Juridisk generalrapport til Nordisk Skattevidenskabelig Forsk- ningsråds årsmøde den 22. maj 2015 i Aarhus

Beskatning af personselskaber Juridisk generalrapport til Nordisk Skattevidenskabelig Forsk- ningsråds årsmøde den 22. maj 2015 i Aarhus Af lektor Liselotte Madsen, Aarhus Universitet 1. Introduktion og terminologi Denne rapport er skrevet på baggrund af en række nordiske landes nationalrap- porter om emnet: Beskatning af personselskaber. Danmarks, Norges, Sveriges og Islands bidrag er forsøgt indarbejdet efter bedste evne og efter relevans. Begrebet personselskab er en bred betegnelse for en række selskaber, der har som fælles karakteristika, at de ikke er selvstændige skattesubjekter, men der- imod transparente i skattemæssig henseende. Personselskab som selskabstype, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, findes i alle de nordiske lande. Der fin- des også i alle lande personselskaber, både personselskaber, hvor alle deltagerne hæfter ubegrænset og personselskaber, hvor der er både begrænset hæftende deltagere og ubegrænset hæftende deltager. Der er i Norden store forskelle på, hvordan ordet transparens er anvendt til fordeling af indkomster og udgifter blandt deltagerne, og der er forskellige traditioner for, om såvel de selskabsretli- ge som de skatteretlige regler udspringer af lovregulering eller må udledes af mere almene principper og praksis. I Island har man den frihed, at man ved etab- lering kan vælge, om personselskabet skal være transparent eller beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Denne valgfrihed ses ikke i de andre lande. I rapporten er anvendt de på originalsproget anvendte betegnelser for de rele- vante selskabstyper. Disse betegnelser er også kursiverede. Til gengæld har jeg forsøgt at anvende ensartede udtryk for samme handlinger uanset land. F.eks. anvendes ordet udlodning selv om det tilsvarende norske ord er utdeling osv. 1

Jeg håber, at det ikke giver sproglige udfordringer. Begrebet personselskab er anvendt i det omfang, det ikke er fundet nødvendigt at angive det nationale navn, og udtrykker alene, at der er tale om et transparent selskab. Indledningsvist vil der kort blive foretaget en gennemgang af de selskabsretlige regler for stiftelse af personselskaber, hvorefter de skatteretlige regler vil blive gennemgået. 2. Selskabsretlige forhold Det er relevant indledningsvist at forholde sig til, hvilke selskabsretlige regler, der gælder for personselskaber. Beskrivelsen af dette er vurderet at være vigtig for forståelsen af det civilretlige grundlag for personselskaber, både i forhold til tredjemand (kreditorer) og i deltagernes indbyrdes forhold. Reglerne i henholdsvis Norge, Sverige, Island og Danmark har betydelige fælles- træk. I alle landene findes selskabstyper, hvor alle deltagerne hæfter ubegræn- set, ligesom alle landene har selskabstyper, hvor alene nogle af deltagerne hæfter ubegrænset. I Norge, Sverige og Island er de selskabsretlige regler om deltager- nes indbyrdes forhold og forholdet til tredjemand reguleret i lov. Det er anderle- des i Danmark, hvor den selskabsretlige regulering ikke er fastlagt ved lov, men skabt i praksis. Reguleringen består i alle landene i høj grad af lovfæstede dekla- ratoriske regler, men i Danmark er der således tale om deklaratoriske regler skabt i praksis. Personselskabets selskabsretlige forhold er generelt set mest detaljeret lovregu- leret i Norge, hvor det f.eks. er et lovkrav, at der sker oprettelse af en selskabsaf- tale. 1 Der er yderligere materielle krav til selskabsaftalens indhold. Desuden fin- des f.eks. lovregler om størrelsen af kommandittisters indskud i kommandittse- lskapet, idet det er et krav, at kommandittister mindst indskyder 20.000 NOK. 2 I de øvrige lande er det udgangspunktet, at deltagerne selv beslutter eventuelle indskuds størrelser, og hvad der skal gælde deltagerne i mellem. I det følgende vil selskaber, hvor alle deltagere hæfter ubegrænset, blive gen- nemgået. 1 Jf. selskapsloven 2-3 og 3-1. 2 Selskapsloven 3-5. 2

2.1. Selskaber, hvor alle deltagerne hæfter ubegrænset I Danmark anvendes betegnelsen interessentskab om et samvirke mellem mindst to deltagere om driften af en fælles erhvervsvirksomhed. Interessentskabet er defineret ved lov, hvorefter et interessentskab er en virksomhed, hvor alle del- tagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens for- pligtelser.«3 I svensk ret findes tilsvarende handelsbolag, der ligner det danske interessent- skab ved, at alle deltagere hæfter solidarisk og ubegrænset for selskabets forplig- telser. 4 I islandsk ret kaldes et personselskab, hvor alle deltagerne hæfter ubegrænset, for et sameignarfélag og er også reguleret ved lov. 5 Den tilsvarende selskabstype kaldes i norsk ret for et ansvarligt selskap. Et an- svarligt selskap er defineret i selskapsloven som et selskab, hvor deltagerne har et ubegrænset personligt ansvar for selskabets samlede forpligtelser enten udelt eller for dele, som tilsammen udgør selskabets samlede forpligtelser, og som op- træder som sådant over for tredjemand. 6 Et norsk ansvarlig selskap adskiller sig derved fra de tilsvarende selskabstyper i de øvrige nordiske lande ved, at det ef- ter norske regler er muligt at dele ansvaret mellem deltagerne således, at der ik- ke gælder en solidarisk hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Det er en be- tingelse for, at deltagerne over for kreditorerne kan dele ansvaret i selskabet, at dette er registreret i Fortaksregisteret eller er kendt af kreditorerne. 2.1.1. Etablering Der gælder forskellige normer for, hvornår et personselskab anses for stiftet. I Danmark findes ingen formkrav til stiftelsen. En sådan aftalefrihed kan betyde, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt der overhovedet er etableret et personsel- skab, ligesom der kan opstå udfordringer i forhold til at vurdere, om et beløb, som en person har indskudt i en virksomhed, er et lån, eller om beløbet er ind- skudt i forventning om, at personen hermed er deltager i et personselskab. Der er i øvrigt ikke krav om, at der skal indskydes kapital i et personselskab. 3 Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 1. 4 2 kap. 20 BL (bolagslagen). 5 Lög um sameignarfélög 2007 nr. 50 27. mars. 6 1-2 første ledd bokstav b. 3

