Pokkers! Det røde Wall Street Side 29

forbundets magasin nr. 2, 2013 Det røde Wall Street Side 29 Pokkers! ansatte begår også fejl og ærgrer sig, når det sker. Men kun ved at turde tale åbent om de enkelte fejl kan man reducere den samlede mængde Læs side 10

Så meget kan BaRe 1 PCt. mere i PenSionSafkaSt Betyde for dig Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst. Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk

leder 3 Kommunikér med os Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Forhåbentlig har du allerede lagt mærke til, at dette nummer af Magasinet ser lidt anderledes ud, end det plejer. Det gør det, fordi vi løbende opdaterer og udvikler vores medier og platforme, så vi kan kommunikere med dig som medlem så optimalt som muligt. Det nye magasin har fået en designmæssig opfriskning, der giver dig bedre overblik og flere indgange til historierne. Og vi har tilpasset det redaktionelle indhold, så du gerne skulle blive endnu mere inspireret, stimuleret og underholdt, når du læser magasinet. Vores kommunikationskanaler er en helt afgørende forbindelse mellem dig som medlem og os som din organisation. Vi ved, at størstedelen af vores medlemmer læser vores trykte magasin, men digitaliseringen giver også på kommunikationsfronten nye muligheder. Derfor er vi for eksempel også til stede på Twitter og Facebook. Bruger du som efterhånden snart flertallet af danskerne også de sociale medier, så find os der og få aktuelle input om stort og småt med relevans for finansansatte. Det giver dig mulighed for at komme i kontakt med os og give din mening til kende. forbundet er medlemmernes organisation, og din mening er vigtig for os. Forandringerne ruller også i allerhøjeste grad af sted i sektoren og i den måde, man kommunikerer og betjener sine kunder på. Med digitaliseringen og den teknologiske udvikling bliver kommunikationsværktøjerne endnu mere centrale for forretningen og forholdet mellem kunde og bank. Det er værktøjer, som giver nye muligheder og stiller nye krav. Uanset hvordan vi vender og drejer det, hverken kan eller vil vi sætte udviklingen i stå. Vi skal benytte os af værktøjerne, men vi skal også stå fast på substansen og principperne, som er rygraden i vores virke. Både som forbundet og som ansatte i den finansielle sektor. Ansvarlighed, nærhed og tillid er helt grundlæggende for os i forbundet i forholdet til dig som medlem. Vi bruger gerne hele værktøjskassen og alle digitale hjælpemidler, så længe udgangspunktet er at levere de rigtige produkter med den rigtige kvalitet til dig som medlem og kunde. Det er stadig det grundlæggende og bærende element. Både når det kommer til dit forhold til os og til kundernes forhold til deres bank. Forandringer og hænger tæt sammen i disse tider. Velkommen til et nyt magasin. Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

En karriere er mere end blåt et arbejde Har du viljen til karriere så har vi mulighederne Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner og en attraktiv og krævende arbejdsplads. Det er vi for at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som kan fortsætte med at udvikle Nykredits forretning til gavn for vores kunder. Har du viljen og ambitionerne, stræber vi efter at spotte og udvikle dit talent, således at du får mulighed for at udnytte dit fulde potentiale til at forme en spændende og udfordrende karriere i Nykredit. Besøg os på nykredit.dk/job

Faste sider 3 Leder 6 Nyheder NY sektion om dit job og din karriere 41 månedens bog 44 Det juridiske hjørne 48 Arrangementer for seniorer Indhold 5 28 internationalt 46 Generalforsamlinger 50 Politisk klumme 32 job og karriere i kredsene 20 en helt anden verden Det første halve år vågnede jeg op og vidste ikke, hvor jeg var, siger kinesiske Jia Cai, der tog til Danmark for at studere for ti år siden. I dag er hun it-udvikler i Danske Bank. 10 Fejl skal man lære af Tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl 18 tema Hjulpet til ekstra orlov Mads Sørensen kan takke sin tillidsmand for, at han fik ekstra orlov med sin for tidligt fødte søn 24 Crowdfunding vinder frem iering uden om bankerne, hvor man via sociale medier søger penge fra et stort antal personer, vokser 29 Det røde Wall Street Kinas banker er ved at indtage en rolle, der skubber dem helt op i klassen med Wall Streets tungeste drenge 32 Fra bankrådgiver til jurist Som 43-årig gik Hanne Williams i gang med jurastudiet ved siden af sit fuldtidsjob i Salling Bank 38 Viljen til sejr Danske Banks filial på Stjernepladsen i Århus arbejder systematisk på at skabe en vinderkultur med den tidligere olympiske sølvvinder Arne Nielssons metoder 42 Bidt af en gal SKOTTE Ruth Kajhøjs første løn i Svendborg Sparekasse gik til en kilt. Siden blev kilten suppleret med en sækkepibe

