DAU- BLADET Tidsskrift for Dansk Automationsselskab

AFSENDER: Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej 5 2920 Charlottenlund Returneres ved varig adresseændring B 04/ 2010/ NOVEMBER ISSN 16 01-6750 Har I også lyst at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en højtopløselig fil til dau@dau.dk. Det koster 2.000 kr. + moms for de kommende 2 numre af DAu bladet. PERFORMANCE DAu-bladet støttes i øjeblikket af følgende sponsorer Omkostninger Spild Kvalitet Fleksibilitet Oppetid Energi Tema: Nå målet! - Forøg konkurrenceevnen via performance og optimering. OEE Produktionens vigtigste KPI 3 Er det nemt bliver det gjort synlighed i produktion 4 DAu Bladets fremtid Spørgeskema 5 OMAC en principiel teknisk gennemgang 6 Med tomografi kan du se ind i processen uden kamera 8 Referat: Procesoptimering hvorfor og hvordan 10 Så er det på tide at sige farvel til DAu 12 Referat: 6. DAu Safety ERFA gruppemøde 13 Godau DAu 15 DAU- BLADET Tidsskrift for Dansk Automationsselskab Tidsskrift for Dansk Automationsselskab

ISSN 1601-6750 Udgiver: Dansk Automationsselskab Sekretariat: Lillian Reesen Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej 5 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 3955 / Fax: 3990 3935 e-mail: dau@dau.dk web-site: www.dau.dk Sats, repro og tryk: K-Grafisk DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand/chairman) Tångberg Pro-Consult Mogens Aagaard (næstformand) ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Leder v/ Salgsdirektør Frank Faurholt, Siemens A/S Du sidder nu med det sidste nummer af DAu bladet for 2010 i dine hænder. At et år snart går på held kommer nok ikke som den helt store overraskelse, men det kommende nytår er alligevel noget helt særligt i DAu sammenhæng. Vi har i løbet af 2010 haft stor fokus på hvordan DAu skal videreføres og videreudvikles, således at vores medlemmer og brugere af vores aktiviteter kan få størst mulig udbytte af DAu. DAu er en non profit organisation, der bygger på en stor del af frivillig arbejde fra mange gode kræfter, samt et velfungerende sekretariat. Som alle andre virksomheder og organisationer skal også DAu følge med tiden og hele tiden positionerer sig optimalt i forhold til fremtidens udfordringer i vores samfund og vores branche. Vi skal søge derhen hvor vores stemmer bliver hørt, og vores holdninger har de største muligheder for at blive omsat til konkrete handlinger. Vi er en lille organisation, der har behov for at sikre en fortsat solidt økonomisk basis for vores aktiviteter, en effektiv struktur og en attraktiv palette af tilbud. DAu er midt i en forandringsproces, hvor vi med respekt og taknemlighed for tidligere tiders store indsats, nu må nytænke og udfordre mange af vores interne processer, vores strukturer, vores konference- og medietilbud m.m. Vi skal simpelthen gøre DAu og vores aktiviteter endnu mere attraktive for vores medlemmer og brugere og gøre det med lavest mulige omkostninger. Kun herved sikrer vi vores fortsatte eksistens, samt give os mulighed for at leve op til vores formålsparagraf. Lillian Reesen har været aktiv i DAu i mange år. Først som et centralt bestyrelsesmedlem i en for DAu kritisk periode og siden via sit firma ReLian Consult, har Lillian i mange år været krop og sjæl i DAu og har gennem sit engagerede virke i sekretariatet, stået for den daglige kontakt til medlemmerne og været den bærende kraft omkring bl.a. DAu bladet og www.dau.dk. Ligeledes har Lillian været tovholder for vores mange konferencer. DAu s kontrakt med ReLian Consult udløber d. 31.12.2010 og jeg vil på den samlede bestyrelses vegne takke Lillian for hendes langvarige og altid engagerede arbejde for DAu. Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Frank Faurholt (ansvh. Redaktør) Siemens A/S Kasper Agerbæk Emerson Process Management Claus R. Olsen Dansk Industri Per Thyme Rockwell Automation A/S Flemming Schou Rockwool International A/S John Ammentorp Rambøll Hassan Yazdi FLSmidth Automation Vagn Kudsk ABB A/S I sammenhæng med, at udløbet af kontrakten med ReLian Consult blev fastlagt til d. 31.12.2010, tog bestyrelsen fat i en grundig evaluering af det optimale fremtidige setup for DAu. Mange muligheder blev evalueret og valget faldt på DI og helt specifikt på DI ITEK DI ITEK er et branchefællesskab i DI for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. Du kan finde yderligere information på www.itek.di.dk I løbet af 2010 har vi gennemført de nødvendige ændringer i vores vedtægter se DAu blad nr. 1 for derigennem at klargøre DAu til en tilknytning til DI ITEK. Dette arbejde er nu færdiggjort og også DI ITEK har formelt godkendt at DAu optages som medlemsorganisation. De formelle processer er altså nu gennemført og vi er i bestyrelsen i fuld gang med integrationsarbejdet. Vi arbejder med følgende fokusområder: Udnyttelse af stordriftsfordelene ved at lade DI ITEK håndterer DAu s sekretariatetsfunktioner, for derigennem at gøre godt endnu bedre og optimere diverse interne processer ud fra en målsætning om en omkostningsbesparelse Et opdateret konferencekoncept, der skal sikre endnu bedre konferencer, der både understøtter vores formålsparagraffer og bidrager positivt til DAu s økonomi En analyse af mulighederne for et opdateret setup, omkring vores DAu blad og vores hjemmeside www.dau.dk, og i det hele taget at modernisere vores medie tilbud. Målet er at udnytte relevante mediestrukturer og teknologier bedre, for derigennem at øge kvaliteten og reducerer omkostningerne Medlemshvervning og medlemstilknytning er et af de centrale områder for DAu i denne integrationsproces. Vi ønsker at øge vores medlemsantal og tilbyde vores ydelser for så mange som muligt, enten via et direkte medlemskab i DAu, forskellige former for tilknytninger til DAu eller køb af vores ydelser. Vi vil løbende via dette blad, via www.dau.dk og evt. direkte kontakt fra DAu og/eler DI ITEK holde dig orienteret og involveret. Målet er at sikre netop din støtte til det vores fælles projekt, nemlig et stærkt og fremtidssikret DAu til din fordel. OEE Produktionens vigtigste KPI Igennem tiderne har de enkelte forretningsområder i Danfoss arbejdet med forskellige forretnings optimerings filosofier, TPM, TQM, Business Excellence, alle sammen programmer fyldt med forskellige værktøjer til at optimere produktionen. For ca. 8 år siden valgte Danfoss ledelse at alle firmaets processer skulle optimeres ud fra Lean Manufacturing tanken. I Danfoss regi, er disse tiltag samlet under organisationen Danfoss Business Systems, DBS, og Manufacturing delen er understøttet af Danfoss Productivity Programme, DPP. I DPP s værktøjskasse, ligger OEE, som er et must, i områder hvor det er maskiner der er bestemmende for output. OEE består af 3 faktorer: 1. Availability (Hvor stor en del af tiden er udstyret til rådighed) 2. Performance (Teknisk udnyttelse) 3. Kvalitet (Frafalds procent) Der er 2 store problemstillinger i måling af OEE: v/ Christian E. Mortensen, Technology Manager, PCBA Factory, Danfoss Power Electronics A/S 1. Planlagt produktions tid Når man vil starte med at måle OEE, skal beregnings skemaet/systemet kende den tid som udstyret burde kunne køre i en given periode. Det letteste, og måske det mest reelle, er at regne med 24 timer pr. døgn gange det antal døgn man har bemandet udstyret. Man vil så have følgende organisatoriske tab: Normalt er 3 skift ikke lig med 24 timer Møder mm Planlagt vedligehold Udsving i efterspørgslen, vil hurtigt resultere i lukning af skift Såfremt man ikke ønsker at regne med 24 timer, skal der laves faste regler for udstyrets åbnings tid. Man skal her ikke glemme, at OEE meget hurtigt bliver en motivations faktor for operatører og opstillere, og det kan virke demotiverende at opnå en dårlig OEE pga. en