Opfølgning på Værdighedspuljen maj 2017

Transkript

1 Opfølgning på Værdighedspuljen maj 2017 Frederikssund Kommune modtog i ,664 mio. kr. fra Værdighedspuljen. Heraf er godt 680 t. kr. overført til I 2017 modtager kommunen derudover 8,880 mio. kr. fra puljen. NOTAT 2. maj 2017 Journal nr. Sagsbehandler LWJOE De indsatser, der er finansieret af Værdighedspuljen, ligger inden for rammerne af Frederikssund Kommunes værdighedspolitik, som omfatter følgende fem temaer: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død I dette notat gøres status på de indsatser, der gennemføres i regi af Værdighedspuljen under de enkelte temaer. Livskvalitet Aktiviteter på omsorgscentre for hjemmeboende borgere Byrådet godkendte 29. marts 2017 kvalitetsstandarden for de visiterede forebyggende aktivitetstilbud på kommunens omsorgscentre, som finansieres af Værdighedspuljen, og de første borgere er nu ved at blive visiteret til tilbuddene. Velfærdsudvalget vil få en status på aktiviteterne på omsorgscentrene til november, når tilbuddene er kommet ordentligt i gang, og der er gjort nogle erfaringer. Indkøb af busser til omsorgscentrene Der er indkøbt to busser til omsorgscentrene (til hhv. Tolleruphøj og Solgården og til De Tre Ege og Nordhøj) i Busserne giver mulighed for at tage ud i det blå. En bustur giver frihed og mulighed for at opleve en anden verden uden for nærmiljøet og dermed følge med i livet, naturen og de forskellig årstider. På De Tre Ege og Nordhøj er det en frivillig, som står for en del af kørslen. Der er lavet en kalender, så aktivitetsmedarbejderne i samarbejde med de frivillige og pædagogen kan reservere og planlægge ture. Desuden er det tanken, at bussen kan bruges mellem De tre Ege og Nordhøj, når der er fælles aktiviteter for borgere i de visiterede forebyggende aktivitetstilbud. Styrkelse af hverdagsrehabiliteringsindsatsen

2 Der er ansat en hverdagsrehabiliteringskonsulent i Visitationen og en konsulent til hverdagsrehabilitering af sygeplejeydelser i Døgnplejen. Der sker derudover en opnormering af Visitationens indsats i forhold til at gennemgå alle hjemmeboende borgere med henblik på at tilbyde borgere med et rehabiliteringspotentiale et hverdagsrehabiliteringsforløb efter servicelovens 83a. 1. januar 2015 blev der indført en ny bestemmelse i serviceloven ( 83a) om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp, der betyder, at kommunerne skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis forløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter Servicelovens 83. Lovændringen betyder, at alle nye og kendte borgere, der henvender sig til visitationen, vurderes efter servicelovens 83a. Implementering af 83a stiller nye krav til opgaveløsningen, og der er via ansættelse af vikar i visitationen prioriteret ressourcer til opgaven. Fagpersonerne skal med henblik på afklaring af borgers rehabiliteringspotentiale invitere borgerne ind i samtaler om, hvad de ønsker sig af livet ud fra det potentiale, de nu engang har. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med en yderligere afklaring af relevant fagperson og ud fra relevante faglige metoder. Det kan fx handle om, at en ergo- eller fysioterapeut foretager en konkret afprøvning. Det stiller krav til en mere aktiv og afprøvende visitation og en tæt dialog med de involverede aktører omkring borgeren. Visitationen forventer at gennemgå i alt ca borgere, der var visiteret til hjemmehjælp, før lovændringen trådt i kraft. Det er endnu usikkert, hvor mange af borgerne der i den sammenhæng vil have brug for et visitationsbesøg. I forhold til de kendte borgere, der på nuværende tidspunkt er gennemgået, besøges ca. 20 pct. Velfærdsudvalget fik på mødet i april 2017 en mere uddybende orientering om arbejdet med hverdagsrehabilitering og implementering af rehabiliteringsforløb efter Servicelovens 83a. I sygeplejen arbejdes med hverdagsrehabilitering af enkeltydelser. Hverdagsrehabiliteringssygeplejersken har eksempelvis gennemgået nyhenviste borgere til øjendrypning med henblik på, om borgeren kunne blive selvhjulpen med øjendrypdispenser eller ved oplæring. Derudover er der fokus på salver, stomi-pleje og medicinhåndering. Næste skridt er, at de enkelte sygeplejersker rustes til selv at vurdere, om borgeren kan trænes i forhold til selv at varetage opgaverne fra starten, og der skal derfor udarbejdes vejledninger til personalet. Gratis kørsel til træning efter serviceloven Tidligere udgjorde borgernes egenbetaling 50 kr. pr. tur. Fra medio 2016 og i 2017 tilbydes borgerne gratis kørsel, når de deltager i genoptræning efter serviceloven. I 2. halvår af 2016 blev 12 % flere flere borgere henvist til genoptræning efter Serviceloven i forhold til samme periode i I 2015 er 28 % af de henviste borgere visiteret til kørselstilbuddet, mens 41 % blev visiteret til 2/6