6 Nyheder Banker vil gerne fusionere 2012 bød på hele 17 fusioner og overtagelser i bankverdenen, hvilket er det højeste antal i nyere tid. Meget tyder på, at konsolideringen vil fortsætte i 2013. I en artikelserie, hvor Børsen har spurgt 17 bankdirektører om deres forventninger til 2013, giver otte udtryk for, at de er klar til enten at fusionere med eller overtage et andet pengeinstitut i det kommende år. De otte er: Sparekassen Faaborg, Sparekassen Sjælland, Sparekassen Hobro, Danske Andelskassers Bank, Nordea, Lån & Spar Bank, Spar Lolland og Arbejdernes Landsbank. 6,85 dage var en fuldtidsansat i finanssektoren i gennemsnit fraværende som følge af egen sygdom i 2011. Velkommen til det nye Efter næsten 10 år med samme format og visuelle udtryk trængte Magasinet til et ansigtsløft. Og det har bladet nu fået. Målet har dels været at skabe et bedre flow i magasinet ved hjælp af et klarere genrevalg, så bladet fremstår mere dynamisk og sammenhængende. Fotografiets styrke er især, at det stimulerer vores hukommelse. Derfor skal der fortsat være plads til gode fotografier af mennesker og steder, og i det nye magasin har vi ændret i stil og tone og blandt andet gjort billederne lysere. Der skal også være billeder, der rykker i os. Redaktionen har det seneste halve år arbejdet med relanceringen af bladet. Vi håber, du synes om resultatet. /Carsten Jørgensen, ansv. Redaktør FIH Erhvervsbank klar til fusion Der er nu ryddet så meget op i FIH Erhvervsbank, at man er klar til at fusionere med et andet pengeinstitut. Vi er ikke i sonderinger om at sælge banken. Men vi har sagt, at vi gerne vil deltage i en konsolidering i den danske banksektor. Derfor mener vi, at vejen frem er, at vi bliver konsolideret med en anden bank. Og det er vi stort set klar til nu, siger FIH Erhvervsbanks bestyrelsesformand Christian Dyvig til Børsen. Vi kan ikke afvise, at det kommer til at koste os nogle af basiskunderne, men der vil jeg gerne hejse et flag og advare for det kan godt være, at de andre ikke har abonnementer, men så bliver man klistret til med gebyrer i stedet Tonny Thierry Andersen, direktør for Danske Banks privatkunder, til Watch om det nye kundeprogram Professor forsvarer bankdirektørerne En af landets førende forskere i corporate governance, professor Steen Thomsen fra CBS, tager i en kronik i Børsen bankdirektørerne i forsvar og mener, at kritikken af dem i forbindelse med finanskrisen er gået over gevind. Man kan måske starte med at overveje, om bankdirektører er dårligere end andre erhvervsledere, for ikke at tale om embedsmænd, journalister, akademikere eller politikere. Mon de er dummere, grådigere eller mere uansvarlige? Næppe. Naturligvis begår bankdirektører fejl, men det gælder vistnok også andre faggrupper. I bagklogskabens klare skær lånte de for mange penge ud i bobleårene, javel, men der var altså også nogen, der lånte de penge. Der blev overinvesteret i huse, skibe, landbrug og biler, skriver han og fastslår, at langt hovedparten af finanskrisen skyldtes makroforhold som overekspansiv pengepolitik og et svigtende tilsyn, og det er vel at mærke fejl, som fortsætter, og som sløres af den populistiske heksejagt på bankerne. Ønsker til næste overenskomst Alle aktive medlemmer af forbundet får nu mulighed for at komme med ønsker til, hvad der skal med i næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2014. Midt i februar bliver de kontaktet per mail eller per brev, hvorefter de har godt en måned til at svare. Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt udfylder det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får man indflydelse på den kommende overenskomst, og for os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, er det helt fundamentalt, at de krav, vi rejser ved forhandlingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker, siger forbundets formand, Kent Petersen.

tilsynet: Nye nedskrivninger Faldet i huspriser i 2008 og 2009 har gjort nogle private husholdninger økonomisk sårbare, så forværringer i deres økonomiske situation kan føre til nedskrivninger i bankerne. Ifølge vicedirektør Kristian Vie Madsen fra tilsynet er der ingen vej udenom for bankerne, når først en kunde har en negativ formue og et rådighedsbeløb, der ikke kan dække udgifterne til, hvad det koster at afdrage restgælden på et fastforrentet lån. Regnskabsreglerne siger meget klart, at hvis der er kunder, der har en negativformue og et rådighedsbeløb, der ikke gør det muligt at afdrage på et fastforrentet lån, så skal der nedskrives. Hvis en bank har sådanne kunder, så burde den allerede i dag have taget nedskrivningerne, siger Kristian Vie Madsen til Børsen. Kassen lukket i 131 Danske Bank-filialer Onsdag den 9. januar lukkede kassefunktionen i 131 filialer i Danske Bank. Af de 228 filialer af banken er der kun 55 med en kassefunktion, de øvrige 173 er rene rådgivningsfilialer. Nyheder 7 Meget få akutjob i sektoren BRF Kredit har i modsætning til de fleste andre finansvirksomheder slået akutjob op Ifølge research har kun én enkelt virksomhed i finanssektoren, nemlig BRFkredit, slået stillinger op, der er mærket som akutjob. 20 stillinger som kunderådgivere og projektkonsulenter i henholdsvis Århus og Lyngby har fået prædikat af at være akutjob. Folketinget har vedtaget, at man vil gøre en indsats her, og det må vi da som virksomhed bakke op om. Derudover er der nogle mennesker, der står i en vanskelig situation. Og hvis vi kan være med til at tydeliggøre, at der er nogle job hos os, som kan være relevante at søge for disse personer, gør vi os gerne den ulejlighed at mærke dem som akutjob. Vi kunne godt have slået alle vores ledige stillinger op som akutjob, men det har vi valgt ikke at gøre, da ikke alle stillinger er lige relevante til det, siger personalechef i BRFkredit Lars Hilberg til Nyhedsbrevet. Hos Nykredit har man på dagen for research flere end 20 opslåede stillinger. Men altså ingen af dem som akutjob. Vi har en stribe ledige job, som man er velkommen til at søge, men der er ikke tale om særlige akutjob. Da akutjobordningen kom på dagsordenen, var vi allerede engageret i arbejdet med fleksjobordningen under Virksomhedsforum for socialt ansvar, og vi har valgt at holde fokus på den, forklarer koncerndirektør Bente Overgaard. Nordea her endnu ikke haft stillinger, der har været oplagte som akutjob, ifølge HR-direktør Niels Gregers Hansen. Men han afviser ikke, at det kan ske, før aftalen om akutjob udløber den 31. juli i år. Når vi ikke har haft opslåede akutjob, skal det ses i lyset af, at vi løbende tilpasser vores virksomhed. På den ene side siger vi farvel til nogle af vores medarbejdere, på den anden side ansætter vi jo også fra tid til anden. Dem, vi ansætter, bliver i højere og højere grad mere specialiserede inden for et bestemt felt. Og hvis man skal opslå akutjob, skal det være reelt. Akutjob må ikke blive en form for et brandingissue, Akutjob må ikke blive en form for brandingissue, mener Nordeas HR-direktør Niels Gregers Hansen. hvor man kan ende med at bringe sig i en situation, hvor man risikerer at holde folk for nar, siger Niels Gregers Hansen. Regeringen indgik med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner aftalen omkring akutjob den 26. oktober sidste år. Her tegnede Dansk Arbejdsgiverforening sig for at skaffe 5.000 akutjob, der er rettet mod de ledige, der er på vippen til at falde ud af dagpengesystemet. Den aftale står finanssektoren i form af sektorens Arbejdsgiverforening (FA) uden for, og derfor er sektoren ikke forpligtet til at udbyde akutjob. Det er imidlertid regeringens håb, at det private erhvervsliv uden for DA-området vil bidrage til at hjælpe de ledige ved at skaffe 2.500 akutjob. Blandt andet fordi de også vil være omfattet af den præmieordning, der giver virksomhederne op til 25.000 kroner, hvis de ansætter en ledig, der er på vej til at miste retten til at modtage dagpenge. /MDA Fakta: Antallet af klager på vej mod normalt niveau Pengeinstitutankenævnet modtog cirka 50 klager om måneden sidste år 2012: 610 2011: 593 2010: 1.120 2009: 1.304 2008: 569 2007: 338 Kilde: Pengeinstitutankenævnet Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet finansforbundet.dk under aktuelt TIP OS Har du en god historie til Magasinet? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