urealistisk åbningstid og eller faktorer som operatøren ikke har indflydelse på. 2. Nominel Cyklus tid Såfremt man har et meget komplekst produkt mix, hvor der jævnligt justeres på processer, kan det være en meget stor udfordring at holde de nominelle cyklus tider ajour. Det samme gør sig gældende såfremt man kan køre et produkt på flere linier hvor cyklus tiden ikke er ens. OEE i praksis Som nævnt ovenfor, er OEE ikke kun en ledelses KPI, men i høj grad også en motivations faktor for medarbejderne. Det er derfor min erfaring, at man i planlægningen af sit OEE beregnings værktøj, skal tage højde for at kunne vise en medarbejder kurve og en ledelses kurve. I Danfoss Power Electronics PCB fabrik, udføres OEE målingen derfor på følgende måde: Output måles som antal OK print ud af linien. Hvert print har en stregkode, der indeholder varenummeret. OEE systemet slår varenummeret op i en tabel for at finde den nominelle cyklus tid, og beregner pr. tidsenhed hvor mange af det givne produkt mix linien burde have kørt, og sammenholder dette med det reelle output. Ovenstående gøres minut for minut døgnet rundt, og kaldes for 24 timers OEE Resultatet vises i en graf (nederst på siden): Den blå linie viser den effektivt opnåede produktions tid (med den forbrugte tid som x- akse) og den røde linie i grafen angiver målet. En OEE måling er ikke meget værd, med mindre tabs årsager også registreres. I Danfoss Power Electronics anvender i 3P systemet fra PJD A/S, til at registrere de daglige tab (Stop, Møder, Vedligehold osv.) I dette system, beder vi operatørerne om at Checke ind, så snart de skal arbejde på en given linie. Denne registrering anvender vi til at beregne en bemandet OEE. Dvs. vi tager 24 timers OEE og dividerer dette med forholdet mellem den tid skiftet reelt har været bemandet og 480 minutter = 8 timer. 3

Returneres ved varig adresseændring ISSN 16 01-6750 Omkostninger Spild Kvalitet Fleksibilitet Oppetid Energi via performance og optimering. 02/2010/MAJ Bedre konkurrencevene med investeringer i automation, it og elektronik 3 Solars nye bygning lavenergiklasse 1 4 SCADA softwaren FactoryTalk View overtager bygningsautomatik hos Solar i Vejen 6 Virksomheder kræver at ansatte bliver bevidste om egne kompetencer 7 Procesoptimering med Advanced Process Control 8 OEE konference hos Rambøll 10 DAu Formandens beretning 2009 11 Referat: Repræsentantskabsmøde 12 Indkaldelse: Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 14 Spændende DAu konferencer i støbeskeen 15 DAu Bladet søger sponsorer 15 Tidsskrift for Dansk Automationsselskab Herover vises en kurve over den bemandede OEE på én af vores linier. Ud over det viste OEE system, opererer vi med et stoptids registrerings system. Hvad anvendes registreringen til Hver morgen afholdes et problemløsningsmøde, hvor sidste døgns top 3 stop gennemgås, for at aftale om der skal igangsættes opgaver ud fra disse observationer. Ud fra den devise har Danfoss A/S i Kolding kørt et pilotprojekt i en af afdelingerne. Formålet med projektet er at flytte alt papir arbejdet i deres Lean Production over i et softwareprogram for at forenkle arbejdsgangene. Forenkling Hos Danfoss har man udviklet sin Lean filosofi DPP (Danfoss Productivity Program). Systemet er udviklet til og har altid kørt på papirbasis. Men hos en af afdelingerne hos Danfoss Kolding har man i samarbejde med PJD A/S kørt et pilotprojekt, hvor alt papirarbejdet er fjernet og alt foregår elektronisk i et program kaldet 3P (Production Performance Program). Formålet har ikke været at forbedre selve Lean principperne, da de fuldt ud virker efter hensigten, men tværtimod bibeholde Vore OEE registreringer overføres hver uge til en såkaldt uge rapport, som danner grundlag for et afdelingsmøde, hvor alle KPI s gennemgås. OEE tallene indtegnes i et diagram, så trend osv. Overvåges. OEE som numerisk størrelse Min erfaring viser mig, at