(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 1



Relaterede dokumenter
Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Radikal Politik i Skive Kommune

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Ø-politik i Lolland Kommune

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg

Mulighedernes Danmark

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Kystsikring Halsskov Ideer og visioner

Kultur- og Fritidspolitik

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

STRATEGISK MIDTBYPLAN

Branding- og markedsføringsstrategi

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Syddjurs Kommune vi gør det sammen


Inspiration til Visionproces

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

LAG Midt-Nordvestsjælland

IDÉhøring Kommuneplan

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

Hvorfor flytte til Fyn?

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Fremtidens Nordøst Amager

HØJE TAASTRUP C. VISION

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE

Lokaldrevet udvikling - partnerskab. Borgere Foreninger Erhverv Kommuner Region

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

LINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN

Bliv PARTNER hos Visit Ikast-Brande

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Nye billeder på provinsbyerne

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

KØBENHAVN BLÆNDER OP FOR NY LYSKUNST

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby Aktionsgruppen Allested-Vejle

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Bevaringsværdige bygninger

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Gotland - Middelalder og eksotiske landskaber

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

NYE BOFÆLLESSKABER. Landsbyfællesskabet Østdjurs. - et forsøgsprojekt. 9. april 2018

KULTURPOLITISKE STRATEGIER I ARBEIDET MED BARN OG UNGE I HELSINGØR KOMMUNE. Ida Wettendorff Børnekulturkonsulent for Helsingør Kommune

Pilotprojekter med merværdieksempler

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Opsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Hovedtema 2018 AT BYGGE BRO

ERHVERVSPOLITIK

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Transkript:

(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 1 De Fem i Faaborg WORKSHOP DEN 22. juni REFERAT INTRODUKTION Faaborg står overfor at udvikle en masterplan for byens udvikling i de kommende år. Det gælder udviklingen af de fysiske omgivelser men også af kulturen, livet og historien. Udviklingen af denne masterplan sker i dialog mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og en bredt sammensat task force af aktører fra Faaborg. Første skridt i udviklingen af masterplanen var arrangementet De fem i Faaborg, der blev afholdt den 22. juni. Faaborg-Midtfyn Kommune havde inviteret fem kompetente danskere til byen for, med deres blik udefra, at identificere de unikke potentialer, som byen har at arbejde videre med i fremtiden. Denne start på udviklingsprocessen blev valgt for at sikre at udviklingen af en ny masterplan ikke bare tager afsæt i vanetænkning men i lyset af nye ideer og et kritisk blik udefra. De fem i Faaborg bestod af: Claus Meyer Ekspert i fødevarer og madkultur. Jørgen Duus Reklamemand og ekspert i livsstil og forbrug. Anne Skare Nielsen Ekspert i innovation, Future Navigator. Ulla Tofte Ekspert i kunst og kulturhistorie, leder af kulturfestivalen Golden Days. Trine Berthold Arkitekt og associeret partner i Schmidt Hammer Lassen. OPGAVEN De fem blev stillet opgaven at udpege fem potentialer, som de mener er noget særligt for Faaborg og fem ideer til, hvordan byen kan udnytte disse potentialer bedre. Dertil skulle de fem præsentere et bud på en overordnet vision en ledestjerne for udviklingen af Faaborg by. Vision Potentialer Ideer DAGENS FORLØB Dagen var delt op i to dele. Første del af dagen arbejdede de fem på at udvikle et bud på vision, potentialer og konkrete ideer. Herefter mødtes de med en task force af 25 fremtrædende Faaborg-borgere for i fællesskab at videreudvikle ideerne. DE NÆSTE SKRIDT Task-forcen arbejder i en heldagsworkshop den 21. august videre med potentialerne med henblik på at konkretisere og udfolde dem yderligere. Resultaterne af denne workshop præsenteres for borgerne på et offentligt møde i begyndelsen af september. Herefter indleder Faaborg-Midtfyn Kommune det egentlige arbejde med at formulere

