NOTAT 1. marts 2019 Værdighedspuljen 2018 - Evaluering af indsatser Journal nr. 27.00.00-Ø37-7-17 Sagsbehandler SRMMA Dette notat beskriver indsatser, der har fundet sted i 2018 for midler fra Værdighedspuljen samt i det omfang det har været muligt de effekter, indsatserne vurderes at have haft. Notatet er tematiseret efter puljens fem anvendelsesområder: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død
Livskvalitet Indsats Beskrivelse af aktiviteter og vurdering af effekt Pædagoger på visiterede forebyggende aktivitetstilbud Der er ansat en aktivitetsmedarbejder på hvert af kommunens fem omsorgscentre. Aktivitetsmedarbejderne understøtter driften af et visiteret aktivitetstilbud for hjemmeboende borger på de enkelte centre. Aktuelt er i alt 58 borgere visiteret til tilbuddene, som har åbent 2-3 dage ugentligt. Borgerne, der er visiteret til tilbuddet, er kendetegnet ved at have nedsat funktionsniveau (fysisk, psykisk/kognitivt, kommunikativt, socialt) og behov for støtte for at kunne indgå i et aktivitetstilbud. Formålet med aktivitetstilbuddet er at medvirke til at danne socialt netværk blandt deltagerne og forebygge social isolation og ensomhed. Aktiviteterne skal desuden motivere og støtte de deltagende til at oprette eller bevare et aktivt og værdifuldt hverdagsliv samt fremme den enkeltes livskvalitet og skabe meningsfuldhed i hverdagen. En del af borgerne har først afprøvet de brugerstyrede tilbud, men har fundet det svært at blive en del af fællesskabet og deltage i aktiviteter uden støtte. Aktiviteter De aktiviteter der finder sted i de visiterede aktivitetstilbud er f.eks. kognitivt stimulerende brætspil, kortspil, quizzer, erindringsspil eller bankospil, gåture og busture i lokalområdet eller udflugter længere væk, frokost- og kaffeture, musik, bevægelse og fællessang, lettere fysisk træning, dans eller kreative aktiviteter hvor der for eksempel arbejdes med tekstiler, glasmaling, bordkort og julepynt. På tværs af centrene arrangeres påske- og julefrokoster samt koncerter. På De Tre Ege har borgerne i aktivitetstilbuddet og beboere fra omsorgscentret afholdt sommer- og jule koncerter sammen med børn fra en lokal børnehave. Aktivitetstilbuddene på Nordhøj og De Tre Ege har desuden fælles madklub én gang om måneden. Tolleruphøj og Solgården har bl.a. arrangeret biografture og teaterforestillinger samt ture til Zoologisk Have, Tivoli og Bakken samt en mini-tur til Oslo. På Pedershave har man som en fælles udflugt besøgt flere af borgerne privat. Aktiviteterne er også åbne for beboere fra omsorgscentrene, ligesom de udefrakommende borgere kan deltage i de øvrige aktiviteter, der finder sted i omsorgscentrene. Borgernes oplevelse De deltagende borgere udtrykker stor tilfredshed med aktivitetstilbuddene, og for mange af borgere er tilbuddet ugens højdepunkt. Tilbagemeldingerne fra borgerne er for eksempel: Mit liv har fået et formål, noget at stå op til, Jeg bliver mere glad, når jeg mødes med 2/14
gruppen, Det er så dejligt at komme, jeg kan ikke undvære det, og det er dejligt at møde og snakke med andre, Der sker altid noget spændende. En deltager har givet udtryk for at leve fra onsdag til onsdag, en anden deltagers pårørende beskrev om en deltager, at hun er blevet et nyt og andet menneske. Flere borgere har beskrevet, at de ikke ville komme uden for hjemmet, hvis det ikke var for aktivitetstilbuddet. En borger har konkret oplevet en stor nedgang i nervøst betingede hospitalsindlæggelser som direkte sammenhængende med deltagelse i aktivitetstilbuddet. Dét, at aktiviteterne er åbne for beboere fra omsorgscentrene, og at de udefrakommende borgere kan deltage i øvrige aktiviteter for omsorgscentrenes beboere, har betydet, at der også opstår nye sociale relationer, som begge parter profiterer af. Medarbejdernes faglige vurdering De pædagogiske medarbejdere vurderer, at aktivitetstilbuddene har stor betydning for deltagerne, og at de blandt andet giver oplevelser af livsglæde, forebygger ensomhed og isolation, forbedrer deltagernes evner til at indgå i sociale relationer og udvikler og vedligeholder borgernes ressourcer. Dét, at borgerne møder andre borgere med de samme udfordringer forstærker fællesskabet og giver dem en oplevelse af at være betydningsfulde for andre mennesker. Transport til aktivitetstilbuddet De deltagende borgere transporterer sig enten til fods, i egen bil, bliver kørt af pårørende eller benytter Flex-trafik. Nogle af borgerne har dog svært ved at forstå systemet omkring Flex-trafik og må derfor have aktivitetsmedarbejderne eller pårørende til at hjælpe med bestillingen. Hvis vejret er dårligt oplever medarbejderne, at borgerne der kommer til fods, melder fra. Konsulent til hverdagsrehabiliteringsindsatsen Der er med Værdighedspuljen ansat en hverdagsrehabiliteringskonsulent i Myndighed, der har til opgave at styrke indsatsen for, at borgerne kan blive selvhjulpne. 