det er yderst vanskeligt at sammenligne forskellige firmaers OEE tal. Tallet kan rumme mange forskellige ting. Er det nemt bliver det gjort synlighed i produktion v/ Flemming Thyssen, ft@jernindustri.dk alle de kendte dokumenter blot i elektronisk form. - I papirudgaven er der meget efterbehandling af dataene. Når de blev indleveret skulle de først tastes ind i et regneark og herefter skulle der udskrives statistikker som så blev hængt op på Lean tavlen i afdelingen, fortæller afdelingsleder Palle Møller. I dag hænger der en fladskærm med touch screen rundt ved arbejdspladserne. Her kan medarbejderne selv indrapportere direkte ved skærmen og efterfølgende se de netop indtastede tal straks optræde i statistikkerne. Altid sidste nye tal At man kan se prognoserne ligeså snart tallene er indrapporteret ser Palle Møller som en af de største fordele ved systemet. - Førhen kunne de tal vi snakkede ud fra OEE er en uvurderlig KPI for den daglige styring af ens produktion, men det er et forholdstal, som man kan sammenligne fra dag til dag og uge til uge inden for sin egen produktion, men man skal være mere end forsigtig, når man prøver at sammenligne 2 OEE værdier, fra forskellige firmaer. godt være op til en uge gamle, da behandlingstiden var længere. Nu kan vi se det sande billede hele tiden. - Medarbejderne i produktionen rapporterer ind hver hele time og vi kan med det samme se, om vi er bagefter det estimerede i produktionen. Vi kan se hvor stor en fejlprocent der er og ikke mindst årsagen til at vi eventuelt er bagefter. Netop overblikket i ugerapporten mener Palle Møller er den største fordel ved systemet, fordi den er dynamisk og altid passer, samtidig giver det en nem overskuelighed over alle dataene. En anden god ting er at der nu ligger standardtekster til at beskrive fejlene ved nedbrud. Samtidig bliver alt logget og det er nemt at trække en statistik ud af systemet. - Vi kan selv vælge hvad vi vil se en statistik over, skal det være over hele afdelingen en af produktionslinjerne, eller helt ned på den enkelte maskine, alt bliver logget og gemt til senere brug. - Samtidig har vi oprettet standardtekster for alle fejl der opstår, så man vælger en standardtekst. Førhen skulle den enkelte selv skrive hvad fejlen var og tingene bliver opfattet forskelligt af mennesker, så det var også en årsag til misforståelser. De mest almindelige ting at bruge systemet til er at registrere den aktuelle produktion, registrere stoptider og årsagen til stoppet, samt kassation af emner. Derudover bruger Danfoss det også til info fra ledelsen, beskeder til hinanden mellem skiftene, TO-DO lister, og 5 S opfølgning. Men der er i princippet ingen begrænsninger for hvad der kan rapporteres og behandles af data i anlægget, samtidig er det muligt at udveksle data med virksomhedens ERP system (SAP/R3). Ørnens øje I starten var medarbejderne ikke glade for systemet, da de følte at det var en overvågning af dem, at deres arbejde kunne overvåges fra time til time, men det har aldrig været hensigten med systemet. - Førhen kunne jeg også overvåge hvad alle lavede, men der gik måske et par dage inden jeg fik rapporterne, det er den eneste forskel, fortæller Palle Møller. Men efter at systemet er kørt ind er medarbejderne blevet glade for systemet da det letter dem for en del arbejde. - Jeg kaldte systemet for ørnens øje i starten og var negativ da det blev indført, fortæller operatør Dorte Nielsen. - Men vi føler ikke at det bliver brugt til overvågning, tværtimod kan vi se at de data som vi indleverer, bliver brugt til noget nu. Det er også blevet lettere for os at dokumentere nedbrud overfor reparationsafdelingen, hvilket er en god ting. - Men det bedste er at systemet selv regner produktiviteten for hver enkelt af os ud, uanset hvor mange vi arbejder på linjen af gangen, også selv om vi møder ind forskudt. Førhen var der sat mange timer