8 Nyheder Erstatning til banktrelleborg-aktionærer Tre aktionærer har ved Højesteret fået medhold i, at de kan få erstatning fra Sydbank for det tab, de led på deres aktier i banktrelleborg i forbindelse med Sydbanks overtagelse af banken i 2008. Højesteretsdommen, der omstøder en tidligere dom ved landsretten, åbner op for, at tusindvis af andre tidligere banktelleborg-aktionærer kan få erstatning. Kaffe hitter på jobbet Hver syvende dansker drikker mellem seks og ti kopper kaffe i løbet af arbejdsdagen, viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har gennemført for Avisen.dk. Flertallet holder sig til mellem tre og fem kopper, mens et lille delirisk mindretal drikker mere end ti kopper om dagen. Kaffedrikkeriet betegnes af livsstilsekspert Helle Lundgaard som en slags mørtel, arbejdspladsens sociale mursten. Kaffe er et samtalemiddel og et konfliktløsningsmiddel. Alt kan løses over en kop kaffe, siger Helle Lundgaard til Avisen.dk. Langtidsledige finansfolk får job 29 ud af 79 deltagere i et individuelt forløb er kommet i job. forbundet afsætter nu flere ressourcer til indsatsen for de langtidsledige medlemmer Arbejdet med at få langtidsledige medlemmer af forbundet i job bærer frugt. Det er konklusionen på den seneste opgørelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor 29 ud af 79 deltagere på et individuelt forløb er kommet i arbejde, og det er endda, før forløbet er afsluttet. Men der er stadig meget arbejde at gøre for at hjælpe de langtidsledige medlemmer i job. Derfor har forbundet afsat endnu 750.000 kroner til at føre indsatsen videre oven i det tilsvarende beløb, man afsatte i maj 2012 til en særlig beskæftigelsesindsats i samarbejde med FTF-A. Indsatsen har bestået af et forløb, der blandt andet har været målrettet den enkeltes behov og ønsker inden for coaching, opkvalificering eller kompetenceafklaring, og bestået af individuelle forløb og særligt tilrettelagte kurser. Det er meget positivt at se, at det gavner at give de langtidsledige en ekstra hjælp. Det gælder ofte om at få de langtidsledige til at genvinde deres motivation efter lang tid uden for arbejdsmarkedet. Samtidig viser tallene, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i ordinært job i en tid, hvor konjunkturerne ellers ikke er gunstige, hvis man prøver at tænke lidt alternativt, siger forbundsformand Kent Petersen til Nyhedsbrevet. Men der er stadig meget, der kan forbedres eksempelvis genoptjeningsperioden og muligheden for supplerende dagpenge, siger formanden, der også peger på, at det i fremtiden bliver vigtigt med et stærkt samarbejde mellem fagforening, a-kasse og jobcentre for at styrke beskæftigelsesindsatsen. /MDA Fakta: 103 langtidsledige medlemmer har deltaget i forbundets informationsmøder. 79 tog imod et særligt tilrettelagt jobcoachingforløb. 53 af dem, svarende til 67 procent, har været til jobsamtale, og heraf er 29, svarende til 37 procent, kommet i job. Ved opgørelsen over indsatsen manglede 41 deltagere stadig at få afsluttet deres forløb, hvilket sker i løbet af januar måned. I den sidste tid har man mest haft indtryk af, at politikerne godt hjulpet af en række journalister har haft mere interesse i at hænge bankerne ud end i at få et ordentligt fungerende kreditmarked Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi, i kronik i Berlingske Tidende Højesteret: Mobiltelefon skyld i hjernesvulst Italiens højesteret har vurderet, at en 60-årig tidligere økonomichefs hjernesvulst skyldtes fem-seks timers daglig brug af mobil- og trådløs telefon. Manden er derfor blevet tildelt invalidepension på baggrund af sin arbejdsskade, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Svulsten er fjernet efter et kirurgisk indgreb, men manden er i smerter og på medicin og ude af stand til at arbejde. Dommen er opsigtsvækkende, idet der endnu ikke foreligger klare beviser for, at mobiltelefoner er skadelige. Ifølge WHO er det elektromagnetiske felt fra mobiltelefoner muligvis kræftfremkaldende, og derfor anbefaler sundhedsorganisationen under FN, at der bruges headset. /CJO