(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 2 masterplanen på baggrund af oplægget fra disse workshops. I denne proces vil Taskforcen blive inddraget som sparringspartnere. VISIONEN Faaborg er en lomme Ved ankomsten til Faaborg er det slående hvilken fantastisk, men også hvilken lille by Faaborg er. Det er en by, der ligger gemt i en lomme i landskabet klart adskilt fra det omgivende landskab og vandet. Det kan synes banalt, men Faaborgs unikke potentiale ligger netop i at by, vand og landskab er så klart adskilt. Den adskillelse skal dyrkes også i fremtiden ved at betragte og styrke Faaborg som en lomme. Byen er sig selv, og oser af hemmelig oase. Det er måske lidt besværligt at komme dertil, men når man først er der, åbner byen sig som et unikt rekreativt sted. - Jørgen Duus Visionen for Faaborg som en lomme i landskabet har en række konkrete konsekvenser for den fremtidige udvikling af Faaborg. For det første foreskriver visionen, at der satses på indbygning frem for udbygning, dvs. at der primært satses på at fortætte den eksisterende by med nybyggeri frem for at bygge nyt omkring byen. Dette skal sikre, at grænsen mellem by og landskab ikke udviskes. Visionen gælder også de mere bløde aspekter af Faaborgs karakter af lomme. Der er en sjæl i byen, som både indbyggere, turister og andre besøgende skal gøres til medejere af. Derfor må det gerne være eksklusivt og besværligt at komme til byen : det er en rituel handling, der deles med de andre, der abonnerer på lomme-tanken og føler sig hjemme her. De 5 potentialer 1) MADKULTUREN Det smukkeste hverdagskøkken i Danmark Skab en madkultur, der lever lokalt i stedet for som eksportvare. Gå målrettet efter at skabe det smukkeste hverdagskøkken i Danmark Claus Meyer. Det smukkeste hverdagskøkken i Danmark beskriver, hvordan Faaborg kan udnytte egnens stærke fødevarekultur på en helt ny måde. Mange steder i Danmark markedsfører man sig på sine gode fødevarer. I Faaborg har man mulighed for at skabe noget helt særligt ved ikke bare at markedsføre, men derimod at leve madkulturen ved at gøre gode fødevarer til en del af alle Faaborgenseres hverdag. Det smukkeste hverdagskøkken skal leve i skolerne, på arbejdspladserne, på torvet, i restauranterne og i køkkenerne derhjemme. Madkulturen skal leve i hjerterne på borgerne og i hverdagskøkkenet. Det ville for alvor være noget unikt, der ville sætte Faaborg på Danmarkskortet. Konkret kunne projektet rumme en lang række tiltag fra skolemad til nye samarbejder mellem virksomheder, bønder og kokke i området. I diskussionen af de fems oplæg blev det fremhævet, at det smukkeste hverdagskøkken skal handle om mere end velsmag og lokale fødevarer, og ses i en bredere sammenhæng med bl.a. sundhedsspørgsmål, erhvervsudvikling og eksport samt bæredygtighed.

(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 3 Blandt de konkrete forslag, der kan indtænkes i det smukkeste hverdagskøkken er At udbyde grøntsagshaver ud fra folkeaktieprincip. At kommunen stiller et lokale til rådighed, hvor månedens lokale køkken kan udfolde sig som en tilbagevendende begivenhed. At borgeren kårer årets hverdagskok. Den bedste til at lave mad derhjemme. At udgangspunktet kortlægges - hvad findes der allerede i Faaborg 2) Fleksible boformer til fleksible borgere Få flexborgerne til Faaborg Faaborg må indse, at byen ikke kan tiltrække de unge kreative på fuldtid, men måske på flextid. Nye borgere med nye ressourcer vil give byen en helt anden dynamik. - Ulla Tofte Flexborgere til Faaborg forholder sig til den oplevelse de fem havde af Faaborg, nemlig at de alle fem forelskede sig i byen, men stadig hellere ville bo i København pga. karrieren. Hvor ingen af dem kunne se sig selv som fuldtidsborgere i byen, kunne de derimod godt se sig selv som flexborger, der bor en del af året i Faaborg, men også føler sig hjemme andre steder i verden. Derfor er opfordringen at tænke i nye type borgerskaber og boligformer. Der skal være plads til folk, der bor i byen på en anden måde end hverdagsmåden. Dem der måske bor i byen i en måned, tre eller fem om året skal også kunne tage ejerskab og føle sig som en del af et lokalsamfund, som de længes efter når de er væk. Flexborgerne kan meget vel være en vigtig del af fremtidens Faaborgensere. Visionen om nye fleksible måder at flytte til byen på gælder også alternative boformer, der kan appellere til nye typer af mennesker. Det kunne være nye boliger i naturen eller nye kollektive måder at bo sammen på. Blandt de konkrete forslag der kan indtænkes i flextænkningen er: At udbyde nye boformer, som f.eks. klyngeboliger i naturen, pæleboliger i sumpen ved Falsled, bondegård på timeshare og boliger på vandet. At fortætte byen ved f.eks. regulering af flexboliger og bebyggelse af eksisterende grunde som pt. er optaget af industriområde. 3) KREATIV KULTUR Lad kreative helte udfordre Faaborg Skab forbindelse med smukke mennesker og deres ideer. Tilbyd billige kunstnerboliger til gengæld for at kunsterne forærer 12 malerier, foredrag eller digte tilbage i løbet af