af til at ordne papirgangen i Lean systemet. - I afdelingen her, der er på 35 mand, har vi sparet timer for det der svarer til en 1½ stilling, så der er virkelig noget at hente hjem igen, mener Palle Møller. PJD A/S leverer løsninger indenfor Automation og industriel IT. DAu Bladets fremtid SPØRGESKEMA For løbende at evaluere DAu bladets opbygning, indhold og profil i forhold til medlemmernes behov og ønsker, har vi laver en lille spørgeskema undersøgelse. Vi håber at du vil bidrage til denne proces ved at besvare spørgsmålene og returnere dine svar til DAU. Send gerne dine svar i en mail eller scan spørgeskemaet ind og send det i en mail til dau@dau.dk Dorte Nielsen foran en af de fem touch screen der hænger rundt i produktionen, som medarbejdere både rapporterer data på og trækker produktionsoplysninger ud af. Lean tavle som den ser ud i en af de afdelinger der endnu ikke styrer deres Lean Production elektronisk. Alt det papir der hænger på tavlen er nu afskaffet af en fladskærm i afdeling 972 hos Danfoss i Kolding. Det papir der hænger på tavlen er nu afskaffet af en fladskærm i afdeling 972 hos Danfoss i Kolding. 1. Skal DAu Bladet fortsætte som et trykt blad der udsendes til alle medlemmer JA NEJ 2. Vil du foretrække at bladet blot kommer som et nyhedsbrev på en mail JA NEJ 3. Har du noget imod at der er annoncer på max 2 sider JA NEJ 4. Vil du/i selv annoncere JA NEJ 5. Skal der være en side i DAu Bladet med ordet frit*) JA NEJ DAU BLADET PERFORMANCE Tema: Nå målet! - Forøg konkurrenceevnen DAU- BLADET *) Under ordet frit kan alle kommentere brancherelevante emner, nyheder og man kan komme med pressemeddelelser, som der jo allerede modtages mange af i DAu, men som hidtil ikke har kunnet publiceres. Det bliver dog en side der skal betales for. 4 5

Afslutningsvis vises nogle eksempler på hvordan vi i Siemens via vores SIMATIC, SIMOTION og SINAMICS produkter har implementeret OMAC tankegangen, vi kalder det OPL (Optimized Packaging Line). Der henvises til andre automationsleverandører for deres implementering. 6 OMAC en principiel teknisk gennemgang v/ Ulf Lindhard, Siemens A/S Arbejdet indenfor OMAC har som nævnt andet steds i dette blad til formål at definere en række fælles definitioner og et fælles sprogbrug, primært indenfor pakkemaskiner, således at automations- og netværksstruktur kan harmoniseres. Standardiseringsarbejdet udføres i OMAC (Organization for Machine Automation and Control), men den efterfølgende implementering i automationsprodukterne er op til de enkelte produktleverandører. Denne artikel vil med inspiration fra materiale tilgængelig på www.omac.org give en overordnet sammenfatning af nogle af de grundlæggende principper i OMAC tankegangen. Afslutningsvis vises nogle eksempler på hvordan vi i Siemens via vores SIMATIC, SIMOTION og SINAMICS produkter har implementeret OMAC tankegangen, vi kalder det OPL (Optimized Packaging Line). Typisk indgår de enkelte pakkemaskiner (pakke-, Bedre palleterings-, billede følger etiketteringsmaskiner o.l) i en samlet pakkelinie. Det er i denne sammenhæng nødvendigt først at definere Typisk indgår de enkelte pakkemaskiner (pakke-, palleterings-, etiketteringsmaskiner o.l) i en typen samlet af pakkelinie. de enkelte Det maskiner i denne og sammenhæng ikke mindst nødvendigt deres indbyrdes først at definere kommunikation typen af de enkelte og individuelle funktionalitet. Der arbejdes med 4 (5) forskellige maskiner og ikke mindst deres indbyrdes kommunikation og individuelle funktionalitet. linietyper. Der arbejdes med 4 (5) forskellige linietyper. Linietype Funktionalitet Beskrivelse Linietype 1 Autonome maskiner Denne type maskiner arbejder med udgangspunkt i input fra egne føleorganer og har ingen egentlig kommunikation med andre maskiner i pakkelinien Linietype 2A Maskiner med begrænset kommunikation via digitale og/eller analoge I/O Linietype 2B