Flere dårlige betalere Danskernes betalingsproblemer blev forværret i 2012. Den misligholdte privatgæld steg fra 13,5 milliarder til 15,8 milliarder kroner, viser tal fra Experian RKI, hvis gældsregister nu tæller 225.940 personer. Det svarer til 5,13 procent af den voksne befolkning. Nyheder Ny referencerente Onsdag den 2. januar etablerede rådet en ny referencerente, CITA, der skal supplere den omdiskuterede CIBOR-rente. Den nye referencerente er baseret på CITA-renteswaps (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average), som er korte renteswaps i kroner, hvor en fast rente (CITA-swaprenten), der fastsættes ved aftalens indgåelse, byttes med en variabel dag-til-dag rente (Tomorrow/Next referencerenten). Stillerne til den nye referencerente er Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit, Spar Nord Bank og Sydbank. Som rådets øvrige referencerenter vil CITArenteswappen være under tilsyn af tilsynet. 9 Fusion på Djursland Kort før årsskiftet besluttede repræsentantskaberne for Helgenæs Spare-kasse og Rønde Sparekasse, at de to sparekasser fusionerer med Rønde sparekasse som det fortsættende institut. Begge sparekasser kommer til fusionen med positive driftsresultater, og det samlede indlån i de to sparekasser udgjorde pr. halvårets afslutning 412 millioner kroner, mens udlånet i alt var på 209 millioner kroner. Samtlige medarbejdere fortsætter i Sparekassen efter fusionen, og alle garanter i Helgenæs Sparekasse har mulighed for at fortsætte som garanter i den sammenlagte Sparekasse - og dermed indgå i den samlede garantkreds for Rønde Sparekasse. /CJO krisen har kostet Danske Bank 92 milliarder Retsopgør mod dårligt drevne banker Sidste år opgav politiet at føre en straffesag mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank, men nu kommer der en sag mod den tidligere ledelse og bestyrelse i Amagerbanken. tilsynet har indgivet en anmeldelse til politiet mod i alt 11 personer, som omhandler brud på lov om finansiel virksomhed, fordi de ifølge tilsynet ikke standsede højrisikable valutaudlån til en række ejendomsinvestorer. Strafferammen er bøde eller fængsel i op til fire måneder. Sagen om Amagerbanken er blot et af mange retsopgør i kølvandet på finanskrisen mod dårligt drevne banker. Bagmandspolitiet efterforsker sager om dårlig bankdrift i Capinordic, Spar Mors og Østjyllands Bank. Derudover er der anlagt erstatningssager mod EBH Bank, Løkken Sparekasse, Capinordic Bank, Eik Bank, Roskilde Bank og Amagerbanken. Og lige nu i Hjørring kører en sag mod tidligere direktører og medarbejdere i EBH Bank og Sparekassen Himmerland, som dog handler om kursmanipulation, ikke om dårlig bankdrift. Det man også skal gøre sig helt klart er, at der også er en masse stillinger der desværre for altid er nedlagte. Simpelthen fordi at virksomhederne er under en kraftig forandring, og her tænker jeg bl.a. på, hvodan bankkunderne i dag klarer mange ting selv via internettet Mariane Dissing, direktør i FA til watch krisen har foreløbig kostet Danske Bank 92,2 milliarder kroner i nedskrivninger og øgede omkostninger, viser beregninger, som banken har lavet for perioden fra 2008 til og med tredje kvartal 2012. Ifølge analytiker Christian Hede fra Jyske Bank, der i mange år har fulgt Danske Bank, er der tale om et voldsomt stort tal. Jeg har aldrig tidligere set tallet præsenteret på denne måde af banken før. Det er et kæmpetal, siger han til Dagbladet Børsen. Christian Hede vurderer, at Danske Banks tab reelt er endnu højere, fordi banken ikke har medregnet de mange potentielle kunder, der har valgt et andet pengeinstitut på grund af Danske Banks krise. Danske Banks samlede tab i de næsten fem år, finanskrisen har varet, er betydeligt og afspejler, at sektoren ikke har oplevet noget værre i 70 år. Heldigvis er det stort set et afsluttet kapitel, siger Eivind Kolding, Danske Banks ordførende direktør til Dagbladet Børsen.

10 Tema: Fejlkultur Fejl skal m Tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor, viser en rundspørge blandt 1.936 medlemmer af forbundet. Der bliver da også begået både små og store fejl, og indimellem koster det både nattesøvn og kompensation til kunden Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto Jasper Carlberg Det er acceptabelt at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor, så længe man tager ved lære af sine fejl. Det mener fire ud af fem deltagere i en undersøgelse, Epinion har lavet for Magasinet blandt næsten 2.000 medlemmer af forbundet. Da der kommer så meget nyt i sektoren, og forretningsgange ændres, vil jeg påstå, at man ikke kan undgå at lave fejl nu og da. Det vigtigste er, at man lærer af sine fejl og bestræber sig på at undgå dem, svarer en deltager. Jeg laver aldrig fejl jeg lærer. Ligesom der ikke findes fiasko kun tilbagemelding. De to leveregler tjener mig godt, skriver en anden. En tredje læser lever også med sine fejl. Det har været fejl, der har medført udgift til ekstra stempel i omlægningssager. Og beregningsfejl, hvor kunden har fået godtgjort fejlen. Men fejl kan ikke undgås. Vi tjener mange penge til banken, og indimellem skal der penge den anden vej. Udsagnet stemmer meget godt overens med, at tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor. 17 procent siger nej, og syv procent ved ikke. Ærekære medarbejdere Kun én procent mener, at det er helt uacceptabelt at begå fejl. Men der bliver begået fejl, selv om der kan være langt imellem, at den enkelte medarbejder gør det. Ofte er der tale om bagateller uden den store betydning. Man kan glemme at få billedlegitimation på eksisterende kunder eller

Tema: Fejlkultur 11 an lræe af Lære mangle et dokument i en større byggesag, så kunden må ind at skrive under igen. Andre fejl har større konsekvenser, ikke mindst for kollegerne: Jeg begik min største fejl, da jeg nedlagde en filial i it-systemerne en uge før tid, fortæller en. Der bliver også begået fejl, hvor arbejdsgiveren må kompensere kunderne med pænt store beløb. Men uanset fejlens størrelse og karakter skinner det tydeligt igennem undersøgelsens svar, at det går mange medarbejdere på, når de begår en fejl. Nogle skriver det direkte: Jeg bevilgede et mindre privatlån, hvor kunden ikke betalte. Det havde ikke andre konsekvenser for mig, end at min ærekærhed led et nederlag. En anden af deltagerne i rundspørgen sendte en intern mail om en kunde til kunden selv. Uheldigt. Min chef og jeg fik reddet os ud af kattepinen, men jeg straffer mig selv rigtig hårdt. Sover for eksempel ikke om natten. Denne medarbejder har også lidt under manglende søvn: Jeg aflyste et pantebrev, før et andet var lyst. Jeg havde det meget skidt og kunne ikke sove i et stykke tid. En føler sig direkte dum. Jeg reagerede på en mail, som viste sig at være falsk. Snydt efter 40 år i branchen. Jeg blev rigtig ked af det og følte mig meget, meget dum. Røde ører kan også være en konsekvens. Jeg modtog 200.000 kroner fra pengeforsyningen, mens jeg sad i kassen og ekspederede