3 kørselstilbuddet i Stigningen i antallet af borgere, som visiteres til kørsel, skal bl.a. forstås ud fra, at de visiterede borgere kommer med mere komplekse udfordringer, hvilket har indflydelse på behovet for kørsel. Fremmødet til træning i 2016 er en lille smule lavere end i Der er derfor ikke tegn på, at gratis kørsel til træning styrker fremmødet. Det skal bemærkes, at populationen er lille i forhold til at drage entydige konklusioner omkring sammenhængen mellem udgift til kørsel og deltagelse i træning. Træningsenheden oplever, at de henviste borgere typisk selv er meget motiverede for at deltage i genoptræningen. Træningsenheden har dog også tidligere oplevet, at borgere er stoppet i genoptræningsforløb af økonomiske årsager, og det forekommer ikke nu, hvor kørslen er gratis. Digital genoptræning På træningsområdet arbejdes med digital genoptræning i form af det såkaldte Icura-system. Der orienteres også om digital genoptræning i en anden sag på Velfærdsudvalgets dagsorden vedr. status på velfærdsteknologi. Der er indkøbt 25 enheder af det digitale genoptræningssystem, som er tiltænkt at komme minimum 125 borger til gode pr. år. Pt. er programmet udviklet til borgere, der skal have genoptrænet hofte og knæ, men det er under udvikling til borgere med behov for genoptræning af ryg og skulder. Effekten vil være lavere udgifter til kørsel af borgerne til træning, og muligvis også på sigt nedbringelse af den tid, terapeuten bruger i det enkelte forløb. Dette vil bidrage til at imødegå et stigende antal forløb og en øget kompleksitet i en del af forløbene. Endvidere er tilbuddet om digital træning også en mulighed for at udnytte ressourcerne bedst muligt, idet de borgere der kan klare sig med en kuffert til hjemmetræning, får denne behandling, og de borgere der har behov for en mere intensiv indsats får dette tilbud. Evalueringen af fire andre kommuners anvendelse af Icura-systemet viser en høj patienttilfredshed og mere fleksible og motiverende forløb for borgerne, der tager mere ejerskab for egen træning. Træningsenheden har kun anvendt systemet i kort tid, og enheden er i gang med at gøre sig erfaringer med, hvilke borgere der har gavn af den digitale genoptræning, og hvilke borgere der omvendt har svært ved at håndtere teknologien. Oplevelsen er, at de borgere, der kan håndtere systemet, er tilfredse med genoptræningen. Sexologisk rådgivning I kommunens Inkontinensklinik er der ansat en specialist i sexologisk rådgivning 7 timer pr. uge. Rådgivning er målrettet borgere og pårørende. Målet er at sætte seksualiteten på dagsordenen for ældre over 65 år samt for borgere med kroniske lidelser. Ressourcerne bruges for det første til rådgivning til borgere over 65 år med en kronisk sydom, eller borgere tilknyttet inkontinensklinikkens i forvejen eksisterende tilbud. For det andet underviser og rådgiver sexologen personale på kommunens ældretilbud i seksualitet, herunder om ældre og seksualitet, demens og seksualitet og om den professionelle samtale om seksualitet. Dette er en vigtig indsats, fordi personalet ofte ikke føler sig rustet til professionelt at håndtere fx problematisk seksuel adfærd eller rådgivning i konkrete vanskelige situationer. 3/6