Disse problemstillinger findes ikke tilsvarende i Norge, idet der som nævnt oven- for er lovkrav om oprettelse af en selskabsaftale for både ansvarlige selskaper og kommanditselskaper. Selskabsaftalen skal bl.a. indeholde oplysninger om selska- bets navn, navn og bopæl på samtlige deltagere i selskabet (undtaget stille delta- gere), selskabet formål, hvorvidt deltagerne er forpligtet til at foretage indskud og i givet fald størrelsen af indskuddet. Ved etablering af et nyt ansvarlig selskap er der ikke krav om, at der skal indskydes kapital. Hvis man driver en enkel- mandsvirksomhed og optager en kompagnon, anses det for nyetablering af et personselskab. Enkeltmandsvirksomheden anses i udgangspunktet som realise- ret af ejeren. Ved indtræden af ny deltager i allerede etableret personselskab vil dette ikke anses som realisation for de øvrige deltagere. Indgangsværdi og ind- betalt kapital for andelen sættes til eventuelt indskud i selskabet. Krav om indgåelse af en selskabsaftale findes også i Sverige for så vidt angår handelsbolag, men der findes ikke lovregler om indholdet af en sådan selskabsaf- tale, der i øvrigt også blot kan være indgået mundtligt. I Island synes der heller ikke at være krav om indgåelse af en selskabsaftale mel- lem deltagerne, hvilket naturligvis ikke ændrer på, at det må anbefales, at en så- dan aftale indgås. 2.1.2. Udtræden For så vidt angår en deltagers mulighed for at udtræde af personselskabet, uden at personselskabet ophører, har Danmark, Sverige og Norge ensartede regler. Norges regler er lovfæstede og fastslår, at en deltager kan træde ud af selskabet med 6 måneders varsel. 7 I Sverige og Danmark er reglerne ikke lovfæstede, og der gælder i disse lande, at deltagere alene kan udtræde ved samtykke fra øvrige deltagere. 2.1.3. Forholdet til tredjemand Forholdet til tredjemand vedrører primært spørgsmålet om, hvortil personsel- skabets fælleskreditorer og deltagernes særkreditorer kan rette deres krav. Det- te spørgsmål håndteres ikke på samme måde i de nordiske lande. 7 Sel. 2-32 til 2-35. 4

I Sverige kan en kreditor rette sit krav enten mod personselskabet direkte eller mod enhver af deltagerne. Kreditoren behøver ikke at have rettet sit krav mod selskabet, inden kreditor kræver beløbet af deltageren. En ny deltager hæfter og- så for tidligere forpligtelser, som selskabet har pådraget sig, mens hovedreglen er, at en deltager der udtræder af handelsbolaget ikke hæfter for senere opstået forpligtelser. I Norge er reglerne anderledes, idet selskabets kreditorer her først skal gøre de- res krav gældende mod selskabet. Hvis selskabet ikke betaler inden 14 dage efter påkrav, kan kreditor rette sit krav mod andre deltagere. Kreditor kan også rette sit krav direkte på deltagerne, hvis det er åbenbart, at selskabet ikke kan betale. I Danmark er der ikke selskabsretligt en regulering af personselskabet. Spørgs- målet om, hvor kreditorerne kan rette deres krav hen, er således heller ikke lov- reguleret, men det antages i teorien, at kreditor først skal rette sit krav mod inte- ressentskabet, og hvis dette ikke inden rimelig tid har betalt, kan kreditor i ste- det rette sit krav direkte mod en deltager. Indfrier en deltager noget af selskabets gæld til en kreditor, opstår spørgsmålet herefter, om deltageren kan rette et regreskrav mod selskabet og/eller de øvrige deltagere. I Norge og Sverige kan deltageren rette sit regreskrav mod selskabet eller de øv- rige deltagere. I Danmark kan et regreskrav alene gøres gældende over for de øvrige deltagere. Den praktiske forskel mellem disse to muligheder forekommer ikke at være stor. 2.2 Særligt om kommanditselskaber I alle fire lande findes forskellige typer af personselskaber. Ovenfor er nævnt de selskaber, der er kendetegnet ved, at alle deltagerne hæfter ubegrænset. Alle fire lande har således også regler, hvor der er to slags deltagere: en deltagertype, der hæfter ubegrænset, og en deltagertype, der hæfter begrænset. Som udgangs- punkt vil det være de samme regler, der gælder for disse typer af selskaber. Som nævnt indledningsvis har alle landene flere typer af personselskaber. Alle lande- ne har således også en selskabstype, hvor der findes to slags deltagere: Én slags deltager, der hæfter ubegrænset, og en anden slags deltager, der alene hæfter 5

