Agenda 21 opfølgning 2012

Agenda 21 opfølgning 2012

Introduktion Frederiksberg Kommune har i mange år arbejdet for at sikre en bæredygtig udvikling, både for kommunens egne aktiviteter, og for selve Frederiksberg by. Denne Agenda 21 opfølgning gør status over den hidtidige indsats, som beskrevet i bæredygtighedsstrategi 2008-2012, og vurderer rammerne for den fremtidige indsats, som fastlægges i Frederiksberg Strategien 2012 og Kommuneplan 2013. Opfølgning på den hidtidige indsats 3 Mindskelse af miljøbelastningen 3 Energiforbrug og CO2 3 Kommunal transport 6 Luftforurening 7 Støj 7 Vand 8 Affald 9 Grønne Indkøb 9 Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 10 Fremme af biologisk mangfoldighed 11 Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i bæredygtighedsindsatsen 12 Fremme af samspil mellem beslutninger 13 Frederiksbergstrategien som strategi for bæredygtig udvikling 14 Klimabyen for fremtiden 15 Vidensbyen 15 Destination i hovedstaden 16 Livskvalitet i hverdagen 16 Bæredygtighed i Kommuneplan 2013 18 2

Opfølgning på den hidtidige indsats Frederiksbergs Strategi for bæredygtig udvikling 2008 opstillede de overordnede målsætninger for kommunens miljøindsats i de kommende 4 år. Målsætningerne rettede sig både mod kommunens interne miljøarbejde og den miljøindsats, der sker i forhold til drift af egne bygninger, og mod kommunens miljøarbejde ude i byen for eksempel indsatsen for at sikre rent drikkevand, bekæmpe støj og luftforurening og øge genanvendelsen af affald. Endelig indeholdt strategien mål for indsatsen blandt borgere og virksomheder. Frederiksbergs Strategi for bæredygtig udvikling 2008 indeholdt kommunalbestyrelsens målsætninger for de fem lovpligtige indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3) Fremme af biologisk mangfoldighed 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i bæredygtighedsindsatsen 5) Fremme af samspil mellem beslutninger Mindskelse af miljøbelastningen Energiforbrug og CO2 Kommunen har mulighed for at mindske miljøbelastningen direkte ved at reducere el- og varmeforbruget i egne bygninger og ved at gøre en indsats for at mindske CO2-belastningen fra kommunens køretøjer. For at opnå besparelser i boliger og virksomheder skal indsatsen baseres på, at der sker en inddragelse af målgrupperne i samarbejde med øvrige aktører på energiområdet, for eksempel Energitjenesten, forsyningsselskaber og energirådgivere. Målsætninger for byen Frederiksberg Kommune vil i samarbejde med forsyningsselskaber og andre aktører arbejde for at: 1) Elforbruget på Frederiksberg reduceres med gennemsnitligt 1 % pr. år frem til 2012. 2) Fjernvarmeforbruget på Frederiksberg reduceres med gennemsnitligt 1 % pr. år frem til 2012. 3) Frederiksberg Kommune skal reducere CO2-udledningen for byen med 2% årligt fra 2008 til og med 2012, og med i alt 35% fra 2005 til 2020. Status for el Byens grønne regnskab for 2011 viser, at byens samlede elforbrug er steget med ca. 0,8 % fra 2010 til 2011. Fra 2007 til i dag er forbruget nærmest uændret. På Frederiksberg sker elforbruget primært i boliger eller serviceerhverv, og derfor er det naturligvis kraftigt afhængigt af udviklingen i indbyggertallet. Derfor er det også relevant at se på forbruget i forhold til antallet af borgere. Forbruget pr. indbygger falder med 1,3 % i forhold til 2010 og med 6,7 % i forhold til 2007. Status for fjernvarme Totalforbruget af fjernvarme er steget med knap 1,5 % fra 2010 til 2011, og er samlet set steget med 3 % siden 2007. Stigningen skyldes en bevidst indsats for at øge tilslutning til 3

fjernvarmenettet, hvilket mindsker miljøbelastningen i forhold til andre opvarmningsformer som eksempelvis oliefyr. I dag dækkes 98,8% af varmebehovet med fjernvarme. Fjernvarmeforbruget pr. borger er faldet med 4% siden 2007, og forbruget pr. m2 ligger stabilt på ca. 121 kwh/m2. Status for CO2 Den samlede CO2-udledning i 2011 er beregnet til 375.286 tons. Det svarer til et fald på ca. 8% i forhold til 2010, hvilket er væsentligt bedre end målsætningen om en 2% årlig reduktion fra 2008 til og med 2012. Dette ses også i perioden fra 2005, hvor den totale CO2-udledning er faldet med ca. 21 %. Dermed er den totale udledning godt på vej mod den vedtagne målsætning om en reduktion på i alt 35% fra 2005 til 2020. Hvis udledningen opgøres pr. indbygger er reduktionen endnu større, da antallet af borgere i Frederiksberg Kommune er steget, uden at udledningen er steget tilsvarende. Udledningen pr. indbygger er i frederiksberg faldet fra 5,2 ton CO2 i 2005 til 3,8 ton pr. indbygger i 2011 altså med i alt 27%. Dermed er en borger på Frederiksberg væsentligt mere klimavenlig end gennemsnitsdanskeren som udleder ca. 8,5 ton CO2 ifølge energistyrelsen (2010 tal). Dette skyldes blandt andet at borgerne i Frederiksberg bor tættere, har fjernvarme og transporterer sig mere bæredygtigt end gennemsnitsdanskeren - og at der ikke er energitung industri på Frederiksberg. Frederiksberg bys fald i CO2-udledningen i 2011 kommer især fra den centrale omstilling i el- og fjernvarmeforsyningen til mere vedvarende energi, mens forbruget i disse sektorer ikke viser samme fald. Den positive udvikling er derfor afhængig af eksterne faktorer som for eksempel hvor meget vindenergi der produceres i Danmark som helhed. CO 2 -udledningen pr. indbygger er beregnet på baggrund af det direkte energiforbrug indenfor landets grænser som Kyoto-protokollen foreskriver. Beregnes Klimafodaftrykket medtager vi også den indirekte udledning forbundet med forbrug og varestrømme, så borgerens indkøb af eksempelvis bøffer, tøj og rejser medtages. Konsulentfirmaet Niras har i 2009 opgjort det samlede klimafodaftryk for Region Hovedstaden med Frederiksberg Kommune som pilotkommune. Klimafodaftrykket for borgere i Frederiksberg kommune er 17,1 ton CO 2 pr indbygger årligt. For Region Hovedstaden som helhed var fodaftrykket 19,3 ton CO 2 pr indbygger og for Danmark som helhed på 18,4 ton pr. indbygger. Forskellen mellem en borger på Frederiksberg og gennemsnittet for Region Hovedstaden skyldes primært klimavenlig fjernvarme (-2 ton) og klimavenlig transport (- 0,5 ton). Årsagen til at gennemsnittet for en borger i Region Hovedstaden på 19,3 ton ligger over landsgennemsnittet på 18,4 ton er et højere indkomstniveau med dertil hørende højere forbrug og rejseaktivitet. På boligområdet ligger regionsborgeren under gennemsnitsdanskeren på grund af et gennemsnitligt mindre boligareal og stor udbredelse af klimavenlig fjernvarme. Målsætninger for kommunen som virksomhed 1) Frederiksberg Kommune vil reducere forbruget af el og varme i driften af egne bygninger med 5 % i 2012 set i forhold til 2006-niveau. 2) Frederiksberg Kommune vil reducere CO2-udslippet fra egen virksomhed med 2 % om året regnet fra 2008 til 2012. Målet forudsætter, at staten holder energibesparende tiltag ude af de kommunale anlægsrammer. 4

