1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde over livets under DDS 78: Blomstre som en rosengård - - - DDS 88: Gør døren høj, gør porten vid Altergang DDS 76: Op, thi dagen nu frembryder DDS 80: Tak og ære være Gud Tekstlæsninger GT-læsning: Es 42,1-9 Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene. Han skriger ikke, han råber ikke,
2 han løfter ikke sin røst i gaderne. Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring. Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den: Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed; jeg tager dig ved hånden. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene. Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet. Jeg er Jahve, det er mit navn! Jeg giver ikke min ære til nogen anden eller min pris til gudebillederne. Hvad der tidligere blev sagt, det er sket, nu fortæller jeg det nye; før det spirer frem, forkynder jeg det. Epistel: Rom 13,11-14
3 I ved at det er på tide at vågne op. Vores frelse er kommet tættere på end da vi begyndte at tro, og natten er ved at være forbi. Snart er det dag. Derfor skal vi lægge mørkets handlinger bag os og kæmpe med lysets våben. Lad os leve et ordentligt liv der kan tåle at se dagens lys, og ikke et vildt natteliv med druk og seksuelle udskejelser, med skænderier og jalousi. I skal iklæde jer Herren Jesus Kristus og ikke lade jer styre af det kødelige, så det vækker begær. Prædiketekst: Luk 4,16-30 Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde:»i dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte:»er det ikke Josefs søn?«han svarede dem:»i vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!«men han sagde:»sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i
4 Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik. PRÆDIKEN Et nådeår fra Herren Som nævnt er det nytårsdag i dag her en måneds tid før kalenderårets nytårsdag. Jeg plejer at sige til konfirmanderne lidt i sjov, at det er fordi, kirken er foran resten af samfundet. Det er ikke sikkert, alle er enige med mig i det, men teksten, vi lige har hørt, bekræfter mig i, at det er sådan. Og for at være mere præcis: Guds rige er foran samfundet, eller er i en hel anden dimension end verden, og det er det, vi har bedt Gud åbne vores øjne for. Guds rige er en verden af fuld af gode ting: nåde, godhed, frihed, helbredelse og tilgivelse. De fleste, som kommer til tro på Jesus, nævner disse ting som noget af det første, de erfarede i Guds verden: En ny frihed, skylden, der blev løftet af mine skuldre, Guds kærlighed, som skyller ind over mit lunkne og svage liv. Det forbliver nok lunkent og svagt, men Guds kærlighed skyller ind over det med tilgivelse og fred. Vi sang netop om det: Blomstre som en rosengård skal de øde vange. Prædikenen i dag har overskriften: Et nådeår fra Herren. Vi vil søge svar på spørgsmålet: Hvad betyder nådeåret, som Jesus kom med? Hvad skete der i synagogen i Nazaret den dag, hvor Jesus trådte frem og indvarslede en ny tid? I Lukasevangeliet står talen som det første, Jesus sagde til mennesker overhovedet, og nogle kalder derfor talen Jesu programerklæring. Det er hævet over enhver tvivl, at Jesus sprang en bombe i Nazaret den dag selvfølgelig og heldigvis i overført betydning, men det var virkelig en bombe. Stemningen i synagogen vendte sig 180 grader på få øjeblikke fra bifald til raseri,
5 fra varm velkomst til lynch-stemning og et forsøg på at styrte ham ned fra byens bjerg. Hvordan kunne det gå så galt? I Folketinget får man 25-ører for sin første tale, hvis andre synes, den var god, og gik det efter det, ville Jesus højst få en fra sin mor denne dag. Hvad var det der gjorde, at stemningen vendte så pludseligt? Jeg har faktisk tænkt meget over det, og jeg er ikke sikker på, jeg selv forstår det. Jeg har også tænkt: Kan det gå så galt i dag med forkynderen? Det håber jeg sandelig ikke, men vi må have noget af skarpheden frem for at forstå, hvor radikalt budskabet fra Jesus er. Jesus var kommet hjem til den by, han var vokset op i, så det var bysbarnet, der nu fik ordet og skulle udlægge dagens tekst fra Esajas Bog. Mor Maria har sikkert siddet der og lyttet sammen med de andre fra den lille landsby. Det er tvivlsomt, at Josef var der, da han formentlig var død på det tidspunkt, eftersom vi ikke hører mere til ham i evangelierne. Og så gik Jesus i gang og citerede profeten Esajas, som århundreder før Jesus profeterede om en ny tid: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Og så tilføjede han:»i dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«det var skønne ord, og i synagogen i Nazaret var de begejstrede. I dag kan vi citere de samme ord og vide, at de stadig gælder. Jesus kommer med et nådeår fra Gud, som nu kan udråbes over enhver, som er i kirke i dag. Godt budskab, frigivelse, et nyt syn, frihed i dag! Er det ikke skønt? Er der ingen bifald? I vores