Maskiner med kommunikation via egentligt netværk Linietype 3 Maskiner med HMI/SCADA funktionalitet Linietype 4 Maskiner med integration til MES og ERP systemer Denne type kan også sende og modtage simple data fra andre maskiner via digitale og/eller analoge signaler. Der er altså her tale om en simpel kommunikation uden et egentligt netværk Denne type kan også sende og modtage data fra andre maskiner via et egentligt netværk og har altså mulighed for at sende og modtage større datamængder Her har maskinerne og dermed den samlede pakkelinie en yderligere dataopsamlings- og betjeningsfunktionalitet, der bl.a. gør fejl- og diagnose håndtering mere effektiv Denne type maskiner og pakkelinier er forbundet med MES og/eller ERP systemer, hvorved håndtering af produktionsordre, tilbagemelding om faktisk produktionskvantitet og kvalitet etc. er mulig PackML (Packaging Machine Language) er det sprog som bruges indenfor OMAC og som definerer diverse modeller og deres indhold. PackML (Packaging Machine Language) er det sprog som bruges indenfor OMAC og som Der definerer tages udgangspunkt diverse modeller og i en deres PackML indhold. tilstandsmodel (state model). Der findes en række veldefinerede tilstande for en maskine og disse tilstande kan grupperes i 4 typer PackML Der tages (Packaging udgangspunkt Machine i en PackML Language) tilstandsmodel er det sprog (state som bruges model). indenfor Der findes OMAC en række og som af tilstande. definerer diverse modeller og deres indhold. veldefinerede tilstande for en maskine og disse tilstande kan grupperes i 4 typer af tilstande. Der Tilstandstyper tages udgangspunkt i en PackML Beskrivelse tilstandsmodel (state model). Der findes en række veldefinerede No Command tilstande State for en maskine Midlertidig og disse tilstande der kan automatisk grupperes overgår i 4 typer til af Final tilstande. State efter færdiggørelsen af sin logiske funktion, f.eks. tilstanden Tilstandstyper Beskrivelse STOPPING No Final Command State State Midlertidig Statisk tilstand, tilstand f.eks. der tilstanden automatisk STOPPED overgår til Final State efter Transient State færdiggørelsen Arbejdende tilstand af sin hvor logiske maskinen funktion, udfører f.eks. en tilstanden given funktion, STOPPING f.eks. tilstanden PRODUCING Final Quiescent State State Statisk Ventende tilstand, tilstand f.eks. hvor tilstanden maskinen STOPPED har modtaget sine driftsdata Transient State Arbejdende og venter på tilstand at gå i hvor en Transient maskinen State. udfører Et en eksempel given funktion, herpå f.eks. er tilstanden tilstanden READY PRODUCING Quiescent State Ventende tilstand hvor maskinen har modtaget sine driftsdata og venter på at gå i en Transient State. Et eksempel herpå Endelig kan maskinen/modellen være i en række driftstilstande (MODES) f.eks. Automatic, Semi-Automatic, Manual og Maintenance. Afhængig af driftstilstand vil PackML modellen ændre sig for en given maskine. Endelig kan maskinen/modellen være i en række driftstilstande (MODES) f.eks. Automatic, Semi-Automatic, Manual og Maintenance. Afhængig af driftstilstand vil PackML modellen ændre sig for en given maskine. Som det ses er arbejdet med modellen i dens forskellige modes hele grundlaget for pakkemaskinens automationsstruktur. Modellen kan med stor fordel anvendes i mange for skellige situationer, f.eks. ved funktionsbeskrivelse og som dokumentation til hjælp ved fejlfinding etc. Som det ses er arbejdet med modellen i dens forskellige modes hele grundlaget for pakkemaskinens PC-Based (SoftPLC) automationsstruktur. Modellen kan med stor fordel anvendes i mange for Controller Based (PLC) skellige situationer, f.eks. ved funktionsbeskrivelse og som dokumentation til hjælp ved Drive Based fejlfinding etc. I praksis kan automationsløsningen opbygges på 3 måder Afhængig af valgt løsning, vil selve styrings-, HMI og effektdelen være fordelt