Status Elforbruget er faldet med 1,6 % fra 2007 1 til 2011 Det har været en stor udfordring at reducere elforbruget, men i 2011 lykkedes det endelig at knække kurven, som ellers har været stigende siden 2008. Stigningen skyldes forskellige faktorer. Der er blevet indkøbt yderligere teknik såsom IT, smart-boards til skolerne, nye køkkener i daginstitutionerne o.s.v. Der er også sket ændringer i brugen af bygningerne og en stigning i antallet af brugere, og der er udført udvidelser af bygningsmassen. Disse aktiviteter betyder, at forbruget samlet set er steget på trods af, at der er gennemført en række tiltag som har reduceret elforbruget. Faldet i elforbruget i 2011 skyldes, at vi nu opnår effekten af en række energirenoveringsprojekter, som fx rådhuset og svømmehallen, samt en større indsats for at skifte til energibesparende belysning og påvirke adfærden i daginstitutionerne. Faldet viser, at det kan lade sig gøre at knække kurven - så der er god grund til at fortsætte indsatsen Fjernvarmeforbruget er faldet med 5,6% fra 2006 til 2011 Fjernvarmeforbruget er samlet set faldet fra 2006 til 2011, men forbruget er meget svingende fra år til år, og steg fx med 4% fra 2010 til 2011. Det svingende fjernvarmeforbrug skyldes mange forskellige faktorer, men det viser, at der er et stort potentiale for energirenoveringer og optimering af driften. Fra 2007-2008 er CO2-udledningen steget med 3,0 % Fra 2008-2009 er CO2-udledningen faldet med 3,2 % Fra 2009-2010 er CO2-udledningen faldet med 2,5 % Fra 2010-2011 er CO2-udledningen faldet med 4,5% På baggrund af data for energiforbrug i bygninger, gadebelysning og transport, er der foretaget en beregning af kommunens CO2-udledning med udgangspunkt i 2007. I de seneste år har vi arbejdet på at forbedre datagrundlaget. Tidligere var det grønne regnskab baseret på data fra kommunens energistyringssystem "Granlund", som kun omfattede en del af kommunens bygninger. For at etablere et mere dækkende datagrundlag har vi indhentet forbrugsdata fra forsyningsselskaber og andre leverandører til kommunen. Da datagrundlaget er udvidet løbende over perioden, er det kun muligt at opgøre resultatet fra år til år. Reduktionen i CO2-udledningen skyldes især den løbende omstilling til mere vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen, en stor reduktion i CO2-bidraget fra den kollektive bustrafik på Frederiksberg, samt et fald i elforbruget for kommunale ejendomme og gadebelysning. I slutningen af 2010 hjemtog Frederiksberg Kommune renovationskørslen. Dette har øget kommunens egen CO2-udledning med 1,5 %. Hvis renovationskørslen ikke medregnes har Frederiksberg Kommune reduceret CO2-udledningen med 6% fra 2010 til 2011. Det skal bemærkes, at ved udregning af CO2-udledningen medregner vi ikke den omstilling til mere vedvarende energi i elproduktionen, der er gennemført i Danmark. Vi medregner dog omstillingen 1 I 2006 overgik kommunens el-leverance fra Frederiksberg Forsyning til DONG energy. Dette gav problemer med opgørelsen af elforbruget i de kommunale ejendomme, da datagrundlaget fra de to virksomheder ikke er sammenligneligt. Derfor beregnes elbesparelsen i forhold til 2007 i stedet for 2006. 5

til mere vedvarende energi indenfor fjernvarmen. Dette skyldes, at vi følger Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til klimakommuner, hvor elforsyningen ikke regnes for et kommunalt tiltag - i modsætning til fjernvarmeforsyningen. Fremadrettet indsats Tallene viser at udviklingen går den rigtige vej, men de viser også, at der er et potentiale for yderligere besparelser og at det er nødvendigt at styrke indsatsen, hvis vi skal opfylde målene om energibesparelser og CO2-reduktion. Frederiksberg Kommune har allerede igangsat en større, samlet indsats, der består af et nyt energistyringssystem, ESCO Frederiksberg og etableringen af et miljøambassadørnetværk. Energistyringssystemet og miljøambassadørnetværket vil danne udgangspunktet for en løbende optimering af drift og forbrug for ejendomme og institutioner, og sammen med den omfattende energirenovering, der gennemføres i forbindelse med ESCO Frederiksberg, forventer vi at opnå væsentlige energibesparelser. Strategien og handlingsplanen for bæredygtig udvikling 2008-2012, samt CO2 handlingsplan 2009 har sat årlige miljømål for kommunens institutioner og virksomheder. Den kommende Strategiske energiplan og den kommende Energistrategi for de kommunale ejendomme vil fastsætte nye mål for resursebesparelserne. Kommunal transport Målsætning Frederiksberg Kommune vil reducere CO2-belastningen fra kommunens egen transport. Status Brændstofforbruget er steget med 14% fra 2007 til 2011, især i 2010 og 2011 steg forbruget meget. Stigningen skyldes sandsynligvis et par hårde vintre med megen snerydning og mange udrykninger til saltning af frostglatte veje. Taxakørslen steg markant fra 2007 til 2008, men fra 2008 til 2011 er den faldet igen. Der stilles miljøkrav ved udbud af taxikørsel, og det er tydeligt at miljøkravene til taxaselskabets vognpark er med til at nedbringe CO2 belastningen, som er faldet fra 178 g CO2/km i 2007 til 169 g/km i 2011. Frederiksberg Kommunes egen vognpark bliver hele tiden mere miljøvenlig. Dels stiller vi miljøkrav ved nyindkøb af biler, dels er vi storforbrugere af el-køretøjer, det gælder både de små golfvogne og ladbiler og fremover får vi endda el-skraldebiler. I forbindelse med udbud, hvor der indgår befordring (fx transport af børn til skovbørnehaver), stiller vi krav om de aktuelle og relevante Euronorm-standarder. På den måde begrænser vi køretøjernes udslip af forskellige skadelige gasser. 6