349 borgere påbegyndte et rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83a i løbet af 2018, hvilket er 99 borgere flere end i 2017. Langt de fleste borgere modtager rehabiliteringsforløb i forbindelse med ydelser til personlig pleje. Trods det øgede antal rehabiliteringsforløb har det i 2018 ikke været muligt at fastholde antallet af visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp pr. borger. Dette har ellers været stationært siden 2015 og frem til 2017. Der har i bl.a. budgetopfølgninger været beskrevet en kombination af forskellige faktorer for denne aktivitetsudvikling i 2018, herunder udviklingen i sundhedsvæsenet med øget specialisering, hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene, og at kommunerne i stigende omfang løser nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. 3/14
Udviklingen i visiteret tid skal også ses i lyset af, at der formodentlig har været visiteret mere tid til rehabiliteringsforløb, end der blev i 2017. Grundet overgangen fra IT-systemet CSC Vitae til Cura Care er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om den gennemsnitlige varighed af forløb eller det præcise antal af timer, der er blevet brugt på rehabiliteringsforløb i 2018. Det overordnede billede er, at det i 2018 i mange tilfælde ikke har kunnet lade sig gøre at iværksætte rehabiliteringsforløb inden for den aftalte tid. Denne udvikling forventes bl.a. at hænge sammen med, at der har været sat ekstra fokus på at tilbyde rehabiliteringsforløb til borgere, der udskrives fra hospital. Det har i den forbindelse vist sig, at der ofte går noget tid fra et rehabiliteringsforløb er visiteret, til det er muligt at iværksætte forløbet hos borger. Der ses i forlængelse heraf på, hvordan der kan justeres i samarbejdet omkring opstart af rehabilitering af borgere efter et indlæggelsesforløb. I 2018 har hverdagsrehabiliteringskonsulenten i øvrigt indgået i arbejdet med overgangen til ny faglig dokumentationsmetode (Fælles Sprog III) og nyt IT-system (Cura), der begge understøtter den rehabiliterende tankegang. Hverdagsrehabiliteringskonsulenten har bl.a. haft en central rolle i udarbejdelse af nyt ydelseskatalog samt implementering og forankring af Fælles Sprog III i Myndighed samt hos rehabiliteringsterapeuter, aktivitetsmedarbejdere på omsorgscentre og de private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. Fokus har været på at medvirke til arbejdsgange på tværs af organisationen, der understøtter rehabilitering og sammenhængende borgerforløb. Rehabiliterende sygepleje I Døgnplejen har der været fokus på at understøtte en kulturændring i retning af større opmærksomhed på borgernes egne ressourcer og evne til at være selvhjulpne, når det gælder sygepleje. Formålet er at undgå at yde unødvendig og passiviserende hjælp til borgere, der med lidt starthjælp selv har evnerne til at varetage en sundhedsfaglig opgave, f.eks. øjendryp. Til at støtte medarbejderne i vurderingen af, hvorvidt en borger er i målgruppen for rehabiliterende sygepleje, er der udarbejdet et screeningsværktøj. Der er desuden udviklet action cards til brug ved medicindosering, øjendryp og brug af medicinske plastre. Disse skal støtte medarbejderne i den rehabiliterende tilgang og i samarbejdet med borgeren. På Østergården er der indrettet et medicindoseringsrum på Østergården, som man forventer at benytte til oplæring af borgere i medicindosering. Det er ikke muligt at trække data på, hvor mange borgere, der har været i rehabiliterende sygeplejeforløb, men Døgnplejen vurderer, at der pågår en begyndende kulturændring, men at der fortsat er behov for fokus på implementeringen af de rehabiliterende sygplejeindsatser. Betaling for kørsel til træning efter serviceloven I 2018 er der benyttet kørsel i alt 1.447 gange til træning efter serviceloven. De midler, der blev afsat til indkøb af digital genoptræning er blevet brug 4/14