(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 4 deres ophold. Det giver byen kant midt i al pænheden. Trine Bertholdt De kreative helte foreslår at skabe ny kreativ energi i byen ved at bygge en række gæsteboliger til kunstnere, og invitere interessante og inspirerende mennesker til at flytte her til i en kortere eller længere periode på invitation fra byen og et nyt Faaborglegat. En kreativ helt kan være en billedkunstner, madkunstner eller erhvervsmand, der indgår en pagt med byen og bidrager til lokalmiljøet med sin spidskompetence. Vedkommende kan komme ud på skoler og fortælle om sit arbejde, invitere ind i sin gæstebolig eller donere sin kunst til byen. Arkitektonisk set skal boligen stritte ud fra det man ellers ser i Faaborg, f.eks. en bolig på vandet, der kan udfordre byen og give den noget kant. Læg vægt på at de kreative helte er et positivt element i byens udvikling, og at udvælgelsen tager udgangspunkt i, hvad der allerede er i byen, som f.eks. sejlads eller filmindustri. På den måde integreres de bedst muligt, og kan fungere som inspiratorer og blive en aktiv del af byens udvikling. Blandt de konkrete forslag der kan medtænkes i de kreative helte er: At indstifte Faaborg-legatet At bygge kreative boliger ved kysten eller avantgarde-byggeri i midtbyen 4) VANDKULTUR Indtag vandet! Faaborg kan indtage vandet ved at tænke udad og skabe liv på vandet og give en moderne kontrast til den nostalgiske bymidte. Anne Skare Nielsen Indtag vandet virker måske banalt, men vandet og naturen er helt særegne potentialer for Faaborg. Derfor skal der tænkes udad og vandet skal inddrages i byens udvikling. En øjebæ ude i vandet, som kan give lidt kontrast til den nostalgiske bymidte er en mulighed. Og vandet skal ikke kun være forbeholdt sommeraktivitet; der skal altså også være plads til vintersport. For rigtigt at indtage vandet, skal det aktiveres på den mest overbevisende og nytænkende måde. Der skal mere til end en strand. F.eks. en sund strand uden sand og en nydelsesø med fokus på rekreation og luksus. En ny bebyggelse på vandet kunne gøre Faaborg til Danmarks Dubai på pæle. Et sats på Faaborg som Europas foretrukne hav- og vandparadis med verdens største undervandsakvarium kunne være et langsigtet oplevelses-projekt. Blandt de konkrete forslag, der kan indtænkes i indtag vandet er At skabe en søstjerneformet oplevelsesø, der byder på alt indenfor forskning, vandunderholdning og luksusrekreation. At lave en sund og familievenlig strand uden sand.