Fremadrettet indsats Frederiksberg Kommune er med i Partnerskab for offentlige grønne indkøb. Et af kravene i dette samarbejde er, at kommunen laver en handlingsplan for at nedbringe CO2-udledningen fra vores egen transport. Luftforurening Målsætning Frederiksberg Kommune vil sikre en luftkvalitet så ren, at borgernes sundhed ikke belastes. Status Luftens indhold af forurenede stoffer har generelt været faldende. Dette skyldes blandt andet indførelsen af katalysatorer på køretøjer, udbygningen af fjernvarmeforsyningen og den gradvise reduktion af svovl i brændsler. Selv om udviklingen generelt går den rigtige vej, er der stadig problemer med at overholde grænseværdien for centrale stoffer. Målinger af luftforurening i form af CO, NO2 og partikler foretages af Danmarks Miljøundersøgelser. Nøgletal for 2011 er endnu ikke offentliggjort. Nøgletal fra 2010 viser, at grænseværdierne for CO og partikler er overholdt i København/Frederiksberg, men at niveauet for NO2 ligger over EUs grænseværdi, som trådte i kraft i 2010. Den eksisterende miljøzone, der omfatter miljøkrav til de tunge køretøjer, blev indført i 2008 i samarbejde med Københavns Kommune. Reglerne i zonen er løbende blevet strammet, og de omfatter nu krav om Euro 4 motor eller godkendt partikelfilter. I 2010 gennemførte Frederiksberg Kommune en brændeovnskampagne, hvis formål er at få brændeovns-ejerne til at fyre korrekt, så partikelforureningen mindskes. Overvågningen af udviklingen i luftkvaliteten afrapporteres hvert år i kommunens grønne regnskab. Fremadrettet indsats Kommunalbestyrelsen har i 2012 vedtaget en strategi til bekæmpelse af luftforurening. Strategiens indsatsområder er for eksempel en udvidelse af miljøzonen med vare- og eventuelt personbiler, og en styrket indsats overfor brændeovne via udarbejdelse af kommunale forskrifter. Støj Målsætning Frederiksberg Kommune vil reducere støjen for de mest støjbelastede boliger og institutioner på Frederiksberg. Status Støjhandlingsplan 2008 2013 rummer de langsigtede (30 årige) mål for støjbekæmpelsen. I kommuneplanen udpeger vi stilleområder. Der er i perioden 2008-2012 gennemført 9 støjpartnerskaber omfattende ca. 300 boliger ligesom støjbelastede kommunale institutioner er støjdæmpet. 7

Anvendelse af støjsvag asfalt indgår som en fast bestanddel ved kommunale vejrenoveringer. Fremadrettet indsats I 2013 udarbejdes en ny 5 årig støjhandlingsplan. Kommunen har desuden som en del af trafik- og mobilitetsplanen 2012 fastsat et mål om at alle kommunens trafikveje senest i 2018 har støjsvag asfalt. Vand På Frederiksberg er vi stolte af, at vi henter 45 % af vores drikkevand fra jorden direkte under os. For at bevare denne mulighed, er det vigtigt, at vi bruger vand med omtanke også for ikke at belaste grundvandsresurser uden for kommunen. Målsætninger Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at der på sigt kan indvindes drikkevand på Frederiksberg uden brug af avanceret vandbehandling (kulfiltrering), og at grundvandet senest i 2015 har opnået god tilstand i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv. Frederiksberg Kommune vil primært via Lynettefællesskabet bidrage til at målene for overfladevand fastsat i de statslige vandplaner realiseres. Frederiksberg Kommune vil reducere forbruget af vand i egne bygninger med 5 % i 2012 set i forhold til 2006-niveau og vil i samarbejde med Frederiksberg Forsyning - arbejde for at nå en reduktion af vandforbruget i boligerne fra 125 liter/person/dag i 2006 til 115 liter/person/dag i 2012. Status grundvand Frederiksberg Kommune arbejder for at opfylde det ovennævnte mål. Vi har blandt andet udarbejdet en Vandhandleplan, der blev politisk vedtaget i 2012. Natur- og Miljøklagenævnet traf den 6. december 2012 afgørelse om, at de statslige vandplaner er ugyldige grundet for kort supplerende høringsperiode. Vandplanerne skal derfor i høring igen, hvorefter vores kommunale vandhandleplan evt. skal revideres samt politisk behandles igen. Frederiksberg Kommune arbejder for at Region Hovedstaden og Miljøcenter Roskilde fortsat prioriterer et højt beskyttelsesniveau af jord og grundvand på Frederiksberg. Desuden forsættes indsatsen beskrevet i strategi for grundvandsbeskyttelse: En forebyggende indsats ved at inddrage grundvandsbeskyttelsen i kommunens øvrige planlægning, udføre helhedstilsyn og iværksætte kampagner overfor borgere og virksomheder. En opsøgende indsats ved at hindre yderligere forringelser af grundvandsresursen. En overvågende indsats ved at overvåge grundvandet for indhold af naturligt forekommende stoffer og miljøfremmede stoffer. En afværgende indsats ved at hindre forurening i at nå grundvandet. Status overfladevand Frederiksberg Kommune har udarbejdet Spildevandsplan 2011-2022 med relevante mål for overfladerecipienter, afstrømning og nedsivning. Muligheden for at genåbne rørlagte vandløb indgår i klimatilpasningsplan 2012. 8

Status vandforbrug Kommunen arbejder for at nedbringe vandforbruget ved at fremme vandbesparende initiativer i kommunale bygninger. Kommunens eget vandforbrug er faldet med 8,2% fra 2006 til 2011. Det har været svingende i perioden 2006-2011, men der er en faldende tendens fra 2009 til 2011, og forbruget har aldrig før været så lavt, som det var i 2011. Frederiksberg Forsyning bidrager til at øge borgernes opmærksomhed på vigtigheden af at spare på vandet og på at passe på vores grundvand. Dette gøres både via hjemmeside, ved annoncering og ved inddragelse af skolebørn og til tider borgeraftener, med foredrag og rundvisning. På trods af et stigende indbyggertal på Frederiksberg er vandforbruget stadig faldende. Fremadrettet indsats Kommunen har udarbejdet en Vandhandleplan, der blev politisk vedtaget i 2012. Natur- og Miljøklagenævnet traf den 6. december 2012 afgørelse om, at de statslige vandplaner er ugyldige grundet for kort supplerende høringsperiode. Vandplanerne skal derfor i høring igen, hvorefter vores kommunale vandhandleplan eventuelt skal revideres samt politisk behandles igen. Vi fortsætter indsatsen, der beskrives i Strategi for grundvandsbeskyttelse og Spildevandsplan 2011-2022. Affald Målsætninger Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at den samlede genanvendelse af affaldet i Frederiksberg Kommune er på mindst 56 % i 2008, 60 % i 2010 og 65 % i 2012. Fuld efterlevelse af de nationale målsætninger forudsætter videreførelse af den forøgede indsats ind i næste planperiode (2009-2012). Status Frederiksberg Kommune vil arbejde for at der sker mindst mulig miljøpåvirkning ved håndteringen af affaldet. Frederiksberg Kommune vil arbejde for at affaldsdannelsen begrænses mest muligt. By- og Miljøudvalget fik forelagt en detaljeret evaluering og status for affaldsplanens initiativer den 30. april 2012: http://www.frederiksberg.dk/politikogdemokrati/dagsordenerogreferater/by- OgMiljoeudvalget/30-04-2012/157109c6-c927-4853-a148-4a79a1a4c8b6/daa5b94a-0cd4-4fcaa349-1643c1ec582d.aspx Fremadrettet indsats Affaldsplan 2013 beskriver den fremadrettede indsats. Grønne Indkøb Målsætninger 1) Frederiksberg Kommune vil øge omfanget af miljørigtige indkøb. 2) Frederiksberg Kommune vil arbejde for at fremme grøn handel på Frederiksberg. 9

