COLUMNA Grebet Lys blikfang visdom Intelligence is like a light. The more intelligent someone is, the brighter the light Der ønskes en bro over Anker Engelundsvej I den østlige ende, som kan lukke det ene af de to huller der er i løberuten. Her tiltænkes så en bro som skal kunne fungere som en port ind til DTU, og ligeledes som et symbol for omverdenen til at se. Broen skal med sin konstruktion, form og farve sammentrække og udvise, nogen af de mange kvaliteter, som DTU s kvadranter besidder. For overskudslandskabet mellem Helsingørmotorvejen og Lundtoftegårdsvej ønskes der en udbedring, så det ikke står tomt som nu. Her tiltænkes der så en ny cykelrute, som kan bugte sig igennem et mere beplantet område, end det er på nuværende tidspunkt. Hermed gør man overskudslandskabet, til en del af DTU og til en del af tanken om at DTU skal være bygninger i lysningen af skoven. Plan :000 Registrering DTU Da DTU blev bygget i 0 erne, var det dyrehaven og Eremitagen, der var inspirationen for planlægningen og opbygningen. DTU skulle være bygninger i lysningerne af en stor skov. Så området er tæt beplantet med schweiziske bøgetræer, som udgør denne tiltænkte skov. Mange af træerne er dog plantet senere hen pga. økonomien på daværende tidspunkt. Som en hyldest til det akademiske formål valgte Nørgaard at opbygge DTU, som et stort koordinatsystem, med en x-akse og en y-akse. Dette opdelte DTU i fire kvadranter, som opdelte det polytekniske felt i de fire dele. Elektro, bygning, mekanik og kemi. Senere hen er disse fire punkter blevet delt lidt op, så man nu har gjort forskellige fag separate, og biologi er blevet et femte felt. Anker Engelundsvej. Som x-aksen på DTU, er Anker Engelundsvej vigtig for DTU, og dermed også for det område der skal bearbejdes. Den fungerer som hovedindgang til DTU fra Lyngby, samt fra Helsingørmotorvejen. Det er de lokale og størstedelen af de studerende der kommer nede fra Lyngby-siden. Helsingørmotorvejen. Helsingørmotorvejen er et vigtigt aspekt for dette område. Motorvejen, er symbolet på folk ude fra. Folk fra København, og fra resten af verden kører her. X-aksen pejler direkte imod motorvejen, så når folk drejer hoved når de kører dernede, vil de kunne se ned langs denne akse. Løbestien. For nogle år siden begyndte man så at anlægge en løbesti rundt om DTU. Denne løbesti fuldender på en måde idéen om at DTU skal være et skovområde. Der er bare lige en lille skønhedsplet ved denne idé. Løbestien bliver brudt to steder af Anker Engelundsvej. Overskudslandskabet. Mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen er der opstået et område, som ikke bliver anvendt. Der ligger en gammel parkeringsplads, som ikke bliver brugt, en stor jordsamling, samt en masse krat. T-krydset. Krydset mellem Anker Engelundsvej og Lundtoftegårdsvej er et travlt kryds om morgenen, mellem 7.0 og 9.00, når folk møder, og mellem og 7 hvor de fleste tager hjem. Udenfor disse to tidsrum ligger krydset dødt hen. Især om aftenen er det helt forsvundet. Der er intet lys og DTU ses derfor ikke fra motorvejen.