12 Tema: Fejlkultur Jeg laver aldrig fejl jeg lærer. Ligesom der ikke findes fiasko kun tilbagemelding. De to leveregler tjener mig godt Anonym kommentar fra rundspørge

en kunde. Jeg havde travlt og lagde pengene i en ulåst skuffe, men glemte alt om dem, indtil jeg næste morgen konstaterede kassedifferencen. Jeg åbnede den ulåste skuffe, og der lå pengene. Så der skete ikke noget, men jeg havde voldsomt røde ører. Nogle af de 2.000 læsere i undersøgelsen forklarer deres fejl med, at det er, hvad der sker, når man har travlt. Men endnu flere fremhæver, at de lærer af deres fejl. Flertallet går til deres nærmeste leder, når de opdager, at de har begået en fejl med alvorlige konsekvenser. Nogle gange bliver fejlene også bragt frem i et åbent forum. Hvis det er en fejl, mine kolleger Det er menneskeligt at fejle, men oplever du, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor? Ja 75 % Nej 17 % Ved ikke 7 % Hvordan reagerer du på dine fejl? Jeg begår ofte den samme fejl igen 0 % Jeg begår af og til den samme fejl igen 47 % Jeg begår aldrig den samme fejl to gange 44 % Ved ikke 9 % Hvordan vil du karakterisere de fejl du typisk begår? Mine fejl har konsekvenser for kunden 8 % Mine fejl har konsekvenser for mine kolleger 8 % Mine fejl har konsekvenser for min ledelse 3 % Mine fejl har konsekvenser for virksomheden 9 % Mine fejl bør føre til, at jeg får en advarsel 0 % Mine fejl er bagateller uden den store betydning 75 % Ved ikke 4 % også kan lære af, taler vi om det på et fælles møde, fortæller et par deltagere i læserundersøgelsen. forbundets næstformand Solveig Ørteby finder det positivt, at 75 procent af de adspurgte medlemmer i undersøgelsen vurderer, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor. Jeg er overbevist om, at finansansatte hver dag gør deres bedste på jobbet, og at antallet af fejl derfor er lavt. Men en gang imellem kan selv den dygtigste komme til at begå en fejl, måske især fordi arbejdspresset kan være stort, og der skal der være plads til at begå fejl på sin arbejdsplads, siger Solveig Ørteby. Hvor ofte begår du fejl i dit arbejde? Mindst en gang om dagen 2 % Mindst en gang om ugen 10 % Mindst en gang om måneden 25 % Sjældnere 50 % Aldrig 1 % Ved ikke 12 % Undersøgelsen om fejl bygger på webbaserede interview med 1.936 medlemmer af forbundets medlemspanel. Analyseinstituttet Epinion gennemførte interviewene fra 13. til 20. december. Tema: Fejlkultur Min værste fejl Anonyme kommentarer fra rundspørgen: Jeg spurgte en kunde, som ville oprette en børneopsparing, om hun var farmor eller mormor til barnet. Nej, jeg er mor, lød svaret. Ups. Jeg kørte en fondsordre som et køb, men det skulle have været et salg. Det kostede afdelingen et tab, og jeg lærte at tjekke en ekstra gang, om der står køb eller salg i ordrebilledet. Jeg fik sendt fortrolige oplysninger til en forkert mail. Det fik ingen konsekvenser, men jeg lærte at være 100 procent sikker på modtageren, når jeg sender en mail. Jeg lavede en fejl i et program, så vi trak et gebyr på fem øre i stedet for 50 kroner. Jeg lærte: Altid review eller test, inden blot den mindste bagatel sættes i produktion. I et forsøg på at forklare, at jeg ikke kunne tage stilling til en låneansøgning uden budget, lønsedler og skattedokumentation, talte jeg til kunden, så han følte sig nedværdiget. Han bad om en anden rådgiver. Jeg skulle i sin tid sælge for 4.000 kroner D-mark. Beløbet var ikke i beholdningen, så jeg købte 4.000 D-mark i hovedkassen for at have lidt ekstra. Men jeg udleverede alle 4.000 D-mark. Sikke en brøler. Heldigvis kom kunden tilbage med pengene, men tror I, at jeg lærte at tjekke en ekstra gang? 13

14 Tema: Fejlkultur Helle Sandby, bankrådgiver i Jyske Bank i Vejle: Hvordan har du det med at begå fejl? Det er ikke rart. Det skyldes min ærekærhed, og her taler jeg formentlig på manges vegne i faget, for vi vil altid yde vores bedste. Jeg tager det selv meget personligt, hvis jeg begår en fejl. Hvor tit begår du en fejl? Det sker heldigvis ikke så tit. Ikke fordi jeg er fejlfri, men jeg arbejder ekstremt struktureret. Jeg har altid overblik over mine opgaver og prioriterer dem efter, hvor presserende de er. Når jeg har en krævende opgave, sætter jeg mig nogle gange ind i et lokale for mig selv, for så minimerer jeg risikoen for at regne forkert. Men det er lidt af et dilemma, for jeg vil også gerne være tilgængelig for kunderne. Hvad er den værste fejl, du har begået? Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg har ikke lavet forkerte beregninger, som har kostet banken flere hundrede tusinde. Den slags sker jo, men jeg har heldigvis ikke prøvet det. Hvordan reagerer du, når du begår en fejl? Så ærgrer jeg mig helt vildt, men jeg tager det ikke med hjem. Jeg har måske glemt at vedlægge lånet i et brev til en kunde, så når kunden ringer og efterlyser det, bliver jeg træt af mig selv. Kaj Christensen, erhvervskonsulent i DiBa i Køge: Hvordan har du det med at begå fejl? Da jeg begyndte i faget for mange år siden, kom intet ud over bordet, uden at en kontrolgruppe havde gennemset det. Det har vi ikke tid til længere, og det er positivt, at vi selv har ansvar for, at tingene er i orden. Men jeg har det ikke godt med, at enkelte ting glipper. Hvad er den værste fejl, du har begået? Den fejl, jeg stadig tænker på, skete dagen før angrebet på World Trade Center. En kunde ringede kort før lukketid og ville have mig til at sælge hans tyske aktier. Jeg fik ikke lige handlet den dag, og næste dag faldt kursen på grund af 9/11. Det kostede banken 3.000 kroner i kompensation. Selv om det ikke er et stort beløb, tænker jeg på det, hver gang jeg ser de to tårne på tv, og når jeg handler aktier. Selv om klokken er fem minutter i fire, er jeg skarp på, at papirerne skal handles. Hvordan reagerer du, når du begår en fejl? Så siger jeg: Arh, det kunne jeg have undgået. Det påvirker min faglige stolthed, så jeg ærgrer mig. Jeg fortæller det til min chef, for jeg kender sjældent den fulde konsekvens. Vi taler om vores fejl i fuld åbenhed, og kunderne kommer ikke til at lide under dem. Vi tager vores fejl skulder ved skulder, for det er ikke med vilje, at vi gør noget forkert. Foto: Anders Brohus og Christoffer Regild