begrænset med sit indskud. I det følgende vil de særlige regler, der gælder for disse selskaber, blive behandlet. I Island kaldes denne selskabsform for samlagsfélag og er karakteriseret ved, at det alene er få lovregler, der regulerer selskabstypen, og at disse ikke findes i en særskilt lov om samlagsfélag. Både fysiske personer og juridiske personer kan være deltagere i selskabet. I Norge kaldes denne selskabstype for et kommandittselskap. 8 Igen er det karak- teristisk for Norge, at der her også er tale om en forholdsvis velreguleret sel- skabstype, hvilket gør det interessant at fremhæve disse regler. Der er bl.a. lov- fæstet krav om udarbejdelse af selskabsaftale, der skal indeholde flere oplysnin- ger, end hvis der var tale om et ansvarlig selskap. Aftalen skal indeholde be- stemmelser om deltagernes ansvar for selskabets forpligtelser og selskabskapi- talen, samt hvor stor del af denne som er bunden kapital. 9 Aftalen skal også in- deholde bestemmelser om deltagernes indskudsforpligtelser og indbetaling af selskabskapitalen. 10 Som det eneste af landene er der i norsk ret et lovfæstet krav om, at et komman- dittselskap skal have en bestemt selskabskapital, hvor mindst 40 pct. er bunden kapital. Den bundne kapital skal indbetales til selskabet senest inden to år efter, at selskabet er registreret. 11 Tilsvarende findes der i Norge lovfæstede krav til komplementarens indskud. Denne (eller disse, hvis der er mere end en) skal ind- skyde mindst 10 pct. af selskabskapitalen, eje mindst 10 pct. af selskabets netto- formue til enhver tid og have mindst lige stor andel i overskud og underskud. Den enkelte kommandittist skal mindst indskyde NOK 20.000 kr. i kommandittse- lskapet. 12 Er den bundne kapital ikke indbetalt inden toårsfristen, kan selskabet opløses. Hvis selskabet forsætter virksomheden, selv om kommandittselskapet er opløst, vil reglerne om ansvarlige selskaper komme til anvendelse. Det indebæ- rer, at deltagerne får ubegrænset ansvar for selskabets forpligtelser. 8 Sel. 1-2 første ledd, bokstav e. 9 Jf. sel. 3-1. annet ledd. 10 Jf. sel. 3-2. 11 Sel 3-1. 12 Sel 3-5. 6

I Sverige kaldes selskabstypen for kommanditbolag, og deltagerne kaldes hen- holdsvis komplementär og kommanditdelägere. Reglerne for handelsbolag an- vendes i tilpasset form på sådanne selskaber. Forskellene kan henføres til for- skellen i hæftelsen på de to forskellige deltagere. I Sverige er det lovfæstet, hvad en kommanditdelägers opgave er i selskabet, idet denne er en deltager, som har investeret kapital i selskabet, men ikke personligt deltager i forvaltningen eller virksomheden i øvrigt. Det antages, at en kommanditdeläger ikke har ret til at deltage i forvaltningen, medmindre andet er aftalt. 13 En kommanditdeläger kan heller ikke repræsentere selskabet, som deltagere i handelsbolag normalt kan gøre. I Danmark er selskabet defineret i en lov. 14 Derimod findes hverken regler om størrelsen af en kommanditists indskud eller regler om, hvorvidt en kommandi- tist må deltage i driften af virksomheden. Der er dermed en større frihed til at indrette selskabet som ønsket af deltagerne end f.eks. i Norge. I Danmark er det heller ikke et krav, at komplementaren har en ejerandel i kommanditselskabet, som det ses f.eks. i Norge, hvor dette er direkte lovfæstet. I Island kaldes selskabet for samlagsfélag, og det har samme karakteristika som i det øvrige Norden. Der findes kun få lovregler for denne type selskaber, og Island har ikke en særlig lov vedrørende selskabstypen. Et selskab stiftes ved, at der udarbejdes en selskabsaftale, og selskabet skal registreres sammen med denne aftale. Der er i Island heller ikke krav om en minimumskapital. Det beror på en aftale mellem deltagerne, hvor stort indskuddet skal være. 3. Skatteretlige forhold 3.1. Indledning Et fællestræk for de nordiske lande, der er omfattet af denne rapport, er, at der i alle landene findes regler, der muliggør etablering af et selskab, som ikke er et kapitalselskab. Der er derimod stor forskel på, hvordan reglerne for beskatning ved deltagelse i personselskaber fungerer i de forskellige lande. I Island har visse personselskaber mulighed for selv at vælge, hvorvidt det vil betragtes som et selvstændigt skattesubjekt eller som et transparent personselskab. Der er krav 13 3 kap. 4 BL. 14 Lov om erhvervsdrivende virksomhed 2, stk. 1. 7

