Cand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel.



Relaterede dokumenter
TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Udvalgte perspektiver på

Udvalgte perspektiver på

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Resultater i antal og procent

Individ og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for 4. klasserne. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: december 2013

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kollegial supervision på et narrativt grundlag

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Resultater i antal og procent

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Søskendeproblematikken

Hvad kan skabe trivsel for alle?

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Når uenighed gør stærk

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Grangårds tre værdiord anno 2013

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr.

Ældrepolitik Center for Ældre

Netværk for fællesskabsagenter

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Styrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Håndbog i forflytninger

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Vi gør det sammen -6

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

SÆRIMNER. Historien om Hen

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet


TIL GENNEMSYN. Indhold

FORMÅL MED PROCESSEN

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

En vej til at reagere proaktivt

Transkript:

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby den 06.04.2012. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel. 20464441

ÅRSAGER OG KONSEKVENSER Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser

DET SETE AFHÆNGER AF ØJNENE, DER SER De seks blinde mænd, der vil lære elefantens egenart at kende: Tegning: Claus Bjarne Christensen Den første støder ind i elefantens store krop og udbryder: "Elefanten er som en mur." Den anden får fat i elefantens stødtand og konkluderer: Elefanten er som et spyd." Den tredje omfavner et af elefantens ben og mener: Elefanten er som en træstamme." Den fjerde griber fat i elefantens hale. Han synes: Elefanten er som et reb." Den femte har opsnappet elefantens snabel og er sikker på: Den er som en slange." Den sjette og sidste blinde mand rører ved elefantens ører og slutter: Elefanten er som en vifte."

ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ MED FOKUS PÅ EGEN PRAKSIS Forudsætninger: At kunne se en sag fra mange forskellige sider (elefanten) At kunne variere konteksten (reframing) At nuancere/udvide sin egen (og andres) forståelse (nye punktueringer af hændelsesforløb) At kunne inkludere andres opfattelse som mulige perspektiver på sagen (nysgerrighed, åbenhed) At vælge et anerkendende perspektiv

RAMMEVALG, UDVALG, ORDVALG Når man skal forstå en udfordring, et problemfelt, vil man altid gøre det ud fra: en foretrukken forståelseskontekst (rammevalg). Exempelvis en pædagogisk-, psykiatrisk-, psykologisk-, sociologisk forståelse SAL; kontekst-, aktør- og individperspektiv Domæner; æstetikkens-, refelksionens- og produktionens domæne at man udvælger og fravælger altid noget i et hændelsesforløb At man vælger bestemte ord til at beskrive den mening, man tillægger en hændelse/et problem/en udfordring

KONTEKST Sammenhæng. Forståelse. Kultur. Værdier. Sprog. Fysiske rammer. Procedurer Konteksten som en meningsgivende ramme om en række begivenheder Denne ramme kan skabes og omformes Konteksten får hermed betydning for de handlemuligheder, der kan tænkes MAN HANDLER PÅ SIN OPFATTELSE AF SITUATIONEN. NÅR SITUATIONEN ÆNDRER SIG, ÆNDRER HANDLE- MULIGHEDERNE SIG OGSÅ

CIRKULÆR ÅRSAGSFORSTÅELSE Jannik (1. kl) er meget urolig I timerne, ofte i konflikt med de andre og kan finde på at slå de andre Kamma dukker sig og græder J. Sidder uroligt på stolen. J. Skubber til Sofie J. Slår ud efter Kamma Kamma ser på J. og rækker tunge Sofie hvisker til Kamma

PUNKTUERING Punktuering af en rækkefølge af begivenheder: Hvad man forstår og udpeger som start- og sluttidspunkt i et hændelsesforløb Hvad man fremhæver, og hvor man har fokus Hvad man vælger ud og sætter sammen, så det giver mening (og/eller for at placere skyld og ansvar) Mennesket har en tendens til at skabe mening (punktuere) ud fra tidligere erfaringer og oplevelser. Selvbekræftende Hænges, ej benådes. Hænges ej, benådes O MOR 2O3

REFRAMING Tankemæssig indplacering i ny kontekst/ skabe ny ramme for dermed at skabe ny mening Ulækker Pære: Ormædt eller sund? Drilleadfærd: Irritation eller en måde at udtrykke kærlighed på, eller..? At skændes: Kan ikke lide hinanden eller har et behov for at være tæt på hinanden, eller har brug for at skabe afstand, eller?

REFRAMING METODE ØVELSE Find den mulige intention bag adfærden/holdningen og kom med forsøgsvise antagelser: Det kunne lyde som om, du er et menneske, der...? Vær opmærksom på personens feedback giver omformuleringen mening, eller bliver den afvist? Prøv eventuelt med en ny omformulering

ÅBNE SPØRGSMÅL MED FORSKELLIGE FOKI Helt åbne spørgsmål Hvad vil du gerne have hjælp til Kan du sige noget mere om det? Fortæl lidt om? Åbne spørgsmål med fokus på følelser Hvordan har du det med, at x? - Hvilken følelse får du, når? Hvad gør det ved dig, at? Åbne spørgsmål med fokus på tænkning Hvad tænker du om? Hvilke overvejelser gør du dig om?

ÅBNE SPØRGSMÅL MED FORSKELLIGE FOKI Åbne spørgsmål med fokus på adfærd Hvad gør du, når? Hvem tog initiativ til? Hvad skete der før x Hvad skete der efter x? (ny punktuering) Åbne spørgsmål med fokus på mening Hvilken mening tillægger du? Hvad betyder det for dig? Åbne spørgsmål med fokus på relationer Hvem er involveret i? Når x gør hvad sker der så med y? Hvad tror du, Sofie tænker/føler/gør, når Peter?

REFLEKSIV LYTNING ( KOMBINERET MED ÅBNE SPØRGSMÅL) Anerkendelse af, og respekt for, personens perspektiver: Gentagelse af ord, sætninger Refleksion af: - en følelse ( så det bliver du vred over ) - et meningsindhold ( du har knoklet, men ingen ser det )

ANERKENDENDE KOMMUNIKATION I GRUPPER Prøv at finde eksempler på et anerkendende perspektiv til nedenstående eksempler: 1. I en klasse er der en pige på 10 år, som hele tiden afbryder de andre og fortæller dem, hvad hun synes, de skal gøre/mene. Hun er meget venlig, når hun afbryder. 2. En dreng på 14 år er meget styrende overfor de andre i klassen og overfor læreren. Han virker ofte vred og taler ned til alle. 3. Forestil dig, at du har en elev, som forholder sig meget passivt til klassekammeraterne. 4. Du har givet nogle gode råd til en elev. Men det viser sig, at han allerede har prøvet de forslag, du kommer med, og at det ikke har virket. Eller han synes, det er nogle umulige forslag. Hvordan kan du acceptere og kvalificere denne elevs feedback?