(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 5 At lave en havn med plads til mindre og større luksusbåde. 5) FORTÆTNING AF BYEN Fra udbygning til indbygning Dyrk bymidten ved at lave en frizone udenfor midten, og styrk den historiske bykerne ved at opgradere den æstetisk og funktionelt. Jørgen Duus De fleste byer i Danmark vil udbygge, men med fra udbygning til indbygning skal Faaborg gå mod strømmen og sige stop! Bymidten er i dag overset, men hvis bymuren blev dyrket og gjort mere synlig, kunne bymidten få et snert af eksklusivitet. Faaborg har ikke brug for flere villakvarterer og forstæder. Midtbyen skal i stedet gøres mere kvalitativ og smukkere for på den måde at styrke lomme-tanken. Økonomisk set kan det svare sig, fordi der herved tiltrækkes andre og bedre stillede borgere samt nye turister. Ved at fortætte byen og bygge på en ny måde kan der gøres plads til 10.000 indbyggere i midtbyen, samtidig med at byen stadig bibeholder sin klare afgrænsning fra naturen og havet. Som situationen er nu kommer 70 % af turisterne til Faaborg pga. naturen. Visionen er, at i fremtiden skal 70% komme pga. byen. (ligesom i Ebeltoft, Ribe, Skagen). Blandt de konkrete forslag der kan indtænkes i fra udbygning til indbygning er: At skabe fælles fodslag mellem erhverv, kommune, turisme og foreninger om at udvikle byen. At gå i dybden med at definere hvad god arkitektur er i Faaborg, dvs. at skabe en arkitekturpolitik. At tiltrække flere unikke butikker og spisesteder til bykernen. At definere hvor der kan bygges nyt. DET VIDERE ARBEJDE De fem potentialer vil indgå i det videre arbejde med Masterplanen for Faaborg. De ideer, der her er præsenteret er ikke endelige løsninger, men afsæt for en videre diskussion. Vision, temaer, ideer og potentialer skal udfordres og fokuseres til det kommende møde. Hvilke ideer skal blive til virkelighed, og hvordan kommer vi videre i udviklingen VISIONEN : SKAL FAABORG UDVIKLES SOM EN TÆT, EKSKLUSIV LOMME MADKULTUR : HVORDAN KAN GODE OG SUNDE FØDEVARER BLIVE EN DEL AF BYENS PROFIL OG NOGET BYEN LEVER FLEXBORGERE : HVORDAN TILTRÆKKES MENNESKER, DER VIL LEVE ANDERLEDES ELLER PÅ DELTID

(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 6 VANDET : HVORDAN KAN VANDET UDNYTTES PÅ NYTÆNKENDE MÅDER INDBYGNING : HVOR KAN DER BYGGES NYT OG HVORDAN SIKRES SAMMENHÆNGEN MED DEN HISTORISKE BY IDEBANK I løbet af dagen opstod en lang række ideer, hvoraf en god del er oplistet her. Museum i halvtom fabriksbygning ved Lidl Nydelsesstrand på Bjørnø. Adgang via bro eller færge der sejler i pendulfart Faaborg som mini-cannes med Film Fyn som spydspids Lav et mobilt malkeanlæg i stedet for at satse på områdets kød. Der er mere økonomisk potentiale i ost end i kød. Tiltræk nye borgere ved at lave eksklusive områder. Tal i ekstremer ved at lave områder der er for eksklusive til almindelige mennesker Udvid Florida tanken big time ved at satse udelukkende på at skabe pensionisternes paradis (og find ud af hvordan man kommer af med dem inden de fylder 80 og begynder at koste kommunale penge igen) FMK er et drømmeland, og Faaborg er for pæn og perfekt til at tiltrække den kreative klasse. Gadelivet må ikke blive slået ihjel med museum og banker på det centrale torv Lav en minilufthavn til privatfly. Sats på børnefamilier i stedet for 50+ generation. Det kræver muligvis at man har tålmodighed til at vente en generation. Sats på Danmarks bedste skolemad ved at spise det der produceres i området Lav en Faaborg-Midtfyn flagship store i København (a la Løgismose) Lav Europas første sadistiske restaurant i Domhuset skønheden i landskabet Faaborg er den ægte provinsby: Appellerer til de kreative på gråt guld niveau Turistpotentialet er gigantisk! Evt. som kreativ turisme Lav politik som beta-modeller: Afprøv det før endelig vedtagelse Trafik skal være ineffektiv Spil koloni-kortet ligesom Skagen: Vejen til Faaborg er f.eks. en mentalhygiejnisk fantastisk oplevelse Opret en stilling som oplevelsesdirektør / art director der kan fokusere og koncentrere Faaborgs indsats som turist- og kulturby. Værdibaseret erhvervspolitik: Løft det offentlige indkøb, så det bliver rugekasse for lokaltalent Lav Faaborg til diabetikerland: Om få år er 1 ud af 8 diabetiker. Kom på forkant med udviklingen og gør egnen til særligt nem og velegnet til diabetikere.

(17-08-2007) Poul H. Mathiesen - referat_de fem_0208 Page 7 Der skal også være plads til de fede, grimme og skæve Lav by til dejlige mennesker! Gå ikke så meget efter en særlig målgruppe. I stedet for at kende og definere målet helt, skal vi have deltids-værdier Lav kolonihaver lidt udenfor byen Toscana-metaforen fungerer, men Faaborg er Siena og Svendborg er Firenze. Lillebror-forholdet giver nogle udfordringer man må forholde sig til.