskab af behandlingsforløbene. Inddrager / samarbejder med relevante. Er aktiv deltagende ved triagemøder og andre tværfaglige møde Side 8
Uge 7+8: Sygepleje Indholdskomponenter Evidensbaseret sygepleje, herunder kvalitetssikring, dokumentering, evaluering og implementering Studieaktiviteter Læse PPS, dokumentere i omsorgssystemet, behandle MED COM ud fra SAMBO, undersøge hvilke projekter der er aktuelle i din praktik Teknologi i pleje, omsorg og behandling Hvordan anvendes teknologien i sygepleje. Nye tiltag Planlægge forløb med projekt sygeplejerske Undervisning og vejledning i samspil med borger evt pårørende i et relevant emne. Kan også være en faggruppe, mono eller tværfaglig Planlægge, afholde og evaluere et undervisningsforløb, brug af en pædagogisk model. Kan foregå hos borger, kollegaer eller samarbejdspartner. Enten et selvvalgt emne eller bliv inspireret af vejleder Patientsikkerhed og håndtering af UTH med særligt fokus på håndtering af lægemidler, rammedelegering og kompetenceområder Deltag i at indberette UTH. Kende og bruge medicinhåndteringsmappen for Kerteminde kommune. Kende de nationale retningslinjer. Side 9
Uge 9+10: Sygepleje Indholdskomponenter Sammenhængende pleje og behandlingsforløb, sektor overgang / skift Studieaktiviteter Planlægge studie dage med koordinator, visitation. Ledelse og organisering af sammenhængende forløb Reflektere med vejleder om mål og værdier for sygeplejen kontra drift. Teori snak med sygeplejeleder Søgning og kritisk vurdering af udvikling og forskningsviden relateret til dit praktiksted Være deltagende i det udviklings arbejde der er i kommunen. Følges med projekt sygeplejerske Reflektere over din kliniske beslutning tagen ud fra praksis- udviklings og forskningsbaseret viden, brug evt. POMI modellen Side 10
Uge 11+12+13 Kommunikation, sygepleje, organisation og ledelse Indholdskomponenter Kommunikationsmodeller og samtale redskaber i pleje og behandlingsforløb. Empatisk, etisk og refleksiv kommunikation og samarbejde med borger, pårørende og samarbejdspartner. Fagsprog i dokumentation og i argumentation Magtrelation i forskellige kontekster Sundhedsvæsnet rammer og organiseringsformer betydning for udøvelsen af sygepleje, prioriteringer og udvikling Studieaktiviteter Reflektere over egen kommunikation. Studere kommunikations modeller og samtale redskaber i praksis Anvende fagsprog i de rette kontekster. Reflektere over anvendelse og på hvilke niveau Reflektere med din vejleder om hvornår / hvilke magtsituationer der opstår. Kom med eksempler fra hverdagen. Kendskab til lovgivningen omkring dette. Anvend organisationsdiagrammet for Kerteminde kommune, hele sundhedsvæsnet og dertil din egen rolle som snart uddannet sygeplejerske Ledelse af sygeplejen, herunder organisering og delegering Lovgivningen Kvalitetsbegrebet og implementerings processer Varetage helhedsorienteret sygepleje til dine borgere. En drøftelse med sygeplejelederen om hvordan der arbejdes med ledelse og ledelsesteori i Kerteminde kommune Kender relevante love som har betydning for sygeplejerskens virksomhedsområde. Autorisationsloven, sundhedsloven og serviceloven Kan inddrage begrebet i din hverdag. Kan redegøre for kvalitet og kvalitets standarter. Kan forholde sig kritisk til implementeringsprocesser Side 11
Undervisnings- og arbejdsformer på det kliniske uddannelsessted Studieaktivitetsmodellen er den overordnede ramme for både den kliniske og teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen. Herunder angives studiemetoderne i afsnittet/enheden, med en beskrivelse af mulige studieophold, samt angivelse af vejlednings- og undervisningstilbud på det kliniske uddannelsessted. Studieaktivitetsmodellen i forhold til klinisk uddannelse er opdelt i fire kategorier, som tager afsæt i, om det er den kliniske vejleder eller den studerende, der har initiativet til studieaktiviteten, eller om det er en studieaktivitet, hvor der deltager en klinisk vejleder eller der kun deltager studerende. Disse to akser danner i alt fire kategorier af studieaktiviteter. Kategori 1: Deltagelse af Klinisk vejleder og studerende initieret af klinisk vejleder I denne kategori forventes den kliniske underviser at tage initiativet. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden om faglige begreber, teorier, metoder, og modtage feedback gennem deltagelse i de underviserinitierede aktiviteter, samt at medvirke til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Eksempel på K1 aktiviteter i klinikken: Introduktion, uddannelsessamtale, bed side undervisning, vejledning, feedback, øve kliniske færdigheder og kompetencer og beslutningstagen, refleksion, undervisning, evalueringer, intern prøve. Kategori 2: Deltagelse af studerende initieret af klinisk vejleder I denne kategori forventes at den kliniske vejleder tager initiativet til at definere studieaktiviteter, som de studerende selv kan arbejde med. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden og færdigheder. Den aktive deltagelse sker gennem forberedelse, træning af Side 12
konkrete professions-og erhvervsfærdigheder, deltagelse i studieopgaver enten fysisk eller netbaseret. Eksempel på K2 aktiviteter i klinikken Studiedage, følge patientforløb, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, litteraturstudier, forberede og bearbejde studieaktiviteter og klinisk undervisning, forberedelse til obligatorisk studieaktivitet og eventuel prøve. Kategori 3: Deltagelse af studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende selv at tage initiativet uden at den kliniske vejleder deltager. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder om faglige begreber, teorier, metoder, feedback og informationssøgning gennem selvstændig arbejdstilrettelæggelse alene eller i grupper. Det kan være selvstændige studieaktiviteter som f.eks. forberedelse til eksamen. Eksempel på K3 aktiviteter i klinikken Efterbearbejdning, vejledning, prøver, dagbog, portfolio, studieaktiviteter, opsøge viden, forholde sig til nye tiltag i sundhedsvæsenet. Kategori 4: Deltagelse af klinisk vejleder og studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende også at tage initiativet til aktiviteter, som både klinisk vejleder og studerende deltager i. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig studie-og professionskompetencer gennem deltagelse i de studenterinitierede aktiviteter. Det gælder også netbaserede studieaktiviteter og feedback fra medstuderende, som medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Eksempel på K4 aktiviteter i klinikken Vejledning, øve kliniske færdigheder, kompetencer og klinisk beslutningstagen, refleksioner over kliniske oplevelser, justering af kliniske uddannelsesforløb. Side 13
Side 14