Broen. En bro har siden tidernes morgen været en overgang fra A til B. Altså for at komme fra et sted til et andet. Det samme er gældende for denne bro. Dens primære formål skal være at fungere som sammenslutning af de to løse ender på løbestien. Dens sekundære formål vil så være at fungere som monument eller varetegn for DTU. En konstruktion, som udadtil skal vise den viden og kunnen der befinder sig på campus, samt fungere som en port ind til DTU. Snit :0 Snit :0 DTU er opbygget som en skov, med lysninger hvor der er placeret bygninger, og i udkanten af denne skov, ved skovbrynet, ligger t-krydset mellem Anker Engelundsvej og Lundtoftegårds vej, hvor broen skal gå ind over Anker Engelundsvej. Udformningen. Men tanken på disse kriterier, samt registreringen af Helsingørmotorvejen, besluttede vi os for at den bro der skulle placeres skulle være en bro med organiske former, som ville passe til skovbrynet. En bro som udadtil kunne vise de fire kvadranters kunnen samt være et varetegn der skal kunne ses fra motorvejen. Broen har, med inspiration fra taget på bygning 0, fået form som en rygsøjle. Samtidig vælger vi at gøre broen translucent, så broens konstruktion kan ses igennem. Med hensyn til det monumentale aspekt, mener vi ikke kun at højden eller størrelsen på broen skal være en faktor. Lys kan i lige så høj en grad gøre det til et monument. På broens stabiliserende plader, er der placeret lys, som gør at broen kan ses nede fra motorvejen. bla Snit :00
Plan :00 Rør ø: 00 mm med materialetykkelse på 0 mm Beslagsplade, en plade på hver side af røret, tykkelse: 0 mm Påsvejses pladen som er støbt ned i betonfundamentet med stænger der er henholdsvis 00 mm - 900 mm lange og med ø: 0 mm Hul hvor røret ligger i 00 80 Gummifuge der forhindre vand i at løbe ind i hullet Røret ender i en boltsamlingsflade, tykkelse 0 mm Bolt, ø: 0 mm Indsnævning i røret Opstalt:00 Rør ø: 00 mm med materialetykkelse på 0 mm Betonfundament 0 00 Gummimateriale med stålplader. Gør at understøtningen kan optage vertikale kræfter, mens den kan bevæge sig horisontalt. Systemet er nedstøbt 00 mm i fundamentet og boltet fast på undersiden af røret. 0000 Konstruktionsdetalje :0 00 Plade nedstøbt i betonen, kan optage krafter vertikalt og horientalt. 8 Fortov Cykel Rabat 7 Vej Vej 000 000 Snit :0 Rabat 00 Cykel 0 Fortov Snit :00
Det statiske system Vertikalt og horisontalt last Hoveddragere Plader Understøtninger Trykbue Materialer Understøtninger Den bærende konstruktion er udført i stål. Der ønskes en visuelt overdimensioneret konstruktion, hvilket gør at spændingerne i materialet kan holdes på et minimum. Derfor kan S benyttes. Ingen buebro da buen er under /8 af længden.,kn 8,kN 9kN,kN Reaktioner: Fast bevægelige understøtninger: Hoveddragere Fast simple understøtning: Trykbuen 9,kN,kN Da buen er så flad opstår der store horisontale reaktioner, disse er ca. gange så store som de vertikale. 9kN 7kN 0kN,kN,kN Brodækket er udført i Polycarbonat med en materialetykkelse på mm. Vægt: Vægt pr. meter: Vægt pr. kvadratmeter: Bærende konstruktion:.70kg Hele konstruktionen: 7.80kg Bærende konstruktion:.9kg/m Hele konstruktionen:.9kg/m Bærende konstruktion: 9kg/m Hele konstruktionen: 99kg/m 9kN 7kN 0kN Laster G Egenlast: Nyttelasttilfælde: Egenlast for den bærende konstruktion. Egenlast for polycarbonat:,kn/m Egenlast for rækværk mm.:,kn/m Rør: Ø=00mm, t=0mm Last over hele broen L W Vindlast (,8kN/m): Plade: t=0mm Fordeles som punktlast i hoveddragerens knudepunkter. Vindflade højde:,m. Bræhøjde: 0,8-,m (Snit:,m) Vindens samlede angrebsflade: m. Endepunkter:,7kN Midterpunkter: 7,kN Last på halvdelen af broen L S Snelast (0,7kN/m): Fordelt over hoveddragere,kn/m L Nyttelast (kn/m): Last på midten af broen L Gr personlast ( Crowd last). Fordelt over hoveddragere 8,kN/m Lastkombinationer,S+0,W+,Ln Sne er dominerende. Ingen egenlast. G+,S+0,W+,Ln Sne er dominerende. G+,S+0,W+,Ln G+0,S+,W+,Ln Vind er dominerende Rør: Ø=00mm, t=0mm