og indkøb af digital genoptræning på terapeuttid på møde med Icura og vedligeholdelse af licenser til Icura. Icura er en sundhedspædagogisk træningsteknologi, som understøtter fjernmonitoreret hjemmetræning. Med tilbuddet om digital genoptræning er det blevet muligt at differentiere træningstilbuddet, sådan at borgere, der kan klare sig med det digitale tilbud, modtager dette tilbud, og dem, som har behov for mere støtte til træningen, modtager støtte fra terapeuter i et ordinært træningsforløb. Dermed kan Træningsenheden levere en mere specifik indsats målrettet borgernes niveau. Efter endt træningsforløb med en terapeut er der mulighed for, at borgeren som opfølgning fortsat kan benytte den digitale træning og fortsætte træningen med supervision fra de digitale træningsprogrammer. Dette vurderes at have stor betydning for borgerne. Det er ikke alle borgere, der kan bruge den digitale løsning, men ca. 100 borgere har været igennem et digitalt genoptræningsforløb i 2018. De foreløbige resultater er gode, men ordningen er ikke endeligt evalueret. Aktiviteter og arrangementer på omsorgscentre og daghjem De Tre Ege og Nordhøj På De Tre Ege er værdighedsmidlerne blevet anvendt til indkøb af en ny motormed cykel (cykel til kørestolsbruger med nedsat bevægefunktion i arme og ben). Det har længe været et højt ønske at kunne tilbyde mere træning med motormed cykel. De Tre Ege har nu i alt tre cykler, hvilket betyder, at ergoterapeut og aktivitetspædagog kan tilbyde mere træning. Formålet er at vedligeholde træning og at beboerne kan opbygge og/eller bevare muskelstyrke i ben. Der er stor tilslutning til at bruge disse cykler og nogle beboere bliver motiveret i forhold til eventuelt at få stå-funktion. De Tre Ege er senioridrætscertificeret omsorgscenter og med indkøb af en motormed cykel har dette betydet, at flere kan tilbydes træning, hvilket opleves meget meningsfuldt. Derudover har De Tre Ege leaset en ny og bedre massagestol, som gør at beboerne selv bedre kan betjene den. En beboer, som benytter den fortæller, at det giver hende ro at bruge stolen, og at hendes tanker slapper af. Massagestolen står i De Tre Eges sanserum, og er tændt i hverdagene. Der er flere beboere, som selv går i sanserummet og sidder, og her skaber det noget socialt, at man kan sidde derinde sammen med andre. Således, at der er én der kan sidde i massagestolen, én som ligger på vandsengen og én som sidder i sofaen og ser film. Det stimulerer sanser og fællesskab. I forhold til aktiviteter for udeboende borgere i visiteret aktivitetstilbud er der indkøbt materialer til kreative aktiviteter. Der er desuden købt pander til madklub samt et vaffeljern, ny cd-afspiller, og der er afholdt påskefrokost med deltagelse af både udeboende borgere fra Nordhøj og De Tre Ege. Værdighedsmidlerne har også finansieret udgifter i forbindelse med madklub én gang om ugen. På Nordhøj er værdighedsmidlerne anvendt til køb af medlemskab til Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) med det formål at blive 5/14
senioridrætscertificeret i løbet af 2019. At blive senioridrætscertificeret betyder, at Nordhøj vil have fokus på mere bevægelse som en integreret del af hverdagen og meget gerne inddrage frivillighed og borgere udefra. På Nordhøj er der desuden indkøbt diverse træningssæt, som motiverer til bevægelse, bl.a. indendørs bowling. Dernæst er der anlagt Krolf-bane i haven på Nordhøj i forbindelse med aktivitetsrummet. Derudover er der blevet indkøbt velfærdsteknologi, som stimulerer sanserne, blandt andet en MusiCure-pude, som formidler musik af høj kvalitet til afstresning og positive oplevelser, der stimulerer fantasien og skaber indre ro. Udover de terapeutiske formål med musikken kan puden også anvendes som stemningsfuld, afslappende baggrundsmusik, og ikke mindst til meditative, beroligende og opladende pauser. Nordhøj har desuden afholdt et stort arrangement med musikquiz for både beboere og borgere udefra (det visiterede aktivitetstilbud) Det var en stor