Status Generelt inddrager kommunen miljøkrav i forbindelse med vores udbudsforretninger. Eksempler på konkrete tiltag er: Indgåelse af økologisk fødevareaftale på daginstitutionsområdet (2009) Indgåelse af kontormøbelaftale i 2010, hvorigennem det bl.a. sikres at materialerne der indgår i de tilbudte produkter stammer fra bæredygtigt træ Indgåelse af papiraftale, der sikrer at indkøbt papir til Rådhuset er svanemærket (2012) Indgåelse af skolemælksaftale, der sikrer at børnene får økologisk mælk (2010) Indgåelse af aftaler på kaffe og the området, der giver mulighed for at indkøbe Fairtrademærkede produkter, og derigennem bidrage til realisering af de mål som er opsat i samarbejdet om Fairtrade Kommune (årligt) Aftale om indkøb af grøn strøm i 2012 samt i 2013 Aftale om legetøj til daginstitutioner m.fl. (2012) der bl.a. sikrer at der ikke må være phtalater i det tilbudte legetøj Kommunen søger at fremme grøn handel på Frederiksberg gennem medlemskab af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) pr. 2009 og medlemskab af Partnerskab for Grønne Indkøb (POGI) pr. 2012. Derudover er Frederiksberg kommune FairTrade By, og samarbejder i den forbindelse med en række af de lokale butikker. Fremadrettet indsats Frederiksberg Kommune er med i Partnerskab for offentlige grønne indkøb, der stiller en række krav til medlemmerne. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Målsætning Frederiksberg Kommune vil gennemføre byudviklingen på en sådan måde, at de valgte løsninger både i anlægsfasen og i bygningens levetid er miljømæssigt holdbare. Status I planstrategi og kommuneplan arbejdes der med bæredygtighed som mål. Disse mål skal realiseres ved hjælp af trafikhåndtering, beplantning, håndtering af regnvand, begrønning af tage m.v. I byudviklingen arbejdes der både strategisk og konkret med bæredygtighed. I helhedsplaner og lokalplaner arbejdes der konkret efter de strategiske mål. I lokalplaner, der har retsvirkning for den enkelte borger, stilles der krav til befæstelsesgrader, nedsivnings-egnede belægninger, lokal håndtering af regnvand og bevaring af træer. Nybyggeri skal udføres efter standarden Lavenergiklasse 2015, og flade tage skal udføres med beplantning. Frederiksberg har tradition for at indtænke byøkologiske tiltag i den lokale byfornyelse og i områdefornyelsen. Tiltagene har primært været løsninger indenfor energi- og vandbesparelser, affaldshåndtering og forbedring af de grønne nærområder. Tiltagene foregår i tæt dialog med de berørte borgere med henblik på at sikre et stort, lokalt engagement. En miljøvenlig afvikling af trafikken på Frederiksberg spiller en stor rolle i den bæredygtige byudvikling. Kommunen lægger stor vægt på at skabe gode forhold for cyklister og offentlig 10

transport for eksempel gennem udbygning af cykelstinettet og udvidelsen af metroen. I de senere år er der på Frederiksberg opført en række bolig- og erhvervsbyggerier tæt ved stationer med tilhørende gode muligheder for kollektiv trafikbetjening. Fremadrettet indsats Se kommuneplan 2013. I oktober 2012 godkendte kommunalbestyrelsen Trafik- og Mobilitetsplan 2018. Den fremadrettede indsats for at sikre en bæredygtig trafikudvikling er beskrevet her. Fremme af biologisk mangfoldighed Målsætning Frederiksberg Kommune vil medvirke til at fremme biologisk mangfoldighed såvel lokalt som globalt. Status Det er Frederiksberg Kommunes mål at beskytte og forbedre den biologiske mangfoldighed ved målrettet at optimere mulighederne for et frodigt og varieret plante- og dyreliv. Det skal ske både ved etablering af nye anlæg og ved pleje af de eksisterende grønne arealer. I forbindelse med etablering af nye anlæg skal der ved valg af planter fortrinsvis vælges hjemmehørende arter, ligesom arbejdsgange og øvrige materialer skal vælges ud fra ønsket om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed. Plejeplaner og retningsliner for driften af de grønne arealer er vigtige redskaber til beskyttelse af biodiversiteten. I den forbindelse kan det nævnes, at vi på Frederiksberg i 1997, som den første kommune i landet, besluttede at der ikke må anvendes pesticider på kommunale anlæg, hvilket har afgørende betydning for miljø og biodiversitet. Fredning af arealer er et andet redskab til beskyttelse af en varieret natur. Senest er parkområderne Grøndalen og Femte Juni Plads blevet fredet. Formålet i henhold til fredningsbestemmelserne er blandt andet, at sikre og forbedre parkens biodiversitet og at sikre at områdets generelle drift og pleje giver et rigt og alsidigt plante- og dyreliv. På globalt plan bidrager vores indsats for at mindske CO2-udledningen til at sårbare naturområder ikke ødelægges andre steder i verden. Gennem grønne indkøb af for eksempel miljømærket træ kan vi bidrage til at skovdriften i tropiske egne bliver bæredygtig, eller vi kan købe miljømærkede produkter og dermed mindske brugen af pesticider og miljøskadelige andre kemikalier - til gavn for biodiversiteten. Fremadrettet indsats Kommuneplan 2013 rummer både et mål om øget biologisk mangfoldighed, samt en række generelle rammebestemmelser, der skal sikre dette. Et eksempel på den fremadrettede indsats er renoveringen af de fredede parkarealer i Søndermarken, hvor der i 2013 arbejdes konkret på at fremme og sikre biologiske mangfoldighed: En næsten tørlagt skovsø ved Norskehytten er renoveret og udbygget, og i parkens sydvestligste 11