4 Derudover er der igangsat et arbejde omkring udarbejdelse af retningslinjer og politikker på seksualområdet. Jazz-arrangementer på omsorgscentre Der er afholdt jazzkoncerter på alle fem omsorgscentre i starten af 2017 med det professionelle børnejazzorkester Univers på Vers. Tanken med arrangementerne er bl.a. at give de ældre rollen tilbage som samlingspunkt for familien og give dem mulighed for at invitere børn og børnebørn på en fælles oplevelse. Det er oplevelsen, at dette for en del af de ældre er lykkedes, og at arrangementerne har været en stor succes med god musik og socialt samvær. Selvbestemmelse Indsatser vedr. velfærdsteknologi Der arbejdes med en lang række indsatser i forhold til velfærdsteknologi. Til brug hos borgere, der modtager døgnpleje, er der indkøbt skylle-tørretoiletter, vaskehandsker og medicinsystemet Dose System, der skal hjælpe borgerne med at huske at tage deres medicin. Der er ansat en velfærdsteknologikonsulent i Visitationen, som arbejder med implementering af disse teknologier. I plejeboligerne er der for midler fra Værdighedspuljen indkøbt en række forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler, som skal bidrage til at skabe tryghed for demente beboere. Der gøres uddybende rede for arbejdet med velfærdsteknologi i en anden sag på Velfærdsudvalgets dagsorden 1. juni Der igangsættes i 2017 et projekt på Pedershave omkring anvendelse af elektroniske bleer, hvor en sensor sørger for at der bliver sendt besked, når der er behov for bleskift. Det betyder, at den ældre får hjælp, når der er behov, og ikke forstyrres unødigt på andre tidspunkter. Demens Der er ansat en demenskonsulent i Visitationen med det formål at styrke samarbejdet mellem kommunen og pårørende om demente borgere. Demenskonsulenternes opgave er bl.a. at facilitere pårørendegrupper for pårørende til demente. Pt. faciliteres to grupper, en for ægtefæller og en for voksne børn. Herudover har der været forsøgt etableret pårørendegrupper på omsorgscentrene, hvortil tilslutningen dog viste sig at være meget lav. Det overvejes i stedet og med evt. inspiration fra andre kommuner at tilbyde individuelle samtaleforløb for pårørende til demensramte borgere. Målgruppen for sådanne samtaleforløb skal præciseres nærmere, så det sikres, at et sådant tilbud rettes mod de pårørende og på det tidspunkt i forløbet, hvor behovet er størst. 4/6