succes, idet sang vækker minder og inddrager mange. Pedershave På Pedershave er værdighedsmidlerne i 2018 blandt andet anvendt til månedlige bankospil. Der har været deltagelse af 10-20 beboere pr. gang samt en del pårørende og besøgsvenner. Frivillige deltager ved arrangementerne, indkøber præmier og råber tal op. Beboerne er glade for aktiviteten og engagerede i spillet. Koncentrationen er stor, og der er helt stille når der spilles. Nogle får hjælp, andre klarer det selv. På Pedershave har midlerne desuden været anvendt til musikalsk underholdning ved diverse arrangementer, eksempelvis ved søndagscafeer, eftermiddags og -aftenkoncerter i de enkelte huse/boenheder. Der har været stor tilslutning til disse koncerter, herunder mange pårørende. Det er både professionelle musikere og frivillige, der underholder. Man forsøger med variation i musikvalget, så der er noget for enhver smag. Der har således både været klassisk musik, jazz og danske evergreens på programmet. Der har derudover været afholdt et café-arrangement med sportsdanseroptræden, hvilket blev en stor oplevelse, hvor både øjne, ører og følelserne var i spil. Mange beboere har nydt at danse gennem deres liv, og det at se andre danse kan vække mange minder, som giver anledning til en god snak. Pedershave abonnerer også på Dansk filmskat, som er en film-tjeneste der benyttes via smart-tv i både de enkelte huse og i fællessalene. De gamle danske film er genkendelige og forståelige og derfor et stor hit for mange af beboerne. Næsten hver måned holdes fællesbiograf, hvor fællessalen mørklægges, og beboere sidder på lange rækker som i en biograf, hvor medarbejderne forsøger at gøre stemningen så autentisk som muligt. Beboerne deltager også aktivt i udvælgelsen af månedens film. Bagedysten er et årligt fællesarrangement med tilhørende pokaler. Hvert hus deltager i dysten med en eller to kager, og et dommerpanel bedømmer kagerne og kårer de to bedste kager. Erfaringen er, at beboerne er 6/14
konkurrencelystne og gør en indsats for at vinde. Arrangementet skaber også fællesskab i husene, hvor man står sammen om udfordringen at planlægge og bage en kage. Én gang månedligt er der fællessang, hvor 20-25 beboere og 12-15 frivillige fra seniorkoret deltager. Arrangementet har en varighed af halvanden time, hvor der er fællessang med danske sange som beboergruppen kender. Musik og sang er for mange af beboerne stadig noget af det, de kan huske, og det vækker glæde og gnist i øjnene. Værdighedsmidlerne er på Pedershave endvidere blevet anvendt til indkøb af materialer til diverse kreative aktiviteter, blomster til udendørskrukker, pynt til årstidsbestemte traditioner. Beboerne deltager aktivt så vidt det er muligt, eksempelvist ved indkøb af blomster, udvælgelse af pynt osv. Borgere udefra (det visiterede dagtilbud) får tilbud om at deltage i aktiviteterne på Pedershave, og flere deltager i mange aktiviteter. Tolleruphøj og Solgården I forbindelse med Tolleruphøjs 50-års fødselsdag blev der anvendt værdighedsmidler til et arrangement med sanggruppen Den Lille Forskel. Arrangementet var for beboere, pårørende og personaler. Det var meget vellykket og alle udtrykte stor tilfredshed med underholdningsværdien. Også på Solgården har man haft glæde af ensemblet både til efterårsfesten og til julefesten. Arrangementer som var for beboere, pårørende og personale. På Tolleruphøj er der desuden anvendt midler til klovnen Lille Ruth, et vigtigt element af omsorgen for de demensramte beboere. Derudover er der brugt midler til musikalsk underholdning ved beboerfester (begge centre). På Solgården blev der yderligere brugt midler til teater RiffRaff, erindringsteater med en juleforestilling til stor glæde for de fremmødte beboere. I Daghjemmene er værdighedsmidlerne blevet anvendt til: To store julefrokostarrangementer på Kalvøen for alle borgere En juleteaterforestilling Forløb med omsorgsklovnen Lille Ruth inklusiv undervisning af personalet. Arrangementerne har været til rigtig stor glæde for borgerne i daghjemmene. Pårørende har efterfølgende især i forbindelse med julefrokostarrangementerne givet udtryk for, at de oplevede en meget positiv stemning og glæde hos de borgere, der havde deltaget. Borgerne har været inddraget i brug af værdighedsmidlerne. 7/14