forskelligt. Fordele og ulemper ved de 3 strukturer vil ikke blive behandlet i denne artikel, blot skal nævnes at OMAC understøtter alle mulighederne og at et innovativt automationskoncept bør ligeledes kunne beherske I praksis alle kan disse automationsløsningen 3 muligheder. opbygges på 3 måder PC-Based (SoftPLC) Controller Based (PLC) Drive Based Afhængig af valgt løsning, vil selve styrings-, HMI og effektdelen være fordelt forskelligt. Fordele og ulemper ved de 3 strukturer vil ikke blive behandlet i denne artikel, blot skal nævnes at OMAC understøtter alle mulighederne og at et innovativt automationskoncept bør ligeledes kunne beherske alle disse 3 muligheder. Maskinen/modellen kan kan typisk typisk skifte skifte tilstand tilstand i 3 situationer: er tilstanden READY i 3 situationer: Som et Som resultat et resultat af en af en kommando, f.eks. en startkommando Maskinen/modellen Tilstandsændring, kan typisk f.eks. f.eks. skifte ved ved mangel tilstand på i 3 materiale situationer: under produktion Automatisk efter en No Command State, f.eks. efter afslutning af opstart Automatisk Som et Nu efter resultat er en PackML af en No kommando, Command tilstandsmodellen f.eks. State, en startkommando f.eks. på efter plads afslutning og hardware-, af opstart software- og netværksstrukturen Nu er er PackML tilstandsmodellen på plads og hardware-, software- og netværksstrukturen er fastlagt, men hvordan kommer brugeren så nu konkret videre? Der findes Tilstandsændring, 11 fastlagt, veldefinerede f.eks. men tilstande ved mangel hvordan i PackML på kommer modellen. materiale under brugeren Nedenfor produktion så er angivet nu konkret 4 eksempler videre? og der henvises Automatisk til materiale efter på en www.omac.org No Command for State, en komplet f.eks. oversigt efter afslutning af opstart Der findes 11 veldefinerede tilstande i PackML modellen. Nedenfor er angivet 4 Der Tilstandsnavn findes 11 eksempler og der PackAL veldefinerede Tilstandstype henvises (Packaging tilstande Beskrivelse i PackML til materiale Application modellen. på www.omac.org Function Nedenfor er for Block angivet en komplet Library) 4 eksempler oversigt. er en og definition der af en henvises PackAL (Packaging Application Function Block Library) er en definition af OFF til materiale række Final på State www.omac.org funktionsblokke Maskinen for komplet der er kan/skal uden oversigt power anvendes enten bevidst i OMAC eller grundet sammenhæng. fejl Dette STARTING Transient State Maskinen klargøres til produktion via f.eks. opvarmning, en række funktionsblokke der kan/skal anvendes i OMAC sammenhæng. Tilstandsnavn bibliotek Tilstandstype er skrevet Beskrivelse efter IEC 61131-3 som er defineret af PLCopen. selvtest eller kalibrering OFF Ved at benytte kildetekst skrevet jfr. IEC 61131-3, vil dette bibliotek kunne Dette bibliotek er skrevet efter IEC 61131-3 som er defineret af PLCopen. READY Final Quiescent State State Maskinen er har uden f.eks. power færdiggjort enten STARTING bevidst eller og grundet venter på en at fejl STARTING kompileres Transient State til stort Maskinen gå set i PRODUCING alle klargøres gængse til produktion controllere via f.eks. på markedet. opvarmning, Ved at benytte kildetekst skrevet jfr. IEC 61131-3, vil dette bibliotek kunne kompileres til stort set alle gængse controllere på markedet. STOPPING No Command selvtest Maskinen eller foretager kalibrering en kontrolleret nedlukning og går i en READY Quiescent State Maskinen veldefineret har og f.eks. sikker færdiggjort STOPPED STARTING tilstand og venter på at Ved benyttelse af gå disse i PRODUCING funktionsblokke med udgangspunkt i PackML tilstandsmodellen er den STOPPING På www.omac.org konkrete No kan Command downloades implementering et Maskinen Excel regneark nu foretager godt PackML en i gang. kontrolleret V3.0 Demo nedlukning Excel og hvor går PackML i en Ved benyttelse