Fotosyntese og respiration Fag: Biologi Skole: Htx Klasse: 1.4 Dato: 15.12.2009 Lavet af: Rami Kassim Kaddoura Magnus Høegh Jensen Safa Sarac Martin Schmidt
Fotosyntese og respirations forsøg. Indledning: Vi har i biologi arbejdet med at undersøge hvedes fotosyntese og respiration under kontrollerede forholde. Når man sætter en plante i fryseren, ved et sted hvor der er sollys eller et sted hvor der er mørke, kan man finde ud af hvor meget respiration en plante laver og hvor meget fotosyntese en plante laver. Vi har i gruppen fundet svar på hvor meget respiration og fotosyntese en hvede laver, i de forskellige forholde. Formål: Vores formål er at finde en forskel i vægt på tre forskellige grønkorn, og undersøge hvedes fotosyntese og respiration i forskellige forholde. De har hhv. vokset i mørke, dagslys og en fryser. Vi forventer, at den der har vokset i dagslys vil veje mest, da den har haft de bedste betingelser for at vokse, mens den der har stået i mørkeskab vil veje næstmest. Den der har været i fryseren forventer vi har vokset mindst, da planter generelt ikke vokser i minusgrader. Materialeliste: Hvedekerner - 75 Petriskål - 1 Filterpapir Reagensglas - 10 Plantegødning Vækstlys Fryser Vægt med Mg's nøjagtighed Smørrebrøds papir Varmeskab
Fremgangsmåde: Vi talte 75 kerner op og placerede dem i en petriskål som vi i forvejen havde lagt filterpapir og vand i. Så lagde vi dem et mørkt sted i 7 dage. Da tiden så var gået, tog vi de 10 reagensglas og placerede et stykke bøjet filterpapir og fyldte gødet vand i til cirka en cm over filterpapiret. Vi udvalgte 45 nogenlunde ens spirer, og lagde 3 i hvert reagensglas. Vi placerede dem så roden var under vandet, mens kimbladene var over vandet. Der var 15 spirer tilbage, og dem pakkede vi ind i smørrebrødspapir og lagde dem i fryseren. Vi stillede 5 af reagensglassene under vækstlys, og 5 af glassene i mørke. Efter 14 dage siden start, pakkede vi de forskellige spirer ud og lagde dem ind i nogle pakker af smørrebrødspapir, som vi i forvejen havde vejet og noteret. Alle pakkerne lagde vi i varmeskab ved 65 C i cirka 4 dage. Vi vejer dem igen.
Resultater: vægt af papir: 0,96 g Papir (g) Papir + plante Plante (g) Antal Gns. Vægt planter (g) planter (g) fryser 1,4541 2,0045 0,5474 15 0,036493 mørke 1,2543 1,7712 0,5169 13 0,039761 lys 1,2278 1,6203 0,3295 13 0,030192 Respiration: (Respiration = Mørke (fryse)død) 0,039761 0,036493 0,003268g Så vil vi gange det med 1000, for at få det i milligram: 3268 mg For at få det til Joule/døgn, må vi gange 1mg med 17, for at få det til Joule: 3268 17 55556 Joule Nettoproduktionen: (Nettoproduktion = Lys død(fryse)) 0,030192 0,036493 0,006301g Så vil vi gange det med 1000, for at få det i milligram: 6301 mg
For at få det til Joule/døgn, må vi gange 1mg med 17, for at få det til Joule: 6301 17 107117 Joule Bruttoproduktionen: (Bruttoproduktion= netto + respiration) 0,006301 0,003268 0,003033g Så vil vi gange det med 1000, for at få det i milligram: 3033 mg For at få det til Joule/døgn, må vi gange 1mg med 17, for at få det til Joule: 3033 17 51561 Joule
Konklusion: Det lykkedes os at udfører forsøget og opnå vores formål med at undersøge hvedes fotosyntese og respiration i forskellige forhold. Alt gik godt hele vejen bortset fra at vi ikke havde tid til at arbejde med vores egne resultater, så vi var nødt til at bruge resultater som andre havde lavet. De resultater vi ikke fik tid til at arbejde med var, at veje hvedeplanterne efter at de havde været i tørskab (planterne var opdelt i grupper, altså nogle i fryser, ved sollys eller ved mørket). Vores plantede hvedekerner spirede som vi havde forventet, derfor har vi ikke haft problemer med at plante dem i nogle reagensglas. Det var meget interessant at arbejde i biologilaboratoriet og få en chance til at arbejde sammen i en gruppe. Vi nåede frem til nogle relevante resultater, selvom det ikke var os der vejede planterne i den sidste ende. Vi fandt ud af at de hvedeplanter som lå i fryseren vejede mest, og det var dem som lavede mest respiration. De planter som lavede mest fotosyntese var dem der stod ved sollyset. Vi kan nu konkludere at planter i mørket prøver at nå lyset hurtig som muligt, og derfor har vi lagt mærke til at de er højere end de planter som har været ved sollys.