Selvbestemmelse Indsats Beskrivelse af aktiviteter og vurdering af effekt Demenskonsulent Der er med værdighedsmidlerne prioriteret ressourcer til demenskonsulentfunktionen. Indsatsen over for pårørende til hjemmeboende borgere med demens er blevet styrket i 2018. Der afholdes pårørendekurser i to årlige forløb á syv undervisningsgange. Pårørendegrupperne er opdelt i hhv. ægtefæller til borgere med demens og voksne børn af borgere med demens. Der er ca. 20-24 personer i hver gruppe, som modtager vejledning af kommunens demenskonsulenter inden for: Demenssygdomme og deres indflydelse på hjerne og adfærd Rollen som pårørende og hvordan du passer på dig selv Aktivering og stimulering af mennesker med demens Strukturering af dagligdagen og indretning af hjemmet Hvordan du kan give en god omsorg Lovgivning, fuldmagter og værgemål Det forventes på baggrund af erfaringer og tilbagemeldinger fra de pårørende og andre, at der opstartes en pårørendegruppe for pårørende til borgere i plejeboliger samt en gruppe med undervisning af den demensramte borger. Pårørende til borgere med demens har desuden fået mulighed for individuelle rådgivningssamtaler med en demenskonsulent enten i hjemmet, telefonisk eller ved fremmøde på Østergården. Indsatsen målrettet de pårørende har styrket samarbejdet i konkrete borgerforløb og har rustet de pårørende til at klare den opgave, de varetager ved at bo med eller hjælpe en nærtstående med demens. Ved bl.a. at arbejde forebyggende med de pårørende er konfliktfyldte situationer blevet undgået eller er blevet reduceret i omfang. Demenskonsulenterne har i regi af Demensvenligt Nordsjælland undervist i demenssygdomme til erhvervslivet og frivillige. Herudover har der i 2018 været sat fokus på gennemførelse af Marte Meo-forløb hos konkrete borgere, beboerkonferencer mv. Demenskonsulenterne indgår desuden løbende i ad hoc sparring, rådgivning og undervisning til personale i botilbud, på omsorgscentre, aktivitetstilbud og daghjem. Demenskonsulenterne har i 2018 desuden samarbejdet med velfærdsteknologikonsulenten om udvikling af en demenskuffert, der indeholder forskellige teknologier, som kan være med til at støtte den demensramte og familien i hverdagen. Teknologierne kan afprøves efter aftale med demenskonsulenterne. 8/14
Velfærdsteknologi Der er via Værdighedspuljen ansat en velfærdsteknologikonsulent, der understøtter arbejdet med implementering af ny velfærdsteknologi. Herudover er der hvert år afsat midler fra Værdighedspuljen til investering i forskellige teknologier, hvoraf flere nu er implementeret i driften. Velfærdsteknologi dækker over en bred vifte af teknologier, som understøtter den rehabiliterende tilgang og borgernes selvhjulpenhed i fysiske gøremål. Det omfatter ligeledes elektroniske systemer, som anvendes til at hjælpe borger på afstand, afhjælper kommunikationsbesvær, hjælper med strukturering af hverdagens gøremål, og skaber tryghed f.eks. ved sansestimulation. Indsatsen omkring skylle/tørre toiletter er fortsat i 2018, hvor der fortsat var toiletter tilbage i puljen svarende til ca. 150.000 kr. ud af de i alt 550.000 kr. Aktuelt er der fortsat 43.000 kr. tilbage, som der løbende bliver indkøbt skylle/tørre toiletter for i takt med, at borgerne ansøger og visiteres. Der er på nuværende tidspunkt visiteret 36 skylle/tørre toiletter. Heraf er 25 af toiletterne finansieret af Værdighedspuljen. Pilotprojektet, Elektroniske bleer, er fortsat i 2018 på Omsorgscenteret Pedershave og finansieres af Værdighedspuljen. Effekten viser positive resultater omkring færre lækager, øget fokus på væskeindtag og hjælp til toiletbesøg på de rigtige tidspunkter. Der forventes evaluering af projektet i slutningen af 2019. I 2018 var anvendelsen af vaskehandsker fuldt implementeret. Såvel borgerne som medarbejderne er generelt tilfredse med brugen af vaskehandsker og ønsker at bruge produktet fremover. Mange borgere oplever at blive mere deltagende i egen hygiejne, og enkelte borgere har oplevet at blive helt eller delvist selvhjulpne ved brug af vaskehandsker. Ud over de kvalitative gevinster oplevede medarbejderne i flere tilfælde, at de sparede tid svarende til et gennemsnit på 4-5 minutter, når de ikke skulle hente vaskefade, klude, håndklæder mv. Størstedelen