mm uden egenvægt mm med egenvægt Udbøjninger Tillastfælde, vind dominerende Spænd: 0 meter Maksimal udbøjning /00 = 00 mm mm uden egenvægt mm med egenvægt Værste lasttilfælde: Tilfælde - 7mm uden egenvægt - 7mm med egenvægt Største vertikale udbøjning: Knude 9: - Uden egenvægt -7 mm - Med egenvægt -8 mm Største horisontale udbøjning: Knude 8: - Uden egenvægt mm - Med egenvægt mm Største samlede udbøjning i flere retninger - mm lasttilfælde Lasttilfælde Udføres med 0 mm forhåndsudbøjning 9mm med egenvægt 8mm uden egenvægt Svejsesamlinger Lasttilfælde Overslagsberegning af svejsesamling mellem mest belastede rør og lodret plade Kræfter: Normalkraft: 7,kN Forskydningskraft:,kN Moment: 97kNm Svejsesøm: Brudspænding: 7MPa Længde: 88 mm Optager moment: 0mm Optager forskydning: mm Nominel tykkelse (a-mål): 0mm N Materialespændinger 7 8 9 0 0 9 8 7 V 9 0 8 7 7 8 0 9 7 0 8 7 τ90 τ0 9 8 9 70 8 7 7 7 7 7 7 7 9 0 an 0 80 8 8 9 8 8 8 0 9 8 7 Komposanter for forskydningskraft: τ0 =,9MPa σ90 = 0,7MPa τ90 = 0,7MPa 7 8 σ90 = MPa τ90 = MPa Komposant for normalkraft: Hoveddrager 77 78 79 8 7 Over 0% σ90 0-0% G+,S+0,W+,L 9 Under % Komposanter for moment: Bunddrager Procent af den regningsmæssige flydespænding, som er udnyttet. (S stål) M 0 9 Hoveddrager 8 7 Bunddrager G+,S+0,W+,L Kontrol Udnyttelse: Moment: 99% 90% Forskydning:,% Største trækspænding: Bjælke (Hoveddrager): MPa 7% materialeudnyttelse Største Trykspænding: Bjælke (Trykbue): Normalkraft: 9MPa 8% materialeudnyttelse 9,% 0,% Bedre stålklasse og/eller større a-mål bør vælges.
Belastningsundersøgelse Polycarbonat Materialedata: Brudspænding:,MPa Forskydningsspænding: 9,7MPa Længde: 00mm Bredde: 00mm Inertimoment: Hulsvækket tværsnit Element: Styrke: Udnyttelse: Midterplade 89kN % Beslagplade kn 9% Bolt 8kN % Midter/ og beslagplade 00kN 9% Overklipningsbæreevne Boltesamlinger Hulrandsbæreevne Minimumstykkelse: 9,mm Bolt: Understøtninger: Last:,8kN/m Moment: -7,kNm Forskydning: 7,kN 0 Blokforskydning Midter/ og beslagplade Ikke aktuel 7 Gevind: rullet Styrkeklasse:. (fub,d = 9 MPa) Gevinddiameter: 0mm 7 Beslag: Spændingsundersøgelse - moment og forskydning: Minimumstykkelse:,8mm Type: -snit direkte samling Stålklasse: S (fub,d = 7 MPa) Midterplade: 0mm Sideplader: 0mm : Resulterende kraft som skal optages: 7kN Bolt kn % Trækbæreevne Spændingsundersøgelse - kun forskydning: Minimumstykkelse: 0,mm Der vælges en materialetykkelse på mm Største belastning er på midten af pladen. Denne undersøges ved mm pladetykkelse: Altså en materialeudnyttelse på % Termisk udvidelse Temperaturer: Materialeegenskaber: temperatur: 80 grader temperatur: -0 grader Middeltemperatur: 0 grader Flydespænding, stål (S): 0MPa Brudspånding, polycarbonat:,mpa Spændinger: Udnyttelse: Stål MPa (Tryk) 7,MPa (Træk) 7% 7% Polycarbonat,8MPa (Tryk) 7,MPa (Træk) % % Udvidelser: Stål,8mm -,mm Polycarbonat,mm -9,mm Martin Johnsson s078 Erik Folke Holm-Hansson s0789 Thomas Reng Jensen s077 Mads Holten Rasmussen s07