del arbejdes der på at genskabe et historisk sø/kanalområde, hvilket vil bidrage til at optimere biodiversiteten i området. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i bæredygtighedsindsatsen Målsætning: Frederiksberg Kommune vil styrke indsatsen omkring inddragelse og samarbejde med borgere og virksomheder omkring miljø. Status Frederiksberg Kommune inddrager borgere og virksomheder i form af fokusgrupper, brugerpaneler, projektgrupper og lignende i forbindelse med for eksempel områdefornyelse, affaldsplanlægning, trafikprojekter og klimatilpasning. Kommunen arbejder desuden for mere forpligtende miljøinitiativer sammen med borgere og virksomheder. I forbindelse med budgetaftalen 2012 blev det besluttet at bevilge midler til en styrket miljørådgivningsindsats. Midlerne blev brugt til en energirådgivningspulje, tilbud om gratis energirådgivning af borgere i forbindelse med byggesager, ni boligforeninger fik et energi og affaldstjek, tre grundeejerforeninger tog imod tilbuddet om at få besøg af Energitjenesten en lørdag eller søndag i efteråret, og ti virksomheder deltog i samarbejdet Green Spots, hvor de fik gennemgået deres virksomhed for energibesparelser og udarbejdet handlingsplan. Udover disse tiltag gennemføres der hvert år borgerrettede kampagner, for eksempel til Frederiksberg Dagene, hvor kommunen deltager med en miljøstand. Frederiksberg Kommune arbejder også på at styrke undervisning/formidling i natur og miljø, særligt overfor børn og unge. I 2009 betalte vi for skolernes deltagelse i kampagnen Grønt Flag Grøn Skole. I 2010 og 2011 gennemførte vi miljøtjek af daginstitutionerne, udviklede materiale til børnene om energi og miljø, og tilbød pædagogerne kurser i hvordan man kan lave aktiviteter for børnene om natur og miljø. I 2012 blev der udpeget lokale miljøambassadører for alle kommunale ejendomme og institutioner. Miljøambassadørerne bliver løbende tilbudt kompetenceudvikling, og de skal fungere som lokale formidlere af miljøkampagner, så budskabet også når ud til brugerne af vores bygninger og institutioner. Fremadrettet indsats Frederiksberg Kommune vil fortsat inddrage borgere og virksomheder i form af fokusgrupper, brugerpaneler, projektgrupper og lignende i forbindelse med for eksempel områdefornyelse, affaldsplanlægning, trafikprojekter og klimatilpasning. Et eksempel er at klimatilpasningen skal forankres i partnerskaber med universiteter, beboerforeninger, erhverv og andre kommuner, og de lokale løsninger gennemføres med inddragelse af borgere og virksomheder. Puljen til styrket miljørådgivning af borgerne fortsætter, og giver for eksempel mulighed for fortsat at tilbyde energigennemgang af boligforeninger eller udbrede viden om energirenovering blandt borgerne. Miljøambassadør-netværket giver os en mulighed for at styrke formidlingsindsatsen overfor brugerne af de kommunale ejendomme og institutioner. 12

Fremme af samspil mellem beslutninger Målsætning Frederiksberg Kommune vil integrere miljøhensyn bredere og mere systematisk i alle væsentlige beslutninger. Status og fremadrettet indsats Miljø tænkes løbende ind i indsatsen indenfor andre områder i kommunen. Eksempler på en tværgående indsats er Frederiksbergstrategien, Kommuneplanen, Sundhedspolitikken, Trafik & Mobilitetsplanen, lokalplaner, retningslinjerne for miljø i byggeri, projektet Miljø i daginstitutionerne og samarbejdet om grønne indkøb. Den tværgående indsats systematiseres gennem anvendelsen af Frederiksbergstrategiens principper som overordnede retningslinjer for det kommunale arbejde, samt gennem miljø- og klimakontorets deltagelse i relevante projektgrupper. I 2012 har vi desuden bedt samtlige kommunale ejendomme og institutioner om at udpege miljøambassadører, som skal hjælpe med at forankre miljøindsatsen lokalt. I december 2012 havde Frederiksberg Kommune 174 miljøambassadører. 13

Frederiksbergstrategien som strategi for bæredygtig udvikling Frederiksbergstrategien er udarbejdet som en samlet kommuneplanstrategi og strategi for bæredygtig udvikling. Frederiksbergstrategien er et integreret produkt, hvor bæredygtighed er det grundlæggende fundament for byudviklingen på Frederiksberg. Bæredygtighed i den brede forståelse som omfattende social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Planloven foreskriver, at en strategi for bæredygtig udvikling skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. I borgmesterens indledning til Frederiksbergstrategien understreges det, at der er et stigende behov for bæredygtighed og at Frederiksberg vil gå foran på dette område ved at gøre bæredygtighed til en forudsætning når vi udvikler byen. Strategien beskriver fire grundlæggende principper, som udviklingen på Frederiksberg skal baseres på. Tre af disse principper knytter sig direkte til de ovennævnte bæredygtigheds-indsatsområder: Arbejde tværgående Indgå partnerskaber og gå i dialog Satse på bæredygtige løsninger Hele Frederiksbergstrategien er et eksempel på at sikre samspil mellem de forskellige områder og at fokusere på, hvordan de i samspil kan bidrage til en bæredygtig byudvikling. Det femte bæredygtigheds-indsatsområde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold indgår således i alle temaerne i Frederiksbergstrategien. Frederiksbergstrategien er bygget op om 4 temaer, der sætter retningen for udviklingen: Klimabyen for fremtiden Vidensbyen Destination i hovedstaden Livskvalitet i hverdagen Hvordan hvert enkelt af disse mål omfatter enten de miljømæssige, de sociale eller de økonomiske aspekter af en bæredygtig udvikling, samt hvilke af de fem ovennævnte bæredygtighedsindsatsområder der indgår i de enkelte temaer er gennemgået i det følgende. 14