Fejl er ikke bare fejl Når udfaldet af en handling, disposition eller beslutning opleves negativt af en selv eller af andre kalder vi det ofte en fejl. Men begrebet fejl dækker over flere betydninger: Faktuelle fejl: Når vi skriver 5, hvor der skulle stå 8, er det typisk, fordi vi har for travlt og er uopmærksomme. Bedømmelsesfejl: Vi træffer beslutninger ud fra vores erfaringer og indsigt på det givne tidspunkt, men senere Fejl skal frem i lyset Menneskets ego hader fejl, men kun ved at turde tale åbent om de enkelte fejl kan man reducere den samlede mængde, siger Anja Vintov, der er coach og forfatter i hverdagsmod Af Henrik Stanek, freelancejournalist Det er menneskeligt at fejle. Udtrykket ligger godt i munden, men Anja Vintov giver ikke meget for det. Det er en kliche, vi er vokset op med, og som er god at sige til sig selv. Derfor tror jeg ikke, at folk tager dybt stilling til udsagnet. De fleste har det dårligt med at begå fejl, så det er mere optimalt at gå i kødet på klicheen: Hvilke fejl taler vi om, hvornår begår vi dem typisk, og hvordan går vi til dem, så vi kan lære af dem? Alene det at bringe emnet på bane kan gøre en forskel, siger Anja Vintov. Hun driver en konsulentvirksomhed, coacher i hverdagsmod og skriver i øjeblikket på en e-bog med titlen Kuren mod frygt, hvor der løbende udgives gratis kapitler. Frygten for at begå fejl sidder dybt i både medarbejdere og virksomheder. Alligevel kender Anja Vintov ikke til nogen, som har en politik på området. Fejl behandler man ad hoc frem for at tale om dem proaktivt. Hvis man vil minimere antallet af fejl, skal man gøre op med fejlfinderkulturen, hvor man peger fingre ad hinanden, for vi lukker os om os selv, når vi er bange, siger hun. I stedet foreslår hun, at man skaber en konstruktiv udviklingskultur, hvor medarbejderne tør diskutere de fejl, de begår. kan det vise sig, at en beslutning ikke var hensigtsmæssig. Verden bevæger sig, så det, der var rigtigt i går, kan være forkert i dag. Udviklingsfejl: Man kan ikke udvikle uden at prøve sig frem, så det er normalt at begå fejl, når man skaber nye produkter eller tester nye systemer. Kilde: Anja Vintov På den måde fjerner man en del af det ydre pres, som ikke mindst medarbejdere i den finansielle sektor er udsat for, fordi de håndterer andre folks penge, siger Anja Vintov. Fejl gør ondt Flere deltagere i den læserundersøgelse om fejl, som Magasinet har fået foretaget, fortæller, at de har opfundet rutiner for at undgå at begå samme fejl igen. Det er helt naturligt, mener Anja Vintov. Vi lærer igennem repetition og traumer. Vi begår måske den samme fejl et par gange, og så holder vi op, for det gør ondt at brænde fingrene. Risikovillige mennesker er klar til, at det nogle gange gør ondt at tage chancer, men ingen stræber efter at begå fejl, for vores ego kan ikke lide at fremstå som en fiasko, siger Anja Vintov. Ofte er det en forglemmelse, der fører til en fejl, viser læserundersøgelsen. Det bunder som regel i, at man skal nå mere på kort tid, end hjernen kan kapere. Forglemmelser sker ofte ved travlhed og i pressede situationer og er hjernens måde at selektere på, så den ikke brænder sammen. Igen nytter det at skabe en kultur, hvor man hjælper hinanden med at tjekke op på dagens husketing. I stedet for at folk laver deres egne systemer, når de for eksempel har glemt at hjemtage et lån til tiden, kan de gå sammen om at lave kollektive systemer. Vi deler faglig viden, så vi bør også kunne gøre det med fejl, siger Anja Vintov. Anja Vintov Tema: Fejlkultur Min værste fejl Anonyme kommentarer fra rundspørgen: Jeg sagde ja til en stilling som gruppeleder, hvor det viste sig, at min nærmeste chef havde en helt anderledes dagsorden, så jeg fik kun ni måneder i jobbet. En anden gang vil jeg spørge mere ind til, hvad chefen forventer af mig. Jeg lavede en fejl i it-systemet, som medførte ulemper for brugerne. Jeg var straks åben om fejlen over for lederen og mine kolleger. Holdningen var, at vi bakker hinanden op. En god oplevelse. Største konsekvens for en kunde var nok, da jeg udleverede 1.500 kroner i svenske kroner, så da kunden kom til Norge, kunne hun ikke købe noget. Det er min skrappe tone over for kollegerne, som er det eneste, der har givet mig en advarsel. Jeg har temperament. Jeg gangede samtlige lån med eurokursen, så restgælden blev syv en halv gang større. Det kunne ses i netbank, skal jeg hilse at sige. Jeg gik på arbejde trods stress-symptomer, og det gik ud over kunder og kolleger i form af vrissen, manglende overblik og koncentration samt arbejdsglæde. På 200 breve blev der sat 55 kroner på i porto, hvor det skulle have været 5,50 kroner. Konsekvensen var, at jeg skulle give kage. 15