af de adspurgte medarbejdere oplevede færre løft, lettere arbejdsgange og større hygiejne. Udover de allerede investerede teknologier, blev der i 2018 arbejdet med /afprøvet nye teknologier med fokus på projekter på tværs af områder i kommunen. Herunder arbejdes der i øvrigt med KL s nye fokusområder fra det fælles kommunale program for velfærdsteknologi for 2017-2020. De to aktuelle fokusområder er teknologier til funktionel mobilitet samt patientrettet forebyggelse. Der er i 2018 indkøbt ca. 30 forskellige teknologier for Værdighedspuljen, som er fordelt på alle omsorgscentre, i Døgnplejen, i Daghjemmene og på Rehabiliteringsafdelingen. I 2018 blev mange af teknologierne indkøbt til flere forskellige formål og målgrupper. Der har dog været et særligt stort fokus på borgere med demens. Der er blandt andet indkøbt en kuffert, der nu indeholder mange forskellige teknologier, som demenskonsulenterne og andre fagpersoner kan afprøve med borgere og pårørende i borgernes hjem. Dette er fortsat under 9/14
implementering, og effekten forventes evalueret ved udgangen af 2019. Derudover er der indkøbt en række forskellige musikteknologier, som anvendes til borgere med demens og andre særlige behov. Nogle af teknologierne har til formål at skabe glæde og lyst til bevægelse, hvor andre har til formål at skabe ro, mindske angst og skabe velvære. Dette skal være med til at skabe en meningsfuld dag, øget bevidsthed og koncentration for borgerne. Effekten vil desuden være et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Evalueringen forventes i april 2019. På omsorgscentret Tolleruphøj er der indkøbt 4 demenssikring af yderdøre med det formål, at forhindre demente borgere i at blive væk. Der er gode erfaringer med denne løsning. Desuden udvides Tolleruphøjs udvalg af lokale videoer til træningscyklerne Spoteee VideoRehab. Der er stor succes med at motivere borgerne til at træne på cyklerne, når de får oplevelse af at cykle rundt i lokalområderne. Videoerne vil ligeledes blive installeret på Rehabiliteringsafdelingen. Af andre teknologier er der indkøbt en Translator, som kan oversætte 45 forskellige sprog. Denne teknologi er under afprøvning med det formål at skabe bedre kommunikation og dermed også bedre service hos de borgere, hvor der ikke anvendes tolkebistand. Evaluering forventes i starten af 2019. Carendo af- og påklædningsstol er afprøvet, og der er indkøbt to stk. til et omsorgscenter. Carendostolen viste en reduktion i tidsforbrug ved at gå fra to til én hjælper i badsituation, bl.a. fordi borgerne blev mere trygge omkring personlig pleje samt grundet en effektivisering af arbejdsgangene. Resultaterne af evaluering af ovennævnte teknologier forventes at blive lagt til grund for erfaringsudveksling på tværs af områderne og beslutning om videre implementering. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Indsats Kompetenceudvikling Beskrivelse af aktiviteter og vurdering af effekt Der har været anvendt værdighedsmidler til projektledelse og implementering af det nye omsorgs-/fagsystem, Cura, samt til undervisning og oplæring af superbrugere i Cura. Herunder har der været allokeret 800.000 kr. fra værdighedspuljen (suppleret med 758.000 kr. fra den centrale uddannelsespulje) til vikardækning i forbindelse med implementering af Cura og Fællessprog III, herunder vikardækning ved uddannelse af slutbrugerne. Disse midler har dog langt fra kunnet dække behovet for vikarer i forbindelse med implementeringen, hvilket har medført et ekstraordinært vikarforbrug i 2018. Alle medarbejdere i Døgnplejen, Visitationen, omsorgscentrene, daghjemmene, rehabiliteringsafdelingen og træningsområdet har således været på kursus i det nye fagsystem, Cura Omsorg, og i Fælles Sprog III. Fælles Sprog III er en fælleskommunal standard for de begreber og den metode medarbejderne anvender, når de skal beskrive og dokumentere en 10/14