6 kultur er vi tit lidt reserverede og ikke så direkte som på Jesu tid, men jeg ved, at disse ord skaber et stille bifald i hjerterne på mange af os. Vi kan sige: Ja, det er sådan, vi har oplevet det. Der sker så tre ting, som gør, at stemningen vendte. Tre forhold, som er hamrende aktuelle i dag i forhold til det budskab, vi har hørt: For det første, så kommer de i tanke om, at det bare er Josefs søn, der taler. Han er bare et menneske. Hvad bilder han sig ind, at komme her og sige, at alt dette nye kommer med ham? Og det kan også være en provokerende tankegang for os. Et nådeår fra Gud, frihed og fred men det kommer alene sammen med Jesus! Mange siger: Jeg vil gerne have del i alt det, der fortælles om, men skal det lige have noget med Jesus at gøre? Skulle han være noget særligt? Ja, må vi svare. Du må ind omkring Jesus, hvis du skal have del i noget af det, Gud vil give. Uden Jesus har du ingenting af det. Og det var en hård pille at sluge for Nazarets indbyggere og for en dansker, for hvem Jesus er fjern fortid eller irrelevant for min hverdag. Måske endda for en kirkegænger, som kom i kirke for at blive bekræftet i min religiøsitet og fromhed, men ikke nødvendigvis tænker Jesus med i det. Én ting er sikkert: Vil du have noget som helst fra Gud, så går det om ad Jesus, ikke Josefs søn, men Guds søn. For det andet siger han:»i vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv!«jesus kom med helbredelse og tilgivelse, men de mente, at det var ham, som var syg og trængte til at blive helbredt. Det ser vi flere gange i evangelierne, hvor Jesus bliver anklaget for at være besat af Djævelen, og Jesus diskuterede flere gange, hvem der egentlig var syg. Det kulminerer, da Jesus hang på korset, og de råbte til ham: Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv. De havde ikke brug for frelse, syntes de. Også her er en provokation. Jesus siger: Det er os, der er de syge og har brug for helbredelse. Det er mig, der er fange og skal frigives. Det er dig, der er blind og skal have åbnet øjnene. Det er os, der er syndere og har brug for frelse. Læge, læg dig selv, sagde de. Frels dig selv. Ja, det holdt dem ude fra nådeåret, og de fik aldrig del i
7 det, med mindre de erkendte deres behov for hjælp fra Jesus. Vi, der sidder i synagogen i dag, må overveje det samme spørgsmål. Vil du hjælpes af Jesus? For det tredje: Han kommer for at hjælpe andre, ikke os. Det var enken i Sarepta, der blev hjulpet, og syreren Na aman, der blev helbredt ikke folk fra Israel. Vi kan sammenligne med flygtningestrømmen fra Syrien i dag og forestille os, at syrerne fik alle danskernes boliger og goder i samfundet, mens vi andre bliver fattigere og fattigere. Og det er faktisk netop, hvad en stor del af den aktuelle diskussion går på. Bliver andre hjulpet på bekostning af os? Og lad os nu glemme den politiske diskussion. Her gælder det nådeåret. Kan vi acceptere, at nådeåret er så radikalt, at det strækker sig ud til andre end os? At Gud vil åbne sit rige for dem, vi ikke synes om? Alle disse tre spørgsmål rørte sig i hovederne på dem, der sad til gudstjeneste i Nazaret og hørte på Jesus. Det endte med, at de blev ude af sig selv af raseri og jog ham ud af byen. Samtidig var der nogle, som i deres stille sind hørte efter, hvad Jesus sagde. De følte sig som fattige i ånden og lunkne i deres hjerter, og nu hørte de, at der var godt budskab for dem. Evangeliet trængte sig ind i deres hjerter og forvandlede dem. De følte sig fangede i synd og vantro, men hørte nu, at der var frigivelse. Senere ville de se Jesus gå til Jerusalem, dø på korset for dem og tage straffen for deres fangenskab. Nu blev de frie og retfærdige. De følte sig som blinde, der ikke selv kan få øjnene op for den storhed, som Jesus er for verden men nu hørte de, de blinde skal se, og uden at de vidste af det, åbnedes deres øjne for en ny virkelighed. De begyndte at følge efter Jesus, og det satte kursen for resten af deres liv. Dét er nådeåret og det åbnes af Jesus. Det skete i dag ved døbefonten, hvor Gud tog imod de tre små og åbnede himlen for dem. Det sker ved nadverbordet, hvor vi må have lov til at komme og modtage Guds tilgivelse.
8 Til sidst en lille refleksion over kontrasten mellem denne verden og Guds rige. Vi kan godt synes, at det er en mærkelig verden og tid, vi lever i. Der sker meget på den globale scene lige nu, og man kan godt blive urolig for, hvilke vilkår den næste generation skal vokse op i. Flygtningestrøm, EU-spørgsmål, terrortrussel og krig rundt omkring er nogle af de ting, som sætter overskrifter for tiden. Vi hører forfærdelige ting fra og om IS. Prøv at høre kontrasten i ordet om Jesus: Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring. Det er også nådeåret, og det sprang som en bombe i Nazaret, vel at mærke en bombe af nåde, og nu måske har Gud sprængt bomben igen her i Grindsted i vores sind. I så fald er det blevet nådeår, også for os. Godt nådeår, godt nytår! Amen!