16 Tema: Fejlkultur Direktør: Fejl kan ikke undgås Pengeinstitutter slipper aldrig for tastefejl, men rådgiverne kan gøre mere for at eliminere misforståelser i kunderådgivningen, mener sparekassedirektør Claus E. Petersen Af Henrik Stanek, freelancejournalist Claus E. Petersen Hvor mennesker mødes, bliver der begået fejl. Det kan ikke undgås. Heller ikke i finansielle virksomheder, mener Claus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter. Men meget afhænger af, hvilke fejl der er tale om. Det er ikke nemt at gøre andet ved tastefejl end at rette dem. Men der er ingen tvivl om, at det, vi rådgiver om, er voldsomt kompliceret for de fleste kunder. Vi kan blot se på de undersøgelser, der er lavet af begreber som budget, rente og ÅOP. Vi skal ikke bruge mange af den slags ord, før kunden står af, siger Claus E. Petersen. Det afføder en risiko for, at kunden køber et andet produkt, end han tror, og det kan føre til en klage. Derfor efterlyser Claus E. Petersen en forbedret evne til at afdække de misforståelser, der kan opstå i rådgivningen. I stedet for at gå ud fra, at kunderne ved, hvad vi taler om, skal vi stille begavede kontrollerende spørgsmål, så vi udrydder eventuelle misforståelser. Han peger også på et andet felt med plads til forbedringer. Nogle rådgivere tror, at de kender deres kunder så godt, at de ikke behøver at have dokumentationen i orden. Det har jeg selv været forfalden til, for man bliver blufærdig, når man skal bede en kunde, som man har haft i 20 år, om at skrive under på, at han har modtaget rådgivning. Men manglende dokumentation efterlader os i en dårlig position, hvis kunden klager et år senere, siger Claus E. Petersen. Forarbejdet skal være i orden Hvis en medarbejder flere gange overtræder grænserne for sin rådgivning, er det i Claus E. Petersens øjne helt uacceptabelt. Det sker ikke ret tit, at medarbejdere bliver fyret, fordi de har begået en fejl, men hvis man gentagne gange overtræder sine bevillingsbeføjelser bevidst, er det svært at leve med for ledelsen, for på hvilke andre områder ignorerer medarbejderen så også virksomhedens politikker?, spørger sparekassedirektøren Det sker ikke ret tit, at medarbejdere bliver fyret, fordi de har begået en fejl, men hvis man gentagne gange overtræder sine bevillingsbeføjelser bevidst, er det svært at leve med for ledelsen fra Grindsted. En udbredt fejltype i den finansielle sektor er, at rådgiveren tror på en kunde eller et projekt, som ikke holder. Det er de dyreste fejl, vi kan begå. En tastefejl betyder måske et tab på nogle få tusinde kroner. Det er ærgerligt, og medarbejderen bag fejlen bliver måske flov. Men i kreditsager kan vi miste millioner. Alligevel er det mere acceptabelt, for medarbejderen kan ikke gøre for, at mælkeprisen falder. Men forarbejdet skal naturligvis være i orden, siger Claus E. Petersen. Hvis man har gjort et godt forarbejde, er der ingen grund til at bebrejde sig selv, mener Claus E. Petersen. Ingen bryder sig om at begå fejl, og måske er ansatte i finanssektoren mere ærekære end andre, fordi de synes, at tal er deres spidskompetence. Men hvis forarbejdet er i orden, og kundeforholdet i øvrigt flugter med pengeinstituttets ønske, er der ikke belæg for, at man senere bebrejder hverken sig selv eller andre. Hverken rådgiver, pengeinstitut eller kunde kunne forudse faldet i boligpriserne, siger han. Til gengæld betragter Claus E. Petersen det som en dårlig undskyldning, når flere deltagere i undersøgelsen peger på, at de begår fejl på grund af travlhed. Det er min erfaring, at der sker lige så mange fejl, når man har god tid. Man reducerer antallet af fejl, når man har rutine i at løse en opgave og et hensigtsmæssigt arbejdsflow med en god arbejdsfordeling. Hvis den samme fejl alligevel sker flere gange, er det ledelsens opgave at se på, om rutinerne kan lægges om, så man eliminerer risikoen for, at fejlen sker igen, siger Claus E. Petersen. Foto: Scanpix

INVESTÉR I DIG SELV Brug 5 dage på CBS Sommerskole og opgradér dig selv og dine kompetencer CBS Sommerskole har landets største og mest kvalificerede kursusudbud, og vores undervisere er de bedste fra Copenhagen Business School. DU FÅR På vores kurser får du den nyeste internationale viden og konkrete værktøjer, som du kan implementere direkte i din virksomhed. Kursusstilen er præget af livlige diskussioner, hvor deltagernes egne problemstillinger og erfaringer inddrages, og der skabes værdifulde netværk. Således giver CBS Sommerskole mærkbar merværdi til din karriere, din virksomhed og din personlige udvikling. VI KAN CBS Sommerskole har i løbet af sine 15 år klædt flere end 3500 medarbejdere og ledere på til markedets og erhvervslivets nyeste udfordringer, og uanset hvilken stilling du sidder i, eller hvilke ambitioner du har, så har vi et relevant kursus til dig. VÆR MED Tilmeld dig, og deltag i et de 28 forskellige intensive kurser inden for Ledelse & Organisation, Strategi & Innovation, Økonomi & eller Salg & Marketing. Læs mere om CBS Sommerskole og tilmeld dig på www.sommerskole.dk Råvarebygningen Porcelænshaven 22 2000 Frederiksberg cbs-executive.dk

18 forbundet gør en forskel Hjulpet til ekstra orlov Mads Sørensen kan takke sin tillidsmand for, at han fik ekstra orlov med sin for tidligt fødte søn. Tillidsmanden tog nemlig ikke sygehusets rådgivning om, at Mads ikke var berettiget til orlov, mens han havde et barn indlagt, for gode varer og fik forbundet på banen Af Sabina Furbo Foto: Anne mette Welling Den 23. september 2012 er en dag, investeringsrådgiver i Spar Nord Bank Mads Sørensen sent vil glemme. Sammen med sin kæreste er han til middag hos sine forældre, men hans kæreste Trine, der er gravid i uge 29, har det ikke godt. Derfor beslutter de sig for at køre til et tjek på Hjørring Sygehus. De ankommer omkring klokken 21. Klokken 22 er Mads og hans kæreste blevet forældre til en lille dreng på blot 1.300 gram. Rent mentalt var man jo slet ikke indstillet på, at det skulle være nu. Jeg var helt i chok, fortæller Mads, der oplevede tiden lige efter fødslen, som foregik ved akut kejsersnit, som hektisk og stressende. Det har du ret til Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist må ophøre med lønarbejde eller arbejde i selvstændig virksomhed. For at få dagpenge er det en betingelse, at hospitalet vurderer, at barnets sygdom medfører behov for indlæggelse på hospital i 12 dage eller mere. Der kan ydes dagpenge efter denne bestemmelse i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. En far til et nyfødt barn kan få dagpenge efter paragraffen ved pasning af et alvorligt sygt barn, selvom moderen samtidig modtager barselspenge. forbundet har i sin Standardoverenskomst fået forhandlet hjem, at medarbejdere, der får bevilliget en paragraf 26 efter barselsloven, har ret til orlov med løn i op til 13 uger. Lægerne virkede bekymrede, og der var en læge, der spurgte til, om vi havde besluttet os for et navn. Der tænkte jeg bare, o.k., det spørger hun om, fordi han skal døbes, og så er det jo kritisk. Bekymringen blev ikke mindre, da han med det samme blev overført til Aalborg Sygehus intensivafdeling for for tidligt fødte, som det er kutyme for alle børn født før uge 32. Både Mads og kæresten følger med lille Noah til intensivafdelingen, hvor Noah kommer til at ligge de næste fire uger. Mads kæreste er meget bekymret og ked af det begynder ofte at græde, hvis de hører en udrykning. På samme stue ligger et andet par, hvor faren må på arbejde, og Mads ser, hvordan det påvirker moren, der ofte græder dagen væk. Mads tænker ikke på andet end at være der for sin kæreste og nyfødte søn. Brugte energi på det forkerte Efter barselslovens paragraf 26 har forældre ret til orlov med dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år i op til 52 uger. Det er et krav, at det skønnes, at barnets sygdom vil medføre ophold på hospitalet i mindst 12 dage. Reglerne kan bruges, samtidig med at moren er på barselsorlov, så begge forældre har mulighed for at være hos deres barn i en svær situation. Ydermere har ansatte i den finansielle sektor ifølge overenskomsten ret til fuld løn i op til 13 uger af de 52 uger. Men Aalborg Sygehus socialrådgiver mener dog kun, at