af disse funktionsblokke med udgangspunkt i PackML tilstandsmodellen er den konkrete implementering nu godt i gang. modellen kan simuleres og hvor man veldefineret kan blive fortrolig og sikker med STOPPED principperne tilstand i PackML modellen. PackTags er et udtryk for navngivningen af tags/signaler i standarten. På Tips: www.omac.org Download og kan gem downloades filen lokalt, tillad et Excel udførslen regneark af macro er PackML ved V3.0 åbning Demo af in regnearket Excel hvor og PackML På modellen Igen kan henvises downloades til dokumentationen et Excel regneark på PackML www.omac.org V3.0 Demo for en in Excel reducer evt. kan sikkerhedsniveauet simuleres og hvor i man Excel. kan blive fortrolig med principperne i PackML modellen. fuldstændig oversigt. De angivne hvor PackML PowerTags modellen kan anvendes simuleres som og hvor input man og kan output blive (og fortrolig dermed med interface) principperne reducer i PackML evt. sikkerhedsniveauet på de funktionsblokke PackTags der indgår er et udtryk i for navngivningen af tags/signaler i standarten. Tips: Download og gem filen lokalt, tillad udførslen af macro er ved åbning af regnearket og PackML modellen. biblioteket Tip: i Excel. Download (Packaging og gem Application filen lokalt, Function tillad udførslen Block af Library). Fordelen herved er Igen at henvises til dokumentationen på www.omac.org for en fuldstændig oversigt. De macro er ved åbning navngivningen af regnearket af og PackTags reducer evt. bliver sikkerhedsniveauet ens uanset produkt- i Excel. og løsningsleverandør, hvorved angivne PowerTags anvendes som input og output (og dermed interface) på de funkslutbrugeren hurtigt og effektivt kan overskue signalstruktur, signaltilstande og ikke mindst deres sammenhænge og betydning, på tværs af hele hans produktionsapparat. Hvordan dette PackAL er integreret i de enkelte produkter er selvfølgelig forskelligt. Om det er direkte integreret i programmeringssoftwaren eller kan importeres/kompileres er mindre vigtigt. Vigtigt er at brugeren nu kan fokusere på applikationen i et mere eller mindre leverandør uafhængigt miljø. tionsblokke der indgår i PackML biblioteket (Packaging Application Function Block Library). Fordelen herved er at navngivningen af PackTags bliver ens uanset produkt- og løsningsleverandør, hvorved slutbrugeren hurtigt og effektivt kan overskue signalstruktur, signaltilstande og ikke mindst deres sammenhænge og betydning, på tværs af hele hans produktionsapparat. Hvordan dette PackAL er integreret i de enkelte produkter er selvfølgelig forskelligt. Om det er direkte integreret i programmeringssoftwaren eller kan importeres/kompileres er mindre vigtigt. Vigtigt er at brugeren nu kan fokusere på applikationen i et mere eller mindre leverandør uafhængigt miljø. Optimized Packaging Line fra Siemens I Siemens har vi udviklet et koncept som vi kalder OPL (Optimized Packaging Line) der tager udgangspunkt i en række best practice eksempler på anvendelse af OMAC / PackML i forskellige maskintyper, f.eks. indenfor Wrapping, Labeling, Palletizing, Filling and proportioning og mange flere. OPL bygger altså videre på grundstrukturen i OMAC og stiller en række endnu mere forfinede og applikationsspecifikke løsningsmodeller til rådighed, uden at gå på kompromis med grundprincipperne i OMAC. For at understøtte både slutbruger, rådgiver, OEM er og systemintegrator har vi udviklet en Optimized Packaging Line projekthåndbog, der sikre at konceptet indarbejdes konsekvent lige fra udbudsmaterialet, til den efterfølgende projektgennemførsel og dermed i den færdige løsning. Med udgangspunkt i håndbogen og de mange medfølgende eksempler og funktionsblokke er brugeren hurtigt i gang og kan høste fordelene ved at anvende OMAC / PackML i konkrete projekter. Interessante links: www.siemens.com/packaging www.siemens.com/automation/omac/ www.plcopen.org/ 7