om, at der skal ske registrering af selskabet, hvis det skal anses for et selvstæn- digt skattesubjekt. Valget foretages én gang for alle og kan ikke efterfølgende ændres. I det følgende vil alene transparente personselskaber blive omtalt. Generelt er udgangspunktet, at fordi personselskaber ikke er selvstændige skat- tesubjekter, skal der tages stilling til, hvordan indkomst og udgifter fordeles blandt deltagerne. Det forhold, at et personselskab er transparent, er ikke entydigt. I teorien son- dres mellem, om personselskabet er total transparent eller alene begrænset transparent, hvilket er to teoretiske yderpunkter. Graden af transparens kan i praksis være et sted mellem disse to yderpunkter. 15 Ved total transparens forstås, at personselskabet alene har til opgave at fastlæg- ge hver deltagers andel af indtægter og udgifter, aktiver og passiver. Hver delta- ger opgør selv sin andel af overskud og underskud og selvangiver dette, som om denne deltager var den eneste deltager med sin forholdsmæssige andel af per- sonselskabets overskud og underskud. Personselskabet som sådan eksisterer ikke i skattemæssig henseende. Ved begrænset transparens forstås, at personselskabet betragtes som en selv- stændig enhed. Det er personselskabet, der optjener indkomst og afholder udgif- ter, ligesom personselskabet ejer aktiverne og passiverne. Personselskabet fore- tager indkomstopgørelsen og selvangiver overskud og underskud. Alene selve skatteforpligtelsen er overført til deltagerne, som betaler skat på personselska- bets vegne. Personselskabet behandles som udgangspunkt som et kapitalselskab med det forbehold, at det ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Spørgsmålet om total kontra begrænset transparens ses udmøntet i flere lande som et spørgsmål om brutto- eller nettoligning af personselskab. 3.2. Den løbende beskatning i personselskabet Som nævnt ovenfor er det udgangspunktet i alle landene, at personselskaber ik- ke er selvstændige skattesubjekter. Det er et fællestræk for alle landene, at både fysiske personer og kapitalselskaber kan være deltagere i personselskaber. 15 Se nærmere Professor Jean- Pierre Le Gall i Cahiers de Droit Fiscal International Volume LXXXa, 1995, og Liselotte Madsen i Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011, s. 87ff. 8

3.2.1. Nettoligning eller bruttoligning? De svenske, norske og islandske 16 regler har en del til fælles, idet man i de tre lande opererer med nettoligning af personselskaber, hvorimod Danmark tager udgangspunkt i bruttoligning af deltagerne. I Sverige, Norge og Island beregnes overskud og underskud på selskabsniveau, som om personselskabet var et selv- stændigt skattesubjekt. I Sverige betegnes det således, at et handelsbolag er en resultatberäkningsenhet. Sælger selskabet et aktiv, vil beregning af gevinst eller tab i ovenstående tre lan- de ske på selskabsniveau. Afskrivninger foretages også på selskabsniveau med den konsekvens, at deltageren ikke individuelt kan fastlægge sine afskrivninger på aktiver i selskabet. Først efter, at nettoindkomsten er fastlagt på selskabsni- veau, fordeles disse på deltagerne. For alle landene gælder, at overskudsforde- lingen som udgangspunkt fordeles efter den mellem deltagerne indgåede sel- skabsaftale. Er intet aftalt, tages der udgangspunkt i de civilretlige regler om li- gedeling. I Danmark anvendes bruttoligningsprincippet med en mere direkte transparens til følge. Det har den konsekvens, at det er den enkelte deltager, der træffer de valg, som lovgivningen giver mulighed for. Dette gælder f.eks. valget af at foreta- ge afskrivninger. Her er det den enkelte deltager, der vælger, hvor store afskriv- ninger der skal foretages. Deltagerne betragtes som selvstændigt erhvervsdri- vende med en ideel andel af selskabets aktiver og passiver. 3.2.2. Beskatningen af overskuddet hos deltageren fysiske personer I Sverige, Norge, Island og Danmark betragtes personselskaber som transparen- te, men landene håndterer transparensen forskelligt. I Norge vil deltagerne i et ansvarlig selskap blive beskattet af nettooverskudsandelen på 27 pct. 17 Over- skuddet kan blive indestående i selskabet eller vælges uddelt til deltageren. Når der sker udlodning, bliver der pålagt skat endnu en gang, således at udlodning, der overstiger et skjermningsfradrag, ekstrabeskattes med 27 pct. 18 Marginal- skatten for en fysisk person, der deltager i et personselskab, vil være sammen- lagt 46,71 pct., hvilket stort set svarer til beskatningsprocenten for løn. 16 Hvor personselskabet vælger at blive behandlet som en transparent enhed. 17 Indgår i indtægtsgrundlaget alminnelig inntekt. 18 Overskuddet indgår sammen med anden nettoindtægt. 9

I Sverige anvendes en lidt anden metode derved, at deltageren her vil blive be- skattet af sin nettoandel af personselskabets overskud, uanset om beløbet tages ud af selskabet eller ej. Indkomster fra et handelsbolag beskattes i indkomstkate- gorien næringsvirksomhed med en progressiv skatteskala på mellem 30 og 57 procent. Tilsvarende synes at gælde i Island, hvor nettooverskuddet vil blive beskattet med det samme hos deltageren med en skatteprocent mellem 37,3 pct. og 46,24 pct. I Danmark vil det slet ikke give mening at tale om, at en del af overskuddet bliver i selskabet. Her vil overskudsandelen direkte indgå i deltagerens indkomstopgø- relse. I Danmark beskattes deltageren af en bruttoandel af hver indtægt i selska- bet og har tilsvarende fradrag for en bruttoandel af hver udgift i selskabet. Umiddelbart vil det give en marginalskatteprocent på 56,4 pct. Til gengæld har deltageren mulighed for at anvende virksomhedsskatteordningen på sin over- skudsandel. Herved skal der alene betales en foreløbig skat på 23,5 pct. (2015) svarende til, hvad et aktieselskab betaler i skat. Overskuddet kan efter betaling af den foreløbige skat på 23,5 pct. indestå på konto for opsparet overskud. Først når deltageren vælger at anvende overskuddet, vil det blive beskattet fuldt ud, dvs. op til i alt 56,4 pct. Der er forskellige regler i de nordiske lande om, hvorvidt resultatet fra person- selskabet indgår i en nettoopgørelse af deltagernes samlede indkomst. I Danmark og Norge vil fysiske personers andel af over- og underskud fra delta- gelse i personselskaber indgå i opgørelsen af deltagerens samlede nettoind- komst, der kan stamme fra anden virksomhedsaktivitet eller lønindkomst, med- mindre der er tale om indkomst fra passiv virksomhed. I Sverige er reglerne an- derledes. Her vil fysiske personers nettoandel af overskud og underskud i et handelsbolag udgøre en særskilt indkomstkategori, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges eventuelle øvrige virksomhedsindkomster. 3.2.3. Beskatningen af overskuddet hos deltageren juridiske personer I Danmark vil overskudsandelen ejet af et kapitalselskab blive betragtet som al anden indkomst i selskabet og indgå i en nettoopgørelse af selskabets resultat. I 2015 vil overskud blive beskattet med 23,5 pct. i selskabet 10