Klimabyen for fremtiden Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Vi vil udvikle og fremme innovative miljø- og klimaløsninger, som skaber bedre livskvalitet for borgerne og som er særligt egnede i tætte byområder som Frederiksberg. Dette tema skal sikre en miljømæssigt bæredygtig udvikling på Frederiksberg, og fokus er særligt mindskelse af miljøbelastningen samt bæredygtig byudvikling og byomdannelse : Vi vil arbejde målrettet med klimatilpasning gennem en klimatilpasningsplan med konkrete løsninger, Igangsætte konkrete kommunale klimatilpasningsprojekter som fx lokal afledning af regnvand (LAR) og sikring af følsomme bygninger, samt fremme private klimatilpasningsløsninger gennem fx kampagner og offentlig-private samarbejder Vi vil fremme et bæredygtigt trafiksystem med udgangspunkt i en ny trafik- og mobilitetsplan, vi vil udvikle den kollektive trafik på Frederiksberg, herunder muligheder for mere Metro, vi fortsætter med at udbygge cykelstinettet og etablerer cykelsuperstier gennem Frederiksberg, vi fremmer mere miljørigtig bilisme via regionale samarbejder om fx elbiler og udvikling af miljøzonen. Vi vil satse på energieffektivisering ved at stille ambitiøse miljøkrav til nybyggeri, samt fremme energirenovering og integration af vedvarende energi i den eksisterende bygningsmasse, herunder gennemføre demonstrationsprojekter om energirenovering af bevaringsværdige bygninger. Vi vil også gennemføre energirenovering af den kommunale bygningsmasse igennem ESCo Frederiksberg, hvor vi renoverer ca. 80 bygninger for 150 mio kr (ESCO Frederiksberg) Og vi vil styrke rådgivningsindsatsen overfor borgere og erhverv om energi og klimavenlig adfærd. Vi vil fremme vedvarende energi i energiforsyningen via kommunens repræsentation i relevante forsyningsselskaber og via samarbejder med andre kommuner, Region Hovedstaden m.fl. Klimabyen berører også bæredygtigheds indsatsområdet Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde idet der lægges op til offentlig-private samarbejder om klimatilpasning. Vidensbyen Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby. Vi vil understøtte Hovedstadens profil og samlede styrker for vækst ved at skabe synergier mellem vidensmiljøer, erhvervsliv og kommune samt ved at udvikle campusområderne og deres integration i byen og bylivet. Dette tema er særlig relevant for den økonomiske og den socialt bæredygtige udvikling. Vidensbyen berører særligt bæredygtigheds indsatsområdet Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde : De mange uddannelsesinstitutioner er en betragtelig vidensresurse, der kan bringes i spil i forhold til byens udvikling. Derfor skal der etableres relevante samarbejder og partnerskaber mellem kommunen, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne om fx velfærdsteknologi og grønne løsninger. 15

Destination i hovedstaden Frederiksberg skal være en attraktiv destination i Hovedstaden. Vi vil udvikle byens oplevelses- og kulturtilbud ved at bygge videre på eksisterende attraktioner og byens kulturhistoriske traditioner, og skabe plads til det overraskende og anderledes. Dette tema er særlig relevant for den bæredygtige udvikling af byens grønne områder, herunder den miljømæssige bæredygtighed med hensyn til Fremme af biologisk mangfoldighed : I strategien lægges der vægt på, at byens grønne islæt skal øges, hvilket også vil gavne dyre- og plantelivet. Der skal plantes flere træer, byen skal bindes sammen med et net af grønne forbindelser, og vi vil fremme projekter omkring grønne åndehuller, grønne tage og taghaver. Et andet aspekt er den sociale bæredygtighed med hensyn til de rekreative og sundhedsmæssige effekter af at skabe flere grønne rum og rum for aktivitet i byen. Vi vil styrke byens puls ved at skabe bedre mulighed for at byens aktører kan gennemføre kultur- og fritidsaktiviteter i byens rum. Livskvalitet i hverdagen Frederiksberg skal være et levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet i hverdagen. Vi vil sikre en høj kvalitet i den offentlige service og rammerne for udfoldelsen af hverdagslivet for mennesker i forskellige livsfaser og livsformer. Dette tema er særlig relevant for den sociale bæredygtighed: Frederiksberg vil være en socialt bæredygtig by, der kan inkludere alle borgere og giver plads til alle livsformer. Derfor skal vi løbende udvikle byens boliger, byrum og offentlige servicetilbud, så vi bliver ved med at kunne tilbyde gode rammer for hverdagslivet - også når vi bliver flere borgere og når befolkningssammensætningen eller behovene ændrer sig. Vores indsats for at sikre en socialt bæredygtig udvikling indebærer at: Vi vil udvikle offentlig service af høj kvalitet. Fx ved at udbygge og udvikle byens skoler, daginstitutioner, plejeboliger og botilbud for borgere med særlige behov både i forhold til service og faciliteter. Vi vil også tænke helhedsorienteret når vi udvikler bygninger og anlæg til offentlig service: Vi vil arbejde for fleksibilitet og for, at alle projekter afspejler kommunens mål for bæredygtigt byggeri, arkitektonisk kvalitet, byliv og bevægelse og derved rummer flere funktioner i hvert projekt Vi vil skabe mere rum for aktivitet og bevægelse fx ved at skabe plads til byliv, aktivitet og ophold i byens strøg og boliggader gennem udformning af fleksible byrum, i mindre grønne åndehuller, langs Den Grønne Sti og i byens periferi. Og ved at prioritere faciliteter, som understøtter aktivitet, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med både offentlige og private byrum og faciliter. Vi vil udvikle by- og boligkvaliteten. Det vil vi fx gøre ved at styrke udvalgte bykvarterer gennem områdefornyelser, der løfter kvartererne fysisk og socialt, og understøtte disse projekter med målrettet bygningsfornyelse og ved at fremme de boligsociale helhedsplaner i områderne. Et nyt områdefornyelsesprojekt igangsættes omkring Nordre Fasanvej/Bispeengbuen Bæredygtigheds-indsatsområdet Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse indgår også i temaet Livskvalitet i hverdagen. Helt konkret står der, at vi vil byudvikle og byomdanne på et bæredygtigt grundlag i dialog med private og offentlige aktører. Og at vi vil tænke 16

helhedsorienteret når vi udvikler bygninger og anlæg til offentlig service: Vi vil arbejde for fleksibilitet, og for at alle projekter afspejler kommunens mål for bæredygtigt byggeri, arkitektonisk kvalitet, byliv og bevægelse. 17

Bæredygtighed i Kommuneplan 2013 I det ovenstående afsnit har vi beskrevet, hvordan miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, samt de fem bæredygtigheds-indsatsområder fra Planloven, håndteres i Frederiksberg strategien. Kommuneplanen omhandler den overordnede fysiske planlægning, og den viderefører Frederiksbergstrategiens intentioner på dette område. Ud af de fem bæredygtigheds-indsatsområder, der skal indgå i en strategi for bæredygtig udvikling, er det kun 1-3, der har særlig relevans for den fysiske planlægning og dermed kommuneplanen: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Kommuneplan 2013 viderefører tråden fra Strategi for bæredygtig udvikling 2008 og Frederiksbergstrategien. Nedenstående tabel viser hvor indsatsområderne, der er beskrevet i Strategi for bæredygtig udvikling 2008, behandles i henholdsvis Frederiksbergstrategien og Kommuneplan 2013. Strategi for bæredygtig udvikling 2008: Overskrifter for indsatsen Mindskelse af miljøbelastningen 2 Energiforbrug og CO2 Transport Afsnit i Frederiksbergstrategien, der behandler indsatsområdet Satse på energieffektivisering og vedvarende energi Arbejde målrettet med klimatilpasning Fremme et bæredygtigt trafiksystem Afsnit i Kommuneplan 2013, der behandler indsatsområdet Forebygge klimaforandringer Klimatilpasning Bæredygtigt byggeri Forsyning og vedvarende energi Lad bilen stå på de korte ture Det er sundt at gå Danmarks mest cyklende by Mere metro og bedre busser 2 Mindskelse af miljøbelastningen er et meget omfattende indsatsområde, og i Strategi for bæredygtig udvikling 2008 bliver det derfor inddelt i en række underemner i modsætning til bæredygtig byudvikling og byomdannelse og biologisk mangfoldighed. 18