borgers situation og kommunens indsats på det kommunale ældre- og sundhedsområde, det vil sige borgere, der modtager hjemmepleje og træning efter serviceloven og sygepleje efter sundhedsloven. Formålet med Fælles Sprog III er at understøtte bedre sammenhæng, kvalitet og effektivitet i den social- og sundhedsfaglige indsats for den enkelte borger, ligesom metoden understøtter en mere ensartet dokumentation og giver et bedre overblik over borgerens data og målet for indsatsen. Udover midler til implementering af Cura og Fælles Sprog III har værdighedsmidlerne været anvendt til uddannelse og kurser i Marte Meometoden. 40 medarbejdere har således gennemført tre grundkurser i Marte Meometoden. På kurset præsenteres deltagerne for en pædagogisk metode, der bruges i plejen af mennesker med demenssygdom. Kurserne er meget efterspurgt af medarbejderne, som får redskaber og metoder til at forstå og samarbejde med beboerne. Derudover afslutter fire medarbejdere (en demenskonsulent, en centersygeplejerske og to områdeledere) i 2018 en toårig uddannelse som Marte Meo-terapeuter. Styrkelse af borgernær dokumentation (indkøb af tablets) En særlig indsats til hjemmeboende ældre (modtagere af hjemmepleje) i en sårbar situation For midler fra Værdighedspuljen er der indkøbt 41 tablets, der skal understøtte den borgernære dokumentation i det nye fagsystem Cura. Der er med Værdighedspuljen afsat midler til en særlig indsats over for modtagere af hjemmepleje, der bor alene, og som har særlige behov. Målet er at styrke indsatsen omkring vedligeholdende træning for borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Terminale borgere vurderes også at være relevante i forhold til ydelsen. Borgere, der i forvejen modtager vederlagsfri fysioterapi eller er visiteret til genoptræning, daghjem eller forebyggende aktivitetstilbud tænkes ikke at kunne modtage ydelsen. Der har i løbet af 2018 været sat fokus på træningsrelaterede ydelser leveret af Døgnplejen og de private fritvalgsleverandører med henblik på forebyggelse af funktionstab til borgere med behov for en særlig indsats. Der har været arbejdet med at styrke borgernes ressourcer og muligheder for at fungere godt i hverdagen og dermed til trivsel og livskvalitet hos borgere, der er udfordret af fx et fysisk funktionstab. Der har i den forbindelse været afsat ekstra tid, fx til let træning i sengen og til at støtte borgeren i selv at være med til at varetage 11/14
Mad og ernæring opgaver, typisk i forbindelse med den personlige pleje. Herudover har der også været afsat tid til at støtte borgere i at blive mere selvhjulpne i forhold til fx at gå en tur eller komme ud og handle ind. Lidt under halvdelen af de afsatte midler har været anvendt til indsatsen i 2018, og der vurderes at være behov for at arbejde mere struktureret med opgaven fremover. Implementeringen af den særlige indsats skal ses i lyset af det fokus, der har været på en række andre opgaver og indsatser i organisationen i løbet af 2018. Det vurderes ikke at være et udtryk for, at der ikke er behov for en særlig indsats for målgruppen. Tværtimod vurderes der fortsat at være en række borgere med behov for en styrket indsats omkring fysisk aktivitet eller træning, og hvor det er hensigtsmæssigt, at støtten hertil gives i forbindelse med levering af praktisk hjælp eller personlig pleje i borgerens eget hjem. Der kan også være tale om borgere, der kun med hjælp kan komme ud og få frisk luft. Der vurderes i den fortsatte indsats at være behov for at blive mere afklarede omkring, hvad det kræver af medarbejderne i Døgnplejen eller hos de private leverandører at samarbejde med borgerne om vedligeholdende træning. I den forbindelse skal der arbejdes med en tydeliggørelse af målene i den borgernære indsats, herunder sammenhængen til andre borgerrettede indsatser, bl.a. genoptræning, rehabiliteringsforløb mv. Indsats Ansættelse af diætist Beskrivelse af aktiviteter og vurdering af effekt Der er to diætister ansat, hvoraf den ene er finansieret af Værdighedspuljen. På grund af langtidssygefravær og vakance / træghed i ansættelse har den ene diætiststilling kun været bemandet i 50 % af tiden i 2018. I 2018 modtog diætistenheden i alt 152 henvisninger fra forskellige samarbejdspartnere i organisationen. Gennemsnitsalderen på de borgere, som henvises, er 71 år. De henviste borgerne har alle minimum én kronisk sygdom (KOL, hjertesygdom, kræft, diabetes m.fl.). Den største del af borgere (ca. 90 %) henvises pga. underernæring, uplanlagt vægttab og generel dårlig ernæringstilstand. Diætistfunktionens aktiviteter i 2018 Ernæringsterapi til borgere i eget hjem, til borgere i Forebyggelse og Træning samt til borgere på Rehabiliteringsenheden, hvor der desuden er fast deltagelse i borgerkonferencer. Sygdomsspecifik diætvejledning og ernæringsterapi til borgere i Forløbsprogrammerne for KOL, cancer, T2DM og hjertekarsygdom samt diætvejledning af borgere i job- og ressourceafklaringsforløb. 12/14
