Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer



Relaterede dokumenter
DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

Pædagogik i en flydende verden

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

DLO September Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

Konkrete indsatsområder

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

Forældremøde den Bifrost/Spanager

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Vuggestuen Himmelblå

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

En skole i særklasse

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER RAPPORT DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. Børnehuset Storebæltsvej INSTITUTION: Deltagelse og indflydelse

Vuggestuen som læringsmiljø

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Rapport for Herlev kommune

En konkret situation s. 2. Hovedspørgsmål s. 2. Sammenhæng s. 2. Undersøgelse s. 3. Udviklingsmuligheder s. 5. Debatspørgsmål s. 6

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august 2019

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript:

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer Ole Henrik Hansen ph.d. stipendiat ohh@dpu.dk maj 2011 1

HJERNEN Når barnet fødes er hjernen ekstremt potent To processer går i gang: - Cellevækst - De dele af hjernen der stimuleres - vokser - Celledød - De dele der ikke stimuleres - dør Når barnet fylder to år, har 40% af hjernen ændret karakter Det er her den POSITIVE eller NEGATIVE sociale arv konstitueres 2 2

Det udsatte barn Den NEGATIVE sociale arv US Department of Health and Human Services: hjerner 3 år. Normal hjerne Massivt svigt Den malleable hjerne Den resiliente hjerne 3 3

Ord refererer ;l objekter HEST 4

HEST Menneskelige intentioner, kommunikeret intersubjektivt, referer til relationen - ikke til ord Role reversal imitation HEST 5

Teoretisk ramme Evolutions psykologi Posthumanistisk udviklings psykologi Socio-lingvistik Neuro-biologi Usage based language acquisition Tomasello, M. (1999). The cultural origins of human cognition. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Tomasello, M. (2003). Constructing a language. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Tomasello, M. (2008). Origins of human communication. Cambridge, MA: MIT Press. 6

Noget kommer før noget andet - et eksempel: Fokusering Hæmmet opmærksomhed Hæmmet opmærksomhed 7

Opmærksomhedsfelt for den et- til treårige 8

EMOTIONEL INTENTIONEL PERCEPTION Emotionelt baseret intentionel perception: Gestik, ansigtsudtryk [mimik], øjne, ansigtsfarver, stemmer mv. afslører emotioner og dermed intentioner og opmærksomhed, og er derfor nøgleelementer i sociale interaktioner. Hansen, O. H. (2011). Fælles opmærksomhed, et spørgsmål om kærlighed, vuggestuen som sprogligt læringsmiljø. In C. Ringsmose & L. Svinth (Eds.), Læringsmiljøer i daginstitutioner. København: Dansk Psykologisk Forlag. 9

To forskellige pædagogiske miljøer»selvforvaltningspædagogik, det kompetente barn - pasning?»organiseret praksis - pædagogik? 10 10

Den postmoderne tradition, barnets frie udfoldelse, det kompetente barn mv. Det har karakter af pasning. Hvad betyder denne tilgang for Frode? 11

Den POSITIVE sociale arv sættes i spil: En vuggestue der erkender behovet for organisering og pædagogisk målrettet indhold. 12

Eftermiddagsfrugt i én praksisform hvor barnet er pacificeret, omsorgen har karakter af pleje. Høje borde. 13

Eftermiddagsfrugt i en anden praksisform, hvor barnet er aktiv deltager. Omsorgen udfordrer barnet. Lave borde. 14

Den resiliente hjerne - Lange pauser for de voksne Højt sygefravær Misforstået udviklingslogik Jonathan betaler en meget høj pris, - og det kan ikke gøres om 15

Udpluk af observationer: En praksisform En anden praksisform 21 minutters interaktion i timen (op til 26) mellem barn og voksen 3 minutters interaktion i timen (op til 5) mellem barn og voksen Samme normering - Kvalitet og bedre normering er ikke nødvendigvis det samme 16

Udpluk af observationer: En praksisform En anden praksisform Under 20% af dialogen fra pæd. er lukkede spørgsmål Over 90% af dialogen fra pæd. er lukkede spørgsmål Kvalitet handler om at tænke sig om 17

Udpluk af observationer: En praksisform En anden praksisform Pædagogerne er hele tiden opmærksomme på det enkelte barn, og prioriterer det forbavsende konsekvent, næsten betingelsesløst. Det gør pædagogikken offensiv, pædagogerne er på forkant Pædagogerne er opmærksomme på gruppen. Det gør pædagogikken defensiv, pædagogerne bliver sociale brandslukkere der venter på at der sker noget de skal håndtere i børnegruppen. 18

Udpluk af observationer: En praksisform En anden praksisform Der er en tydelig struktur, både i aktivitet, tid og rum. Alle ved hvad de skal og med hvem, når de møder ind. Der er ikke en tydelig struktur, hverken i aktivitet, tid eller rum. Dagens aktiviteter, aftales når alle er kommet og man ved hvilke pædagoger der har meldt sig syge. 19

Udpluk af observationer: En praksisform En anden praksisform Ingen stueopdeling, men funktionsopdelt i aldre. Det giver mulighed for pædagogisk målrettet indhold. Traditionelt opdelt i stuer, med 12 børn på hver stue i blandet aldre. Det giver bedre mulighed for at overvåge børnene, men ringere mulighed for individuel intervention. 20

Udpluk af observationer: En praksisform En anden praksisform Medarbejderne udviser stort engagement Arbejdet har karakter af lønarbejde 21

Udpluk af observationer: En praksisform En anden praksisform Lederen er tydelig, konfronterende, visionær og vedholdende. Lederen er utydelig, pædagogernes gode ven og opgivende. 22

A. Det kan se ud som om de offentlige vuggestuer er med til at opdele børn i dem der vil klare sig godt - den positive sociale arv - og dem der vil klare sig mindre godt - den negative sociale arv - samtidig ønsker alle at lave inkluderende pædagogik, udligne negativ social arv mv. B. Når interessenter meler deres egen kage - forsvinder fokus fra barenets tarv. Forskere ønsker forskningsmidler. Fagforeninger tænker på medlemmerne. Politikere balancerer økonomi. Forældre har karrierer, etc. 23