Smidig biltrafik Begrænsning af den tunge trafik Parkering i balance Endnu bedre cykelparkering Luftforurening * Støj og luft Støj * Støj og luft Vand Klimatilpasning Klimatilpasning Forsyning Jord og grundvand Affald * Affald Grønne indkøb Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Behandles i kommunens indkøbspolitik Satse på energieffektivisering og vedvarende energi Arbejde målrettet med klimatilpasning Fremme et bæredygtigt trafiksystem Udvikle by- og boligkvaliteten Styrke Frederiksbergs særlige identitet (flere træer, grønne åndehuller, grønne tage og taghaver) Behandles i kommunens indkøbspolitik Klimatilpasning Bæredygtigt byggeri Lad bilen stå Det er sundt at gå Danmarks mest cyklende by Mere metro og bedre busser Plads til bevægelse for alle Den socialt bæredygtige by Grøn identitet Første kolonne i tabellen rummer overskrifterne fra Strategi for bæredygtig udvikling 2008. De to efterfølgende kolonner rummer overskrifterne på afsnit i hhv. Frederiksbergstrategien og Kommuneplan 2013, der beskriver indsatsen indenfor dette område. Tabellen viser, dels at bæredygtig udvikling er solidt og bredt forankret, både i kommunens strategi og i kommunens fysiske planlægning, dels at der er en tydelig rød tråd i Frederiksberg Kommunes indsats omkring bæredygtig udvikling. Tabellen viser også en af forskellene ved at have en decideret strategi for bæredygtig udvikling og ved at have en kombineret planstrategi og bæredygtighedsstrategi. Strategi for bæredygtig udvikling havde et stærkt fokus på den miljømæssige bæredygtighed. Frederiksbergstrategien beskriver de langsigtede visioner for hele kommunens udvikling. Det har givet os mulighed for at brede bæredygtighedstanken ud, så vi også indtænker social og økonomisk bæredygtighed, og integrerer bæredygtighed i alle de forskellige aspekter af byens udvikling. 19

Tabellen viser tydeligt, at bæredygtigheds-indsatsområderne er indarbejdet i mange forskellige afsnit på tværs i Frederiksbergstrategien og i Kommuneplan 2013. Indsatsen omkring energiforbrug og CO2 er bredt ud fra at fokusere på reduktioner i energiforbruget til også at omhandle klimatilpasning, bæredygtigt byggeri og vedvarende energi. I Strategi for bæredygtig udvikling 2008-2012 satte kommunen udelukkende mål for kommunens egen transport, men både Frederiksbergstrategien og Kommuneplan 2013 beskæftiger sig med byens transport som et meget væsentligt aspekt i den bæredygtige byudvikling. Den bæredygtige byudvikling bredes også ud til at omfatte den socialt bæredygtige by som udgangspunkt for temaet om Livskvalitet. Fordi Frederiksbergstrategien beskriver de langsigtede visioner, er der nogle emner (*) såsom luft, støj og affald, der ikke får deres egne overskrifter. De nævnes mere indirekte i teksten. Til gengæld går Kommuneplan 2013 ind og samler op på disse emner, som får deres egne overskrifter og målsætninger i kommuneplanen. Både Frederiksbergstrategien og Kommuneplanen viser, at bæredygtighed tænkes ind på tværs af alle de forskellige områder i kommunen. Denne forankring af bæredygtighedstanken er den vigtigste forudsætning for at opnå en mere bæredygtig udvikling, fordi det viser, at det er naturligt for de enkelte områder at tænke bæredygtighed ind i deres arbejde. Konklusionen på denne Agenda 21 opfølgning er, at Frederiksberg Kommune har videreført arbejdet med de bæredygtigheds-indsatsområder, der blev beskrevet i strategi for bæredygtig udvikling 2008 i Frederiksbergstrategien og i Kommuneplan 2013. Skema med målsætninger for bæredygtigheds indsatsområderne Dette skema giver et overblik over, hvilke målsætninger omkring mindskelse af miljøbelastningen, bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed, der er vedtaget i forskellige strategier og planer. Listen indeholder de mål, som umiddelbart vurderes at have en direkte indflydelse på den bæredygtige udvikling af indsatsområdet. Overskrifter for indsatsen Mindskelse af miljøbelastningen Energiforbrug og CO2 Transport Målsætning Frederiksberg reducerer CO2-udledningen med 35 % i 2020 i forhold til 2005 CO2-udledningen fra fjernvarmen reduceres inden 2016 og fjernvarmen skal være C02-neutral i 2025 Alle nye bygninger hvor det er bæredygtigt tilsluttes fjernvarme Frederiksberg skal fortsat være Danmarks mest cyklende by, derfor skal 40 % af samtlige ture foretages på cykel Kilde Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 20

Transport Luftforurening Luftforurening Frederiksberg skal være Danmarks mest cyklende by, derfor skal 40 % af samtlige ture foretages på cykel. I 2009 var 34 % af samtlige ture på cykel. Alle trafikveje har cykelstier og der er etableret 2 nye cykelsuperstier gennem Frederiksberg. 15 % flere passagerer i busserne. 88 % af turene på mindre end 10 km skal foregå med grønne transportmidler. I 2009-2011 foregik 16 % af turene under 10 km i bil. Den sundhedsskadelige partikelforurening skal reduceres Den eksisterende miljøzone skal udbygges, så den også omfatter krav til vare- og personbiler Andelen af tung trafik må ikke stige på Roskildevej, Godthåbsvej, Falkoner Allé, H.C. Ørsteds Vej, Søndre og Nordre Fasanvej Frederiksberg Kommune vil sikre en luftkvalitet så ren, at borgernes sundhed ikke belastes Konkret fokuserer indsatsen på trafikken, brændeovne, information om luftforurening, placering af miljøfølsomme byfunktioner og sammentænkning af klima og luftkvalitet. 2018 mål fra Trafik- & Mobilitetsplan 2018 (version 6/9/2012) Kommuneplan 2013 Strategi til bekæmpelse af luftforurening 2012 Luftforurening Andelen af tung trafik skal holdes på det nuværende niveau på 9 % i gennemsnit på Roskildevej, Godthåbsvej, Falkoner Allé, H.C. Ørsteds Vej og Fasanvej. EUs grænseværdier for luftkvalitet (partikler og NO2) fastsat i direktiv 2008/05/EF skal overholdes. 2018 mål fra Trafik- & Mobilitetsplan 2018 (version 6/9/2012) Støj Antallet af støjbelastede boliger skal reduceres Kommuneplan 2013 Støj 75% af trafikvejene skal have støjsvag asfalt. 2018 mål fra Trafik- & Mobilitetsplan 2018 (version 6/9/2012) Støj Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at transportog virksomhedsstøjen begrænses. Kommunen fastsætter i den sammenhæng et specifikt mål om, at alle trafikveje i kommunen senest i 2020 har støjsvage asfaltbelægninger. Det er Frederiksberg Kommunes mål, at der ved alt Støjhandlingsplan 2008 2013, Den kommende Støjhandlingsplan 2013-2018 er under udarbejdelse 21