Undervisning i alle forløbsprogrammer, i Godt Liv med Artrose i Danmark samt undervisning af samarbejdspartnere og elever på SSA-, sygepleje- og hjælperuddannelse. Konsulentopgaver til institutioner, herunder ad hoc opgaveløsning (pr. e-mail, telefonisk eller ved besøg), eksempelvis i forbindelse med beregning af sondekost, kombineret sondekost og per os (oral) indtag, mavetarmproblemer, allergi mm. Sparing og samarbejde med kostfaglige medarbejdere og plejepersonale på plejecentrene. Deltagelse i faglige netværksmøder med henblik på faglige sparring samt videreuddannelse i form af kurset Live Learning Prorgramme: Nutrition in Cancer. Borgere som henvises til diætetisk vejledning tilbydes en indledende diætvejledning, og størstedelen får i gennemsnit én til to opfølgninger. Borgere, der udskrives fra Rehabiliteringsafdelingen, tilbydes samtaler i eget hjem efter udskrivelse. Hos borgere, der henvises efter uplanlagt vægttab, ses en tendens til vægtstabilitet, hvilket kan antages at være med til at forebygge indlæggelser og/eller genindlæggelser. Borgere, som deltager i forløbsprogrammerne, bliver kost- og ernæringsmæssigt rustet til at mestre livet med en kronisk sygdom. Døgnplejen og Visitationen har tegnet sig for markant færre henvisninger i sidste halvdel af 2018. Dette halvår indebar for diætistfunktionens vedkommende en overflytning til ny enhed og ledelse. Diætistenheden vurderer, at både organisationsændringen og introduktionen af nyt dokumentationssystem har haft betydning for antal henvisninger til diætistfunktionen. De færre henvisninger vurderes således ikke at hænge sammen med færre ernæringsproblematikker. Tværtimod vurderer Diætistenheden på baggrund af tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere i kommunen og data fra landsdækkende undersøgelser at ernæringsproblematikkerne vokser. En værdig død Indsats Ansættelse af to palliative sygeplejersker Beskrivelse af aktiviteter og vurdering af effekt Kommunen varetager i dag mange palliative forløb i borgerens eget hjem som resultat af tidlig hjemsendelse fra sygehusene. Forløbene er som følge heraf blevet mere komplekse og instrumentelle end tidligere. Alle sygeplejersker i Døgnplejen arbejder med palliative forløb. Ansættelse af palliative sygeplejersker for midler fra Værdighedspuljen har imidlertid givet god mulighed for at sætte fokus på indsatsen, og det faglige niveau er blevet løftet, herunder er viden om palliation blevet udbredt i hele Døgnplejen. 13/14
Der har perioden 1.januar til 31. august 2018 været 120 palliationsforløb. Frederikssund Kommune er pr. 1. september overgået til et nyt fagsystem. I dette fagsystem er det ikke muligt at trække ydelsen Palliation sundhedspædagogisk indsats, og der foreligger derfor ikke data vedrørende dette for perioden 1. september - 31. december 2018. Tilbagemeldinger til Døgnplejen fra pårørende beskriver, at medarbejdernes indsats og tilgang opleves som omsorgsfuld, empatisk og fleksibel, professionel og varm. Pulje til afholdelse af ekstravagter (ekstraindsats) i Døgnplejen i forbindelse med den palliative pleje Midlerne er anvendt i de palliative forløb, hvor der har været ekstraordinært behov for tid til støtte og vejledning til borgere og deres pårørende i terminale forløb. Derudover er der gennemført ekstraordinær opfølgning til de efterladte. Af de 120 palliative forløb i perioden 1. januar til 31. august 2018 vurderer Døgnplejen, at 20 forløb har været komplekse, og der er i den forbindelse tildelt ekstra ressourcer til disse borgere svarende til 18 timers palliativ pleje. 50 borgere/pårørende har fået tid til samtaler med en sygeplejerske. Varigheden af samtalerne har gennemsnitligt været to timer. Der har i ovennævnte periode været 86 dødsfald, der har givet anledning til, at pårørende har haft en opfølgningssamtale med afdødes plejepersonale. Døgnplejen vurderer, at varigheden af disse samtaler i gennemsnit har udgjort 35 min. 14/14