5 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Kompetenceudvikling Under overskriften kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen gennemføres en bred vifte af kompetenceudvikling, som blandt andet omfatter nedenstående. 41 social- og sundhedsassistenter og ni sygeplejersker blev i 2016 uddannet i palliation, hvilket har rustet medarbejderne til bedre at kunne symptomlindre og smertebehandle døende borgere i deres sidste uger eller dage. 180 medarbejdere blev i 2016 opkvalificeret i håndtering af medicin. Der er bl.a. arbejdet med viden om lægemidler, bivirkninger, interne arbejdsgange, instrukser og dokumentation. For at styrke medarbejdernes forståelse af og faglige ressourcer til at varetage den daglige pleje af borgere med demens blev 41 medarbejdere sidste år uddannet i grundlæggende viden om demenssygdomme, kommunens plejefilosofi og Marte Meo-metoden. I 2017 afholdes kurser i palliation, medicinhåndtering, ernæring, demens og magtanvendelse og gerontologi. Der er et stort ledelsesfokus på, hvordan ledelsen fasholder og udvikler de kompetencer og den store viden, som medarbejderne bringer med tilbage i organisationen efter kurser og uddannelse. Alle lederne er derfor undervist i begrebet transfer, som handler om at anvende viden lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng, og der er lagt struktur for såvel planlægning som opfølgning, når medarbejdere er på uddannelse. Kommunen har derudover anskaffet systemet Praktiske Procedurer i Sygepleje, som er en database med videnbaserede sygeplejefaglige praktiske procedurer. Den indeholder relevante illustrationer og beskrivelser af praktiske procedurer, og skal sikre et højt fagligt niveau i udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver. Skærme og PC er til døgnplejen I 2016 blev der indkøbt storskærme til kommunens hjemmepleje med henblik på at styrke den tværfaglige indsats. For at få et optimalt udbytte af storskærmene er der 2017 indkøbt bærbare pc'er der kan tilknyttes storskærmene. Storskærmene er et effektivt redskab i forhold til borgergennemgange, hvor medarbejderne med udgangspunkt i borgernes journal gennemgår ydelser, pleje og behandling med det formål at sikre et sammenhængende fagligt forløb for borgerne. Skærmene bruges derudover til undervisning og til planlægning, hvilket fortsat er under udvikling. Derudover er der i maj 2017 indkøbt 24 bærbare computere til døgnplejen med henblik på at styrke den borgernære dokumentation, hvor dokumentationen foretages sammen med borgeren. Det forventes, at indkøbet af bærbare computere vil medføre en øget brugertidsprocent (den tid medarbejderen er hos borgeren). 5/6

6 Mad og ernæring Kommunen har to diætister, hvoraf den ene er finansieret af Værdighedspuljen. Den primære målgruppe for diætisternes arbejde er ældre ernæringstruede borgere, som udskrives til eget hjem eller til Rehabiliteringsafdelingen. Ernæringsindsatsen er rehabiliterende og forebyggende og har til formål at fastholde og genvinde borgernes funktionsevne og optimere den enkeltes sundhed og livskvalitet, samt at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Indsatserne omfatter bl.a. Individuel diætvejledning og ernæringsterapi i borgers eget hjem. Deltagelse i borgerkonferencer på Rehabiliteringsafdelingen, hvor der udarbejdes en diætvejledning og handleplan sammen med borgeren, og at følge borgeren i eget hjem efter udskrivelsen. Kompetenceudvikling (undervisning og vejledning) til plejepersonale omkring tidlig opsporing, ernæringsscreening og vejledning i kostformer målrettet ældre og sårbare målgrupper. Vejledning til plejecentrene. Undervisning til borgere i forløbsprogrammer, KOL og kræft og diabetes/hjertekar. Opnormeringen på området har givet mulighed for at øge fokus på ernæring og at identificere flere borgere i ernæringsmæssig risiko. En værdig død Under overskriften En værdig død er der fokus på at styrke indsatsen i de palliative forløb for borgere samt pårørende. Sygeplejen er opnormeret med to sygeplejersker, hvilket gør det muligt at løfte og styrke det palliative område. Der er ligeledes afsat midler til afholdelse af ekstra indsats i forbindelse med akut behov for palliativ pleje. En del sygeplejersker har været på diplomuddannelse i palliation, og de ekstra ressourcer har muliggjort et stærkere fælles fokus på det palliative område, fx ved at sygeplejersker med diplomuddannelsen har kunnet deltage i møder om palliation i døgnplejen. Der skal udarbejdes retningslinjer omkring det palliative arbejde, herunder om samarbejdet mellem sygeplejersker og døgnpleje og samarbejdet med hospitalerne. 6/6