I Sverige afhænger beskatningen af resultatet hos deltageren af, om deltageren er en juridisk eller en fysisk person. Hos juridiske personer er der tale om ind- komstkategorien näringsverksamhet som fysiske deltagere, men for juridiske personer er dette den eneste indkomstkategori der findes. Derfor gælder, at re- sultatet indgår i beregningen af den juridiske persons samlede indkomst og ikke bliver begrænset, som tilfældet er for fysiske personer, jf. ovenfor. I Norge vil juridiske personer, der deltager i et ansvarlig selskap, blive beskattet med 27 pct. af overskuddet, svarende til beskatningen for fysiske personer, der deltager i et ansvarlig selskap. Der vil derimod som udgangspunkt ikke ske be- skatning ved udlodning som ved fysiske personer. Til gengæld skal selskabsdel- tageren indtægtsføre 3 pct. af udlodningen. 19 I Island beskattes overskuddet hos deltageren med 20 pct. 3.2.4. Underskudsanvendelse fysiske/juridiske personer Der er generelt i de nordiske lande ingen begrænsninger for deltagerne til at an- vende underskuddet fra deltagelse i et personselskab, der alene har ubegrænset hæftende deltagere i andre indkomster, uanset om deltageren er en fysisk eller en juridisk person. Sverige har som det eneste land ikke denne mulighed for fysiske personer, idet såvel overskud som underskud anses som en separat indkomstkategori. For personselskaber, der har både fuldt hæftende deltagere og begrænset hæf- tende deltagere, gælder der andre regler. Disse gennemgås nærmere nedenfor i afsnittet særligt om kommanditselskaber. 3.3. Løn/arbejdsgodtgørelse fra personselskabet Der kan være flere måder at anskue de skattemæssige konsekvenser af, at delta- gere f.eks. modtager løn/arbejdsgodtgørelse for en særlig indsats i personsel- skabet. De forskellige måder udspringer af graden af transparens i personselska- bet. Ved total transparens vil en lønudbetaling til en deltager blive anset som, at en personselskabsdeltager får fradrag for løn udbetalt til sig selv, da deltageren i denne situation ejer en ideel andel af hver indtægt og hver udgift i personselska- bet. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet i de lande, hvis regler udspringer af en 19 Sktl. 2-38 sjette ledd. 11

mere begrænset form for transparens. Her vil en arbejdsgodtgørelse kunne ud- betales, selvom det medfører, at personselskabet herved får underskud. I Norge anses dispositioner mellem selskab og deltagere som dispositioner fore- taget mellem selvstændige skattesubjekter. 20 Her definerer man i selskapsloven begrebet arbejdsgodtgørelse som udtryk for en godtgørelse, en personlig delta- ger har krav på for sin arbejdsindsats i selskabet. 21 Der er dermed en forskel mellem arbejdsgodtgørelse og løn. En sådan godtgørelse kan fradrages i selska- bet og vil dermed reducere overskuddet eller øge underskuddet. Udbetalingen beskattes ikke som løn, men som virksomhetsinntekt (27 pct.) og personinntekt (trygdeafgift på 11,4 pct. og toppskat (9-12 pct. afhængig af indkomst)). Arbejds- godtgørelse, der ikke udbetales, vil blive beskattet alligevel i optjeningsåret. Tilsvarende regler findes i Sverige, hvor vederlag for en deltagers forvaltning af selskabet fradrages, inden resultatet fordeles til deltagerne. I Sverige beskattes beløbet heller ikke som løn. Derimod beskattes i indkomstkategorien nærings- verksamhet, som det løbende overskud/underskud også gør. En fysisk person kan ikke med skatteretlig virkning betragtes som ansat i det handelsbolag, som de er deltagere i. I Danmark, hvor reglerne tager udgangspunkt i den totale transparens, vil ar- bejdsgodtgørelse/løn ikke kunne fradrages i personselskabet, da det ville svare til, at deltageren, der modtog løn, ville få fradrag for en ideel andel af den til ham udbetalte løn. I teorien antages, at dette kan fraviges, hvis deltagerens ejerandel er meget lille, og deltageren er uden indflydelse på beslutninger i personselska- bet, eller hvis deltageren i øvrigt anses for at være lønmodtager. I Island har man en helt anden tilgang til, hvordan løn til en deltager behandles skattemæssigt. Her vil løn fra et personselskab blive kvalificeret som sådan og blive beskattet som lønindtægt inkl. sociale bidrag mv. Som det eneste land er der her obligatorisk for deltagerne, at en del af indkomsten fra personselskabet kvalificeres som løn og beskattes som sådan. 3.4. Forrentning af kapitalindestående I Sverige vil beløb, der udbetales til deltageren som forrentning af indskud i sel- skabet, behandles på samme måde som arbejdsgodtgørelse, se ovenfor. Til for- 20 Sktl. 10-45. 21 Sel 2-26. 12