nybyggeri og større renoveringer af eksisterende boligmasse inddrages støjbeskyttende foranstaltninger. Det er målet, at mindst 500 boliger i planperioden på denne måde støjbeskyttes. og opsætter eventuelt nye mål Vand Vand Det er Frederiksberg Kommunens mål, at alle relevante stilleområder i kommunen er udpeget med udgangen af planperioden. Frederiksberg Kommune vil i planperioden gennemføre støjbekæmpende foranstaltninger for mindst 200 stærkt støjbelastede boliger samt alle relevante støjbelastede kommunale institutioner. Frederiksberg Kommune fastsætter følgende mål over en 30 års periode: Udendørs støjbelastning: Frederiksberg Kommune har som mål, at antallet af boliger belastetaf et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 db reduceres markant, og at ingen boliger udsættes for en støjbelastning over 68 db. Indendørs støjbelastning: Det er kommunens mål, at ingen boliger indendørs belastes af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. Minimere risiko fra forurenet jord overfor menneskers sundhed, grundvand og miljøet i øvrigt Øge genanvendelsen af lettere forurenet jord Frederiksberg bevarer en bæredygtig indvinding af grundvand til drikkevand Sikre at kvaliteten af overfladevand og grundvand ikke forringes Klimaændringer imødegås og forebygges. Bæredygtighed prioriteres. Miljø prioriteres højt. Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at der på sigt kan indvindes drikkevand på Frederiksberg uden brug af avanceret vandbehandling (kulfiltrering), og at grundvandet senest i 2015 har opnået god tilstand i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv. Frederiksberg Kommune vil arbejde for et højt beskyttelsesniveau af jord- og grundvand på Frederiksberg og dermed fortsætte den eksisterende strategi for grundvandsbeskyttelse, som bygger på følgende indsatser (Grundvandsplan 2005-2008): Kommuneplan 2013 Spildevandsplan 2011-2022 Grundvandsplan 2009 22

Vand En forebyggende indsats ved at inddrage grundvandsbeskyttelsen i kommunens øvrige planlægning, udføre helhedstilsyn og iværksætte kampagner overfor borgere og virksomheder. En opsøgende indsats ved at hindre yderligere forringelser af grundvandsressourcen. En overvågende indsats ved at overvåge grundvandet for indhold af naturligt forekommende stoffer og miljøfremmede stoffer. En afværgende indsats ved at hindre forurening i at nå grundvandet. Frederiksberg Kommune vil arbejde for at indvindingen og beskyttelsen af grundvandsressourcen sker i overensstemmelse med de udmeldte retningslinjer i Regionplan 2005, nu landsplandirektiv samt i den kommende statslige Vandplan. Fremme genanvendelsen af afværgevand og nedsivning af regnvand (kommuneplan 2004). Nye mere specifikke mål for nedsivning af regnvand vil blive fastsat i forbindelse med den kommende spildevandsplan (ultimo 2009). Frederiksberg Kommune har følgende mål for grundvandsbeskyttelse: Af både tekniske, økonomiske og miljømæssige grunde at arbejde for opretholdelsen af den eksisterende vandindvinding til drikkevandsformål i København og på Frederiksberg. Byen er etableret i takt med, at indvindingen af grundvand har medført sænkning af grundvandet. Et ophør af den nuværende vandindvinding kan derfor få uacceptable konsekvenser i form af oversvømmede kældre og risiko for oversvømmelse af tekniske anlæg mv. Da der under alle omstændigheder skal indvindes eller bortledes grundvand, er nyttiggørelse af ressourcen teknisk og økonomisk hensigtsmæssig. Frederiksberg Kommune ønsker derfor at bibeholde grundvandsindvinding til drikkevandsformål på Frederiksberg. Arbejde for, at der på sigt kan indvindes drikkevand på Frederiksberg uden brug af avanceret vandbehandling (kulfiltrering). Arbejde for, at den eksisterende grundvandsindvinding Vandhandleplan for perioden 2012-2016 23

Vand/Klima fortsat er bæredygtig, hvilket på Frederiksberg primært er vurderet i forhold til udvikling i grundvandspotentialet i det primære magasin4 samt den grundvandskemiske udvikling i indvindingsboringerne. Reducere den negative påvirkning af naturen, som vandindvindingen giver anledning til uden for byen ved at bibeholde grundvandsindvindingen til drikkevand på Frederiksberg Vandværk. Dvs. arbejde imod, at der i næste planperiode for statens vandplaner stilles krav til at reducere grundvandsindvindingen på Frederiksberg Vandværk. Arbejde for et højt beskyttelsesniveau af jord- og grundvand på Frederiksberg og dermed fortsætte den eksisterende strategi for grundvandsbeskyttelse. Arbejde for, at kortlægningsarbejdet i forhold til forurenede lokaliteter afsluttes i hele indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S's indvindingsboringer. Region Hovedstaden har oplyst, at den resterende kortlægning forventes at blive startet op i 2015. Arbejde for, at der udpeges 300 m beskyttelseszoner (Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO) omkring indvindingsboringerne FF1 og FF5 som er beliggende i Københavns Kommune Overordnet mål: Vi vil tilpasse Frederiksberg til fremtidens klima og forebygge de massive problemer med bl.a. ekstremregn. Vi vil arbejde for at beskytte følsomme områder og bygninger mod skader ved ekstremregn samt forbedre beredskab og kommunikation. Gennem en langsigtet planlægning vil vi gøre byen mindre sårbar over for klimaændringerne. Vi vil desuden se regnvand som en ressource, der fremmer grønne og blå elementer i byen. Klimatilpasningsplan 2012 Konkrete mål: At 30 % af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år At der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn (dog undtaget arealer, udpeget til oversvømmelse/magasinering) At varmeø-effekten i byen minimeres 24