19 Mads Sørensen og sønnen Noah har oplevet, at det gør en forskel at være medlem af forbundet. den regel kan bruges i 14 dage, fordi forløbet med lille Noah ikke kan betegnes som kritisk trods indlæggelsen på intensiv i fire uger. Derfor må Mads på arbejde igen efter 14 dage eller bruge to ugers fædreorlov, som han egentlig har brug for, når familien kommer hjem. Jeg havde rigtig dårlig samvittighed både over at bruge al min orlov, mens Noah var indlagt. En barsel, jeg så ikke ville have, når han kom hjem. Men jeg havde også dårlig samvittighed over for arbejdet, for måske burde jeg arbejde? Jeg brugte en masse energi på at spekulere over det, når jeg egentlig burde koncentrere mig 100 procent om min kæreste og søn, husker Mads. Sender sagen videre Men Mads tillidsmand Bodil Falk Thomsen vil ikke tage Aalborg Sygehus socialrådgivers rådgivning for gode varer. Hun begynder at granske reglerne og overenskomsten og mener, at Mads har krav på mere. Hun kontakter derfor en af forbundets socialrådgivere, som giver hende ret. Derfor indleder forbundet en dialog med socialrådgiveren på Aalborg Sygehus uden held. forbundets socialrådgiver beslutter at sende sagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, så de kan afgøre, hvilken instans der har tolket reglerne korrekt. Arbejdsmarkedsstyrelsen er klar i mælet. Aalborg Sygehus socialrådgiver har rådgivet forkert, og forbundet har ret. Jeg er meget imponeret over den måde, min tillidsmand ikke stiller sig tilfreds med det svar på, som jeg har fået, og går videre med sagen. Det bliver taget seriøst på en professionel måde. Det er jo helt hen i vejret, at man skal gå og have dårlig samvittighed, når reglerne rent faktisk giver dig ret til at få dagpenge. For Mads har afgørelsen konkret betydet, at han fik de 14 dage, han endte med at bruge på hospitalet, refunderet. At det ikke blev længere tid, skyldtes, at lille Noah klarede sig rigtig godt og kom hjem, allerede to måneder efter at han blev født. Men for andre kan det komme til at betyde endnu mere. Få hjælp hos forbundets socialrådgivere Har du spørgsmål om arbejdsskader, sygdom, fleksjob, førtidspension, barsel og adoption, orlovsmuligheder ved børns sygdom, orlovsordninger til pasning af nærtstående og døende? Så kan det være en god idé at kontakte forbundets socialrådgivere, der er klar til at svare på medlemmer og tillidsvalgtes sociale spørgsmål. Henvendelser behandles anonymt i forhold til arbejdsgiverne. Du kan kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til post@finansforbundet.dk.

20 portræt En helt anden verden Da den 32-årige it-udvikler i Danske Bank Jia Cai kom til Danmark som studerende for ti år siden, var det et møde med en meget anderledes kultur, hvor individet er i højsædet, fællesskabet mindre synligt, og maden mindre smagfuld end den, hun var vant til fra Kina Af Sabina Furbo Foto Mads Teglers Første gang Jia Cai fra millionbyen Beijing sidder i et fly, er det på vej til en, i kinesisk målestok, lille flække på landkortet. Det eneste, hun kender til flækken, er eventyrene, fodboldlandsholdet og vist nok noget med, at flækken er socialistisk orienteret. Som tusindvis af andre kinesiske universitetsstuderende har Jia sat kursen mod den vestlige verden for at afslutte sin masteruddannelse under andre himmelstrøg, men ulig størstedelen af de kinesiske studerende har Jia valgt Danmark frem for USA eller England. Året er 2003. Stedet er Syddansk Universitet i Odense. Og faget er Computer System Engineering. Det var en helt anden verden. Det første halve år vågnede jeg op og vidste ikke, hvor jeg var. Alt var meget anderledes. Sproget, menneskerne og maden, husker Jia, der på egen hånd skulle finde et sted at bo som noget af det første, da hun ankom. Derudover skulle hun finde et deltidsjob, så hun kunne forsørge sig selv ved siden af studierne. Det var nemlig, før Kina blev ramt af det kapitalistiske vækstlokomotiv, som ud over en massiv rigdom har fået priserne til at stige til vestlige niveauer. Så hvor Jia kunne nøjes med et par hundrede kroner om måneden til at forsørge sig selv i Beijing, var det en hel del flere finanser, der skulle hives hjem i det velbjergede Danmark. Det tog dog et halvt år, før hun fik et job som avisuddeler i weekenderne. Senere måtte hun dog tage endnu et job som stuepige på et hotel for avispengene rakte ikke. Men det var ikke kun de praktiske sider af hverdagslivet i Danmark, der var en udfordring for Jia. Universitetslivet var helt anderledes, end Jia var vant til fra tiden på Beijing University of Technology. Man var overladt meget til sig selv. Læreren var ligeglad med, om du var der eller ej, du skulle selv huske på at få leveret dine lektier til tiden og sørge for at forberede dig til lektionerne. Sådan er det ikke i Kina. Her vil læreren altid holde øje med, om du er der, om du afleverer dine lektier, og om du har nok timer, fortæller Jia om mødet med det individualistiske danske universitetssystem. Danskere er svære at komme ind på livet af I dag knap ti år efter er individualismen stadig en af de mest markante forskelle, som Jia ser mellem det Kina, hun forlod, og det Danmark, hun kom til. Som en af syv kinesiske it-udviklere i hendes afdeling, Derivatives & Risk IT i Danske Banks hovedsæde i København, har hun oplevet, hvordan individet i højere grad er i højsædet også på arbejdspladsen. Det er mere fleksibelt at arbejde her end i Kina. Du kan kontrollere din egen tid og mere