skel fra arbejdsgodtgørelse vil beløbet dog blive beskattet i indkomstkategorien kapital. I Island beskattes rentebetalinger fra personselskabet til deltageren som rente og beskattes med 20 pct. skat på samme måde som andre renteindtægter til fysi- ske personer. I Norge er det lovfæstet, at deltagere, der har foretaget kapitalindskud, skal god- skrives renter af beløbet, og at disse skal fragå i overskuddet. Renterne udløser beskatning på tidspunktet for udlodning og ikke ved optjening. 22 Danmark adskiller sig her igen fra de øvrige lande. Forrentning af kapitalinde- stående behandles på samme måde, som man behandler arbejdsgodtgørelse til en deltager. Forrentning af kapitalindestående indgår dermed blot som et led i overskudsfordelingen og betragtes ikke som en egentlig renteindtægt for delta- geren. 3.5. Salg af andele/udtræden af personselskab Forskellen mellem bruttoligning og nettoligning kommer tydeligt frem, når man betragter, hvad der sker, hvis en deltager sælger sin andel i personselskabet. Hvor man i Sverige og Norge kan handle med enheder, der minder om måden, man sælger aktier på, dvs. salg af nettoandele i personselskabet, ser det anderle- des ud i Danmark og vist nok også Island. Det er formentlig udgangspunktet i alle landene, at der ikke kan ske fri overdragelse af andele i personselskaber, hvor alle deltagerne har ubegrænset hæftelse, da deltagerne er indbyrdes afhængige af hinandens gode økonomi. Der er dog ikke blevet spurgt til dette i oplægget til nationalrapporterne. I Sverige kan en nettoandel i personselskabet afstås, og der skal herved opgøres en kapitalgevinst eller et kapitaltab. Denne opgøres ud fra en opgørelse af ande- lens værdi som forskellen mellem afståelsessum og en reguleret anskaffelses- sum, dvs. en nettoandel. Salg af andel af handelsbolag medregnes i indkomstka- tegorien kapital med en proportional skatteprocent på 30 pct. For juridiske per- soner vil gevinst og tab henføres til indkomstkategorien næringsvirksomhed. Tilsvarende gælder i Norge, hvor der også opgøres en kapitalgevinst baseret på opgørelse af en nettogevinst eller - tab på andelen. Gevinst vil være skattepligtig 22 Sel. 2-25. 13

og tab vil være fradragsberettiget. 23 Er deltageren, der afstår sin andel i person- selskabet f.eks. et aktieselskap er de som udgangspunkt skattefritaget af gevinst og har ikke fradragsret for tab ved realisation af andel. Ved en deltagers udtræ- den anses andelen som realiseret af den udtrædende deltager, hvorimod det ikke anses som realisation for de øvrige deltagere. I Danmark ser situationen noget anderledes ud. Her anses deltageren for at eje en ideel andel af hvert aktiv og passiv. Når en deltager vælger at udtræde, er der således solgt en ideel andel i hvert aktiv og hvert passiv. Da deltagerne individu- elt har fastlagt bl.a. afskrivningernes størrelse, vil der ud fra dette skulle opgøres en kapitalgevinst. For de øvrige deltagere vil en deltagers udtræden også medfø- re skattemæssige konsekvenser, idet de anses for at have købt en ideel andel af den udtrædende deltagers andel i selskabet. Der er således ikke mulighed for som i Sverige og Norge at sælge en nettoandel af personselskabet uden skatte- mæssige konsekvenser for de tilbageværende deltagere. Sælger en udtrædende deltager direkte til en ny deltager, der indtræder i personselskabet, forholder det sig anderledes. Den udtrædende deltager anses for at have solgt sin andel af per- sonselskabets aktiver og passiver direkte til den indtrædende deltager, og det vil her alene være indkomstopgørelsen for de to, der påvirkes af afståelsen hen- holdsvis købet, mens de øvrige selskabsdeltagere ikke påvirkes af salget. Reglerne i Island minder om disse, idet deltageren anses for at sælge en andel i de forskellige typer af aktiver og de tilhørende passiver. Gevinst vil derfor skulle beregnes forskelligt afhængig af hvilket aktiv, og hvilke afskrivningsregler der findes på de pågældende aktiver. 3.7. Særligt om kommanditselskaber På tilsvarende måde, som der selskabsretligt er behov for et særligt afsnit om kommanditselskab, vil der også skatteretligt være særlige regler navnlig som følge af, at der i kommanditselskaber både er deltagere, der hæfter ubegrænset, og deltagere, der hæfter begrænset. Der ses navnlig behov for særskilt at forhol- de sig til, hvordan kommanditisterne skal forholde sig ved underskud på deres andel af kommanditselskabet som følge af deres begrænsede hæftelse. 23 Sktl. 10-44. 14

I Norge gælder som ovenfor nævnt det udgangspunkt, at der ved etablering af et nyt ansvarligt selskap ikke er krav om, at deltageren skal indskyde kapital i sel- skabet. Det ser anderledes ud for kommandittselskaper, hvor der er krav om, at deltageren skal indskyde et vist beløb i selskabet. Se nærmere ovenfor om de sel- skabsretlige regler. Skatteretligt vil en deltager med begrænset ansvar, som f.eks. en kommanditist, ikke kunne fradrage underskud fra kommanditselskabet i øv- rig indtægt, men må fremføre underskuddet og anvende det i senere overskud eller gevinst fra selskabet. 24 I Sverige beskattes indkomster i et kommanditbolag som udgangspunkt som ind- komster i handelsbolag. Der findes dog særlige regler for kommanditdelägere som følge af deres begrænsede hæftelse for selskabets forpligtelser. Opstår der underskud i selskabet, vil kommanditdelägernes alene få fradrag for den del af underskuddet, der sammen med tidligere års underskudsfradrag ikke overstiger deltagerens indskud i selskabet. 25 I Danmark er reglerne for kommanditisters underskudsfradrag omfattet af et større regelkompleks. Hovedlinjerne er, at en kommanditist ikke kan fradrage underskud, der overstiger det beløb, som kommanditisten hæfter for. Til at regu- lere denne regel findes en skatteretlig fradragskonto. Så længe fradragskontoen er positiv, kan deltageren både fradrage underskud og afskrivninger fra sin del- tagelse i det omfang, det kan holdes inden for indestående på fradragskontoen. Overstiger underskud og afskrivninger indestående, sker der først begrænsning af adgangen til at afskrive og dernæst begrænses adgangen til at anvende under- skud. Underskud, der er blevet omfattet af fradragsbegrænsningen, mistes ikke, men kan fremføres og anvendes i et senere indkomstår, hvor fradragskontoen måtte være blevet positiv. Ubundne afskrivninger kan blot undlades og foretages senere. Af andre særlige punkter vedrørende kommanditselskaber kan nævnes, at det i Danmark i teorien været diskuteret, hvorvidt det er et krav, at en komplementar er medejer af kommanditselskabet for, at kommanditselskabet i en skatteretlig kontekst har status af et personselskab. En dom har dog fastslået, at dette ikke er tilfældet. 24 Jf. sktl. 10-43. 25 Jf. 14 kap. 14 IL. 15

3.8. Nationale principper for internationale forhold Ved besvarelsen af de følgende to spørgsmål om nationale principper for inter- nationale forhold og udenlandske selskaber, der beskattes som personselskaber, går nationalrapporterne i mange forskellige retninger. Som følge deraf vil disse to punkter blot i hovedtræk gengive de forskellige landes input. For overskud fra personselskaber gælder i Norge globalindkomstprincippet. 26 Har Norge ikke indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet, eller er overenskomsten baseret på kreditprincippet fra norsk side, kan deltageren kræ- ve kredit for udenlandsk betalt skat. 27 Det gælder både deltagers og selskabets skat. Hvis der forligger en overenskomst baseret på unntaksmetoden, kan norsk beskatningsret være afskåret. Det gælder typisk, hvis selskabet har fast drifts- sted i det andet land. Gevinst ved realisation af en andel i et selskab, som driver virksomhed i udlandet, er skattepligtig efter de almindelige regler. Tab er også fradragsberettiget. Hvis den anden stat (kildestaten) anser sådant salg af andel som salg af underliggende driftsmiddel, kan der opstå dobbeltbeskatning. Har Norge dobbeltbeskatningsoverenskomst med den anden stat, beror det på denne aftale, om Norge giver kredit for skat, der er erlagt i den anden stat. Beror dob- beltbeskatningsoverenskomsten på unntaksmodellen, antages det, at Norge ikke kan beskatte gevinsten. Globalindkomstprincippet gælder i udgangspunktet også udlodning til en personlig deltager. 28 Det er en betingelse for, at skattepligt til Norge, at deltageren er skattepligtig til Norge på udlodningstidspunktet. Desu- den gælder skattepligten kun for udlodninger, som knytter sig til indtægter, som er eller har været skattepligtige til Norge. I Sverige er det udtrykkeligt lovreguleret i hvilken udstrækning, der kan mod- regnes udenlandsk skat på indkomster, som indtjenes af skatteretlige transpa- rente personselskaber. Reglerne indebærer, at udenlandske indkomster, som indtjenes af transparente personselskaber, anses for at være indtjent af deltage- ren selv. Hvis personselskabet har betalt udenlandsk skat, skal disse også anses som om, de er betalt af deltageren selv. På denne måde muliggøres afregning af udenlandske skatter på trods af, at det kan briste i den subjektidentitet, som 26 Jf. sktl 2-1 niende led (personlig deltager)og 2-2 sjette led (selskabsdeltager). 27 Jf. sktl. 16-20. 28 Jf. sktl. 10-42. 16

normalt kræves for, at en sådan international dobbeltbeskatning, som berettiger til afregning, forefindes. I Island er det udgangspunktet, at et personselskab betragtes som islandsk, hvis det er registeret i landet, eller for ikke- registrerede personselskaber, hvis flertal- let af deltagerne er hjemmehørende i Island, og størstedelen af den erhvervs- mæssige aktivitet finder sted i Island. Som konsekvens heraf kan et personsel- skab med udenlandske deltagere anses som hjemmehørende i Island. En uden- landsk deltager i et personselskab bliver beskattet af al erhvervsindkomst, der stammer fra Island. Er deltageren et udenlandsk selskab, vil deltagelsen i per- sonselskabet kunne blive betragtet som et fast driftssted. Dette afhænger dels af islandsk lovgivning og dels af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. 3.9. Udenlandske selskaber, der beskattes som personselskaber Udenlandske personselskaber, dvs. selskaber, som ikke er registreret i Sverige, er begrænset skattepligtige til Sverige, hvis de udgør en udenlandsk juridisk per- son. 29 Begrebets indhold er omdiskuteret. For at et udenlandsk personselskab er omfattet af begrebet, skal det efter sit eget lands lovgivning bl.a. kunne erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser samt være et selvstændigt retssubjekt i forhold til domstole og administrative myndigheder. Disse to vilkår er forholds- vis enkelte at bedømme. Der findes dog et andet kriterium, der skal være opfyldt ifølge svensk skatteret for, at et udenlandsk subjekt anses for at være en uden- landsk juridisk person. Dette kriterium er, at en deltager ikke frit skal kunne rå- de over sammenslutningens formue. Dette ville diskvalificere sammenslutningen som en udenlandsk juridisk person. Indholdet af dette kriterium er ikke klart. Et udenlandsk selskab, der ikke betragtes som en udenlandsk juridisk person, vil blive ignoreret helt ved den svenske beskatning. Det bliver dermed deltagerens skattepligt til landet, der afgør, om selskabets indtægter beskattes i Sverige. Når et selskab betragtes som en udenlandsk juridisk person, vil det blive be- handlet som transparent i Sverige, hvis det behandles som transparent i hjem- landet. Omvendt vil selskabet blive behandlet som et selvstændigt skattesubjekt i svensk skatteret, hvis dette er tilfældet i den udenlandske stat, hvor selskabet er 29 Jf. 6 kap. 8 IL. 17

hjemmehørende. Tanken er, at selskabet behandles symmetrisk i den udenland- ske stat og i Sverige. Den skatteretlige kvalifikation af en udenlandsk sammenslutning sker i Danmark i henhold til intern dansk skatteret. Der lægges her vægt på personlig hæftelse hos mindst en af deltagerne, sammenslutningens formål og de kriterier, der i øv- rigt er udviklet i praksis. Den udenlandske kvalifikation er ikke afgørende for den danske kvalifikation. Det forhold, at udenlandske personselskaber kvalifice- res efter intern dansk skatteret, får en afgørende betydning, når det skal afgøres, om der kan lempes for evt. dobbeltbeskatning, og om der kan indeholdes kilde- skat af udbytte. Det fremgår således af praksis, at den danske kvalifikation i sam- spil med bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne får en afgø- rende betydning for besvarelsen af disse spørgsmål. I tilfælde, hvor et uden- landsk selvstændigt skattesubjekt bliver kvalificeret som et personselskab efter dansk skatteret, bliver den danske kvalifikation af de ydelser, der flyder fra det udenlandske selskab afgørende for lempelsen af dobbeltbeskatning. Det følger af transparensprincippet, at deltagelse i et personselskab efter dansk skatteret gi- ver adgang til at afskrive på personselskabets aktiver. Dette har medført, at per- sonselskaber er blevet anvendt til skatteplanlægning. Der findes i dansk lovgiv- ning regler, som skal modvirke, at skatteyder kan udnytte en forskellig kvalifika- tion af en sammenslutning i to stater til at opnå skattemæssige fordele. Bestem- melserne bygger på et princip om, at den danske kvalifikation af skattesubjektet følger den kvalifikation, som skattesubjektet har i den anden stat. Den ene regel medfører således, at et selskab, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark og koncernforbundet med en juridisk person i en fremmed stat, bliver omkvalificeret til en transparent enhed, når selskabet i den anden stat anses for at være transparent. Det er en betingelse, at det danske selskab er kontrolleret af det udenlandske selskab. En anden bestemmelse regulerer den omvendte situa- tion. Det vil sige, hvor en dansk transparent enhed bliver omkvalificeret til et selvstændigt skattesubjekt. Hensigten med bestemmelserne er at hindre udnyt- telse af den forskellige kvalifikation af sammenslutningen i de to stater. 18

I Norge vil udenlandske deltagere i norske personselskaber normalt være skat- tepligtige af løbende overskud. 30 Anses selskabet for at have fast driftssted i Nor- ge, vil deltageren også have fast driftssted i Norge. En udlodning vil være skatte- pligtig til Norge, hvis deltageren er skattepligtig til Norge på udlodningstids- punktet. Skattepligten gælder alene udlodninger, som knytter sig til indtægter, som er eller har været skattepligtige til Norge. Afslutning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af nationalrapporter fra Island, Norge, Sverige og Danmark. Det er i rapporten blevet klarlagt, at selv om alle de om- handlede lande har regler om transparente selskaber, adskiller disse regler sig i høj grad fra hinanden. Det er også tydeligt, at der er forskellige traditioner for, i hvor høj grad såvel den selskabsretlige som den skatteretlige retsstilling for personselskaber vælges re- guleret direkte ved lov eller skal udledes af generelle principper og praksis. Det er for mig klart, at Norge er gået længst med at lovregulere på en lang række om- råder, hvor Danmark ligger i den anden ende af skalaen, hvor næsten intet er særligt lovreguleret. Om man er fortaler for det ene eller det andet princip af- hænger vel nærmest af, om man er tilhænger af størst mulig aftalefrihed, eller om man foretrækker, at reglerne er tydelige, som de er, når de fremgår af en lov. I Danmark findes ikke så mange personselskaber, som der findes kapitalselska- ber. En af de traditionelle forklaringer på dette er, at kapitalselskaberne er velre- guleret i lov, mens personselskaber som udgangspunkt er meget lidt reguleret ved lov. Om dette ville være anderledes, hvis vi adopterede de norske regler, tilkommer det ikke mig at svare på. Der er også tydelig forskel på, hvordan det såkaldte transparensprincip er gen- nemført i de enkelte lande. Her er yderpunkterne på den ene side Sverige og Norge, hvor Norge er gået længst med at begrænse transparensen. Her anses di- spositioner mellem deltager og personselskab som foretaget mellem selvstændi- ge skattesubjekter. På den anden side tager reguleringen i Danmark udgangs- punkt i den totale transparens, hvor hver deltager ejer en ideelle andel af hvert 30 Jf. sktl. 10-411, jf. sktl 2-3. Første ledd bokstav b. 19

aktiv og passiv og har en ideel andel af hver indtægt og hver udgift i personsel- skabet, og deltagerens arbejdsgodtgørelse vil blive betragtet som et led i over- skudsdisponeringen og ikke som en udgift, der skal fratrækkes i selskabet inden udlodning til deltageren. Samlet set er det yderst interessant at se, hvordan de nordiske lande har udviklet forskellige regler til regulering af personselskaber, som alle udspringer af, at der er tale om transparente selskaber, hvor deltagerne beskattes direkte af indkom- sten i selskabet. 20